Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen 14.00 – 14.15 Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Inddrag nu Kick-off møde
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Børnefamiliecenter Nordvang og familieklassen i Vestbyskolen.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Vigtig diagnoseforståelse i pædagogisk arbejde:
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Ungeindsatsen Kurt Nygaard Jobcenterchef i Jobcenter Horsens.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Siunnersuisarfik PPR-Syd Box 520 Tlf.:
Folkeskole-reformen August 2014.
Forældremøde X årgang.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Greve Kommune, center for Børn og Familier Marts 2011.
En god skole er en inkluderende skole.
Elevenstrivsel.dk Målgruppe Sårbare elever Årsag: -Stress -Forældres skilsmisse -Generel uro i familien -Forventningspres -Uddannelsespres -Et særligt.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Grundforløbet Dyr planter og natur ( ca 400 elever /år ) Uddannelserne: Anlægsgartner, produktionsgartner og væksthusgartner Landmand, dyrepasser og jordbrugtsmaskinfører.
Medicinering af beboere på botilbud
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Den inkluderende skole
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
At være pårørende – håb og muligheder
KL-projekt 24. September Forebyggelse og Misbrug - § 17, stk 4 udvalg / Bjarke V. Bruhn-Rasmussen.
Inklusion og Specialviden
Erhvervspsykiatrisk Center1 Konference: Psykisk sårbare og arbejdsmarkedet ”Projekt fra Behandling til Beskæftigelse” -En parallel indsats for psykisk.
Afgangsprojekt om sygefravær 2013 Lystrup skole Morten Fjord.
Inklusion: Workshop 2 ”Mangfoldighed skaber værdi” - modeller for organisering af inklusionsarbejdet på efterskolerne HUI LI, (CAND. MAG I PÆDAGOGIK OG.
Borgerinddragelse Projekt Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse Torsdag den 10.april 2014.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Konsulent Maren Ottar Hessner
Inklusion i efterskolen Fokus på tosprogede elever.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Efterskoleforeningen Kursus for nye forstandere Liselund 2014 Anette Ingemansen Vicedirektør Nye forstandere 2014.
"Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’. Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Hvad er Velfærds-LAB? 1. Leder- og medarbejderønsker til BV Medinddragelse og medindflydelse Fælles tilgang til arbejdet med borgeren Understøttelse til.
 redskaber til mestring af et liv med ADHD  som aktiv deltager i samfundet.
Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Resultater fra EPOS’ analyse - evaluering af AMU inden for det psykiatriske område Lærerkonference 24. juni 2009 Lizzie Mærsk Nielsen, Mærsk Nielsen HR.
Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Den inkluderende efterskole Takster Indsatser Inklusion – ca Flygtninge – og indvandrere – Tosprogede/Dansk som andetsprog – Specialundervisning.
Skoledagens indhold: Helstøbt kompetencebegreb, mange læringsrum SFO Tænketank Danmark Landsmøde 5. april 2013.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Seminar den 13. juni 2012.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Program for orienteringsmøde d. 19. januar 2017 kl
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Konflikter og kommunikation
Den røde tråd i ledelse Kirsten Agerskov Niels Jørgen Rønje
Inklusionsudvikling Konsulenter fra Inklusionsudvikling
Inklusionseftersynet: En revidering af den måde vi inkluderer på i skolerne i Assens Kommune. Analyser og forslag udarbejdes i januar-maj 2018 på baggrund.
Dilemmaer i inkluderende pædagogik
Ungdomsskolen 2021 MISSION
PPR og Familieindsatser
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen – Inklusion – i efterskolesammenhæng v. Rasmus Alenkær, psykolog og konsulent med speciale i inklusion 15:15 – 15:40 Tid til refleksion 15:40 – 16:00 Kaffepause – Workshops

Mangfoldighed og Inklusion Kom med i netværk! Facebookgruppen ’Mangfoldighed og inklusion i efterskolen’ facebook.com/groups/ inklusioniefterskolen/

Workshops 1) Unge med udviklingsforstyrrelserSal K 2) Mangfoldighed skaber værdiSal L 3) Dokumentation og samarbejde i inklusionsarbejdetSalon 25 4) Støtte til unge der mistrivesHer!

Det forpligtende fællesskab Undersøgelsen ‘Status på efterskolernes inklusionsarbejde’ (2013) - 80% af de adspurgte almene efterskoler vil gerne inkludere - Der er behov for en strategisk, multi-facetteret tilgang i et åbent fællesskab:  Strategisk: Organisering af ressourcer, sikring af kompetencer, systematisk dokumentation, samarbejde med eksterne aktører.  Multifacetteret: Forskellige individuelle og gruppemæssige tiltag  Åbent fællesskab: Mangfoldig elevflok, inddragelse af elever i arbejde med skolens værdier etc. - At optagelsesproceduren er afgørende – ift. hvad man ved om den enkelte før opholdets start -At når det lykkes, kan det nedbringe frafald blandt elever og sygefravær blandt medarbejdere

Det forpligtende fællesskab

Samarbejde med kommuner Kend kommunen Serviceloven Samarbejde på tværs

Samarbejde med kommuner Personlige kontakter Kommunikation Roller og ansvar Optagelse og udslusning

Samarbejde med kommuner Samarbejdsaftale med Københavns Kommune (Børnefamiliecenter København) Forældresamtykke, relevante oplysninger og økonomi Rammer for mentorstøtte Kontaktperson

Dokumentation og samarbejde Hvilke eksterne parter har I samarbejde med? Hvordan oplever I det samarbejde? Indgår der dokumentation og udveksling af skriftlig information i det samarbejde? Hvilke? Er der en koordinator på skolen af det arbejde? Er der andre på skolen, der er involverede?

Samarbejde med kommuner Det fysiske funktionsniveau Er han/hun meget fysisk aktiv? Eller har den unge svært ved bestemte fysiske opgaver? Har hun/han været syg i længere perioder? Haft skader ved idrætsudøvelse? Har svært ved at løbe? Tager han/hun nogen former for medicin? Det psykiske funktionsniveau Er han/hun generelt glad og tilfreds og velfungerende? Har den unge det svært til daglig? Er han/hun ofte ked af det eller stresset? Er der problemer i familien, som påvirker den unges trivsel? Har han/hun haft kontakt til eller gået i et forløb hos en psykolog? Har den unge en diagnose – som f.eks. ADHD, Asperger eller andet? Det sociale funktionsniveau Har han/hun generelt gode relationer til andre unge i samme alder? Er han/hun glad for sociale sammenhænge/kan godt lide at være sammen med mange andre unge på én gang? Eller trives han/hun bedst med få andre personer ad gangen? Det faglige funktionsniveau Klarer han/hun sig godt i skolen? Er der ting, der volder den unge vanskeligheder – f.eks. at læse, at regne eller andet? Er der fag, der er særligt svært at lære? Har han/hun modtaget specialundervisning i folkeskolen? Hvordan er det dansksproglige niveau? Kan han/hun føre længere samtaler på dansk? Kan han/hun skrive på dansk?