Grønlandske elever på efterskole Hvad betyder det at lære dansk som andetsprog? v/pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen VIA Efter- og Videreuddannelse

Dansk som andetsprog et læringsvilkår og et undervisningsområde 1) et vilkår for eleverne De udvikler sproget samtidig med at de skal lære nyt Sprogene er domænebestemte – det sproglige repertoire anvendes forskelligt alt efter situation og samtalepartner 2) et undervisningsområde Et fag/fagområde med egne mål, læseplan og vejledninger (basis og supplerende undervisning) Det nye tværgående tema ”Sproglig udvikling” retter sig mod alle elever (Egen vejledning og skrevet ind i fagene)

Sproglig udviklings indsatsområder Sproglig udvikling kan beskrives ved to centrale indsatsområder, der er et kondensat af både den mundtlige og den skriftlige dimension i fagene: 1. Ordkendskab, herunder faglige begreber, der hjælper eleverne til at få et godt overblik over det faglige stof 2. Teksters formål og struktur, der både retter sig mod det mundtlige og skriftlige sprog Til begge indsatsområder hører udvikling af elevernes strategibrug og metakognitive overvejelser. (Sproglig udvikling - vejledning s. 3)

Sprogbaseret undervisning i alle fag Hvad vil det sige at undervisningen er sprogbaseret? At læreren har tænkt over hvordan forskellige måder at bruge sprog på kan bygge bro mellem elevsprog og fagsprog Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræver undervisningen? Hvilket sprog skal eleverne lære? -Og hvordan gør jeg det Sproglige og faglige mål Sproglig og faglig progression Tobiassen, Helle (red.) (2014): Løft læringen – brug sproget. Erfaringer fra Projekt Uddannelsesløft. Projekt Uddannelsesløft. Aalborg Ungdomsskole. (Kan bestilles på - Dansk, Matematik, Naturfag, Fremmedsprog eller Humanistiske ogwww.uddannelsesloeft.dk samfundsvidenskabelige fag). Indledningen til alle bøger er ens

Forforståelse – hvorfor? En væsentlig forudsætning for at eleverne/børnene kan forstå og arbejde med det faglige indhold er, at de har forforståelse i forhold til emnet eller opgaven. Forforståelse skal forstås bredt og omfatter både den sproglige og faglige viden, som eleverne går til arbejdet med Mål: At få indblik i elevernes/børnenes forforståelse og mulige behov i det videre forløb At aktivere elevernes/børnenes samlede faglige og sproglige erfaringer om emnet og konteksten: at knytte kendt til nyt At spore eleverne/børnene ind på emnet og fremkalde nysgerrighed og interesse

Forforståelse – hvordan? Afdækning og arbejdet med forforståelsen omhandler flere niveauer: Generel viden om temaet Et ordforråd der relaterer sig til teksten/temaet Viden om genren Læseformål og læsestrategi Teknikker Formidling af aktuel baggrundsinformation Indføring i tekstens univers (hvem, hvad, hvor, hvornår) Kortfattet genfortælling Indføring i centralt ordforråd Ledende spørgsmål Forudsigelser og spørgsmål fra eleverne

Målet er at give eleverne sproglige forudsætninger for aktivt at kunne forstå og tilegne sig faglighed

At lytte på andetsproget Hierarki over nøgler til forståelse Viden om verden (omfattende Begrebsmæssig viden: skabeloner til forståelse) toppen Tekstmæssig sammenhæng Semantik Idiomatik Syntaks Ordklasse Leksis Morfologi Ortografi/fonologi Sproglig viden: bunden Holm, Lars og Helle Pia Laursen (red.) (2010): Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver. Dansklærerforeningen. Kap. 9: ”Tale og lytning på et andetsprog” (s. 120).

Stadier i arbejdet med lytteforståelse før-lyttefase: møde øvelsen/teksten forberedt. (Sociale strategier – Målstrategier) Informeres om, hvad man skal lytte efter: Bred orientering (global lytning) Så mange detaljer som muligt (intensiv lytning) Identifikation af enkeltheder (selektiv/lokal/fokuseret lytning) Lytning med henblik på hypoteser og forudsigelser (strategisk orienteret lytning) lyttefase: (Lingvistiske strategier) Visualisering er vigtig evt. skrive nøgleord - løse en opgave imens - følge en billedserie Efter-lyttefase: (Socialestrategier - og Indholdsstrategier) Sikre sig at det hørte er forstået gennem forskellige efter-bearbejdningsaktiviteter

Kommunikationsøvelser/samtaleaktiviteter (fra Sproglig udvikling, s. 7) Problemløsningsopgaver, hvor informationer skal udveksles og diskuteres for at løse den stillede opgave. Pusleøvelser, hvor eleverne i par fx skal stille et forsøg op i fysik/kemi og samtidig forklare, hvordan det skal gøres. En elev stiller forsøget op under mundtlig anvisning af den anden elev. Opgaven kan gøres sværere ved at kræve, at der kun må bruges fagbegreber, fx reagensglas, til at benævne de forskellige ting i forsøget. Hensigten er, at eleverne ikke skal pege eller bruge upræcist sprog som den der, dimsen osv. I dansk kan læreren have klippet en kort tekst itu og give eleverne opgaven at sætte teksten sammen. Opgaven er kun løst, hvis eleverne mundtligt kan forklare, hvorfor de har sat delene sammen på den valgte måde.

Kategoriseringsopgaver, hvor man skal inddele ting i kategorier. Det kan fx være i biologi, hvor det er vigtigt, at eleverne kan kategorisere planter, dyr og lignende. Det kan også være i sprogfagene, hvor ord skal kategoriseres i fx ordklasser. Holdningskløftopgaver, hvor argumentation er vigtig. Der kan arbejdes med par eller grupper, hvor deltagerne har et forskelligt udgangspunkt, fx i form af en rolle eller en viden, der skal argumenteres med og besluttes ud fra. I denne type af opgaver er det vigtig, at eleverne har en faglig tekst/film eller andet at argumentere ud fra, så de lærer nødvendigheden af at inddrage kilder.

”Uudviklede danskfærdigheder vil let kunne påvirke læse- og skrivefærdigheder på tilsyneladende lignende måde som ved specifikke vanskeligheder: lavt tempo, problemer med at få fat i indhold, fonetiske og grammatiske problemer” Espen Egeberg (red.): Minoritetssproglige med særlige behov. En bog om udredningsarbejdet. Kap. 16. Vurdering af forudsætninger for læsning og skrivning (185).

For at forstå en tekst skal man have 1. Viden om sprog: En god sprogforståelse såvel mundtligt som skriftligt, Dvs. en velfungerende ordgenkendelse et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse samt kendskab til relevante sproglige mekanismer, der binder sproget sammen, de såkaldte kohærens- og kohæsionsmekanismer, også kaldet ”tekstbånd” 2. Viden om verden: Baggrundsviden 3. Viden om tekster: Et godt genrekendskab 4. Viden om egen forståelse: En aktiv læseindstilling at ”tjekke” sin egen forståelse, dvs. at være metakognitiv 5. Endvidere 2 kognitive ”delkomponenter”/processer a. Evnen til at danne inferencer (følgeslutninger) for at kunne fortolke teksten b. Evne til at danne relevante indre forestillingsbilleder (mentale modeller) (Fra Merete Brudholm: Læseforståelse – hvorfor og hvordan? 2011, s )