Kreativitet Innovation Entreprenørskab

Præsentationer af emnet: "Kreativitet Innovation Entreprenørskab"— Præsentationens transcript:

1 Kreativitet Innovation Entreprenørskab
Madkampsdidaktik Kreativitet Innovation Entreprenørskab

2 Jacob Christensen Ph.D. i Madkamp
Positiv sammenhæng imellem intentionerne Madkamp og elevernes læringsudbytte. Madkampdidaktikken er ny for mange elever, den bidrager positivt til deres motivation for faget Konkurrenceelementet motiverer de fleste elever + positiv effekt på læringsudbytte Sammenhænge imellem læring og arbejdet med smag – bidrager til læringsudbytte. Mindre grupper af elever har ikke gavn af at deltage i Madkamp De endelige resultater kommer med Ph.D.-afhandlingen – afleveres februar 2017. Fagdidaktisk perspektiv på faget Madkundskab. Innovation, deltagelse, konkurrence og smag Didaktiske elementer som på forskellig vis og i forskellig grad appellerer til forskellige elever Den endelige Ph.D.-afhandling analyserer og fremskriver perspektiver på fagdidaktik, som kan give anledning til didaktisk refleksion blandt praktikere i faget madkundskab.  På nuværende tidspunkt kan følgende resultater afsløres: Data indikerer, at der generelt er en positiv sammenhæng imellem intentionerne i projekt Madkamp og elevernes realiserede læringsudbytte. Madkamp implicerer en didaktik hvor innovation, elevdeltagelse og samarbejde kombineres. Denne undervisningsform er ny og ukendt for mange elever, og de tilkendegiver, at den bidrager positivt til deres motivation for faget madkundskab. Størstedelen af deltagende elever motiveres af den konkurrenceprægede undervisningsform, og elementet har en positiv effekt på elevernes læringsudbytte. I samarbejde med projekt Smag for livet er der gennemført forskning, som påviser interessante sammenhænge imellem læring og oplevelsen af at arbejde med smag. Smag er et essentielt tema i Madkamp, hvor deltagende elever har eksperimenteret og arbejdet med smag, hvilket i høj grad har bidraget til deres læringsudbytte. Resultaterne er overvejende positive, men det er vigtigt og pointere, at der er store forskelle på elevernes oplevelser og udbytte. Der forekommer således mindre grupper af elever som ikke beneficerer af at deltage i undervisning tilrettelagt efter Madkamps didaktik.   Forståelse af ovenstående resultater fordrer en uddybende forklaring. Denne fremføres i den endelige Ph.D.-afhandling (afleveres februar 2017), som giver et fagdidaktisk perspektiv på faget Madkundskab. Innovation, deltagelse, konkurrence og smag er i denne kontekst de udvalgte temaer som behandles analytisk. Dette er didaktiske elementer som på forskellig vis og i forskellig grad appellerer til forskellige elever. At undervise med dette refleksionsgrundlag er en kompliceret funktion, som dermed også kræver didaktisk kompetence. Men fagdidaktikken indenfor madkundskab er ikke særligt velbeskrevet på dette felt. Den endelige Ph.D.-afhandling intenderer således, at analysere og fremskrive perspektiver herpå, som forhåbentligt kan give anledning til didaktisk refleksion blandt praktikere i faget madkundskab.

3 Formål med MADKAMP Madkamp har til formål at styrke madkundskabsfagets position og faglighed i den danske grundskole . Gennem eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer kan eleverne styrke fællesskabet i klassen og udvikle deres faglighed. En høj grad af elevdeltagelse skal sammen med innovative arbejdstilgange skabe øget motivation hos eleverne og give dem lyst til at deltage, eksperimentere og udvikle samt bringe dem indsigt i forhold vedrørende mad og måltider.

4 Formål med MADKAMP - fortsat
Undervisningsforløbet  til Madkamp 2017 har til formål, at eleverne gennem aktiv deltagelse tilegner sig viden, færdigheder og holdninger i relation til bælgfrugter og bæredygtighed. Gennem praktiske, teoretiske og æstetiske læreprocesser skal eleverne opnå indsigt i fødevaren bælgfrugter og blive i stand til at forstå og forholde sig til begrebet bæredygtighed. Indsigten og færdighederne skal anvendes til at arbejde innovativt med at udvikle retter med forskellige bælgfrugter. Der skal desuden sættes fokus på formidling af elevernes tilegnede færdigheder, oplevelser, erfaringer og forståelse gennem sproglige fremstilling Når et madkundskabshold har gennemført et læringsforløb i Madkamp, kvalificerer man sig til at kunne deltage i konkurrencen om at blive Danmarks bedste madkundskabshold.

5 Læring i madkundskab Madkamp 2017 er målrettet 2 kompetenceområder og –mål: Fødevarebevidsthed Madlavning - med færdigheds- og vidensmål indenfor områderne: Råvarekendskab Bæredygtighed og miljø Kvalitetsforståelse og madforbrug Madlavningens mål og struktur Smag og tilsmagning

6 Læring i Madkundskab MADKAMPs læremiddel har opstillede læringsmål – elever og lærer kan opstille andre læringsmål Madkamp retter sig mod elevernes tilegnelse af færdigheder og viden samt formidling af det valgte (og lærte) ud fra konkrete produkter – bæredygtige retter med bælgfrugter Formidlingsformer med fx anvendelse af IT i et fagsprog med alle elever Indhold og læremiddel Opstilling af nye mål Afslutning Proces-forløb

7 Madkundskab - lektionsforløb
Forskellig sproglighed i alle elementer Håndsværksmæssige, analytiske, eksperimenterende processer Finde materialer, redskaber, fødevarer el. andet frem Introduktion Fremlæggelse af processerne Afslutning Oprydning, opvaks

8 Læring – erkendelsesformer i Madkamp
Oplevelsesmæssig Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Sansemæssig og æstetisk Håndværksmæssige Teoretiske (Virksomhedsformer) Se:

9 Innovation Innovation:
Udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Det kan fx være: nye produkters introduktion på markedet, indførelse af nye tekniske løsninger, rutiner og fremgangsmåder nye samværsformer eller indarbejdelse af nye skikke og adfærdsregler Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse. %A6kst/innovation

10 Kunsten at udforme spørgsmål.
Spørgsmål kan tænde ’gnisten’ og fremme lysten til at lære, reflektere og besvare Lukkede spørgsmål – svare ja eller nej Åbne spørgsmål – hv- spørgsmål (hvem, hvor, hvad, hvordan og hvorfor) For at spørgsmål kan betegnes som åbne, skal det appellere til forestillinger om nye muligheder. Underviseren bør forholde sig til: Omfang – hvor stort et område retter spørgsmålet sig i mod? Ved undersøgende spørgsmål: Hvilke underliggende antagelser ligger gemt i spørgsmålet Kilde: Lotte Darsøe. Kunsten at stille produktive spørgsmål – en måde at arbejde innovativt på: 1. Et godt spørgsmål er et stimulerende spørgsmål, der opfordrer til at se nærmere på problemet, at udføre et eksperiment og skaffe sig en ny erfaring 2. De rigtige spørgsmål opfordrer eleverne til at demonstrere snarere end til at fremsige svaret. De kan selv finde ud af det

11 Kilde Tougaard, Sara 2009; Metoder i naturfag
Produktive spørgsmål Opmærksom heds-fokuserende spørgsmål Kan du se? Har du lagt mærke til? Mål-og tælle spørgsmål Hvor længe Hvor ofte Sammenlignings På hvilken måde er disse ”Mælkeprodukter” ens og hvordan adskiller de sig Set i forhold til form, farve, størrelse, tekstur, struktur og andre kendetegn (det skaber orden i kaos) Handlings Hvad sker der, hvis? Børnene kommer til at opleve en sammenhæng mellem det, de gør og det som sker ved den reaktion, deres handling fremkalder Det er værdigfuldt i forhold til opbygning af egne erfaring, i begyndelsen vil de bare gætte og opdage at de er lagt ude, men efterhånden som de får flere erfaringer, bliver de skarpere. Evnen til at forudsige er en forudsætning for evnen til at tackle rigtige, eller snarer, mere kompliceret problemsløsende spørgsmål Problem- fremsættende spørgsmål Kan du finde en måde at? De skal undersøge, hvilke muligheder og muligheder materialer byder på, og gøre sig bekendt med nogle af dets egenskaber gennem forsøg. Lærebøger og vejledninger for lærer kan aldrig angive, hvornår børnene er klar til mere formel og kompliceret problemløsning. Det beslutter eleven selv eller gør det bare Hvordan og hvorfor spørgsmål De skal tage udgangspunkt i elevens erfaringer ( ikke som en test men set som udvikling) Vigtigt at disse spørgsmål ikke kan besvares på en ganske bestemt måde. De er beregnet til at få eleverne til at tænke over og drage slutninger af deres egene erfaringer Eleverne skal reflektere over sammenhænge, de har opdaget eller genkendt. Dialog, diskussion og ideudvekslinger hjælper eleverne til erkende nye sammenhænge og øger deres forståelse. Kilde Tougaard, Sara 2009; Metoder i naturfag

12 Kreativitet og innovation – hånd i hånd
Evnen til at kunne frembringe nyt og overraskende Innovation Aktiviteter, der fører til udvikling af nye muligheder eller produkter Miniumsmål = grundlæggende viden og færdigheder Normalmål = kompetence (kompetencemål for faget ) Maksiummål = kreativitet og innovation Derfor stort fokus på hvordan eleverne skal arbejde med kreativitet og innovation Innovation: Evnen til at lege med ideer, tanker, materialer og muligheder 3 målbeskrivelser/niveauer Innovation betyder skabelse af noget nyt på baggrund af færdigheder og viden. Innovation er et af de tre fokusområder i den nye folkeskolereform. I læringsforløbet Madkamp – DM i madkundskab er målet, at eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt – dvs. retter med mælk og mælkeprodukter, og at de formidler deres viden og erfaringer i relation til emnet mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk-kemiske egenskaber. Eleverne kan i madkundskabsundervisningen erkende, opleve og tilegne sig færdigheder, viden og holdninger på flere måder – gennem analyser, undersøgelser og teoretiske opgaver, som er beskrevet i fagets læseplan. At udvikle noget nyt gennem en udvælgelsesproces forudsætter, at eleverne i læringsforløbet får mulighed for at undersøge, eksperimentere, forklare, arbejde praktisk samt samtale og stille spørgsmål. Kilde: Lærervejledningen til: Mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk-kemiske egenskaber Kreativitet – opdeling: Divergente processer: Brainstorming, associationer og leg med ideer – man prøver at skabe rigtig mange ideer uden at vurdere dem Konvergente processer: At indsnævre og udvælge de mest interessante ideer, vurdere dem til videre bearbejdelse Kilde: Lotte Darsø Kilde: Jens Rasmussen

13 Hvordan? Hvordan tilrettelægger vi en undervisning, der på den ene side fremstiller/ giver eleven mulighed for at tilegne sig fakta og viden og på den anden side tvinger eleverne til at forholde sig undrende og reflekterende til stoffet? Hvordan får vi eleverne til at forholde sig ikke blot på et redegørende niveau, men også på et analyserende, vurderende og innovativt niveau? Et bud på det!

14 Mindmap og idebanken Den kreative fase Bønner i desserter
Linser –de sidder da i øjnene? Soyasovs Putter de bønner i maden?

15 Det kreative læringsrum
Her handler det om at få ideer Her er ingen dommer – alt kan bruges Behov erkendes Der idegeneres og opstilles nye problemstillinger Vane tænkning udfordres Der foldes helt nye muligheder ud Udfordrer de traditionelle roller elever og underviser – og det kan være en udfordring for både elever og underviser

16 Processer i de 4 faser - i læringsforløbet
Oplevelse i workshops Undren og nysgerrighed Udvælgelse, vurdering og evaluering Undersøgelse analyse i workshops Vidensindsamling ( færdigheder og viden) og afprøvning Idebank

17 Elevdeltagelse Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrivelse af, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte og sammen med læreren opstille nye læringsmål. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, at vejlede og faciliterer eleverne, så de kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter og hvordan de vil formidle deres proces og viden. (Besluttet af tovholdergruppen i Madkamp)

18 At anerkende - både lærer og elev
resultater af undersøgelser uden et facit individuelle smagsoplevelser ideer indgå i samtaler og dialog kunne lytte kunne diskutere kunne vælge, afprøve og beslutte

19 Elevdeltagelse De lærende
Traditionel tilgang til madkundskabsundervisningen Deltagerorienteret madkundskabsundervisnings De lærende Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal udvise viden og færdigheder. Kyndige aktører, idemagere og ”undervisere”. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. Læreren Leder og motiverer. Er fokuseret på læringsudbytte i relation til fagets slutmål Facilitatorer, interaktionsvejledere, dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter. Indhold Lukket i forhold til emnet Åbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser. Praktisk Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Oplevelsesmæssigt Håndværksmæssigt Teoretisk Inspiration: Venka Simovska i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme s. 33. Gads forlag 2012

20 Smag og konsistens Sprød Klistret Melet Hård Blød Cremet
Se:

21 Forløb 4-6 uger – inspiration til arbejdet
1 Med udgangspunkt i Tema 1 foretages undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser med bælgfrugter, der stimulerer elevernes nysgerrighed for emnet. Evt. ideer og forundringsspørgsmål til det videre arbejde notes på klassens mindmap. 2 Med udgangspunkt i Tema 2 tilegnes en viden om begrebet bæredygtighed. Der arbejdes med undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser, og der eksperimenteres med eksempler på bæredygtige retter. Fokus på: Hvad har eleverne erfaret, og hvad ved de i forhold til bælgfrugter-og bæredygtighed. Udvælg sammen med eleverne de workshop og baggrundsteori fra elevhæftet, der støtter elevernes nysgerrighed. 3/4 Erfaringer fra undersøgelser og analyser af bælgfrugter og bæredygtighed sættes i fokus i forhold til smag, grundmetoder og madteknikker. Workshops og baggrundsteori fra elevhæftet indgår sammen med mindmap og idekatalog. 5/6 Dannelse af interessegrupper, der undersøger og eksperimenterer med bæredygtige retter med bælgfrugter for at fremlægge for klassen til udvælgelse – klassens valg – eleverne begrunder, formidler og diskuterer. Afprøvning af det udvalgte – hvilke færdigheder og hvilken viden skal tilegnes. Diskussion og dialog – hvordan kan valgene kvalificeres. Læreren rådgiver, faciliterer og udfordrer – eleverne udvikler ideer. Videreudvikling af retter samt fokus på materiale og præsentationsform, der skal understøtte de valgte produkter. Her skal inddrages digitale produktioner i form af fx billedserie eller videoklip, der skal anvendes til procesplanen.

22 Virksomhedsformer - erkendelse i praksis; kropslig og praksis læring
Receptive side Filosofisk tradition at skelne mellem to forskellige måder at forholde sig til indhold (æstetisk smagsdom /umiddelbart lyst ved genstandens form og analytisk begrebslig, tilskriver genstande bestemt egenskaber og kategorisere dem ud fra en analytiske sprog Produktive side To grundlæggende måder at forholde sig til indhold på: Æstetiske er funderet i konkrete sansninger af sammenhænge (linjer, rytmer, mønstre Analytiske er begrebslig og forankret i sprog, som gør det mulig at skelne, beskrive og forklare enkelt dele og relationerne imellem hinanden Virksomhedsformer: Bruges almendidaktisk i forhold til alle fag De har en receptiv (modtagelig over for indtryk)og en produktiv side De inddeler aktiviteter ud fra 4 måder at være virksom og arbejde med indhold på Connie Greffel Frerks

23 Virksomhedsformer - erkendelse i praksis; kropslig og praksis læring
Vigtigt at kunnen begå sig kommunikativt i en større offentlighed i relation til et bestem indholdsområde Tilegne sig et håndværk og øve sig i mere afgrænset aktiviteter – hvor det konkret indhold er sekundært Connie Greffel Frerks

24 Specifikke og ofte individuel træning
Kommunikation i fællesskab, hvor man skal kunne forklare sig og argumentere i relation til en større kontekst Firfeltsmodellen lægger op til en alsidig og varieteret undervisning, der modvirker aktivisme (overfladiske aktiviteter, med pseudokobling til indhold og derfor ikke giver mulighed for faglige forbrydelse Basale indholdsakse, der vedrører grad af syntese og analyse fra sansemæssige anskuelse af former og sammenhænge Til det mere begrebsmæssige bearbejdning og forsøg på at få indsigt og gennemskue Specifikke og ofte individuel træning Connie Greffel Frerks

25 Æstetik virksomhed Har en central rolle i den faglige fordybelse
Brug for oplevelsen og udtryk til erkendelse Den æstetiske samspil mellem indtryk og udtryk giver mulighed for dels at sanse og føle, dels at give udtryk for egen fantasi Connie Greffel Frerks

26 De 4 virksomhedsformer fokus på de æstetiske lærerprocesser
1. Æstetiske virksomhed Omhandler alt det, der kan give næring til elevernes fantasi, og påvirke deres sanser og undren. Der skal her ske en sanseoplevelse i et socialt fællesskab. Det her skal virke som inspiration og befordrer lysten til selv at gå i gang. Handler om sætte sit personlige præg og udtryk på den mad, man fremstiller. Det vil sige, at udgangspunktet er eleverns egne idéer og skitser, og deres egne valg af råvare, sammensætning af fødevare og udformning Connie Greffel Frerks

27 Analytiske virksomhed græsk: Analysis=opløsning
Analytiske orienteret fag ”boglige fag” =analytiske, fordi lærebøger og opgavesæt primært bruges som læremidler. Lærebøger formidler et fagsprog og en analytisk forståelse og stiller opgaver, der lægger op til analytiske arbejde. Der fokusere på skelne, beskrive og forklare enkeltdele og relationerne mellem dem Connie Greffel Frerks

28 De 4 virksomhedsformer fokus på de æstetiske lærerprocesser
2 Den analytiske virksomhed Handler om hvordan eleverne lærer at forhold sig undersøgende og vurderende i forhold til de enkelte fødevares betydning for resultat også gennem eksperimeter: at der sker en bevidstgørelse over for valg af fødevare og metoder Connie Greffel Frerks

29 Håndværksmæssige virksomhed
Kræver fagspecifikke færdigheder. Tilegnelse og træning af redskabsmæssige færdigheder Vigtigt for motivationen og virkelyst er intrigeret med de andre virksomhedsformer Hilbert Meyer ”intelligent træning” har et klart og anvendelsesorienteret mål Connie Greffel Frerks

30 De 4 virksomhedsformer fokus på de æstetiske lærerprocesser
3. Den håndværksmæssige virksomhed Handler om at bruge sin hænder til at fremstille maden, man selv har besluttet sig for. Her er det vigtigt at eleverne lærer de dertil nødvendige fremgangsmåder og teknikker eks: kendskab til metoder, fødevare og kombinationen af begge. At eleverne øver sig og bliver bedre, at lære fagets metoder og redskaber at kende og kunne vælge de hensigtsmæssige til det ønskede re Connie Greffel Frerks

31 Kommunikative virksomhed
Har en kontekstuel funktion for undervisningen dels er socialt og kommunikativt organiseret der sigter mod, at eleverne kan anvende deres færdigheder og kundskaber i en større kommunikativ og samfundsmæssige kontekst. Deltagelse fremhæver, at der er tale om aktivt at lytte, se og modtage med henblik på respons og deltagelse i videre dialog Fremstilling er det vigtigt at have fremstilling i en større offentlighed for øje. Connie Greffel Frerks

32 De 4 virksomhedsformer fokus på de æstetiske lærerprocesser
4 Den kommunikative virksomhed Handler om at vise frem hvad man har lavet, hvordan man har lavet det og hvorfor, således at viden og madkundskab formidles At kunne kommunikere med og om sanseoplevelsen Den endelige ret med til at kommunikere med de signaler, det udsender samt de budskaber der bevidst er lagt i dem Kommunikation i undervisningen har mange former fx formidling, oplysning, vidensdeling, debat og diskussion i større eller mindre offentligheder = kvalificere elever til at kunne deltage i en demokratisk dialog Connie Greffel Frerks

33 UDGANGSPUNKT De konkrete udvalgte fremstillede retter
Formidling i MADKAMP FAGSPROGET Til retten knytter eleverne fagsproget i form af: tale - beskrivelser skrevne tekster billeder/ film med lyd/undertekster/ tale illustration af procesforløb UDGANGSPUNKT De konkrete udvalgte fremstillede retter

34 Formidling i MADKAMP UDGANGSPUNKT Elevernes valg:
Værtsskabet og scenariet med retter og produkter! Hvad skal vises Elevernes valg: Beskrivelse af proces og forløb Faglig begrundelse for valg Formidlet via: Billeder, PP-præsentationer, plakater, IT genrer

35 Madkamp live: