Den svenske model og samskabelse Workshop den 25. maj 2016 V/ Ph.d. stipendiat Marianne Staal Stougaard og lektor Charlotte Jørgensen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fra model til effekt Metodisk kompetence- udvikling i det nye bibliotek 31.August 2012.
Advertisements

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 Velkommen til 2. undervisningsgang Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Vejledning af eleven 1.
Velfærdseksperimentarium, Odense Samarbejdsforum for frivilligt socialt arbejde Den 14. marts 2013.
Indsæt foto: Klik på det lille fotoikon og vælg det ønskede foto i dialogboksen. Skift eksisterende foto: Klik på foto og brug derefter slettetasten til.
Iagttagelser og antagelser i forbindelse med Ph.d. projekt v/ Marianne Staal Stougaard, ph.d. studerende Den 27. maj 2016.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
Integrationsrådskonference 24. marts 2012 Demokratisk Medborgerskab.
Generelle udfordringer og perspektiver i vores arbejde med kvalitet, effektivitet og styring KL, Middelfart 4. december 2007 Klaus Majgaard.
Skole- og praktiksamarbejdets betydning for elevens læring - i skolen og i praktikken SUSANNE KAJBERG – TEAMLEDER SOSU FYN REILA FROST – UDDANNELSESKOORDINATOR.
Borgerinddragelse, motivation og progression, når borgeren har en psykisk lidelse Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden Psykiatrisk.
Guidet egen-beslutning Usikre unge: -Der er rigtig mange muligheder -Personlig usikkerhed - lavt selvværd -Høje forventninger til sig selv - præstation.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
De nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Årsmøde om stofmisbrugsdatabasen Scandic Hotel Odense, 4.december 2015 Socialstyrelsen,
1 Visioner, projekter og penge SKIVE KOMMUNE 2 To typer projekter 1. Procesprojekter -Skive Kommunes Visionsproces -Lokalpark -DI´s værdiforløb/visionsproces.
Hvad er jeres kerneopgaver? Institutionen? Hvordan oplever du, at kerneopgaven i din organisation har ændret sig de sidste 5 år – og hvordan vil den forandres.
Faktaark vedr. fælles ledelse Hvorfor arbejder vi i Skoleforvaltningen med projektet Fælles ledelse? I forberedelsen af Budget 2016 behandlede Skoleudvalget.
Kampagne 3 Tiltrække og anerkende frivillige Navn Navnesen.
Urban Lab. 8 kommuner Favrskov, Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg og Aarhus. Baggrund i Aarhus 2017’s kortlægning af Region Midtjyllands.
Center for læring i natur, teknik og sundhed Den naturfaglige prøve.
Hvordan skaber vi sammen det mest udbytterige samarbejde mellem råd, nævn og kommune? Sådan gør vi.
Børn og Unge Århus Kommune 1 Børn /unge med særlige behov Oplæg d til Projekt KRUT Alice Klinge,psykolog.
DANMARK STAT - REGIONER - KOMMUNER Jan Christiansen Sosufyn.
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Ungdommens Folkemøde
Modul 2.
Masseeksperiment Masseeksperiment 2017 Program Velkommen Masseeksperimentet skoletoiletter Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på skoletoiletter?
Velfærdskommunen under forandring – kultur, kompetencer og komplekse problemer Kommunens (næst)største arbejdsplads.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Michael Svendsen Pedersen Lektor emeritus
INTENSIV GRUPPEVEJLEDNING - et kursus på 8 dage
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Modul 1 Rød løber (C).
FRONTERNE (Til citatet) Mener du stadig det?.
Byrådets temamøde 15. januar 2015
Overgang til den nye karakterbekendtgørelse på DPU:
Velkommen Robusthed basiskursus
Ønsket fra Byrådet…. Værdierne skal afspejle, hvordan vi gerne vil have, at alle i organisationen skal arbejde/tilgå sine opgaver og mødet med borgerne.
Ungdomsbyen i samarbejde med Benedicte Kommunikation
Dagens program Time: Arbejde med ide og pitch Time: Pitche for 2. K.
Professionsidentitet og teori/praksis
Metoder til kvalitetsudvikling
Bevægelse i skolen Fysisk aktivitet med høj intensitet øger BDNF i hjernen. Læring fremmes bedst, hvis aktiviteten er udfordrende, varieret og indebærer.
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige?
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
- Fælles forståelse af kerneopgaven
PROJEKTLEDERENS PERSPEKTIV
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Forløb: Unge identitet, socialisering og sociale medier
Karl Henrik Flyums model
Workshop 1: ”Elevrettet formidling af praktikpladser samt coaching og vejledning om praktikpladssøgning”. Indsatsarbejde på Grundforløb 1.
Fællesevaluering for erhvervspraktikanter
Ledelsesevaluering.
Ulven kommer… Tidlig tildeling af nøgler BFE-nummer.
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Hvordan opnår vi bedre kommunikation og dermed trivsel?
Hvad finder vi vigtigt for vores elever?
for sociale tilbud på psykiatri- og misbrugsområdet 13. maj 2019
Værktøj 6: Omgangstone og kollegialitet
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Velkommen til halvårsmøder i MED maj 2019
Overvej spørgsmålet. Interview en makker.
Værktøj 7: Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen
CASEBASERET AUDIT Evaluators rolle i en involverende analyseproces Parallelsession 1B (E) │ 1.
MIKRO-PROJEKTMODELLEN
En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Præsentationens transcript:

Den svenske model og samskabelse Workshop den 25. maj 2016 V/ Ph.d. stipendiat Marianne Staal Stougaard og lektor Charlotte Jørgensen

I dag Velkommen Kort-øvelse Teoretisk begrebsafklaring/forvirring om samskabelse Metodisk begrebsafklaring om samskabelse Individuel og fælles refleksion over præsenterede modeller

Kort-øvelse  Vælg et kort der inspirerer dig  Gå sammen tre og tre  Fortæl på skift om udviklingsmuligheder for din praksis – med inspiration fra kortet og de oplæg om den svenske model, du har hørt i formiddags.

Hvad er samskabelse? Et spørgsmål om perspektiv

Samskabelsens interessenter Samskabelse Forskere Politikere Civilsamfund Brugere Konsulenter Ledere Praktikere Virksomheder

Samskabelsens tre hv. ord  Hvad er samskabelse? (definitionen/begrebet)  Hvorfor samskabe? (formålet)  Hvordan samskabe? (metoden)

Et par definitioner på samskabelse  At skabe velfærd sammen med borgerne og ikke for borgerne.  Skabelsen af varige resultater med det formål at adressere samfundsmæssige behov ved fundamentalt at forandre indbyrdes forhold, positioner og regler mellem de involverede interessenter, gennem en åben proces baseret på deltagelse, udveksling og samarbejde med relevante interessenter, inklusiv brugere, og derved overskride organisatoriske barrierer og kompetenceområder (Voorberg, Bekkers & Tummers, 2015, 1334, min oversættelse og mine fremhævninger ).

Formål og metode  Formålet med samskabelse: ♦ Empowerment og demokratisering ♦ Effektivisering og besparelse  Hvordan ved vi om det virker efter hensigten?  Hvornår inddrages brugeren og i hvor høj grad? ♦ Borgeren som initiativtager, sam-designer eller sam-udfører ♦ En samskabelses- eller indragelsesstige

Metoder til samskabelse (Billeder af ny velfærd. ( 2015) Byskov – Nielsen R., Høy Gemal C. og Ulrich. red. Forlaget Systime og Hvad betyder det for? Organisation og institution Medarbejderen Lederen Borgeren Tre modeller fra den antropologiske undersøgelse

Hvad er grundlaget for de tre modeller? 1. Forberedelse 2. At sætte holdet 3. Idéudvikling 4. Samskabelsen ud i virkeligheden

Figur 1 – Når andre tager initiativet:

Figur 2 – At gribe ideer eller initiativer i lokalområdet:

Figur 3 – Fra behov til initiativ:

Tid til refleksion  Reflekter individuelt over udfordringer og muligheder i de præsenterede modeller ift. din praksis., 5. minutter  Gå sammen tre og tre og del jeres refleksioner, 15. min. ♦ Hvilke muligheder er der i arbejdet med den svenske model for model 1, 2 og 3? ♦ Hvordan kan de teoretiske tilgange begrunde dit valg?  Nye refleksioner på holdet