KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Advertisements

Nyt fra gødningsforsøgene 2013
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Kunsten at finde tons kvælstof
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Fintuning af gødskning
N5. Baseline - er det hele med? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet.
Beregningsmetoder og forudsæt- ninger for de nye beregninger Chefkonsulent Leif Knudsen.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Slutevalueringen af VMP II
Chefkonsulent Leif Knudsen,
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Sådan får du maksimal effekt af handelsgødning
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Landskonsulent Leif Knudsen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Velkommen til temadag om efter- og mellemafgrøder.
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
Fuldgødsk med væskefraktionen Torkild Birkmose. Udnyttelse af kvælstof i væskefraktion Landsforsøg, Vårbyg, nedfældet Vårbyg, slangeudlagt.
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Hvad betyder landbrugspakken for grundvandet? Claus Vangsgård, DANVA.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
LANDBRUGSPAKKEN OG DENS KONSEKVENSER DEN PRAKTISKE BETYDNING PÅ BEDRIFTEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Målrettede efterafgrøder
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Efterafgrøder 2017 Landbrugsseminar 2017 Jakob Møgelvang
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Udvikling i kvælstofudledning
Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Ny målrettet arealregulering af landbruget
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Målrettet regulering og andet nyt om efterafgrøder 2019
Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter
Økonomi i grovfoder sædskifter
Præsentationens transcript:

KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES

…………..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner Lempelser i jordbearbejdnings restriktioner Fra 1,4 til 1,7 DE svin Forpagtningsordning efterafgrøder Brak ikke både som MFO og alternativer til efterafgrøder 1/3 2/3 3/3 Målrettet regulering med res- triktioner i 75 pct. af landet Ny fosforregulering ton ? Fødevare- og landbrugspakke – hvad – hvornår?

Vurdering af ekstra brug af kvælstof i handelsgødning: ● ton ekstra N i handelsgødning i 2016 ● ton ekstra i 2017 (fra ton ) Udvikling i kvælstofnorm for vinterhvede på JB : 156 kg N/ha 2016: 188 kg N/ha 2017: 201 kg N/ha MERE KVÆLSTOF!

Med protein- korrektion (opfodring) Uden protein- Korrektion (grovvare)

●Jordbearbejdning efter majshelsæd på sandjord ●Jordbearbejdning forud for roer ●Jordbearbejdning på svære lerjorde (JB 7-9) FLERE UNDTAGELSER FRA FORBUD MOD JORDBEARBEJDNING OM EFTERÅRET

●Randzonekravet fjernes ●Nemmere vandindvindingstilladelser ●Harmonikrav for slagtesvin lempes fra 1,4 til 1,7 DE pr. ha – obs. ny fosforregulering? ●Ny husdyrreguleringsordning – hurtigere sagsbehandling ●Ny vurdering af, om ca km vandløb skal indgå i vandområdeplanerne ANDRE LEMPELSER

●Gælder i 2017 og 2018 (til indfasning af målr.reg.) ●Målrettet forpagtningsordning med efterafgrøde- forpligtigelse ●Skal give en reduktion i N-udledning på 818 ton i 2017 og 693 ton i 2018 ●Der er afsat 152 millioner kr. til ordningen(i alt) ●Omfang skønnes at være ca ha (beregnet fra effekt) FORPAGTNINGSORDNING MED EFTERAFGRØDER

●MFO-brak og lavskov kan ikke længere tælle som pligtige efterafgrøder ●Det betyder, at en del allerede udarbejdede markplaner skal justeres STRAMNINGER FREM TIL 2018/19

●Målrettet regulering indfases med 1/3 i 2019, 1/3 i 2020 og 1/3 i 2021 ●Der skal findes ton N i udledningsreduktion ●På 25 pct. af arealet vil der ikke være nogle krav ●På langt størstedelen af arealet mindre omfangsrige krav end i dag ●På en mindre del af arealet bliver kravene strammere end i dag FRA (7)?

Helt fri for krav? Optimal gødskning? Efterafgrøder? Større krav end i dag De ton må findes i område og område NB! Kortet er kun et eksempel og kan ændre sig mange gange

Sårbarheden ændrer sig over tid

●Udvaskningsadgang pr. bedrift efter kystvandes og grundvands følsomhed ●Ens udvaskningsadgang pr. opland – ikke hensyn til forskelle i retention indenfor samme opland ●Fleksibilitet i valg af virkemidler ●Virkemiddeleffekt ud fra ”normtal” – ikke målinger MÅLRETTET REGULERING - VIRKEMIDLER

●Nedmuldning af halm (fra aftaletekst) ●Intelligente bufferzoner (fra aftaletekst) Kig godt på: ●Minivådområder ●I det marine miljø (reduceret reduktionskrav)! MÅLRETTET REGULERING – NYE VIRKEMIDLER

Udvikling uden nye tiltag Udvikling med nye tiltag 2027

●Mere gødning i fra 2016 ●Kompenserende tiltag generelt billige ●Udfordring med virkemidler uden for dyrkningsfladen ●Målrettet regulering fra 2018/19 kan komme til at betyde meget ●Problematisk med den meget lave udledningsmålsætning (de ton) OPSAMLING

Data fra Landovervågningsrapporter