Uledsagede flygtningeunges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark

Præsentationer af emnet: "Uledsagede flygtningeunges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Uledsagede flygtningeunges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark
Signe Hvid Thingstrup, Lars Christian Aagerup,

2 Om projektet Uledsagede flygtningebørn og -unges erfaringer med og perspektiver på hverdagen i Danmark set i lyset af deres tidligere erfaringer (med familie og hverdagsliv) og i lyset af de institutionelle indsatser, personlige relationer og daglige kontekster, børnene og de unge aktuelt indgår i.

3 Metodisk og analytisk tilgang
Metode Deltagerobservationer: På 2 bosteder, følge hverdagen Fremtidsværksted: Kritik og drømme om min hverdag i DK Analytisk tilgang Ungeperspektiv: hvordan oplever de unge hverdagen: ikke ‘objektivt’, men ‘subjektivt’ perspektiv De unge som subjekter: de er aktivt med til at fortolke og forme deres hverdag Tid: fokus på nu, men i kontekst af fortid og fremtid Helhedsperspektiv: forskellige sfærer i livet får betydning for hinanden

4 Fund og perspektiver Fællesskaber Hjem og hjemlighed
Hvordan får jeg hul på Danmark Skole, uddannelse og fremtidsdrømme Midlertidighed og myndighed Lokale, kommunale, nationale, globale niveauer

5 Fællesskaber og netværk
Fund: Stærke venskaber med hinanden på bostedet og i skolen Medarbejdernes betydning for bonding og bridging Savner kontakt til ressourcestærke unge og familier i Danmark Savner forældre som de skulle lære om livet fra Perspektiver: Bevare muligheder for netværk med andre uledsagede Netværk af unge og voksne som adgangsporte til livet i Danmark (frivillige, venskabsfamilier, MFI’er osv.) Fleksible boformer (nuværende botilbud, 3+3, integrationsfamilier o.a) Behov for både fællesskab og åbning til samfund

6 Hjem og hjemlighed Fund: Hjemskabelse mellem institution og privathed
Lokale og transnationale fællesskaber Følelse af anderledeshed og behov for genkendelse De unge savner deres egen familie og venner Perspektiver: Støtte de unge i at bevare og udvikle forbindelser til hele verden Styrke kontakt med biologiske forældre, inkl. familiesammenføring Tænke de unges hjem som både i DK og i verden

7 Hvordan får jeg hul på Danmark?
Fund: Drøm om et meningsfuldt, selvstændigt liv Systemkendskab og -krav Knaphed i økonomi og netværk At kende DK og lokalsamfundet Uvished om ophold Perspektiver: Netværk (bonding og bridging) Systemempati og –fleksibilitet Udforske og understøtte de unges drømme

8 Skole, uddannelse og fremtidsdrømme
Fund: Længsel efter at være sammen med andre (danske) unge For få faglige udfordringer Sammenhæng mellem fremtidsdrømme, praktik, og uddannelse Drømme om (korte, mellemlange og lange) uddannelser Nationalt bias, uddannelses mål er ‘klargøring til det danske system’ Perspektiver: Skole i et ungemiljø – evt. med mulighed for enkeltintegration Undervisning i sprog og fag samtidig: Kompetencegivende uddannelse Studievejledning og uddannelse som bygger oven på unges erfaringer og drømme Fra ventetid til udviklingstid

9 Ungeperspektiver som vej til myndighed?
Fund: Unge med drømme og drive Længsel efter at blive hørt: det giver luft og håb Vanskeligt at formidle mellem unge- og systemperspektiv Perspektiver: Lytte systematisk til de unge – også selv om det ikke altid kan realiseres umiddelbart (drømme som drivkraft) Mangfoldighed af løsninger: Ydmyghed ifht. om metoder virker for alle Systemempati: elasticitet i opgaveløsningen Hvordan får vi at vide, hvis vores tilgang er utilstrækkelig?