Inklusionseftersynet: En revidering af den måde vi inkluderer på i skolerne i Assens Kommune. Analyser og forslag udarbejdes i januar-maj 2018 på baggrund.

Præsentationer af emnet: "Inklusionseftersynet: En revidering af den måde vi inkluderer på i skolerne i Assens Kommune. Analyser og forslag udarbejdes i januar-maj 2018 på baggrund."— Præsentationens transcript:

1 Inklusionseftersynet: En revidering af den måde vi inkluderer på i skolerne i Assens Kommune. Analyser og forslag udarbejdes i januar-maj 2018 på baggrund af kommissorium. Udvikling af partnerområderne. Udviklingsplan fremlægges for udvalget i februar. Områderne arbejder videre med at implementere og videreudvikle. ”Assensmodellen”: Udrulning af forposter etc til skoler og dagtilbud. Fortsat fokus på det tværgående samarbejde. Øvrigt: Vilkår for ledelse, de små skolers muligheder. Beslutningsniveauer: decentral, partnerområder, central

2 Inklusionsområdet

3 Det generelle billede

4  Skoleår Aflæst BDO 12/13 8,1% 13/14 6,7% 14/15 6,2% 15/16 6,5% 16/17 7,3%* 17/18 7,5%*

5 Tilbud 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 Kønsfordeling pr. 17/18 Kønsfordeling % Specialklasser 59 50 38 18 piger drenge 47,4% ,6% LKT 13 21 28 4 piger drenge 14,3% ,7% Flemløse 13 + 4 15 + 4 18 16 + 1 3 piger drenge 17,6% ,4% Pilehaveskolen 35 piger drenge* 39,8% ,2% Specialskoler 39 42 44 + 2 12 piger drenge 26,1% ,9% Private skoler* 6 8 12 3 piger drenge 25% % Vis. hj.uv. 2 1 pige dreng 50% % Brahesholm 9 9 drenge 100% Efterskoler 55 64 68 61 27 piger drenge 44,3% ,7% I alt 268 276 298 302 301 103 piger 198 drenge 34,2% ,8%

6 Økonomi: Special-SFO: 7,6 mill.
Central betaling for fx Pilehaveskolen, ”Odense”, efterskoler, interne skoler, Flemløse, etc.: 59,8 mill. Special-SFO: ,6 mill. Befordring – taxaer og busser til hele det visiterede område: ,5 mill. Skolernes køb af pladser i LKT- og specialklasser: ,0 mill. Til inklusionsarbejdet på skolerne: ,3 mill. I alt: mill.

7 Pejlemærker for inklusionsindsatsen:
Børn skal være så tæt på deres lokalmiljø som muligt Partnerområderne skal inddrages mere Flere fleksible løsninger, hvor vi kombinerer visitation med almen. Fokus på køns-skævheden. Hvorfor er fx næsten 9 ud af 10 elever i LKT drenge?! Alle tilbud genovervejes – målgruppe, overlap, manglende tilbud, etc? Hvordan kan vi mindske brugen af tilbud i andre kommuner? Skal vi selv etablere tilbud? Lige muligheder for inklusion på alle skoler Mere logisk og fair betalingsforpligtelse – incitamentstyring af alle/flere tilbud=Flere midler lægges ud decentralt Flere midler ud decentralt - større råderum( , men også mere incitamentstyring?) Mere fokus på re-inklusion Mere fokus på at gøre børn selvhjulpne og i stand til at mestre deres hverdag

8 Det centrale problem er stigningen af elever til LKT- klasser og Helhedsskolen.
Børn med kognitive vanskeligheder har vi styr på. Børn med diagnoser som infantil autisme og asperger har vi styr på, og vi øver os i at beholde flere af dem hos os selv. Den store og stigende udfordring, som vi ikke (endnu) har de rigtige svar på: De meget urolige børn Børn med lavt selvværd Børn med adfærdsproblemer Udad-reagerende børn – reagerer fx med vold, slag, spark Børn, der ikke accepterer et nej Børn, der ikke kan indordne sig et fællesskab Drengene…

9 partnerområderne

10 6 temaer udvalgt og beskrevet med overordnede mål samt mål og handlingstiltag på partnerområde-niveau 1: Samarbejde om fælles fagdage og/eller fag på tværs af skolerne 2: Styrkelse af Åben Skole 3: Fokus på tidlig opsporing og indsats 4: Fokus på Faglig ledelse 5: Fokus på den sammenhængende vejledningsstrategi på Børne- og ungeområdet 6: Fokus på børns sundhed, trivsel og udvikling Partnerområderne giver en række muligheder: Sætte en fælles retning for især skoleområdet i Assens Kommune Styrke det generelle samarbejde mellem skoler og dagtilbud i et afgrænset område Fx valgfag på tværs af skoler. Fagdage og årgangsdage på tværs af skoler – især Øst er nået langt På længere sigt kan partnerområderne i samarbejde løse inklusionsopgaver Nuværende bevidste begrænsninger for udviklingen af partnerområderne: Ingen fælles økonomi Ingen fælles ledelse Partnerområderne er en bevidst overbygning på et meget decentralt skole- og dagtilbudsområde, der stadig er baseret på den enkelte skoles og dagtilbuds behov og interesse for at involvere sig med de andre.

11 Assensmodellen

12 Assensmodellen: Et tværfagligt fokus på at give den bedst mulige indsats på det rette tidspunkt. For skoler og dagtilbud: Systematisk vurdering af alle børn og unges trivsel to gange årligt Handleplaner ift. børn, der vurderes udsatte Fokus på overgangene i barnets liv Hurtigere handling på bekymringer - fx underretninger til B&F Et mindset, hvor vi ikke nøjes med at registrere problemer, men handler Forebyggelse gennem fokus på bl.a. relationer, trivsel, fremmøde, forældresamarbejde Forposter – tæt på udrulning ”Styrket fokus på børns læring” (KL / Rambøll-projekt om forældresamarbejde.)

13 Øvrige fokuspunkter – overvejelser: Hvor er vores største udfordringer?
De små skolers vilkår og muligheder. Inklusionsøkonomi, faglige miljøer, støttesystemer Ledelseskraften på især de mellemstore og store skoler: De er kraftigt reduceret og ledelse gør en forskel! (”Ledelse pr. barn-faktor”: Næsten 3 gange større på fx Gummerup end Årupskolen og Vissenbjerg Skole) Inklusionsområdet: Hvordan undgår vi primært at symptombehandle på de børn, der visiteres til LKT-området? (familierne inddrages ikke ret meget – barnet set som ansvarligt) Giver LKT-klasser uden familiefokus overhovedet mening? Helhedsskolen: tilbuddet er skrøbeligt uden fysisk tilknytning til almenområdet –både fagligt ift. fag (lærere og faciliteter) personalemæssigt og pædagogisk. (Meget svært at arbejde fx med udslusning og prøvehandlinger / håndholdte løsninger) Hvordan lykkes vi bedre med at sætte meget tidligere ind? (Et investeringsperspektiv- Heckmann) Diskussionen af hvor grænsen for decentralisering går? Vi har nogle udfordringer, der kalder på fælles forpligtende handling: Inklusionsopgaven. Assensmodellen. Samarbejde om valgfag Faglig udvikling – Best Practise.