Intro til organisations- sociologi v/Janne Seemann ORGANISATION AAU “Organisationsteoriens ambitioner er store. Den sigter mod at forstå og forklare, hvad.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Advertisements

Håb og forandring Johs. Bertelsen Frivilligt Forum.
‘Compacts’ i konkurrencestaten
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
John.M.Nielsen Metode & Co.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Opbygning af kapacitet til det videre arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere Resultater fra den eksterne evaluering af projekt Røgfrihed.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Medborgerskab – på sporet
1MIO / feb. 06 Hvorfor MIO? Mange institutioner står over for nye udfordringer:  Ændrede betingelser i styring og markedsvilkår  Øgede krav til ledelse.
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
og andre udviklingsperspektiver
Dagsorden Generelt om organisationen Varde Kommune
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
Kulturen i forandringsprocesser
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Tillid Temadag for AMIR
Introduktion til centrale begreber
Bente Bondebjerg, workshop - lokalt fortalerarbejde Side 1 Workhop: Lokalt fortalerarbejde Oplæg Bente Bondebjerg Årsmøde for frivillige d.28.september.
Ballerup Kommune Det Gode Liv. Baggrund og set-up Ideen bag – hvorfor nu det her? fra undersøgelse til co-creation fra kontrol til tillid at drive og.
Organisationstruktur
Uden mål, ingen plan. Uden plan, ingen Rehabilitering. Serviceskift i et rehabiliteringsperspektiv.
Nye fagprofessionelle lederroller
Hvad er mål/resultat (output)?
Kodeks for offentlig topledelse
”Giv læreren en stemme”
Ledere mellem profession, management og demokrati Karina Sehested, Seniorforsker Skov og Landskab, KU.
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Modernisering af den offentlige sektor … og indflydelse på medarbejdernes opgaver og positioner i pædagogisk praksis Lars Christensen / Professionshøjskolen.
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
Ledelse på tværs World Café. Region Midt v/professor Janne Seemann
Personligheden og selvet
Rambøll Managements definition af it-governance
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Frivillighed på kommando findes ikke
Implementeringsforskning
Samarbejde og Ledelse i almen praksis
Kortdage 2004 Omlægningerne i de offentlige GI/GIS relaterede forvaltninger. Hvordan håndterer man de menneskelige og organisatoriske omstillingsprocesser?
Den unge projektgeneration - om det lokale guld, deltagelsesstrategier og medborgerskab. KL’s kultur- og fritidskonference Kolding maj 2011 Flemming.
Lederkonferencen 9. juni 2010
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Organisering og styring af den kommunale sygepleje
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Design af KVIK-selvevaluering Tovholderens rolle og opgaver 17. januar 2007.
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Offentlig ledelse mellem management og politik Jørgen Grønnegård Christensen FMOL-præsentationsforelæsning.
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Christina Holm-Petersen & Martin Sandberg Buch.
Kort & godt om: ORGANISATIONSSOCIOLOGI
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
Arbejdsmiljø og social kapital: Hvilke sammenhænge er der i de forskellige typer af organisationer? Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet Center for.
1 Social kapital – én mulighed… Det handler om de skjulte velfærdsreserver.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
LEDELSE OG UDVIKLING AF ANDRE som udtryk for ARBEJDET MED RELATIONER Jan Molin prof. Dr. Merc.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
KVALITETSSTANDARDER - MELLEM POLITIK, ORGANISATION OG PRAKSIS TILDE MARIE BERTELSEN (CAND.SCIENT.SOC.) PH.D.-STUD. CENTRE FOR COMPARATIVE WELFARE STUDIES.
Den svenske model - perspektiver på helhedssyn Netværksmøde, samskabelse 20. maj 2016 Helle Hende Stærmose.
Rasmus Antoft, Oktober 2008 Opgaveglidning - mellem kontrol med arbejdsområder og forhandling om arbejdspraksis.
Samarbejdsaftale Badminton
Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Leavitt’s model Modellen er en oversigt over de dynamiske,
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Temadag om vækst og højtuddannet arbejdskraft – Studiejob
Nye muligheder og potentialer
MEDARBEJDER-INDDRAGELSE
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Intro til organisations- sociologi v/Janne Seemann ORGANISATION AAU “Organisationsteoriens ambitioner er store. Den sigter mod at forstå og forklare, hvad der sker i organisationer, og at bruge denne viden til at forbedre forholdene. Det handler om at forstå de forhold, som man tilbringer det meste af sit liv under. Og blive i stand til at påvirke og ændre dem.” (Jacobsen & Thorsvik 2014: 14)

Fire udviklingstræk ved organisationssamfundet  1Samfundet præges stadig mere af specialiserede og formålsrettede organisationer  2Organisationerne bliver samtidig mere sammenflettede og gensidigt afhængige  3Koordination, informationsudveksling og styring binder stadig flere ressourcer internt og på tværs af organisationerne  4Organisationsideer, opskrifter og ledelsestanker udveksles hurtigt på tværs af organisationer. Paradokset: Organisationerne bliver på en gang mere specialiserede og uens, men samtidig mere ens i deres opbygning og ledelse.

Hvorfor er org.teori vigtig?  Virksomheder samt ikke mindst offentlige forvaltningers organisationer og deres ydelser har stor betydning for størstedelen af befolkningen  Der er tale om store offentlige arbejdspladser med mange ansatte og private virksomheder, som skal bidrage med vækst og værdi  Offentlige organisationer har især betydning for, om politiske beslutninger bliver til virkelighed  Organisationerne i den offentlige forvaltning skal indbyrdes indgå i tværgående samspil og i relation til private virksomheder og frivillige organisationer ORGANISATION

Typiske spm. som kræver org. svar:  Hvilke afdelinger, hvor mange ledelseslag og hvilke tværgående enheder? (Struktur)  Hvad har betydning i.f.m. større omlægninger og fusioner? (Kultur og forandringsprocesser)  Hvordan leder man højtuddannede professionelle? (Teorier om fagbureaukratier og professioner)  Hvor kommer alle de nye koncepter og reformer fra, og passer de til danske org? ((ny)Inst. teorier)  Hvilke ledelsesstrategier kan anvendes i.f.m. org. forandringsprocesser? (teorier om ledelse)  Hvorfor er det så svært at få tværgående samarbejde til at fungere? (Interorg. Teorier)  …og mange andre ORGANISATION

Aktuelle temaer i organisationsteorien  Strukturforandringer og fusioner  Nye organisationsformer med færre niveauer  Værdi- og kulturstyring af organisationer og ledelse  Lærende organisationer. Hvordan sikre hurtig omstilling ?  Udvikling og styring af vidensorganisationer og professionelle organisationer  New Public Management og post new public management  Institutionelle påvirkninger af organisationer  Samarbejde og konflikt mellem organisationer (netværk og governancestrukturer)  Analyser af organisatoriske felter (diskurser, idéspredning, radikale forandringer)