Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Advertisements

Udfordringer og løsninger – Hvordan skal Danmark agere politisk ift
Digitalisering og medialisering
John.M.Nielsen Metode & Co.
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
‘rum for læring’ om program og indretning af studios
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
AM 2006 Birgit Lübker AM 2006 Hvem har magten i arbejdsmiljøarbejdet? Seniorkonsulent Birgit Lübker Teknologisk Institut - Center for Arbejdsliv.
Højdevangens Skole Her er godt at lære
Af overfysioterapeut Dorrit Pind, Skejby Sygehus
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Teori-Praksis-holdning
Byggecentrum Innovation i markedsføringen Middelfart 1. februar 2010.
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Nytårskur 2014 Anne Skare Nielsen: Fremtidsforsker, Future Navigator
Kulturforvalterkonference Strategisk ledelse i netværkssamfundet Kulturforvalterne, BF og CBS, Kilen, Ledelse af politisk styrede kulturorganisationer.
ScienceLab -Et naturfagligt samarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Katastrofen – årsager og konsekvenser
Dansen omkring handicapbegrebet
København Dias 1 Hvad er meningen med behandling? KABS konference ’Stofmisbrug 2008’ Steffen Jöhncke Seniorrådgiver Antropologisk Analyse.
Uddannelsesniveau og erhvervsudvikling - lokalt og regional
Nye fagprofessionelle lederroller
Hvordan bygge bro mellom klinik og forskningsmiljø?
Billedkunst konference Lars Goldschmidt 21.apr. 10 Den kunstneriske tænknings betydning for erhvervslivet Lars Goldschmidt.
1 Hvordan implementeres mainstreaming tankegangen og værktøjerne i den kommunale organisation v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune TOVHOLDER.
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Brugstedet.dk Eksempelsamling ”Geodata skaber værdi” Nils Bo Wille-Jørgensen Grontmij.
Kodeks for offentlig topledelse
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Adfærdskampagner Mandag den 17. juni 2013 FM | enheden.
APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET PÆDAGOGER OG FAGRESSOURCER.
Politisk Program LM 2011 : Speedoplæg på SFUs martstræf Gry Möger Poulsen.
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
INNOVATIONSFORUM # 2 VIDENSFORMER OG VIDENSKILDER.
Innovationsaccelererende Forskningsplatforme (IAFP) - i relation til landbrugets videre udvikling Greta Jakobsen, Medlem af Det Strategiske Forskningsråd.
Illustrationer til undervisningsbrug
Strategiske overvejelser Hvilke muligheder giver Makerkulturen bibliotekerne Roskilde 1. april 2014 Mogens Vestergaard Knud Schulz 1.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Fra model til effekt Metodisk kompetence- udvikling i det nye bibliotek 31.August 2012.
Den lærende organisation
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Det Kommunale Innovationslandskab
FARMA SF 2011 Det Farmaceutiske Fakultet Forskningsformidling ”Formidlingsforpligtigelses -ja tak” Sven Frøkjær 23. marts 2011.
Marc Berg og afgrunden Hollandsk læge Teknologisociolog Positivisme Rationalisme.
1 CSR er mere end virksomhedernes sociale engagement - CSR i Danmark / Steen Vallentin Inst. f. Ledelse, Politik og Filosofi CBS Center for Corporate Social.
Ane Søndergaard Thomsen1 Hvorfor etik ? Den etiske fordring skal ses på baggrund af erkendelsen af, at i menneskers samvær med hinanden er den ene altid.
Glostrup Kommune. Peter Sørensen. Formand for Social- og Sundhedsudvalget. Formand for Handicaprådet.
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Sæt pris på miljøet? Per Christensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Livslang uddannelse 2003 Mest Miljø for Pengene.
IKT omstilling af undervisningsinstitutioner Forskning og udvikling på AAU V. Tom Nyvang
/ 30 ETNOGRAFIC FIELD METHODS - and their relation to design.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Fælles fremtid – fælles ansvar Ledelsens strategi Hoved-MED 27. februar 2013.
Bredbånd til alle - også på landet Kaj Møldrup Christensen – formand for Panel for Udvikling i Landdistrikter og Fiskeriområder.
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Kommune 3.0 Teknik og Miljø. Kommunen er mere end 6000 medarbejdere Det er borgere!
Technical University of Denmark FN's Klimapanel IPCC Kirsten Halsnæs.
Oplæg til Hustræf 2011 Inddragelsens niveauer og perspektiver
Implementering af PALS
Hvorfor er det svært at regulere psykisk arbejdsmiljø?
Temamøde om social ulighed i sundhed
Den naturvidenskabelige metode
Tag snakken – bryd vanerne
Bænkebidere Et forløb for 2. klasse.
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Energiens infrastruktur – ejerskab og demokrati
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Bæredygtighed på dagsordenen klimaforandringer er ikke længere noget, som måske, måske ikke er en del af vores hverdag effekterne er blevet synlige omend de stadig er kontroversielle energiløsning og håndtering af vand er på den politiske dagsorden men også vækst og finanskrise 2 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Tilbageblik 10 år hvad har karakteriseret det seneste 10-år ud over vedvarende energy og erkendte vandproblemer? begge er jo konsekvenser af tidligere valg afviklingen af miljø- og katastrofeprogrammet med dets focus på global uddannelse en tung genstart af aktiv energipolitik genetablering af retorikken om en modsætning mellem miljø/klimaindsats og økonomi/vækst 3 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Hvad gør universiteterne? alle universiteter har på ledelsesplan og gennem konferencer og arrangementer har sat bæredygtighed og omstilling på dagsordenen stærk tendens til – måske et første skridt – at gøre bæredygtighed til en etisk fordring nogle uddannelser har tilføjet elementer til undervisningen i form af nye kurser eller aktiviteter ved siden af studierne – det marginale tvist 4 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Universitet og professioner efter en periode med kritik af eksperter er der er i dag meget fokus på ekspertise i medier og politik – en tro på at eksperter har svarene universiteterne er blevet transformeret til masse- uddannelser, der leverer samfundets specialister professionerne, der uddannes på universiteterne, er centrale for samfundet ved at italesætte handling og politik 5 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Naturfag som italesætter? naturvidenskaben og ikke mindst klimaforskninen og -modellerne dominerer er blevet formidleren, der taler på vegne af udfordringerne det er naturvilkåret på kloden, som udfordrer samfundets og begrænser menneskers udfoldelse selvom nye modeler om en antropocen epoke og mange af problemerne er skabt af vækst og teknologi anvisningen har været ansvarlig politisk kontrol … 6 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Teknologi (innovation) som løsning? teknologi har længe været set som det centrale element i samfundets forandring – ikke mindst for vækst og konkurrenceevne trods erkendelsen af, at teknologi både udvikler og skaber social orden er tekniske løsninger i fokus grøn teknologi, smart teknologi, høj-teknologi er tidens mantraer instrumentel opfattelse af teknologi er dominerende 7 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Samfundsfag/humaniora som tilskuer? hvad er så bidraget fra områder som økonomi, politik og humaniora? tilsyneladende er det blevet de tekniske og naturvidenskabelige områder, der sætter dagsordenen for ny viden fornyet interesse for skabelse af forandring og ændret adfærd samt nye rolle for forvaltning er til stede, men også en stærk disciplinær konservatisme 8 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Nyt fokus på design og eksperiment design har i de seneste år fået ny betydning fra at være formgivning til at være skabelse i bred betydning muligheden for sociale eksperimenter som videnskabeligt arbejde vinder frem i forhold til observationen 9 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Samfundets udfordring den dominerende politiske debat handler om klimaet som trussel og konkrete løsningstiltag bæredygtig omstilling er langt mere end et nyt, effektivt energisystem, rørledninger og dæmninger det drejer som om en ny måde at indrette infrastruktur, institutioner og hverdagsliv på det kræver en ny tænkning om økonomi og politik væksten er ikke blot hæmmet, men medvirkende årsag 10 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Universiteternes udfordring uddannelse til bæredygtig omstilling går videre end tilføjelse af en ny etisk fordring eller nogle nye fag som f.eks. ‘økonomi for bæredygtighed’ universitetsuddannelser sætter rammer for indsigt handlinger i praksis, politik og ledelse de faglige discipliner må revideres i forhold til den specialisering og det fokus (de reduktioner), som de arbejder ud fra 11 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions

Forandring og bidrag til ny praksis universiteterne ser i skåltaler sig selv som de centrale producenter af viden til samfundet billedet er nok langt mere sammensat med en blanding af at fastholde professioners dominans og spredte bidrag til fornyelse tværfaglig ikke blot for at bygge bro, men for at skabe nye faglige discipliner og modvirke reducerede, snævre perspektiver og videnregimer 12 Ulrik Jørgensen – Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions