KVALITETSSTANDARDER - MELLEM POLITIK, ORGANISATION OG PRAKSIS TILDE MARIE BERTELSEN (CAND.SCIENT.SOC.) PH.D.-STUD. CENTRE FOR COMPARATIVE WELFARE STUDIES.

Præsentationer af emnet: "KVALITETSSTANDARDER - MELLEM POLITIK, ORGANISATION OG PRAKSIS TILDE MARIE BERTELSEN (CAND.SCIENT.SOC.) PH.D.-STUD. CENTRE FOR COMPARATIVE WELFARE STUDIES."— Præsentationens transcript:

1 KVALITETSSTANDARDER - MELLEM POLITIK, ORGANISATION OG PRAKSIS TILDE MARIE BERTELSEN (CAND.SCIENT.SOC.) PH.D.-STUD. CENTRE FOR COMPARATIVE WELFARE STUDIES (CCWS) INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AAU DANSK GERONTOLOGISK SELSKAB – NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015

2 Agenda Baggrund Formål Design og metode Resultater

3 Baggrund En udvikling præget af skiftende organisations- og styringsformer (modes of governance) (med inspiration fra Vabø 2007, 2009, 2011, 2012, 2014): Tre hovedkategorier af forvaltningsværdier (med inspiration fra Hood,1991 og Hood & Jackson, 1991): 1.Sparsommelighed/effektivitet > mekanisk organisation > NPM-reformer (sigma) 2.Forudsigelighed/åbenhed > bureaukratisk organisation > retssikkerhedsreformer (theta) 3.Fleksibilitet/responsivitet > organisk organisation > tillidsreformer (lambda)

4 Udviklingen i ældreplejens organisering (Vabø 2009, 2011) … som skiftende trilemmaer mellem konkurrerende ”administrative værdier” og dertilhørende konkurrerende organisationsformer. Trilemmaer: 1970-1980’erne: lambda/ sigma >< theta 1990’erne: sigma/ theta >< lambda 2000’erne- : ?? Norsk kontekst: lambda/ theta >< sigma Dansk kontekst: sigma/lambda >< theta ??!!

5 Baggrund – Kommunale kvalitetsstandarder i ældreplejen Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder § 1. Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 83, 83 a og 86. Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb eller kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 83, 83 a og 86. Stk. 3. Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter lovens §§ 83, 83 a og 86. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges op på de fastsatte mål, jf. § 2. § 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt følge op på de efter § 1, stk. 3, fastsatte mål for kvaliteten og styringen af hjælpen efter lovens §§ 83, 83 a og 86.

6 Baggrund – Kommunale kvalitetsstandarder i ældreplejen Formål: Overensstemmelse og sammenhæng Ensartethed Synliggørelse og formidling Funktioner: Eksternt som formidlings- og kommunikationsredskab til borgere Internt som styringsredskab

7 Formål Hvordan griber, forstår og implementerer kommunerne kravet om kommunale kvalitetsstandarder på ældreområdet?

8 Resultater 1. Analyse (kortlægningsundersøgelsen) Stor variation, dog alligevel lighedstræk på tværs af kommunernes kvalitetsstandarder: Lighedstræk med feltgyldige versioner (Idékatalog og Fælles Sprog), forholdsvis høj grad af detaljeringsgrad, særligt for praktisk hjælp. Kvalitetsstandarderne er i højere grad udførerorienteret end brugerorienteret (typer af kvalitetsstandarder). To funktioner i et samlet dokument. Trade-off, enten som styrings- eller kommunikationsredskab?

9 Resultater (work-in-progress) 2. Analyse (casestudie/ interviewundersøgelsen) Varierende oversættelse kvalitetsstandarderne – både mellem kommunerne og mellem forskellige aktørgrupper indenfor samme kommune. Ligheder på tværs af kommunerne: Visitatorerne: stor betydning og hyppigt anvendt: kvalitetsstandarden vurderet som brugbart og nødvendigt arbejdsredskab. Plejepersonale: begrænset betydning og anvendelse: Sjældent kendt og anvendt i praksis. Når anvendt; som grænsesættende standard ift. ”krævende” brugere. Standarden kan tilsidesættes.

10 Resultater (work-in-progress) Forskelle mellem kommunerne: Nye organisationsideer og -opskrifter cirkulerer i feltet (fokus på lambda-værdier). Ideerne er især samlet op og adopteret af forvaltningsledelsen i Kommune A – i mindre grad i Kommune B. Nye udviklingstendenser i konflikt med den standardiseringstendens. Resultat: standardisering nedtones. I Kommune A påvirker de nye ideer opfattelsen og anvendelsen af kvalitetsstandarderne. Kvalitetsstandarden har fået en minimal betydning. Bliver kravet om kvalitetsstandarder udkonkurreret af nye ideer og organisationsopskrifter? De nye ideer sætter nye vilkår og rammer for måden, som kvalitetsstandarden oversættes til praksis? Men eksisterende styringssystemer forankret i NPM (sigma og theta-værdier) fortsætter med at sætte vilkår og rammer for styringen og organiseringen af ældreplejen. Spændinger og udfordringer i praksis?