ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Advertisements

Er Økologi noget for mig ?
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Status om landbrug og fosfor
Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.
Kunsten at finde tons kvælstof
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Hvem er NGF Nature Energy Månsson?
Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen - nationalt og regionalt Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut og Berit Hasler, Danmarks.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Generelle reguleringer Konkrete indsatser
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Motivation for gylleseparation
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Plantekongres den 11 jan Amternes Administrationsgrundlag for fosfor Vejle Amt Agronom Sanne Østergaard Nielsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Sådan trimmes markbruget på bedrifter med økologiske svin og fjerkræ Souschef Michael Tersbøl.
Miljøchef Hans Roust Thysen Regulering af arealerne Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Resultater af forsøg med husdyrgødning
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Etablering, drift og administration af biogasfællesanlæg Driftsøkonomikonsulent Stine Hjarnø.
Kvælstofstrategi i vinterhvede Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Udnyttelse af husdyrgødning
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Effekter af bioforgasning.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
LANDBRUGSPAKKEN OG DENS KONSEKVENSER DEN PRAKTISKE BETYDNING PÅ BEDRIFTEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Hvor giftige er Fusarium-toksiner for grise?
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Sydvestjysk Biogas 19/ af Erik H. Bjergmark.
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Jørgen F. Hansen
Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Ny målrettet regulering
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Ny målrettet arealregulering af landbruget
Sådan tilpasser man sig de nye fosforkvoter
Præsentationens transcript:

ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES

●Pilotprojekt ●Metoder til at reducere fosfor udbragt i husdyrgødningen ●Hvilke bedrifter påvirkes, hvor meget? ●Virkemidler på og udenfor dyrkningsfladen ●Fosforoverskud og akkumulation i jorden DISPOSITION

●Leif Knudsen, SEGES ●Torkild S. Birkemose, SEGES ●Jonas Rolighed, Århus Universitet, DCE ●Hans Estrup Andersen, Århus Universitet, DCE ●Brian Jacobsen, Københavns Universitet, IFRO FORFATTERE TIL RAPPORT

Rapporten er et casestudie og giver ikke nogen samlet beregning af konsekvensen af forskellige måder at regulere fosfor på i fremtiden. De fundne konsekvenser af scenarierne for en ny regulering kan derfor ikke op skaleres, og der vil kunne findes eksempler på bedrifter, hvor en ny fosforregulering kan få større eller mindre økonomiske konsekvenser end vist i rapporten.

●Generel norm uanset beliggenhed ●Skærpet norm (arealer i fosforklasser) SCENARIER HøjMiddelLav Generel45 kg P/ha Mink sl. kyllinger 40 kg P/ha øvrige 30 kg P/ha planteavl 35 kg P/ha grovfoder 30 kg P/ha planteavl 35 kg P/ha grovfoder Skærpet25 kg P/ha planteavl 30 kg P/ha grovfoder 25 kg P/ha planteavl 30 kg P/ha grovfoder 22 kg P/ha NaturErhvervstyrelsen interviewer 9 landmænd om ny regulering

BESKYTTELSESNIVEAU - MILJØGODKENDELSER

●Fodringstiltag ●Fytase, svin og kyllinger ●Ingen mineralsk fosfor, kvæg ●Øget udspredningsareal ●Andre muligheder ●”Byttegylle” ●Biogas ●Separering TILPASNINGSMULIGHEDER HUSDYRGØDNING

REDUKTION AF FOSFOR I FODER DyretypeKg P/De, uden p reduktion Kg P/De, med P reduktion Pct. reduktion Slagtesvin Søer + smågrise25245 Kvæg, st. race15145

UDSPREDNINGSAREAL DE/HA Dyretype Nuværende reguleringFosforgrænse, kg P/ha Harmoni 12 pct. i fosforklasse 2 25 pct. i fosforklasse /3030/3540/45 Slagtesvin u. P-red.1,401,351,300,921,041,251,67 Slagtesvin m. P-red.1,40 1,061,211,451,80 Søer + smågrise1,401,351,290,881,011,211,61 Kvæg, stor race1,70 1,491,72 Kvæg, stor race2,302,232,151,491,962,302,33 Kvæg, økologisk1,40 Mink1,401,331,240,720,820,991,48 Slagtekyllinger1,401,311,220,640,730,871,31 Økologiske høns1,401,311,210,600,680,811,22

●”Byttegylle” ●Omkostninger til transport ●Mulighed hvor kvæg og svineejendomme har jord der passer sammen, så det ikke medføre øget transport ●Biogasanlæg ●Hvis biogasanlæg i nærheden ●Og biogasanlægget har et lavt input af fosfor ●Gylleseparering ●Vil ofte være en dyr løsning i forhold til at afsætte husdyrgødningen i nærområdet ANDRE MULIGHEDER

●Udbringningsteknik ●Nedfældning og tidspunkt for udbringning ●Begræns tab af jord og fosfor ved erosion ●Brinker ●Bræmmer ●Afgrødevalg ●Jordbehandling ●God jordstruktur med organisk stof eller kalkning VIRKEMIDLER PÅ DYRKINGSFLADEN

●Intelligente randzoner ●Sedimentation i grøft, samt trærødder til stabilisering af brink ●Udyrkede bevoksede randzoner, hvor markerne hælder mod vandløb og søer ●Minivådområder ●Sedimentation ●Rensning af drænvand for fosfor i filterbrønde ●SupremeTech – gode resultater VIRKEMIDLER I KANTEN ELLER UDENFOR DET DYRKEDE AREAL

●Kvæg påvirkes mindst – dog ved 22 kg P/ha ●Udfordringer med majsgødning hvis handelsgødning skal regnes med ●Økologiske kvæg påvirkes ikke ●Muligheder for slagtesvin med fosfortilpasninger at øge mængden af husdyrgødning udbragt – 1,7 DE kræver dog næsten 40 kg P udbragt pr. ha. ●Mink og fjerkræ - 45 kg P/ha for ikke at få skærpede harmonikrav ●Økologiske fjerkræ rammes hårdt. Udfordring at de måske skal erstatte egne gødning med anden økologisk gødning KONKLUSION

●Gode muligheder for målrettet indsats og virkemidler i kanten af- og udenfor dyrkningsfladen ●Første gang NaturErhvervstyrelsen har været ude at interviewe landmænd i ved overvejelse om ny lovgivning KONKLUSION

AKKUMULERING AF FOSFOR I JORD, MED NUVÆRENDE FOSFOR OVERSKUD