Læring og Evaluering i Madkamp og madkundskab Merete Vial Oktober

MADKAMPS fokus Læring i madkundskab - ud fra temaet: Mælk & mælkeprodukter – og deres fysik-kemiske egenskaber Innovation Elevdeltagelse

Læring Hvordan faciliterer vi læring og med hvilken faglighed? Læring gennem forskellige erfaringsformer/tilgange/virksomhedsformer 3

Erfaringsformer 3 grundlæggende erfaringsformer Kilde: HBC – Mad og æstetik s. 22, modellen er inspireret af Kants tænkning 4 forstanden fornuften smagsdommen

Læring iflg. Illeris Læring er en varig kapacitetsændring Læring Viden Den kognitive dimension Moral De sociale og samfundsmæssige dimensioner Oplevelse Psykodynamiske processer 5

Virksomhedsformer Kilde: HBC – mad og æstetik s. 95 6

Virksomhedsformerne i materialet 7

Innovation Innovation betyder skabelse af noget nyt på baggrund af færdigheder og viden. Innovation er et af de fire tværgående emner i den nye folkeskolereform. I læringsforløbet Madkamp er målet, at eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt – dvs. retter med mælk og mælkeprodukter, og at de formidler deres viden og erfaringer i relation til emnet mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk-kemiske egenskaber. At udvikle noget nyt gennem en udvælgelsesproces forudsætter, at eleverne i læringsforløbet får mulighed for at undersøge, eksperimentere, forklare, arbejde praktisk samt samtale og stille spørgsmål. Kort sagt – arbejde med de 3 erfaringsformer. Kilde: Lærervejledningen til: Mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk-kemiske egenskaber 8

Elevdeltagelse Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrivelse af, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte og sammen med læreren opstille nye læringsmål. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, at vejlede og faciliterer eleverne, så de kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter med mælk, og hvordan de vil formidle deres proces og viden. Kilde: Lærervejledningen til Mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk-kemiske egenskaber 9

Traditionel tilgang til madkundskabsundervisnin gen Deltagerorienteret madkundskabsundervisnings De lærende Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal udvise viden og færdigheder. Kyndige aktører, idemagere og ”undervisere”. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. LærerenLeder og motiverer. Er fokuseret på læringsudbytte i relation til fagets slutmål Facilitatorer, interaktionsvejledere, dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter. IndholdLukket i forhold til emnetÅbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser. Jævnfør overvejelser over, hvordan eleverne skal erfare det faglige indhold Elevdeltagelse Inspiration: Venka Simovska i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme s. 33. Gads forlag 2012) 10

Målstyring ifm. Madkamp Læringsforløbet om: Mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk kemiske egenskaber dækker kompetenceområderne: Fødevarebevidsthed med færdigheds-og vidensområdet: Råvarekendskab Madlavning med færdigheds-og vidensområderne: Madlavningens fysik og kemi Smag og tilsmagning Madens æstetik 11

Overblikket – matrix på emu KOMPETENCEOMRÅDER – 4 KOMPETENCEMÅL Færdigheds og vidensområder (2-5 pr. mål) Til hvert område 2 faser med hver et målpar (f – v) (28/20 mp) LÆSEPLAN lovtekst Undervisningsvejledning Læringsmål (2-5 per målpar = max 240 læringsmål ) Tegn på læring (som eksempel til et læringsmål pr. målpar) Udfordringsopgave vejledende 12

Læringsmålsstyret undervisning Det nye sort fra UVM 13

MADKAMPs læremiddel har opstillede læringsmål – elever og lærer kan opstille andre læringsmål Madkamp retter sig mod elevernes tilegnelse af færdigheder og viden samt formidling af det valgte (og lærte) ud fra konkrete produkter – retter med mælk & mælkeprodukter Formidlingsformer med fx anvendelse af IT i et fagsprog med alle elever Indhold og læremid del Proces -forløb Afslut ning Opstil ling af nye mål Læringsmål i Madkamp 14

Evaluering FORMATIV tegn på læring, formidler, viser, samarbejder, opgaver med åbne svar osv. SUMMATIV Test, tip en 13, opgaver med lukkede svar, masterchef osv. 15

Formative evaluering er den løbende evaluering. Opstille tegn for opfyldelse af læringsmål. Tegn på at eleven har nået sit mål. Tegn kan være at anvende fagsprog, at kunne forklare en proces, at kunne bruge en madlavningsteknik i en ny sammenhæng. Formative evaluering

Ex. fra Madlavning Madlavningens fysik og kemi Fase 1 Eleven kan lave mad under hensynstagen til fysisk-kemiske processer Eleven har grundlæggende viden om madlavningens fysik og kemi Fase 2 Eleven kan skabe retter der tilgodeser sammenhæng mellem madlavningens grundmetoder og fysisk-kemiske egenskaber Eleven har viden om sammenhængen mellem madlavningens grundmetoder og fysisk-kemiske egenskaber 17

Evaluering – tegn på læring Tegn på læring Eleverne kan udnytte proteiners evne til at denaturere og koagulere i madlavningen Niveau 1 Eleven kan tilberede og forklare et blødkogt og et hårdkogt ægs fysisk-kemiske forandringer Niveau 2 Eleven kan tilberede mælkeretter, og forklare mælkens opførsel (proteiner og fedt) under opvarmning både med og uden syre. Niveau 3 Eleven kan tilberede og forklare proteinernes funktion i en ægte sovs (mayonnaise, bearnaise osv) 18

Summativ evaluering Evaluering af den færdige ret (produktet), som eleverne har udviklet. Eleverne præsentere retten, her knyttes fagsproget til i form af: tale - beskrivelser skrevne tekster billeder/ film med lyd/undertekster/ tale illustration af procesforløb 19

Opgave Prøv at planlægge et forløb på 4-6 gange. Tag hensyn til de forskellige erfaringsformer Prøv at formulere læringsmål til hver undervisningsgang – ikke se på de skrevne! Prøv at formulere tegn på læring til hver undervisningsgang Hvordan vil du evaluere og hvilke evalueringstyper er du ude i? Er er overensstemmelse mellem mål og evaluering? 20