TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Foreningsudviklingstesten
Advertisements

Sprogpakkens 6-dages kursus
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Kreativitet og innovation i ALT
Læringsstile og lektier
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Velkommen til Jeopardy: Trafiksikkerhed i Øjenhøjde
©Jenny Bohr – Til underviserne At arbejde med mål kan være udfordrende for voksne med ADHD, og selvom du tilrettelægger arbejdet med vægt.
Arbejdspladsudvikling
De sidste undervisningstimer
Måske er I bedste venner i et år,
Min hobby Fornuftig og relevant tekst af emnet:
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
MUNDTLIG FREMSTILLING
Zellervidenskabsteori 4. sem. F 05, Wittgenstein 1 tankeeksperiment 1. Eksperiment: Forestil dig følgende situation: du vil sige til et andet menneske.
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Problemer eller udfordringer.
Vejlederens kommunikation
Samarbejdsøvelse En lille øvelse, hvor man samtidig får lejlighed til at vise sin kreativitet.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Brainstorm Et værktøj til ideskabelse
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Sådan bruger du præsentationen
HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag. DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal vi arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer,
Overgangsproblemer i matematik ”Det sværeste var at forstå hvad læreren prøvede at sige - altså formuleringerne.” 1g-elev, stx.
Hvad gør vi sammen, når vi kommer hjem? DET FÆLLES BEDSTE – Næste-skridt-workshops søndag d. 24. april kl. 10 – 14 for dit lokalområde. Forslag til facilitering.
Kerneopgaven i forandring XX arbejdspladse – den xx.xx.201x.
Program for eftermiddagen 29/ Mindfulness (psykolog) og intro til Sokratisk Dialog (Vibeke) Kort Sokratisk Dialog i grupper.
Stress Billedkilde: stress/?lang=da.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven Vi forebygger stress sammen.
1 PV3: P0-erfaringsopsamling og P0-procesanalyse Kursusholder: Mette Mosgaard.
Den professionelle samtale Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen, Danmarks Læreforening.
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Modul 2.
Regionalt d.13.juni Biblioteket flytter mennesker er et projekt som kombinere følgende ting: motion, at være social og teknologi. Det gøres i dette tilfælde.
3-timersmødet 2017.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
TEMA 6 Præsentation: Sælg idéen
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Begynd med at åbne
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
3-timersmødet 2017.
Innovation.
Hvordan får jeg indflydelse?
Del 2 - Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven. Til proceslederen: Inden du gennemfører processen med medarbejderne,
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Dialog om samarbejdet mellem jeres grupper/funktioner
MUNDTLIG FREMSTILLING
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR, Udvikling DEFACTUM.
VELKOMMEN TIL ENGINEERING DAY 2019
Præsentationens transcript:

TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen Formålet er at få en forståelse af begrebet mobilitet. Det får vi ved at synliggøre det, vi bare gør, når vi bevæger og transporterer os, og som vi måske ikke tænker over i vores hverdag. I tema 1 skal vi arbejde med to centrale begreber: Hverdagsliv og Mobilitet. Hverdagslivet består af en masse usagte, ubevidste og vanemæssige måder at gøre det, vi alle sammen bare plejer at gøre. Når vi begynder at tale om at kaste et analytisk blik på hverdagslivspraksisser, så betyder det, at vi skal forsøge at kategorisere alle de selvfølgeligheder, som udgør vores (ubevidste) handlemønstre. I første del af denne undervisningstime har fokusset på hverdagspraksisser en vinkel på den enkeltes oplevede transport og mobilitet, mens vi i den afsluttende øvelse vil samle de individuelle perspektiver og oplevelser og finde ud af, hvilke problemer og udfordringer der går på tværs.   Kortlægning af mobilitet er i denne sammenhæng en øvelse, som handler om at kortlægge og indkredse en oplevet mobilitet. Mobilitet handler om vores muligheder for at bevæge os, om hvordan vi faktisk bevæger os fra et sted til et andet, men også om den oplevelse, der er forbundet med transport. Det kan handle om, hvor langsomt tiden kan gå, når man venter, eller om den oplevelse der er forbundet med ens transport, hvad enten det er på gåben, cykel, med kollektiv transport, i bil eller noget helt andet. Formålet med denne time er, at I får en forståelse af begrebet mobilitet ved at få sat ord på det, I gør i jeres hverdag, og ved at vi får talt med hinanden om jeres hverdagsbevægelser og transportoplevelser, og om hvad der fungerer godt og mindre godt. Dette er først skridt på vejen til at finde frem til nye og gode mobilitetsløsninger.

TEMA 1: Kortlægning: Mobilitet i hverdagen Timens forløb: 1. For at forstå begrebet mobilitet skal I tegne et individuelt kort over jeres daglige ruter og de steder, I skal til og fra: Øvelse: Mobilitetskort. 2. Ud fra jeres kortlægning skal vi efterfølgende lave en brainstorm i plenum, hvor I først vurderer, hvad der fungerer dårligt, dernæst hvad der fungerer godt ved den måde, I hver især transporterer og bevæger jer rundt på: Øvelse: Skraldespand & Skattekiste. I denne time skal vi både arbejde individuelt og fælles: Den første øvelse er individuel (mobilitetskortet), mens den anden (Skraldespand og Skattekiste) er fælles. Kortlægning som metode kaldes også ’Mental Mapping’, som er en måde at arbejde med at synliggøre, hvordan et givent sted eller en given bevægelse opleves. Ofte vil analyser af kortlægningen kunne fortælle, om afstande opleves meget længere end de i ’realiteten’ er, fordi en afstand tegnes relativt længere på kortet, end afstande mellem øvrige indtegnede elementer. Yderligerer perspektiv: Metoden bygger på ideen om Customers journey inden for design-tænkningen og er med til at sætte fokus på konkrete steder eller mere abstrakte problematikker, som udgør den reelle designudfordring.

ØVELSE MOBILITETSKORT Hvordan bevæger du dig i din hverdag - fx mellem skole og hjem? Og er det med tog, bus, cykel eller et helt fjerde transportmiddel? Hvordan kommer du fra dine venner til dine fritidsaktiviteter? MOBILITETSKORT Husk, at der ikke er én korrekt møde at kortlægge jeres mobilitet på. Guide: Det kan være en hjælp først og fremmest at indtegne de steder, du bevæger dig i mellem på en typisk hverdag. Derefter kan du indtegne, hvilke transportmidler du benytter, hvor lang tid det tager, hvilke oplevelser du har undervejs osv. Mobilitetskort: I skal tegne et kort – et mobilitetskort -, hvor I dels markerer de steder (uddannelse, hjem, fritidsaktiviteter, fritidsjobs mv.), I bruger i jeres hverdag, dels markerer hvilke transportmidler I bruger for at komme frem og tilbage til de forskellige steder (gå, cykle, bus, tog, bil mv.). I må meget gerne skrive, hvor langt (kilometer) der ca. er mellem de forskellige steder, hvor lang tid det tager - og også gerne overveje, hvor langt det føles, og om det er en positiv eller negativ oplevelse. Hvis I oplever lang ventetid, inden I kan komme videre fra et sted til et andet, så noter også gerne, hvor lang tid I venter. Tid: 10 minutter

Hvad er det allerværste ved transport og ventetid? ØVELSE Skraldespand Hvad er det allerværste ved transport og ventetid? PLENUMØVELSE (TID I ALT SKRALDESPAND OG SKATTEKISTE: 15-20 minutter) Skraldespand: Nu bruger vi lige lidt tid på at tale om det allerværste ved transport- og ventetid: Følelser, stemninger, anekdoter – alt hvad vi kan komme omkring for at få alt det dårlige ud. Tag udgangspunkt i jeres individuelle mobilitetskort til at beskrive, hvad der er særligt irriterende ved jeres transport og ventetid. Brug evt. følgende tematikker til at styre dialogen ud fra: Tryghed Fritid Ventetid På Vej   Fx: Lad os starte med (tryghed): Hvad oplever I som særligt utrygt ved jeres transport og mobilitet? Underviseren skriver undervejs stikord på post-it’s og klæber dem op på væggen/skriver dem på en tavle eller whiteboard.

Hvilke gode oplevelser forbinder I med transport og ventetid? Skattekiste Hvilke gode oplevelser forbinder I med transport og ventetid? Skattekiste: Og bagefter: Nu vender vi blikket mod de gode ting: Både jeres eksempler fra jeres hverdagskortlægning, men tænk også gerne over transport i andre sammenhænge – fx i lufthavnen før man skal rejse, hvad er det for en oplevelse? Cykelferien eller togturen gennem smukke landskaber? Hvad karakteriserer for jer gode oplevelser helt generelt? Det I laver med jeres venner eller familie? hobbyer? Hvilke stemninger, følelser, anekdoter er der forbundet med alt det gode? Brug evt. følgende tematikker til at styre dialogen ud fra: Tryghed Fritid Ventetid På Vej   Underviseren skriver undervejs stikord på post-its og klæber dem op på væggen/skriver dem på en tavle eller whiteboard. Afrunding af skraldespand og skattekiste-øvelse: Nu har I på den ene side alle problemerne: Alt det der ikke fungerer og som er irriterende ved transport og ventetid, og på den anden side har vi det, som I hver især godt kan lide. Med denne øvelse har I kortlagt, hvilket problem jeres idé måske skal kunne løse (Skraldespanden), og samtidig hvad jeres idé skal kunne/kan være inspireret af (skattekisten). Husk at gem alle mobilitetskort og noterne fra skraldespand-og-skattekiste-øvelsen.

TEMA 1 OPSAMLING Vi har arbejdet med begreberne hverdagsliv og mobilitet, og fundet ud af, at: … mobilitet er mere end at flytte sig fra AB … mobilitet er afgørende for mange aspekter af vores hverdagsliv fx muligheden for at gå til fritidsaktiviteter og vores deltagelse i sociale sammenhænge. … mobilitet handler også om, hvordan vi oplever at transportere os. … vores gode og dårlige oplevelser er afsæt for at udvikle nye (innovative) idéer. FORSLAG TIL AFRUNDING AF TEMA 1: Tag evt. en afsluttende runde, hvor alle skal nævne: Noget nyt, de er blevet opmærksomme på, at andre end dem selv oplever som enten en udfordring – eller noget særligt godt ved deres mobilitet.