Hvordan motiverer vi de unge?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Svend Gønge-skolens værdier...
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Trivselspolitik på Løsning Skole
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Undervisningsplanlægning
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
God trivsel = God læring
Udfordringen med at skabe læringsrum, og retning i de unges liv
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Fortællinger fra kanten
Inspiration til reformarbejdet
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Alle børn er alles ansvar
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Hvordan lettes overgangen relevant
Forskningschef Niels Ploug, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Socialpolitisk årsmøde 2007 Lige muligheder for udsatte børn og unge.
Digitale redskaber i arbejdet med unge Erroll Marshal | Leder Jeg er – praktikeren Folkeskolelærer / socialt pædagogisk CfDP / Cyberhus.dk Undervisning.
Hva er god klasseledelse ?
Læringskultur og elevinddragelse
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Velkommen til Konference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber 26. Februar 2013 Konference om rammeforsøg 26. februar
Læring, kommunikation og samarbejde
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Indsæt foto: Klik på det lille fotoikon og vælg det ønskede foto i dialogboksen. Skift eksisterende foto: Klik på foto og brug derefter slettetasten til.
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative kompetencer.
Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Oplæg om lektier Data og overvejelser.
”Fuck kreativitet, vedholdenhed er kongen!”
PERSONLIGE KOMPETENCER
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
Delprøver, eksamensforsøg i fagene matematik og oldtidskundskab, 2012/2013 Borupgaard og Ørestad Gymnasium. Andreas Lange, Oldtidskundskab, Borupgaard.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
De unge og de erhvervsrettede uddannelser Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson,
LIVSPARAT. LIVSPARAT har 3 hovedformål NR 1 At give eleverne redskaber og læring, der hjælper dem i deres personlige udvikling, så det smitter positivt.
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Unge og uddannelse Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet.
Det 3. læringsrum O Det 3. læringsrum: Hvordan kan virkeligheden indgå i Fysioterapeutuddannelsen? O Hvad vil vi gerne undersøge? Hvilket læringspotentiale.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.

Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
- Kom tættere på dit barns skolegang
NBTF, Ullevål 4/12-17 Coaching.
Unges udsathed i forandring?
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Karakterer og læring.
Digital dannelse i gymnasiet
Hvordan motiverer vi de unge?
Præsentationens transcript:

Hvordan motiverer vi de unge? Rasmus Schiellerup - Hvordan motiverer vi de unge? ”Det er utroligt, hvad et menneske kan, blot det føler, at der er en mening med modgangen eller lidelsen.” Søren Kierkegaard, filosof, 1813-1855 GL – Hotel Storebælt 16. september 2017

Dagens program Præsentation og rammesætning Hvad siger forskerne? Hvad gør I? Kort pause På opdagelse i egen praksis - Kompetenceanalysen Tak for i dag!

Forståelse af motivation Definition: I en undervisningssammenhæng handler motivation om ”den energi eller anstrengelse, som eleverne lægger for dagen(…) og hvordan denne energi kan stimuleres.” Christer Stensmo, Pædagogisk filosof, KvaN, nr 24, 2004   Ældre forståelse af elevers motivation Motivation er en fast størrelse. Elevers motivation styres af ydre – positive eller negative – påvirkninger. Nogle elever er generelt motiverede og andre er ikke. Når elever ikke engagerer sig, er det et tegn på manglende motivation. Nyere forståelse af elevers motivation Motivation er ikke en fast størrelse. Den er dynamisk. Elevers motivation er et resultat af deres samlede erfaringer, fordi de over tid former deres selvopfattelse og overbevisninger. Langt de fleste elever er som udgangspunkt motiverede for at lære.

HVORDAN MOTIVERER VI DE UNGE? Dagen problem: HVORDAN MOTIVERER VI DE UNGE?

Forskning om gymnasieeleverne 40 % af eleverne i gymnasiet oplever undervisningen som ensformig Under 30 % af eleverne i gymnasiet oplever, at de er med til at bestemme, hvad der arbejdes med i undervisningen. Kun ca. 25% deltager aktivt, 50 % deltager on-off og 25 % deltager slet ikke   Kilde: Noemi Katznelson, Center for ungdomsforskning

Overgangen til gymnasiet er voldsom for de unge: UNGDOMSFORSKNING Overgangen til gymnasiet er voldsom for de unge: Flere lektier Flere karakterer Flere transporttimer Flere fester Flere kærester Flere udgifter Kilde: Søren Østergaard, Center for ungdomsstudier

UNGDOMSFORSKNING Unge er primært sammen med jævnaldrende Kun 20 procent af de unge mener, at de har en god voksen de kan snakke med ud over deres egne forældre Unge efterspørger nysgerrige og fagligt dygtige voksne, der gider at tale med dem, og som tør at sætte rammer for dem. Unge vil gerne tale med voksne, men det er jer, der skal tage initiativet. De unge kan godt sige fra, hvis I kommer for tæt på. Kilde: Søren Østergaard, Center for ungdomsstudier

Kun 7 procent af de unge efterspørger mere ansvar UNGDOMSFORSKNING Kun 7 procent af de unge efterspørger mere ansvar Kilde: Søren Østergaard, Center for ungdomsstudier

Hvad betyder ansvar for egen læring? Spørgsmål Hvad betyder ansvar for egen læring?

Citater: ”Lærerne skal arbejde på relationerne med eleverne for at overbevise eleverne fagligt og socialt. Lærerne skal ind og vinde autoriteten, som ikke længere er naturlig. Nogle lærere er virkelig gode til det. Andre kæmper en brav kamp. Det er en konstant proces at skulle vinde de her relationer”. Kilde: Noemi Katznelson, Center for ungdomsforskning

Citater: Digitale medier har lært nutidens unge at være aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Vi er altså nødt til at udvikle undervisning, der vægter deltagerperspektivet«. Kilde: Noemi Katznelson, Center for ungdomsforskning

Citater: »Mange unge spørger sig selv: Kan skolen præsentere noget, der giver mening for mig? Vi har elever i dag, der reagerer ved at sige til læreren: ”Kommer vi op i det til eksamen – hvis ikke, så gider jeg faktisk ikke lære det”. ”De gider ikke lære noget, men de gider godt klare sig godt”. Kilde: Noemi Katznelson, Center for ungdomsforskning

Citater: ”…motivationsforskere har siden slutningen af 1980’erne udført en omfattende empirisk forskning, som viser, at elever, der er indremotiverede, klarer sig bedst fagligt, trives bedst i skolen og har mindst risiko for frafald.”   Kilde: Ågård, Dorte, Motivation, s. 24, Frydenlund, 2014 Institut for Læring og Filosofi, Aalborg universitet

Hvad gør I for at motivere de studerende? Spørgsmål Hvad gør I for at motivere de studerende?

Oplevelse af relevans, nytte og mening – (HVORFOR?) 3 fokuspunkter Fokus på relationerne Oplevelse af relevans, nytte og mening – (HVORFOR?) Mestringsoplevelser

PAUSE

Et metaperspektiv på egen undervisning

De tre overordnede kompetencer Undervisningskompetence Klasseledelseskompetence Social kompetence

VURDÉR DIG SELV! ØVELSE: Vurder dig selv med Kompetenceanalysen! 5 = Det har jeg fuldstændig styr på 4 = Det har jeg ret godt styr på 3 = Jeg har ok styr på det, men der er plads til forbedring 2 = Jeg føler mig lidt usikker, og mine metoder rækker ikke tilstrækkeligt langt 1 = Jeg synes, det er svært, og jeg føler mig ikke klædt på til det

I HVILKE KATEGORIER ER DU STÆRKEST SOM UNDERVISER? Korte møder I HVILKE KATEGORIER ER DU STÆRKEST SOM UNDERVISER? GIV KONKRETE EKSEMPLER FRA PRAKSIS

I HVILKE KATEGORIER ER DU MEST UDFORDRET SOM UNDERVISER? Korte møder I HVILKE KATEGORIER ER DU MEST UDFORDRET SOM UNDERVISER? GIV KONKRETE EKSEMPLER FRA PRAKSIS

Hvilke kategorier har betydning for de studerendes motivation? Korte møder! Hvilke kategorier har betydning for de studerendes motivation?

TAK FOR I DAG! www.Rasmusforedrag.dk www.verdensbedstedanskeskole.dk

Litteratur Dorte Ågård, Motivation, Frydenlund, 2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters og Niels Ulrik Sørensen, Unges motivation og læring, Hans Reitzel, 2013 Søren Østergaard, Ung i en præstationskultur – Jagten på kontrol, tryghed og frikvarter, Ungdomsanalyse.nu, 2016