Bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet – set fra Danske Bank København den 7. april 2016 Head of Group Financial Crime Jes Vinther Jørgensen

11 Dagsorden IndledningTilsynsbesøg i Danske BankHvorfor gør vi det?Den risiko baserede tilgangPraktiske udfordringerRisikostyrings- eller juridisk disciplin

22 Overordnet forpligtelse (lov og vejledning) til at monitorere kunders transaktioner Er der udvekslet SWIFT nøgle med korrespondentbanken er denne kunde - uanset om korrespondentbanken har produkter eller ej I 2012 modtog Danske Bank et påbud for utilstrækkelig monitorering af korrespondent- bankerne. Påbuddets indhold mindede meget om den overordnede forpligtelse i loven Danske Bank prøvede i 2012 at etablere relevant monitorering, men vi lykkedes ikke at analysere os frem til scenarier, som vi fandt gav mening Den seneste inspektionen startede i januar 2015 og blev afsluttet i marts Danske Bank modtog i juni og september udkast til rapporter som ikke omtaler mulig politianmeldelse. Vi anerkender, at monitoreringen fortsat er utilstrækkelig. I november 2015 oplyser Tilsynet, at de planlægger at politianmelde os. Det kæmpede vi imod da vi fandt, at en politianmeldelse ville fjerne fokus fra løsning af problemet 1. april 2016 indførte vi de første to automatiske monitoreringsscenarier på korrespondentbanker Materien i politianmeldelsen af Danske Bank

33 Politianmeldelsen Finanstilsynet har siden 2008 foretaget en række ’on-site inspections’ af Danske Banks indsats på hvidvaskområdet. Hvidvask tilsynsbesøg i Danske Bank, Danmark EmneInspektørerSanktioner 2008BørneopsparingerNormale tilsynsfolkNej 2010 Alm. privat og erhvervskunder Normale tilsynsfolk støttet af eksperter Ja, påbud korrespondentbankerEksperterJa, påbud fokus på høj risiko kunder Eksperter Ja, påbud og politianmeldelse

44 Er det pga. Tilsynets fokus eller er det fordi vi ikke ønsker at de økonomisk kriminelle benytter vores produkter og services? Vi (bankerne og samfundet) vil forhindre, at de økonomiske kriminelle benytter bankernes produkter og services til deres ulovlige berigelser. Med respekt for anden regulering vil vi helst afvise de økonomisk kriminelle som kunder og i det omfang afvisningen ikke kan lade sig gøre eller der er tale om en eksisterende kunde vil vi begrænse kundens muligheder for at anvende bankens produkter og services mest muligt. Hvis vi lykkes med ovenstående vil vi vil slippe af med den åbenlyse hvidvask således, at vi kan fokusere flere kræfter på den organiserede kriminalitet og skatteunddragelse. Kunne der etableres en tillid hos tilsynsmyndighederne om, at vi har det samme mål kunne vi allokere ressourcerne til områder som afgjort ville gøre, at de økonomisk kriminelle ville vælge en anden bank end Danske Bank. Hvorfor gør vi det?

55 Vi er forpligtet til at foretage en risiko baseret tilgang. Det betyder, at vi skal bruge flest ressourcer på de kunder, der udsætter os for den største hvidvask- og terrorfinansierings- risiko. Den risiko baserede tilgang medfører konkret, at bankerne skal forholde sig til, hvilke hvidvask-/terrorfinansieringsrisici den enkelte kunde, jurisdiktion, produkter og kanaler samlet indebærer overfor banken og implementere kontroller, der skal mitigere disse risici. Den risiko baserede tilgang er allerede gældende, men forpligtelsen bliver tydeliggjort med det 4. hvidvaskdirektiv. Der bliver lavet en supranational, en national og én af hver af de forpligtede banker. Erkendelsen af at indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering bør styres af en risikovurdering er kommet sent i Danske Bank, men vi arbejder målrettet med dette nu. Den risiko baserede tilgang

66 At kunne dokumentere, at vi har den rigtige kunde på bøgerne er en særskilt svær opgave i en bank med flere millioner kunder. I forlængelse af den risiko baserede tilgang vil niveauet af legitimation tilmed afhænge af, hvor stor en hvidvask- terrorfinansieringsrisiko kunden udsætter banken for. Tæt knyttet til forpligtelsen om at kunne dokumentere hvem kunden er, skal vi klarlægge kundens forventning til formålet og omfanget af forretningsomfanget med banken. Hertil kommer, at vi forventes at overvåge på ovenstående og i tillæg hertil at monitorere på kundernes transaktioner. Danske Banks praktiske udfordringer med hvidvaskloven

77 De færreste jurister der har arbejdet med indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering vil mene, at det er en svær juridisk disciplin. Det der er svært (i hvert fald i større banker) er at etablere en kultur (et kontrol miljø), hvor man får sikret, at man vil kunne leve op til en ganske tæt prøvelse af om hver enkelt kunde er legitimeret tilstrækkeligt, at vi i tilstrækkelig grad forstår hvad det er kunden vil bruge os til og at vi foretager en passende overvågning af kundens transaktioner. At etablere det fornødne setup er i højere grad en risikostyrings- og ikke en juridisk disciplin. Risikostyrings- eller juridisk disciplin

88 Spørgsmål