Efterskolen i samfundet Én efterskole – for alle? Om efterskolens samfundsmæssige ansvar og kritiske mulighed Leo Komischke-Konnerup UC Syddanmark

Efterskolen i samfundet – et udviklingsprojekt 12 ledelsespersoner fra 11 almene efterskoler i Vejleregionen (tak til dem) Gæster fra universitet, professionshøjskole, folketing, erhvervsliv, pressen, specialefterskolen, organisationsverdenen. (tak til dem) En række to-dages arbejdsseminarer. En antologi med bidrag fra forstandere og forskere.(tak) Forfatterne har været stillet frit og udtrykker egne synspunkter (ikke afrapportering men debat) Må ikke hjemtages men bliver eftersendt af Klim (tak)

EIS-projektets formål Ikke at fremhæve efterskolens mange kvaliteter – men stille kritiske spørgsmål til efterskolen (dem kender alle allerede) Hvordan kan vi forstå forholdet mellem efterskolen og samfundet? Hvem er efterskolen egentlig til for? (for alle – eller blot for de i forvejen lykkelige?) Hvad er det egentlig man vil når man driver efterskole? Hvad er efterskolens samfundsmæssige ansvar? Hvad ville samfundet mangle hvis efterskolen ikke fandtes? Efterskolen og den offentlige debat om skolen og samfundet?

Efterskolens succes Efterskolen er (måske) Danmarkshistoriens største ungdomspædagogiske succes. Så derfor: Spørgsmålet om efterskolen er ikke længere en sag mellem elever, forældre og efterskole. Efterskolen er blevet et offentligt anliggende og ikke et rent privat. Efterskolen må forstå sig selv som (del af) en samfundsinstitution.

Efterskolen i samfundet Derfor to spørgsmål centrale: 1. Hvad er efterskolens samfundsmæssige virkelighed? (efterskolens samfundsmæssige kontekst, landskab, hvilke samfundsmæssige kræfter virker ind på efterskolen …) 2. Hvad er efterskolens betydning for samfundet? (efterskolens samfundsmæssige nytte, værdi, betydning, opgave …)

To tendenser To stærke samfundsmæssige kræfter virker ind på efterskolen i disse år: En stadig mere styrende og kontrollerende stat (konkurrence, egennytte, tilpasning, ikke baseret på folkelighed men på videnskab, eksperter og en bestemt globaliseringsforståelse ) Grundforestilling: Pædagogisk-politisk almagt Et stadig mere flydende samfund (individualisering, globalisering, opløsning af menneskelige fællesskaber og personligt ansvar, en uendelig kæde af nye begyndelser/afviklinger, politikkens og pædagogikkens magtesløshed) Grundforestilling: Pædagogisk-politisk afmagt

Ufordringen for efterskolen Efterskolen må orientere og begrunde sig i forhold til disse to stærke kræfter i samfundet: 1.Skal efterskolen tilpasse sig, blive en del af, bekræfte konkurrencestatens forestillinger om mennesket og samfundet? (pædagogisk almagt) 2.Skal efterskolen selv gå i ”flow” og koble sig på, bekræfte et stadig mere individualiseret, flygtigt og flydende samfund? (pædagogisk afmagt)

Hverken - Eller Påstand: Hvis efterskolen skal forblive efterskole så kan den Hverken tilpasse sig konkurrencestaten og blive del af en pædagogisk-politisk almægtighed (mennesket er mere en d arbejdende borger) Eller tilpasse sig en flydende modernitet og blive del af en pædagogisk-politisk afmægtighed (mennesket er mere end evigt formbart resultat af samfundsmæssige betingelser og omstændigheder)

Hvad gælder egentlig for efterskolen? Hvis efterskolen skal forblive efterskole i et flydende samfund og en styrende stat må den i stedet finde ud af hvad det egentlig vil sige at være efterskole: Er efterskolen selv en uendelig række af fleksible, plastiske institutioner eller findes der noget der er fælles, noget der er alment for efterskolen? (er der noget der gælder for efterskolen eller kan en efterskole være hvad som helst ?)

Én efterskole og for alle? Når vi indledningsvist spørger om efterskolen er én og for alle så spørger man efter det der er fælles eller alment for efterskolen. At spørge efter hvad der er alment for efterskolen er at spørge efter dens identitet, dens logos, dens orden, dens fornuft, dens sammenhæng, dens ide … Hvad får efterskolen til at hænge sammen som efterskole – og ikke som noget andet?

Efterskolen er en fri skole Efterskolerne er vidt forskellige: værdier, profiler, specialiseringer, størrelser, økonomi osv. (se årsmødet men også mange andre oplevelser, ) Fælles for efterskolerne er at de er frie skoler (alle er glade for friheden) (henvisningen til friheden kan afslutte mange diskussioner allerede før de rigtig er begyndt) Men hvad er det for en frihed? Friheden til at være forskellige og værne om denne forskellighed? Eller friheden til at forpligte sig på en fælles opgave?

Hvilken primær forståelse af frihed? Er efterskolernes frihed primært en frihed fra noget: Friheden til at passe sine egne sager, at være fri fra forpligtende sammenhænge, at blive ladt i fred? Eller er efterskolens frihed primært en frihed til noget: Friheden til noget, at forpligte sig på noget, der rækker ud over den enkelte skoles egne interesser? (dannelse er at overskride egne interesser)(efterskolen er en dannelsesinstitution, derfor primært frihed til)

Efterskolens konstitutive og regulative princip Efterskolens frihed er friheden til at påtage sig en bestemt almen opgave med en bestemt almen hensigt: Grundlovens § 76: At sikre et fornuftigt undervisningstilbud til alle børn og unge, der skal leve i et humant og demokratisk samfund (kap. VIII: frihedsrettighederne) (efterskolen er ikke en undtagelse men et vigtigt bidrag til et fælles og offentligt liv i et humant og demokratisk samfund) (at fastholde et humant og demokratisk samfund) Lov om frie kostskoler: gennem undervisning og samvær at udvikle bidrag til lærende deltagelse i menneskelivet – hele livet og for alle (dannelsesproces: at blive til som menneske livet igennem) (almen danelse)

Friheden binder efterskolen til samfundet og staten Efterskolens frihedsbegreb er forpligtet på opretholdelse og udvikling af: 1. Den tilstand (stat) som Grundloven bestemmer skal være i samfundet: frihed og ret, ansvar og pligt 2. Hovedsigtets begreber: livsoplysning, folkelig oplysning, demokratisk dannelse Altså et demokratisk og humant samfund

Efterskolen og menneskelivet Med hovedsigtets begreber forpligtes efterskolen og dens frihed til forestillingen om Menneskelivet som det liv der ikke leves af sig selv men som altid stiller sig som en Etisk udfordring (spørgsmålet om menneskets eksistens/moralske frihed) Kulturel udfordring (spørgsmålet om mennesket som skaber og skabt af omgang i menneskelige fællesskaber) Politisk udfordring (spørgsmålet om menneskets ret til og ansvar for et fælles og anstændigt menneskeligt liv med hinanden) Pædagogisk udfordring (den ældre generations ansvar for den yngre: at de bliver frie mennesker og borgere) (pædagogik er altid en menneskepædagogik)

Mere end en undtagelse Efterskolens frihed gør den ikke til en undtagelse fra noget. Dens ansvar rækker langt ud over dens egne matrikler og dens egne interesser. Hvis samfundet bliver stadig mindre humant og stadig mindre demokratisk – så har efterskolen et ansvar for denne udvikling. Den må svare an! Samfundsmæssigt set er efterskolen sat i verden for at opretholde og videreudvikle den tilstand som beskrives i Grundloven (en human og demokratisk tilstand)

Efterskolens kritiske mulighed Når folkeskolen derfor ophører med at være en folkelig skole er efterskolen i kraft af dens frihed forpligtet på at kæmpe for folkeskolen som en menneskeskole. (ved offentligt at protestere og formidle egne gode erfaringer til resten af samfundet) Når læreruddannelsen i Danmark bliver forpligtet på læreren som ekspert i undervisning så må efterskolen protestere offentligt og gøre opmærksom på at læreren og skolen i et humant og demokratisk samfund altid har et personligt, pædagogisk og politisk ansvar. (et menneskeligt ansvar)

Efterskolens kritiske mulighed Når skole- og uddannelsessystemet bliver stadig mere sorterende og kontrollerende så må efterskolen protestere offentligt og gøre opmærksom på at skole og uddannelse ikke blot handler om økonomi – men om at alle unge får mulighed for at blive frie mennesker og borgere. (og selv gå foran med et godt eksempel)

Efterskolens virkelighed – et fyrtårn midt i samfundet! Når efterskolen virkelig er sig selv som en fri skole så står den altid midt i samfundet, medansvarlig for det fælles og offentlige liv – og aldrig uden for (ikke kun som selvbestemmende men som medbestemmende og solidarisk skoleform) Det er når efterskolen står midt i samfundet og protesterer mod det der er menneskefjendsk i tiden at den er betydningsfuld og nødvendig for samfundet og staten (se Knud Hansen) Aller mest når samfundet bliver for flydende og staten for styrende!