Sundhedspædagogiske kernebegreber - relevans for sundhedsplejen?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Modulbaseret efteruddannelseskursus i sundhedspædagogik
Advertisements

Empowerment og sundhed
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
University College Syddanmark - Lene B Terp
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Patientuddannelse – en medicinsk og social teknologi: udfordringer for fremtiden Lone Grøn, Dansk Sundhedsinstitut, MTV Seminar: Patientuddannelse.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
Tværfaglighed – en ny måde at skabe innovative hygiejneresultater på Hygiejne.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Sundhedspædagogik og kommunikation
Tværfaglig tænkning i opgaveløsningen Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Korsør d hvordan spiller vi hinanden gode?
UPV i Horsens Kommune Naturlig forlængelse af ny lovgivning for UPV Ønske om – ensartet praksis i kommunen – italesættelse af vurderingsparametrene – bedre.
Integrationsrådskonference 24. marts 2012 Demokratisk Medborgerskab.
Forældreinfomødet mandag Skovvejens Skole Velkomst v/ distriktsskoleleder Gitte Graatang Aftenens emner: En fusioneret skole – første.
Borgerinddragelse, motivation og progression, når borgeren har en psykisk lidelse Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden Psykiatrisk.
Guidet egen-beslutning Usikre unge: -Der er rigtig mange muligheder -Personlig usikkerhed - lavt selvværd -Høje forventninger til sig selv - præstation.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge i dagtilbud, på skoler og anbringelsessteder NFBO konferencen, Nuuk, august 2014 Merete Bonde.
Plan for den ældre medicinske patient Seminar om fremtidens indsats for ældre medicinske patienter Danske Regioner maj 2009 Pernille Slebsager.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats Indsatsen består af Ekspertrådgivning og inspiration Forskningsprojekt på de regionale arbejdspladser.
MasterClass i uddannelseskultur Iben Brock Jacobsen 1.reservelæge, PhD Arbejds- og miljømedicinsk klinik, OUH Ukylmøde10.December 2014.
SÅRBARHED OG HANDLEKRAFT. Borgere og praktiserende lægers opfattelser af sociale forskelle i sygdom og sundhed” Temamøde om social ulighed Middelfart d.
Slide no 1 Sundhedspædagogik - og de vigtigste kernebegreber Skolens rolle i sundhedsfremme Region Nordjylland, 27. marts 2012 Bjarne Bruun Jensen
Oplæg om indre og ydre motivation Selvreflektionsopgave Torben Keller opgave E-laerning program omhandlende Maslows behovspyramide Foredrag Torben Keller.
Velkommen Social kritik – og faglighed, der forpligter. Børns og unges invitationer til ny- orientering.
SUNDHEDSSTYRELSEN 8. DECEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET Brobygning mellem forskning.
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Spændingsfelt Sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
- for samarbejdspartnere
Tænketankens vision i en skolekontekst
Michael Svendsen Pedersen Lektor emeritus
INTENSIV GRUPPEVEJLEDNING - et kursus på 8 dage
Oplæg om metoder Vejle 14. Januar 2010.
Arbejdsmiljørundering /tjeklister
Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme
Tværfagligt samarbejde om udsatte unge
Anerkendende pædagogik
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Fælles ledelsesgrundlag
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige?
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Sundhedspædagogik og værdier
Gør det umulige – samarbejd på tværs
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Sund Mund til Byens børn
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
Tendenser i forældresamarbejdet
Rammesætning for dagen
Nye bud på koblinger mellem bæredygtighed og pædagogik
SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn
Børne- og undervisningsudvalget den
[klik og indsæt kommunenavn]
Deltagerkultur på Havredal Praktiske Uddannelser
Tværfagligdag 7. November 2018                                                                                                                     
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Velkommen Ny Studieordning fra efteråret 2019 Kort introduktion og oversigt i forhold til studieordning Princip fordeling for kliniske undervisnings.
Implementering og brugerinvolvering Odense, 27. Maj 2019
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Værktøj 5: Lederens opgaver med stress - stressforebyggende lederstil
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Præsentationens transcript:

Sundhedspædagogiske kernebegreber - relevans for sundhedsplejen? Forum for ledende sundhedsplejersker Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Mandag d. 20. september 2010 Bjarne Bruun Jensen bjbj@steno.dk Centerchef, professor Steno Center for Sundhedsfremme Slide no 1 • •

Sundhedspædagogiske kernebegreber - relevans for sundhedsplejen? Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Forebyggelse, sundhedsfremme og behandling – forskellige paradigmer eller fælles værdigrundlag? Slide no 2 • •

Sundhedspædagogiske kernebegreber - relevans for sundhedsplejen? Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Forebyggelse, sundhedsfremme og behandling – forskellige paradigmer eller fælles værdigrundlag? Slide no 3 • •

Slide no 4 • •

Projekt om madlavning med udviklingshæmmede Søren Gericke, Metroxpress 11.9.2006: Vi skal præge mennesker med noget glad mad. Ikke sund mad. Det lyder så ’salatbar, mand’, det gider vi ikke. Hvis mad er glad, er den også velsmagende, og så er den også sund, og så får man lyst til livet. Italesættelsen af sundhed er vigtig – eller hvad? Slide no 5 • •

Sundhedsbegrebet: udfordringen! Italesættelsen af sundhed er vigtig Medicinsk sprogbrug kan ekskludere Et positivt og bredt sundhedsbegreb kan inkludere og bane vejen for dialog og ejerskab Slide no 6 • •

Det positive, brede og det handlingsorienterede sundhedsbegreb Slide no 7 • •

Hvad er alternativet? ”Moraliserende” ”Sundhedspædagogisk” Fravær af Sygdom Livsstil/adfærd Lukket sundhedsbegreb Mål: Adfærdsændring Individuel adfærd Moraliserende Slide no 8 • •

Sundhedspædagogik: En tredje vej mellem ”top down” og ”bottom up” ”Moraliserende” ”Sundhedspædagogisk” Fravær af Sygdom Livskvalitet og fravær af sygdom Livsstil/adfærd Levevilkår og livsstil Lukket sundhedsbegreb Åbent sundhedsbegreb Mål: Adfærdsændring Mål: Handlekompetence Individuel adfærd Handling individuelt og fælles Moraliserende Dialog og medbestemmelse Slide no 9 • •

Sundhedspædagogiske kernebegreber - relevans for sundhedsplejen? Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Forebyggelse, sundhedsfremme og behandling – forskellige paradigmer eller fælles værdigrundlag? Slide no 10 • •

Komponenter af handlekompetence Viden og indsigt Engagement Visioner Handle-erfaringer Kritisk sans ….. Men vi må endnu ”tættere” på Slide no 11 • •

Sundhedspædagogiske kernebegreber - relevans for sundhedsplejen? Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Forebyggelse, sundhedsfremme og behandling – forskellige paradigmer eller fælles værdigrundlag? Slide no 12 • •

Viden – ja, men hvilken? Hvilken viden har man brug for? Hvor lidt viden har man brug for? Slide no 13 • •

Fire dimensioner af sundhedsviden Slide no 14 • •

Videnslandskaber Slide no 15 • •

Sundhedspædagogiske kernebegreber - relevans for sundhedsplejen? Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Forebyggelse, sundhedsfremme og behandling – forskellige paradigmer eller fælles værdigrundlag? Slide no 16 • •

Deltagelse og involvering som sundhedspædagogiske nøglebegreber Børnenes aktive deltagelse bidrager til udvikling af deres ejerskab, … … som er …. … en forudsætning for varig forandring Slide no 17 • •

Forskellige kategorier af deltagelse Børnenes forslag - Fælles beslutninger Børnenes forslag - Børnenes beslutninger Sundhedsplejerskens forslag - Fælles beslutninger Sundhedsplejerskens forslag – ”take it - or leave it” Slide no 18 • •

Deltagelse - i forhold til forskellige faser Med i projektet eller ej? Valg af tema? Undersøgelse af tema? Opstilling af mål og vision? Udvikling af handlemuligheder? Igangsættelse af handlinger? Opfølgning og evaluering? Slide no 19 • •

Deltagelse - i forhold til hvad – og hvordan? Slide no 20 • •

Deltagelse - et komplekst begreb I et projektforløb indgår typisk flere forskellige former for deltagelse Deltagelse varierer fra projekt til projekt, afhængig af emne, målgruppe, professionelles personlighed m.m. Det vigtige er ikke, hvem der får ideerne, men derimod den efterfølgende proces, der bygger på dialog Der er ikke evidens for at sætte faglighed og deltagelse (’rundkredspædagogik’) op som hinandens modsætninger – snarere tværtimod! Et deltagerorienteret arbejde forudsætter en høj faglighed hos den professionelle Slide no 21 • •

Sundhedspædagogiske kernebegreber - relevans for sundhedsplejen? Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Forebyggelse, sundhedsfremme og behandling – forskellige paradigmer eller fælles værdigrundlag? Slide no 22 • •

Handling og ideologier: - tendenser inden for sundhedsområdet Individualiserende ”Du er din egen sundhedssmed” ”Den pædagogiske apparat-fejl model” Handlinger på symptomniveauet Afspejler en bestemt demokratiopfattelse Slide no 23 • •

Den ”pædagogiske apparat-fejl-model” Slide no 24 • •

Nuancering af handlebegrebet Slide no 25 • •

Sundhedsfremmende handlinger A. En handling er en aktivitet som: 1. målgruppen selv har været med til at beslutte at sætte i gang 2. retter som mod at skabe sundhedsfremmende forandring B. Handlinger kan enten være individuelle eller fælles C. Fælles handlinger dækker over at de deltagende individer har fælles forståelse og fælles mål (og ikke at nødvendigvis at de udføres på samme tid eller sted!) D. Individuelle og fælles handlinger kan rette sig mod forandringer af både livsstil og levevilkår E. Handlinger er både forudsætning for og produkt af udvikling af handlekompetence F. Handlekompetence kræver handlerum for at ”udløse” handling Slide no 26 • •

Sundhedspædagogiske metoder Den motiverende samtale Guidet egenbeslutning (GEB) Du bestemmer Aktive vurderinger Fremtidsværksteder IVAC (Investigation, Vision, Action, Change) Stanford-modellen …. (Forebyggende Sundhedsarbejde (kap 15 og 22), Munksgaard, (Kamper-Jørgensen, Almind og Jensen (red.), 2009. Slide no 27 • •

Settingsperspektivet (arena, miljø, rammer, kontekst…) Health Promotion = Health Education x Health Policy (Keith Tones) Fremme af sundhed = Pædagogik x Rammer x Organisering Slide no 28 • •

Behandling undervisning m.m. Kompetencer i sundhedsplejen Socio-kulturelle miljø Fysiske miljø Handlekompetence Behandling undervisning m.m. Kompetencer i sundhedsplejen Samarbejde på skolen Samarbejde skole - lokalsamfund Slide no 29 • •

Sundhedspædagogiske kernebegreber - relevans for sundhedsplejen? Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Forebyggelse, sundhedsfremme og behandling – forskellige paradigmer eller fælles værdigrundlag? Slide no 30 • •

To paradigmer? Arbejdet (med sundhedsfremme) er kort sagt baseret på mulighedstænkning, drevet af håb, domineret af et nedefra-og-op-perspektiv…... Arbejdet (med forebyggelse) er kort sagt baseret på risiko-tænkning, drevet af frygt, domineret af eksperter og et oppe-fra-og-ned perspektiv. (Jensen & Johnsen, 2000, s.7) Slide no 31 • •

To paradigmer? Det ”Nationale Begrebsråd”: ”Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet såvel enkeltpersoner som befolkningsgrupper” (Sundhedsstyrelsen 2005, s. 49). Til sammenligning nævnes der intet om deltagelse, dialog, brugerinvolvering o.l. i afsnittet om forebyggelse. Slide no 32 • •

Sundhedsplejen i København om sundhedsfremme/forebyggelse? Forebyggelse marginaliseres i forhold til den dominerende sundhedspædagogiske diskurs - forebyggelse: ”Forebyggelse er et ’fy’-ord” ”Sundhedsfremme er finere” Slide no 33 • •

Sundhedsplejersker om sundhedsfremme/forebyggelse? ”Forebyggelse og sundhedsfremme er to forskellige ting, men hænger uløseligt sammen” ”I det daglige arbejde tænker jeg ikke så meget over forskellen, men fokuserer på deltagelsen” ”Hvis man vil have at det forebyggende arbejde skal bære frugt, er det nødvendigt med nogen deltagelse” Slide no 34 • •

Sundhedsplejersker om sundhedsfremme/forebyggelse? ”Jeg kan ikke se det umiddelbart giver nogen forskel, da det at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme griber ind i hinanden i sundhedsplejen, som forhåbentligt bygger på dialog” Slide no 35 • •

To forskellige paradigmer? Sundhedsfremme versus forebyggelse? Nej – en falsk modstilling! I stedet en ”sundhedspædagogisk” versus en totalitær/moraliserende tilgang til både: Sundhedsfremme og forebyggelse og behandling Slide no 36 • •

Professionelle kompetencer Afklaring i forhold til sundhedsbegrebet Handlings-orienteret indsigt i sundhedsmæssige forhold Fornemmelse for - og indsigt i - dialogiske processer med målgruppen Indsigt i målgruppens sundhedsopfattelser Indsigt i handlebegrebets facetter Slide no 37 • •

Steno Center for Sundhedsfremme - hvilken profil? Tre felter i fokus: patientuddannelse, forebyggelse og sundhedsfremme Tre kriterier for forskning og udvikling: praksisorientering, tværfaglighed og samarbejde Fem principper for de metoder, vi vil udvikle: aktiv involvering af målgruppe (fx ”patienten”) positive og brede sundhedsbegreb kompetenceudvikling og ”empowerment” lighed i sundhed omgivelser og kontekst Slide no 38 • •

Litteratur om begreber og konkrete udviklingsarbejder Jensen, B.B. (2009). Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Forebyggende Sundhedsarbejde Munksgaard, (Kamper-Jørgensen, Almind og Jensen (red.). København: Munksgaard. Jensen, B.B. Sundhedspædagogik og intervention. I: Forebyggende Sundhedsarbejde Munksgaard, (Kamper-Jørgensen, Almind og Jensen (red.). København: Munksgaard. Roesen, J.V., Andersen, J.L., Jensen, B.B. og De Vries, A. (2008). Ældre og sundhedsfremme – et spørgsmål om samarbejde. København: Videncenter for Sammenhængende forløb, UC Metropol. Roesen, J.V., Glismann, H., Jensen, B.B. og Wistoft, K. (2006). Skolesundhedsplejen ved en skillevej? København: Københavns Kommune, Sundhedsplejen. Slide no 39 • •