Madkamps relation til Madkundskab. Madkamps didaktik

Præsentationer af emnet: "Madkamps relation til Madkundskab. Madkamps didaktik"— Præsentationens transcript:

1 Madkamps relation til Madkundskab. Madkamps didaktik
Kirsten Jensen University College Lillebælt Kursus Madkamp 2017 afholdt på Læreruddannelsen i Aarhus VIAUC.

2 Formål med MADKAMP Madkamp har til formål at styrke madkundskabsfagets position og faglighed i den danske grundskole . Gennem eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer kan eleverne styrke fællesskabet i klassen og udvikle deres faglighed. En høj grad af elevdeltagelse kan sammen med kreative og innovative arbejdstilgange skabe øget motivation hos eleverne og give dem lyst til at deltage, eksperimentere og udvikle evnen til entreprenørskab. Eleverne kan erhverve sig viden i forhold vedrørende mad og måltider.

3 Formål med MADKAMP - fortsat
Undervisningsforløbet  til Madkamp 2017 har til formål, at eleverne gennem aktiv deltagelse tilegner sig viden, færdigheder og holdninger i relation til bælgfrugter og bæredygtighed. Gennem praktiske, teoretiske og æstetiske læreprocesser skal eleverne erhverve sig indsigt i fødevaren bælgfrugter og blive i stand til at forstå og forholde sig til begrebet bæredygtighed. Indsigten og færdighederne skal anvendes til at arbejde innovativt med at udvikle retter med forskellige bælgfrugter. Der skal desuden sættes fokus på formidling af elevernes tilegnede færdigheder, oplevelser, erfaringer og forståelse gennem sproglige fremstilling Når et madkundskabshold har gennemført et læringsforløb i Madkamp, kvalificerer man sig til at kunne deltage i konkurrencen om at blive Danmarks bedste madkundskabshold.

4 Formål for faget madkundskab – Tjek!
§ 10. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider. Stk. 3. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed. Kilde:

5

6 Læring i madkundskab Madkamp 2017 er målrettet 2 kompetenceområder og –mål: Fødevarebevidsthed Madlavning - med færdigheds- og vidensmål indenfor områderne: Råvarekendskab Bæredygtighed og miljø Kvalitetsforståelse og madforbrug Madlavningens mål og struktur Smag og tilsmagning

7 Læring i Madkundskab MADKAMPs læremiddel har opstillede læringsmål – elever og lærer kan opstille andre læringsmål Madkamp retter sig mod elevernes tilegnelse af færdigheder og viden samt formidling af det valgte (og lærte) ud fra konkrete produkter – bæredygtige retter med bælgfrugter Formidlingsformer med fx anvendelse af IT i et fagsprog med alle elever Indhold og læremiddel Opstilling af nye mål Afslutning Proces-forløb

8 Læring – erkendelsesformer i Madkundskab
Oplevelsesmæssig Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Sansemæssig og æstetisk Håndværksmæssige Teoretiske (Virksomhedsformer) Se:

9 Læringsrummet / læremidler
Faglokalet: Plakater Plakater fra årets materiale Mindmap – fælles Opskrifter Fagpersoner på besøg Billeder af elevernes processer Udstilling af produkter med bælgfrugter Inddragelse af uderum, nethandel, skolehave i vindueskarmen, Live fra Madkamp ( Supermarked? Net supermarked? Landbrug /gartnerier? Skolehaver?

10 Innovation Innovation i madkundskab:
Udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Det kan fx være udvikling af: elevernes egne opskrifter gennem eksperimenterende arbejdsmåder og æstetiske vurderingsmåder løsninger, rutiner og fremgangsmåder nye samværsformer med fokus på elevernes deltagelse, medbestemmelse og samarbejde Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse. Se evt. også vation

11 Kunsten at udforme spørgsmål.
Spørgsmål kan tænde ’gnisten’ og fremme lysten til at lære, reflektere og besvare Lukkede spørgsmål – svare ja eller nej Åbne spørgsmål – hv- spørgsmål (hvem, hvor, hvad, hvordan og hvorfor) For at spørgsmål kan betegnes som åbne, skal det appellere til forestillinger om nye muligheder. Underviseren bør forholde sig til: Omfang – hvor stort et område retter spørgsmålet sig i mod? Ved undersøgende spørgsmål: Hvilke underliggende antagelser ligger gemt i spørgsmålet Kilde: Lotte Darsøe. Kunsten at stille produktive spørgsmål – en måde at arbejde innovativt på: 1. Et godt spørgsmål er et stimulerende spørgsmål, der opfordrer til at se nærmere på problemet, at udføre et eksperiment og skaffe sig en ny erfaring 2. De rigtige spørgsmål opfordrer eleverne til at demonstrere snarere end til at fremsige svaret. De kan selv finde ud af det

12 Kreativitet og innovation – hånd i hånd
Evnen til at kunne frembringe nyt og overraskende Innovation Aktiviteter, der fører til udvikling af nye muligheder eller produkter Miniumsmål = grundlæggende viden og færdigheder Normalmål = kompetence (kompetencemål for faget ) Maksiummål = kreativitet og innovation Derfor stort fokus på hvordan eleverne skal arbejde med kreativitet og innovation Innovation: Evnen til at lege med ideer, tanker, materialer og muligheder 3 målbeskrivelser/niveauer Innovation betyder skabelse af noget nyt på baggrund af færdigheder og viden. Innovation er et af de tre fokusområder i den nye folkeskolereform. I læringsforløbet Madkamp – DM i madkundskab er målet, at eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt – dvs. retter med mælk og mælkeprodukter, og at de formidler deres viden og erfaringer i relation til emnet mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk-kemiske egenskaber. Eleverne kan i madkundskabsundervisningen erkende, opleve og tilegne sig færdigheder, viden og holdninger på flere måder – gennem analyser, undersøgelser og teoretiske opgaver, som er beskrevet i fagets læseplan. At udvikle noget nyt gennem en udvælgelsesproces forudsætter, at eleverne i læringsforløbet får mulighed for at undersøge, eksperimentere, forklare, arbejde praktisk samt samtale og stille spørgsmål. Kilde: Lærervejledningen til: Mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk-kemiske egenskaber Kreativitet – opdeling: Divergente processer: Brainstorming, associationer og leg med ideer – man prøver at skabe rigtig mange ideer uden at vurdere dem Konvergente processer: At indsnævre og udvælge de mest interessante ideer, vurdere dem til videre bearbejdelse Kilde: Lotte Darsø Kilde: Jens Rasmussen

13 Udvikling, eksperimentering og udvælgelse
Udviklingsfaser Forståelsesfase Søge viden om bælgfrugter og deres anvendelsesmuligheder. Ideudviklingsfase Alle ideer skal på bordet, derefter udvælge ideer og gerne afprøve Realiseringsfase De bedste ideer udvikles og afprøves Evalueringsfase Vurdere resultater, evt. foretage ændringer og skrive den endelige opskrift

14 Elevdeltagelse- og medbestemmelse
Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrivelse af, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte og sammen med læreren opstille nye læringsmål. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, at vejlede og faciliterer eleverne, så de kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter og hvordan de vil formidle deres proces og viden. (Besluttet af tovholdergruppen i Madkamp)

15 Elevdeltagelse De lærende
Traditionel tilgang til madkundskabsundervisningen Deltagerorienteret madkundskabsundervisnings De lærende Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal udvise viden og færdigheder. Kyndige aktører, idemagere og ”undervisere”. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. Læreren Leder og motiverer. Er fokuseret på læringsudbytte i relation til fagets slutmål Facilitatorer, interaktionsvejledere, dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter. Indhold Lukket i forhold til emnet Åbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser. Praktisk Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Oplevelsesmæssigt Håndværksmæssigt Teoretisk Inspiration: Venka Simovska i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme s. 33. Gads forlag 2012

16 Jacob Christensen Ph.D. i Madkamp
Positiv sammenhæng imellem intentionerne Madkamp og elevernes læringsudbytte. Madkampdidaktikken er ny for mange elever, den bidrager positivt til deres motivation for faget Konkurrenceelementet motiverer de fleste elever + positiv effekt på læringsudbytte Sammenhænge imellem læring og arbejdet med smag – bidrager til læringsudbytte. Mindre grupper af elever har ikke gavn af at deltage i Madkamp De endelige resultater kommer med Ph.D.-afhandlingen – afleveres februar 2017. Fagdidaktisk perspektiv på faget Madkundskab. Innovation, deltagelse, konkurrence og smag Didaktiske elementer som på forskellig vis og i forskellig grad appellerer til forskellige elever Den endelige Ph.D.-afhandling analyserer og fremskriver perspektiver på fagdidaktik, som kan give anledning til didaktisk refleksion blandt praktikere i faget madkundskab.  På nuværende tidspunkt kan følgende resultater afsløres: Data indikerer, at der generelt er en positiv sammenhæng imellem intentionerne i projekt Madkamp og elevernes realiserede læringsudbytte. Madkamp implicerer en didaktik hvor innovation, elevdeltagelse og samarbejde kombineres. Denne undervisningsform er ny og ukendt for mange elever, og de tilkendegiver, at den bidrager positivt til deres motivation for faget madkundskab. Størstedelen af deltagende elever motiveres af den konkurrenceprægede undervisningsform, og elementet har en positiv effekt på elevernes læringsudbytte. I samarbejde med projekt Smag for livet er der gennemført forskning, som påviser interessante sammenhænge imellem læring og oplevelsen af at arbejde med smag. Smag er et essentielt tema i Madkamp, hvor deltagende elever har eksperimenteret og arbejdet med smag, hvilket i høj grad har bidraget til deres læringsudbytte. Resultaterne er overvejende positive, men det er vigtigt og pointere, at der er store forskelle på elevernes oplevelser og udbytte. Der forekommer således mindre grupper af elever som ikke beneficerer af at deltage i undervisning tilrettelagt efter Madkamps didaktik.   Forståelse af ovenstående resultater fordrer en uddybende forklaring. Denne fremføres i den endelige Ph.D.-afhandling (afleveres februar 2017), som giver et fagdidaktisk perspektiv på faget Madkundskab. Innovation, deltagelse, konkurrence og smag er i denne kontekst de udvalgte temaer som behandles analytisk. Dette er didaktiske elementer som på forskellig vis og i forskellig grad appellerer til forskellige elever. At undervise med dette refleksionsgrundlag er en kompliceret funktion, som dermed også kræver didaktisk kompetence. Men fagdidaktikken indenfor madkundskab er ikke særligt velbeskrevet på dette felt. Den endelige Ph.D.-afhandling intenderer således, at analysere og fremskrive perspektiver herpå, som forhåbentligt kan give anledning til didaktisk refleksion blandt praktikere i faget madkundskab.

17 Årets Materiale 2017 – Bælgfrugter og bæredygtighed
6 supplerende opskrifter

18 Læremidlet: Bælgfrugter & Bæredygtighed
Elevhæftets 5 temaer: Lærervejledningen – til hvert tema: Tema 1: Kender du bælgfrugter Tema 2: Bæredygtighed – Hvad er det? Tema3: Alverdens Bælgfrugter Tema 4: Bælgfrugter og proteiner Tema 5: Eksperimenter med bælgfrugter Kompetenceområde og mål tilhørende færdigheds og videns mål/områder Omsatte læringsmål Tegn på læring Vejledning til workshop Tema 1 ,2 og 5 er grundlæggende for årets tema

19 Fra lærervejledningen
Tema 1: Kender du bælgfrugter? Kompetenceområde og –mål Færdigheds og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Præsentation af materialets opbygning Skema s. 11 i lærervejledning

20 Fra lærervejledningen - Tema 1, workshop 1 Læringsmål
Tema 1: Kender du Bælgfrugter? Workshop 1/ opgave 1: Hvilke bælgfrugter kender du? Lærervejledning s. 12

21 Tegn på læring Tegn på læring tydeliggøre elevernes læringsudbytte for såvel læreren som eleverne. Tegn på læring viser, om eleven er på vej eller har nået målet. I materielt er der opstillet tegn på læring i tre niveauer

22 Fødevarerne Eleverne skal arbejde: undersøgende
Analytisk og vurderende eksperimenterende med fødevarerne – bælgfrugter æstetisk

23 Hvordan jeres materialer skal formidles
  

24 Forløb 4-6 uger – inspiration til arbejdet
1 Med udgangspunkt i Tema 1 foretages undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser med bælgfrugter, der stimulerer elevernes nysgerrighed for emnet. Evt. ideer og forundringsspørgsmål til det videre arbejde notes på klassens mindmap. 2 Med udgangspunkt i Tema 2 tilegnes en viden om begrebet bæredygtighed. Der arbejdes med undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser, og der eksperimenteres med eksempler på bæredygtige retter. Fokus på: Hvad har eleverne erfaret, og hvad ved de i forhold til bælgfrugter-og bæredygtighed. Udvælg sammen med eleverne de workshop og baggrundsteori fra elevhæftet, der støtter elevernes nysgerrighed. 3/4 Erfaringer fra undersøgelser og analyser af bælgfrugter og bæredygtighed sættes i fokus i forhold til smag, grundmetoder og madteknikker. Workshops og baggrundsteori fra elevhæftet indgår sammen med udviklingsfaser (Tema 5) som fx mindmap og idekatalog. 5/6 Dannelse af interessegrupper, der undersøger og eksperimenterer med bæredygtige retter med bælgfrugter for at fremlægge for klassen til udvælgelse – klassens valg – eleverne begrunder, formidler og diskuterer. Afprøvning af det udvalgte – hvilke færdigheder og hvilken viden skal tilegnes. Diskussion og dialog – hvordan kan valgene kvalificeres. Læreren rådgiver, faciliterer og udfordrer – eleverne udvikler ideer. Videreudvikling af retter samt fokus på materiale og præsentationsform, der skal understøtte de valgte produkter. Her skal inddrages digitale produktioner i form af fx billedserie eller videoklip, der skal anvendes til procesplanen.

25 Diskussion kursister imellem resten af dagen.
Hvad vil vi vælge ud af årets materialer? – evt. andre ideer? 4 – 5 ugers læringsforløb om Bælgfrugter og bæredygtighed. Uge Mål Tema Workshop