ÉN FÆLLES GRUPPERINGSLOGIK - REELT BEHOV, ELLER VARM LUFT? DRG-KONFERENCE 2015 Laurits Thomsen Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Den Danske Kvalitetsmodel
ØKONOMIEN I HJEMMEDIALYSE
direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg kommune
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Lægemiddelenheden i Region Nord - andre initiativer  Nyhedsbreve  Regional lægemidel-komitè  Opioid arbejdsgruppe  PPI arbejdsgruppe  Staff meetings.
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Date :31 1.
Vision Borgere med hjerte- og lungesygdom får den bedst fysioterapeutiske behandling.
Temadag om sundhedsøkonomi og DRG: DRG-systemet
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Geriatri og geriatrisk sygepleje i et vadested
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Genoptræningsplaner Genoptræningsaktivitet Kommunale udgifter 2007 Sundhedsstyregruppens møde 5. februar 2009.
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
Status for regionsdannelsen - hvor er vi i Region Syddanmark Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, den 6. april 2006 I ndlæg v/sundhedsdirektør Jens.
Adfærdsændringer i Almen praksis Pisk eller gulerod? Emne - Danske Regioners syn på: Overenskomsten som styringsredskab over for praktiserende.
1 Kroniske patienter og takststyring Økonomiske incitamenter virker!
Specialeplanlægning – status og udfordringer Forårsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 6. maj 2009 Adm. direktør Jesper Fisker, Sundhedsstyrelsen.
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
Afklaringskatalog på Hjælpemiddelområdet
At arbejde som repræsentant for DASYS
Oplæg om den danske kommunalreform v/ Ole Glahn, Det Radikale Venstre
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Den kommunale virkelighed med telemedicin
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Koderne – logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie.
”De bedste arbejdspladser” kan rekruttere, fastholde og kompetenceudvikle tilfredse medarbejdere – men hvordan? Personalepolitisk Messe 2010 – Bella Center.
Nye ældre – nye muligheder
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Lederkonference 2007 Oplæg om genoptræning V/konsulent Maj-Britt Winther KL´s kontor for social- og sundhedspolitik.
KL´s visioner for kroniske patienter
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Hospitalsenheden Vest Ledelse i Akutafdelingen Per Østergaard Jensen Cheflæge Hospitalsenheden Vest.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET NY ØKONOMIMODEL Overordnet beskrivelse af formål og proces, marts
Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.
1 Sygehuset som en helhed I formiddagens program har der været fokus på fælles akut- modtagelser (FAM). Det, at der ændres på, hvordan de akutte patienter.
KAN ØGET INDSIGT I ENHEDSPRISER KVALIFICICERE ØKONOMISTYRINGEN PÅ SYGEHUSNE ?
Beskrivelse af strategisk projekt: Prioriteret forskningsportefølje Strategi Indsatsområde: Forskning og Samarbejde Programejer: Tomas Joen Jakobsen.
Omkostninger ved abort Lone Bilde, KORA Årsmøde Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik 13. november 2015.
SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb.
Velkommen til femte møde i Sundhedsbrugerrådet Mødelokale 2, Regionshuset 13. oktober 2010 kl ca. kl. 15.
Projekt Ny styring i et patientperspektiv Mette Jensen, Koncernøkonomi Region Midtjylland.
FORMÅL OG PROCES MED KLINISK VALIDERING - SAMARBEJDE MED KLINISKE SELSKABER Katarina Bjerg-Holm Afsnit for DRG og Patientregistrering Statens Serum Institut.
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Patientfeedback - Hvad siger patienterne? Udviklingssygeplejerske Jannie C Frølund - Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – det naturlige valg!!!
”…risikoen for at falde mellem to stole blev minimeret for den ældre borger i Odder; man tilbød og realiserede ”det gode patientforløb” fra første symptom.
Erfaringer med brug af omkostningsdatabasen Ved Morten Højmose Andersen og Karsten Bolvig Hansen.
RSD-LS Region Syddanmark Økonomiseminar Sundhedsstyrelsen afregningssystem - Revision af afregninger til kommuner (Kommunal medfinansiering)
Hvordan opleves specialeplanlægningen på akutsygehusene? Christina Holm-Petersen, projektchef, ph.d. Baseret på en interviewundersøgelse blandt 13 lægelige.
Sundhedsdataprogrammet Og Hvad betyder det for udviklingen af DRG
Velkommen v. Susanne Lauth, Formand for SOF-SVS/Sygeplejefaglig direktør Sydvestjysk Sygehus På egne og SOF-SVS formandsskabets vegne vil jeg gerne byde.
Ny styring i Region Hovedstaden
Kvalitetsudvikling hvordan
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Kvalitetsarbejde på Hospitalerne
Hvordan møder praksis de nye lærere?
Revideret MDC 15 algoritme
Casemix og styringsmodeller- Om Registrering og DRG
Sundhedsdataprogrammet Og Hvad betyder det for udviklingen af DRG
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Èn fælles grupperingslogik
Metoden brugerstyret behandling
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Fundraising i Propa Inspiration til en fremtid med flere indtægter til projekter og aktiviteter I udgaven af Propa Nyt vil.
Præsentationens transcript:

ÉN FÆLLES GRUPPERINGSLOGIK - REELT BEHOV, ELLER VARM LUFT? DRG-KONFERENCE 2015 Laurits Thomsen Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation og -it Statens Serum Institut

OM AT PROPPE VIRKELIGHEDEN I KASSER Ét fælles grupperingssystem2 Kasserne skal have en fast form som kan afgrænses og genkendes Det vi kommer ned i kasserne skal have en fast form som kan genkendes

GODE SOLIDE KASSER Ét fælles grupperingssystem3 Stationær Aktivitet Ambulant Aktivitet

Kliniske Afdelinger … ENTYDIG ORGANISERING Ét fælles grupperingssystem4 Støtte funktioner Administration Kliniske Service Afdelinger

HVAD GØR VI….? Ét fælles grupperingssystem5 Hvad gør vi når verdenen ændre sig? Hvornår kan/skal vi ikke lappe på en historisk model?

DAGSORDEN 6Fremtidens DRG system Hvad er formålet med DRG systemet? Hvorfor nu en ny logik? Visionen Hvordan arbejder vi med dette Hvor langt er vi Hvordan ser modellen ud lige nu Hvad betyder den nye model i praksis?

HVAD ER FORMÅLET MED DRG SYSTEMET? Formål: At måle patienttyngde på offentlige sygehuse Middel: Ressourcehomogene og klinisk meningsfulde DRG grupper Landsgennemsnitlige tyngdemål der afspejler ressourcetræk Anvendelse: Aktivitetsfinansiering via den statslige aktivitetspulje Bloktilskudsberegning Kommunal Medfinansiering Produktivitetsanalyser Benchmarking Ét fælles grupperingssystem7

HVAD ER FORMÅLET MED DRG SYSTEMET? Men har vi ikke altid målt patienttyngde? -Jo …. Men: Der er en del indlejrede incitamenter Multible formål Ét fælles grupperingssystem8

DEN REGIONALE VINKEL ? Ét fælles grupperingssystem9

HVORFOR NU EN NY LOGIK? DRG systemet skal afspejle gældende dansk klinisk praksis og organisatorisk set-up på offentlige sygehus mhp at kunne måle patienttyngde Det nuværende system baserer sig på et behandlingsmæssigt- og organisatorisk set-up som er lidt forældet og ikke længere er retvisende Der er behov for en kursjustering men ikke en revolution Ét fælles grupperingssystem10

HVORFOR NU EN NY LOGIK? Hvad er det så der har ændret sig? -Grænser mellem ambulante og stationære patienter ikke længere så entydige som for bare få år siden -Den historiske forskel mellem kliniske afdelinger og kliniske serviceafdelinger er (delvist) forsvundet -Værdisætning af assistancer og tilsyn afspejler ikke, at grænserne mellem kliniske afdelinger og tværgående kliniske serviceafdelinger er blevet mere udflydende -Erfaring viser, at organisatorisk set-up har betydning for DRG-grupperingen selv om behandlingen er ens ­Organisatorisk fokus frem for patientfokus Ét fælles grupperingssystem11

FOKUS Ét fælles grupperingssystem12 SYGEHUS X-KØBING

PATIENTEN I FOKUS Ét fælles grupperingssystem13

DEN REGIONALE VINKEL ? Ét fælles grupperingssystem14

HVORFOR NU EN NY LOGIK? Hvilke andre fokusændringer er der behov for/ønske om? -DRG skal igen være et redskab til at måle reel gennemsnitlig patienttyngden ud fra ressourcetrækket Det skal kunne anvendes som redskab til andre formål, men ikke have andre formål indbygget i sig DRG-systemet skal (så vidt muligt) være uafhængigt af sygehusenes organisering Fokus på hvad og hvordan patienten behandles i stedet for hvor og af hvem DRG-systemet skal rumme behandling i sygehusregi, der foregår inden for eller uden for sygehuset Ét fælles grupperingssystem15

HVORFOR NU EN NY LOGIK? Hvorfor lige nu. -Opdaget ny klinisk praksis -Én ændring ad gangen Ønsker ikke at blande det sammen med LPR3 Ét fælles grupperingssystem16

VISIONEN De kendte udfordringer der søges løst med en ny logik Ét fælles grupperingssystem17 1. Grænsen mellem ambulante og stationære patienter udviskes 2. Utilstrækkelig værdisætning af assistancer og tilsyn 4. Utilstrækkelig værdisætning af aktivitet udenfor sygehusets fysiske rammer 5. Håndtering af medicin 6. Håndtering af genoptræning 7. Den nuværende gruppering er afhængig af sygehusenes organisering & SHAK 8. Håndtering af langliggere 3. Utilstrækkelig mulighed for at værdisætte sammedagsbehandling Vi kan ikke løse alle udfordringer på én gang

Andreas tager de fremtidige udfordringer -Medicin -Genoptræning -SHAK/SOR Ét fælles grupperingssystem18

PRINCIPPER De klassiske: Klinisk Meningsfuld Omkostningshomoganitet Overskueligt antal grupper De nye: DRG er (Igen) et mål for patienttyngde Systemet skal (så vidt muligt) være uafhængigt af sygehusenes organisering DRG-systemet skal rumme behandling i sygehusregi, der fysisk foregår inden for eller uden for sygehuset Hele sygehusudskrivningen grupperes og værdifastsættes med én samlet værdi Ét fælles grupperingssystem19

VISIONEN Ét fælles grupperingssystem20 Et tidssvarende DRG-system forventes at være et bedre redskab til afregning, aktivitetsstyring og planlægning på sygehusene. I det omfang regioner og sygehuse tager det nye DRG- system til sig, kan det skabe basis for en mere effektiv ressourceanvendelse. Et tidssvarende DRG-system forventes at være et bedre redskab til afregning, aktivitetsstyring og planlægning på sygehusene. I det omfang regioner og sygehuse tager det nye DRG- system til sig, kan det skabe basis for en mere effektiv ressourceanvendelse. Tilfredsheden med DRG-systemet blandt brugerne er afhængig af, at systemet giver en realistisk beskrivelse af den kliniske praksis og af omkostningsstrukturen på sygehusene. De seneste år har systemet ikke helt levet op til disse krav.

VISIONEN Visionen er derfor, at: Skabe ét samlet DRG system der kan grupperer patienter i meningsfulde grupper Give mere ensartet tyngdemål på tværs af organisationsmæssig set-up DRG-systemet skal rumme behandling i sygehusregi, der foregår inden for eller uden for sygehuset Ser ikke på hvem der har behandlet patienten, men hvad der er blevet gjort ved patienten Systemet skal kunne håndterer udfordringer vedr. korte besøg vs/ lange ophold, udleveret medicin, telemedicin, genoptræning og assistancer Ét fælles grupperingssystem21

DEN REGIONALE VINKEL ? Ét fælles grupperingssystem22

HVORDAN ARBEJDER VI MED DEN NYE GRUPPERING Vi arbejder med den nye grupperingslogik på en række forskellige fronter: -Data analyse -Klinisk Validering -Interne Workshops -Eksterne Workshops -Høringer Ét fælles grupperingssystem23

HVORDAN ARBEJDER VI MED DEN NYE GRUPPERING Laver interne ”Brain Storm” workshops for at få idéer på banen Lave ”skrivebordsmodeller” af de forskellige forslag fra workshops Holder interne evalueringsworkshop vedr. ”skrivebordsmodeller” De fleste Nogle idéer kasseres, andre arbejdes der videre med. Holder workshops med regioner, hvor vi fremlægger idéer, tager imod kritik og drøfter alternativer Laver Ad-hoc grouper logik og grupperer data Foreløbige konsekvensberegninger og vandringstabeller til: Regioner Kliniske Selskaber Klinisk validering Ét fælles grupperingssystem24

GRUPPERINGSENHEDER Før/Nu Nyt DRG-system -Tidsmæssige sammenhængende aktiviteter grupperes sammen Grupperingsenhed: Indeholder alle diagnoser og procedurer -Aktionsdiagnose bestemmes ud fra loop-metode Afdelingsudskrivninger Ambulant besøg DRG-gruppe DAGS-gruppe Afdelingsudskrivninger Ambulant besøg Grupperingsenhed DRG-gruppe

SAMLET AFREGNINGSKONTAINER Ét fælles grupperingssystem26 Sgh: 0001 Afd: 01.1 Uddato 01-jan-2016 Indtid: 08:00 Udtid: 09:00 Adiag: DE11 Type 2-diabetes Bidiag: Proc 1: BBHA Peroral diabetesbehandling Proc2 Sgh: 0001 Afd: 01.1 Uddato 01-jan-2016 Indtid: 08:00 Udtid: 09:00 Adiag: DE11 Type 2-diabetes Bidiag: Proc 1: BBHA Peroral diabetesbehandling Proc2 Sgh: 0001 Afd: 02 Inddato 01-jan-2016 Uddato 01-jan-2016 Indtid: 09:30 Udtid: 10:00 Adiag: DE115B Type 2-diabetes med fodsår Bidiag: Proc 1: BNPA0 Proc2: BNPA1 Sgh: 0001 Afd: 02 Inddato 01-jan-2016 Uddato 01-jan-2016 Indtid: 09:30 Udtid: 10:00 Adiag: DE115B Type 2-diabetes med fodsår Bidiag: Proc 1: BNPA0 Proc2: BNPA1 Sgh: 0001 Afd: 01.2 Inddato 01-jan-2016 Uddato 03-jan-2016 Indtid: 09:30 Udtid: 10:00 Adiag: DE115B Type 2-diabetes med fodsår Bidiag: Proc 1: BNPA0 Proc2: Sgh: 0001 Afd: 01.2 Inddato 01-jan-2016 Uddato 03-jan-2016 Indtid: 09:30 Udtid: 10:00 Adiag: DE115B Type 2-diabetes med fodsår Bidiag: Proc 1: BNPA0 Proc2: Sgh: 0001 Afd: 01.1, 02, 01.2 inddato 01-jan-2016 Uddato 03-jan-2016 Indtid: 08:00 Udtid: 10:00 Adiag: DE115B Type 2-diabetes med fodsår Bidiag: DE11 Type 2-diabetes Proc 1: BBHA Peroral diabetesbehandling Proc2: BNPA0 Proc3: BNPA1 Sgh: 0001 Afd: 01.1, 02, 01.2 inddato 01-jan-2016 Uddato 03-jan-2016 Indtid: 08:00 Udtid: 10:00 Adiag: DE115B Type 2-diabetes med fodsår Bidiag: DE11 Type 2-diabetes Proc 1: BBHA Peroral diabetesbehandling Proc2: BNPA0 Proc3: BNPA1

DEN NYE GRUPPERING I PRAKSIS - CASES Case Palliativ Alder: 76 Køn: mand Afd: Urologisk afdeling 7. – 9. maj Adiag: DK590 Forstoppelse B-diag: DC619 Prostatakræft

SAMLET AFREGNINGSKONTAINER Ét fælles grupperingssystem28 Sgh: 0001 Afd: 01.1 Uddato 07-Maj-2015 Uddato 09-Maj-2015 Indtid: 09:00 Udtid: 13:00 Adiag: DK590 Forstoppelse Bidiag: DC619 Prostatakræft Proc 1: KTJA10B Terapeutisk ascites tømning Proc2: BGXA5 Iltbehandling Sgh: 0001 Afd: 01.1 Uddato 07-Maj-2015 Uddato 09-Maj-2015 Indtid: 09:00 Udtid: 13:00 Adiag: DK590 Forstoppelse Bidiag: DC619 Prostatakræft Proc 1: KTJA10B Terapeutisk ascites tømning Proc2: BGXA5 Iltbehandling Sgh: 0001 Afd: 02 Inddato 09-Maj-2015 Uddato 09-Maj-2015 Indtid: 14:00 Udtid: 15:00 Adiag: DZ515S Kontakt mhp. specialiseret palliativ indsats Bidiag: Proc 1: ZZ0151 Klinisk kontrol Sgh: 0001 Afd: 02 Inddato 09-Maj-2015 Uddato 09-Maj-2015 Indtid: 14:00 Udtid: 15:00 Adiag: DZ515S Kontakt mhp. specialiseret palliativ indsats Bidiag: Proc 1: ZZ0151 Klinisk kontrol Sgh: 0001 Afd: 01.1, 02, inddato 07-jan-2016 Uddato 09-jan-2016 Indtid: 09:00 Udtid: 15:00 Adiag: DK590 Forstoppelse Bidiag1: DC619 Prostatakræft Bidiag2: DZ515S Kontakt mhp. specialiseret palliativ indsats Proc 1: KTJA10B Terapeutisk ascites tømning Proc2: BGXA5 Iltbehandling Proc3. ZZ0151 Klinisk kontrol Sgh: 0001 Afd: 01.1, 02, inddato 07-jan-2016 Uddato 09-jan-2016 Indtid: 09:00 Udtid: 15:00 Adiag: DK590 Forstoppelse Bidiag1: DC619 Prostatakræft Bidiag2: DZ515S Kontakt mhp. specialiseret palliativ indsats Proc 1: KTJA10B Terapeutisk ascites tømning Proc2: BGXA5 Iltbehandling Proc3. ZZ0151 Klinisk kontrol 645 Malabsorption og betændelse i spiserør, mave og tarm, pat. mindst 18 år, u. kompl. bidiag.

HVAD ER KONSEKVENSEN AF SYGEHUSUDSKRIVNINGER Bredere grupper Mindre omkostningshomogene Mere organisatorisk uafhængige Mere patientfokus Færre afregningsenheder (”udskrivninger”) Ét fælles grupperingssystem29

Opsamling på grupperingsenheds diskussion Ét fælles grupperingssystem30

NY GRUPPERINGSMODEL Proceduregrupper Diagnosegrupper Inddelt efter MDC Alle patienter DkDRG-systemet Rest-DRG - fejlregistreringer? - manglende DRG-grupper? Akut ambulante/ besøgsgrupper Onkologiske behandlingsgrupper Skitse Evt 3 ”budgettakst grupper” til nye sammedagspakker Trimpunkter / DRG specifikke langligger takster Trimpunkter / DRG specifikke langligger takster

EKSKLUSIONS- OG INKLUSIONSKRITERIER Proceduregrupperne må IKKE skygge for tungere DRG- grupper, derfor indføres mulighed for at udvide med eksklusions- og inklusionskriterier. Som eksempler kan nævnes: -Eksklusionskriterie på procedurer (operationsstuekrævende procedurer) -Eksklusionskriterie på aktionsdiagnose (for udvalgt MDC) -Inklusionskriterie på diagnoser (på tværs af MDC’er) -Inklusionskriterie på tillægskoder (telemedicin)

New grouping logic for acute ambulatory contacts33

34

HVOR LANGT ER VI? Generel struktur på plads Meget data er blevet analyseret Afholdt klinisk validering med nogle selskaber Høring af foreløbig model afsluttet Mange modeller er kasseret, så vi må nærme os den gode model Integrerer nu proceduregrupper i MDC træet Mangler meget klinisk validering Har udfordringer med nogle proceduregrupper Har udfordringer med at se forskel på mindre ”ambulante” besøg og lange komplicerede ”stationære” besøg i LPR data Ét fælles grupperingssystem35

DEN REGIONALE VINKEL ? Ét fælles grupperingssystem36