Læring og Madkamp, hvordan? - en fagdidaktiks tilgang Kirsten Marie Pedersen MADKUNDSKAB UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.

Præsentationer af emnet: "Læring og Madkamp, hvordan? - en fagdidaktiks tilgang Kirsten Marie Pedersen MADKUNDSKAB UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn."— Præsentationens transcript:

1 Læring og Madkamp, hvordan? - en fagdidaktiks tilgang Kirsten Marie Pedersen MADKUNDSKAB UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn

2 Formål med MADKAMP Formålet med Madkamps undervisningsforløb er, at eleverne er aktive deltagere i læringsforløbet og tilegner sig færdigheder og viden om fødevaren kål samt dens betydning i den danske madkultur. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører smag, madlavning, fødevarebevidsthed samt mad- og måltidskultur. Madkamp tager udgangspunkt i elevernes undersøgende og eksperimenterende arbejde med fødevaren kål og sætter fokus på fagets teoretiske, praktiske og æstetiske indhold samt fagets betydning for elevernes madlavningsglæde og madmod. Eleverne skal bl.a. lære om kålens vej fra jord til bord og dens madkulturhistoriske betydning i innovative læringsforløb og udvikle retter med kål samt formidle deres færdigheder, viden, erfaringer og oplevelser.

3 Fokusområder Læring i Madkundskab (se skema med grøn markering) Innovation Elevdeltagelse Fra finalen 2014

4 Læring i Madkundskab 1 Madkamp er målrettet 3 kompetenceområder –og mål: Fødevarebevidsthed Madlavning Måltid og madkultur med færdighed og vidensmål indenfor områderne: Råvarekendskab Bæredygtighed og miljø Madlavningens mål og struktur Grundmetoder og madteknik Smag og tilsmagning Madens æstetik Måltidskultur

5 Læring i Madkundskab 1 Madkamp har opstillede læringsmål – elever og lærer kan opstille andre læringsmål Madkamp retter sig mod elevernes formidling af det valgte (og lærte) ud fra konkrete retter Formidlingsformer med fx anvendelse af IT med alle elever Ind- hold For- løb Afslut ning Opstil ling af nye mål

6 Læring - erkendelsesformer i MADKAMP Læring gennem forskellige erkendelsesformer/tilgange Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Sansemæssig og æstetisk Håndværksmæssige Teoretiske Se: http://ffm.emu.dk/sites/default/files/unv_laeseplan_praktiskemusiskefag_madkundskab.pdf

7 Innovation innovation, udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Der kan fx være tale om nye produkters introduktion på markedet, indførelse af nye tekniske løsninger, rutiner og fremgangsmåder i såvel private som offentlige organisationer, nye samværsformer eller indarbejdelse af nye skikke og adfærdsregler i samfundet. Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse. http://www.denstoredanske.dk/Samfu nd,_jura_og_politik/%C3%98konomi/P roduktion,_investering_og_%C3%B8ko nomisk_v%C3%A6kst/innovation http://www.denstoredanske.dk/Samfu nd,_jura_og_politik/%C3%98konomi/P roduktion,_investering_og_%C3%B8ko nomisk_v%C3%A6kst/innovation Brownie med broccoli- Udviklet af Line og Chathrine. Lærerstuderende på Fyn 2014/15 i madkundskab

8 Innovation Innovation betyder skabelse af noget nyt på baggrund af færdigheder og viden. Innovation er et af de tre fokusområder i den nye folkeskolereform. I læringsforløbet Madkamp – DM i madkundskab er målet, at eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt – dvs. retter med kål, og at de formidler deres viden og erfaringer i relation til emnet kål og madkultur. Eleverne kan i madkundskabsundervisningen erkende, opleve og tilegne sig færdigheder, viden og holdninger på flere måder – gennem analyser, undersøgelser og teoretiske opgaver, som er beskrevet i fagets læseplan. At udvikle noget nyt gennem en udvælgelsesproces forudsætter, at eleverne i læringsforløbet får mulighed for at undersøge, eksperimentere, forklare, arbejde praktisk samt samtale og stille spørgsmål. Kilde: Lærervejledningen til: Kål og madkultur

9 Kreativitet - opdeling Divergente processer: Brainstorming, associationer og leg med ideer – man prøver at skabe rigtig mange ideer uden at vurdere dem Konvergente processer: At indsnævre og udvælge de mest interessante ideer, vurdere dem til videre bearbejdelse Kilde: Lotte Darsø

10 Procesnet eller cirkulært - i læringsforløbet - hvad gør læreren, hvad gør eleven OplevelseUndren og nysgerrighed Udvælgelse, vurdering og evalueringUndersøgelse analyse fx i workshop Vidensindsamling ( teori og praktisk kunnen) og afprøvning Idebank

11 Workshops Elevmaterialet indeholder 16 workshop! Tilgangen til læring gennem workshop er: Undersøgende analytisk håndværksmæssigt - I dialogform

12 Idebanken –jeres fra den 25.09 Skab den aktive dynamiske idebank - i listeform, som mindmap, som katalog Kål is Marmelade medrødkål Grønlangkål fra Sønderjylland Shots Muffins med rødkål Blomkåls a la mande Dolmere Brændende blomkål

13 At anerkende - både lærer og elev resultater af undersøgelser uden et facit individuelle smagsoplevelser ideer indgå i samtaler og dialog kunne lytte kunne diskutere kunne vælge, afprøve og beslutte

14 Elevdeltagelse Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrivelse af, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte og sammen med læreren opstille nye læringsmål. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, at vejlede og faciliterer eleverne, så de kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter med kål, og hvordan de vil formidle deres proces og viden. Kilde: Lærervejledningen til Kål og Madkultur

15 Elevdeltagelse Inspiration: Venka Simovska i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme s. 33. Gads forlag 2012) Traditionel tilgang til madkundskabsundervisningen Deltagerorienteret madkundskabsundervisnings De lærende Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal udvise viden og færdigheder. Kyndige aktører, idemagere og ”undervisere”. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. LærerenLeder og motiverer. Er fokuseret på læringsudbytte i relation til fagets slutmål Facilitatorer, interaktionsvejledere, dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter. IndholdLukket i forhold til emnetÅbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser. Jævnfør overvejelser over, hvordan eleverne skal erkende det faglige indhold

16 Fødevaren kål - faglig og tværfaglig tilgang I faget madkundskab Byd op til: Natur/Teknologi, billedkunst, biologi, fysik, dansk, musik - matematik

17 Kultur og madkultur - kulturbegrebet Kultur er vaner Kilde: Hartvig Frisch ( 1893 – 1950). Europas kulturhistorie, 1928. Kultur er det modsatte af natur Ordet kultur stammer fra det latinske cultura, der betyder dyrkning. Det vil sige dyrkning af korn, grøntsager i den kultiverede jord samt opdræt af husdyr og fx fisk. Nudansk ordbog (2012) Politikens Forlag Det antropologiske kulturbegreb Et samfunds tro, religion, skikke, forestillinger, værdier, normer, kunst materielle og åndelige frembringelser værktøjer m.m., som medlemmer af samfundet råder over. (Begrebet opstod omkring år 1800) Kilde: Jacobsen. Jan Krag (1996) madkultur – et oplæg til em kulturpolitik på madområdet. Kulturministeriet.

18 Formidling Elevernes valg: Drama, fortælling, billeder, IT – indsatsområde Værtsskabet og scenariet med retter og produkter! Hvad skal vises P. S. Krøjer

19 Forløb 4-6 uger 1Undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser med kål, der undrer eleverne. Fokus på: Hvad ved og hvad har eleverne erfaret i forhold til kål og madkultur,og hvilke færdigheder har de. Hvad er eleverne optaget af? Udvalg på den bagrund workshop og baggrundsteori fra læremidlet. 2Undersøgelse af forskellige slags kål i forhold til smag, smagssammensætning, grundmetoder og madteknikker. Workshops og baggrundsteori fra elevhæftet og evt. fra andre fag Løbende opbygning af idekatalog/ mindmap. 3Dannelse af interessegrupper, der undersøger og eksperimenter for at fremlægge for klassen til udvælgelse – klassen valg – eleverne underviser, formidler og diskuterer. 4Afprøvning af det udvalgte – hvilke færdigheder og hvilken viden skal tilegnes. Diskussion og dialog – hvordan kan valgene kvalificeres. Læreren rådgiver, faciliterer og udfordrer – eleverne udvikler ideer. 5Udformning af retter, materiale og præsentationsform,der skal understøtte de valgte produkter

20 Udgangspunkt OplevelseUndren og nysgerrighed Udvælgelse, vurdering og evalueringUndersøgelse analyse fx i workshop Vidensindsamling ( teori og praktisk kunnen) og afprøvning Idebank

21 Den fysiologiske smag Smagsoplevelsen registreres med tungens og mundhulens smagsreceptorer, der kan registrere 5 grundsmage: Sødt Surt Salt Bittert Umami Smagsreceptorerne sender besked til hjernen!! Smagsoplevelsen registreres med tungens og mundhulens smagsreceptorer, der kan registrere 5 grundsmage: Sødt Surt Salt Bittert Umami Smagsreceptorerne sender besked til hjernen!! Den fysiologiske smag er påvirket af lugte-, syns-, høre- og følesansen.

22 Hvor på tungens registreres smagen? Nyeste viden. Jævnfør Ole G. Mouritsen: Umami, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2011 Gammel opfattelse

23 Mundfølelsen – følesansen i munden Konsistens : cremethed. blødhed, jævn Astringens: snerpe mundens slimhinder sammen Viskositet: sejhed/måden en væske flyder på Stærk/brændende, kulde – oplevelse af en form for smerte Konsistens : cremethed. blødhed, jævn Astringens: snerpe mundens slimhinder sammen Viskositet: sejhed/måden en væske flyder på Stærk/brændende, kulde – oplevelse af en form for smerte

24 Evaluering Løbende= formativ fx portfolie arbejde Opstille tegn for målopfyldelse Tegn/indikatorer på at eleven har nået sit mål. Fx anvende fagsprog, kan bruge en madlavningsteknik i en ny sammenhæng. Relationsmodellen fra vidensportal