Digital didaktik i praksis Lise Marie Steinmüller kompetencecenter for e-læring.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

E-læremiddeler til brug for differentiering Undervisnings-
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Undervisning i ”Relation”
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
5 IT-didaktiske principper
Alle børn skal være del af fællesskabet
Vælg layout på masteren: Højreklik på siden / Layout / Vælg mellem ”Fastholdelseskaravenen” eller ”Brug for unge” Overskrift MAX 2 linjer Underoverskrift.
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Undervisningsplanlægning
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Læremidler i praktikken
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Dagsorden 1) Hvad er et netlæringselement 2) Analyse 3) Design 4) Det praktiske arbejde.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
18. april 2002Q-udvikling af e-læring Kvalitetsudvikling af e-læring i Videregående Voksenuddannelse v. Centerchef Michael Lund-Larsen Århus
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Virksomhedsspil 1. Oplægget… ”…skabe såvel fysiske som virtuelle læringsrum, der kan øge vort repertoire …. …tilbyde flere læringsstile til de studerende….
Lærermiddelkultur(er)?
Kompetencematrix Digitale kompetencer
Otg.dk – CSL Drenge: It redskaber som motivationsfaktor Metoder: ”Det elektroniske klasseværelse” ”One-on-one coaching”/vejledning Design af digitale.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
@ventures, Kompetencecenter for e-læring © Den Virtuelle Miljøskole Michael Lund-Larsen, Centerchef
- fra digitalt læremiddel til digitalt læringsforløb
Praksisopgave 1 Intro til praksisopgave 1 2. Dag 1.
Teknologi i undervisningen Antvorskov Skole
Virtuel vejledning Handelsgymnasiet i Ballerup. Udfordring: Ved større skriftlige arbejder er det et problem, at kun et mindretal af vores elever søger.
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Prestudy med fleksibel vejledning Rasmus Mørk Underviser på HTX Skjern Byggeri og Energi.
Diigital læring - Den Digitale Erhvervsskole
Hvad er Projekt X:IT? Projekt Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse.
Websider som læringsrum og læringsredskaber Rikke Christoffersen 2011.
Læsevejlederen som kamæleon FOU projekt under UV
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
M EDIEPÆDAGOGISK OG ORGANISATORISK VEJLEDNING Intro Rikke Schultz
Indledende erfaringer fra et undervisningsforløb i matematik
Planlægning, proces og evaluering
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Ledelsesmæssige udfordringer ved pædagogisk anvendelse af it
Matematik i VØ KONFERENCE 5. MARTS Vi åbner døren for anvendelse af matematik August 2010 Revideret læreplan i vø Eleverne skal kunne udvælge og.
LÆRING, DER SES!.
Rikke Teglskov UCL og Lise D. Møller UCC
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Læring og it Læringsstile og it 1. læring og it Spændvidde i undervisningen AKTIV Eksperimenterende Handlende REFLEKTERENDE Observerende Lyttende IT-læringsobjekter.
Præsentation af Praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejlederuddannelsen En basisuddannelse med muligheder!
Digitale teknologier og differentiering
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Oplæg 2 – de fire læringsrum
Fra almendidaktik til fagdidaktik
Kurset i fase 1 er 2-delt:  I første del og som introduktion præsenteres du for definitionen af Flipped Learning. Og du præsenteres for en didaktisk skitse.
It i folkeskolens matematikundervisning
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Produktion af PBL-forløb – fokus på rammer og strukturering
Underviserne og LMS.
Præsentationens transcript:

Digital didaktik i praksis Lise Marie Steinmüller kompetencecenter for e-læring

Mulighed for selv at kigge i materialet Brugerid og passwords Vismandsspillet: Shopit: elev04/elev04 (elevdel)eller gitte/gitte (Underviserdel)

Bruger id og passwords Vismandsspillet: Shopit: elev04/elev04 eller gitte/gitte

Mål med oplægget At vise eksempler på udviklede materialer, deres brug, samt didaktiske og pædagogiske overvejelser i forbindelse med deres udvikling og anvendelse.

Oplægget vil berøre: Didaktiske overvejelser bag brugen af, E-læringsforløb Blended læring Netundervisning Virtuel vejledning Digitale materialer Forskelle mellem e-didaktik og didaktik Findes de og i givet fald hvor?

Værktøjer og materialer E-læringsværktøjer er elektroniske redskaber, som indsat i en konkret didaktisk og pædagogisk sammenhæng, bidrager til læringen. E-materialer er altid bygget op omkring en bestemt pædagogik og didaktik. Her har udvikleren af materialet ind tænkt pædagogiske og didaktiske elementer i materialet.

1. Formål og læringsmål

2. Forudsætning er Lærende

Vismandsspillet - differentiering

Virksomhedsøkonomi - Læringsstile

2. Forudsætning er Underviser

3. Organisering

3 former for e-læring: Instruktivistisk Socialkonstruktivistisk Konstruktivistisk

4. E-læringens form Instruktivistis k

Instruktivistisk

Materialerne Lær med underviser: Distribuerende Eksempler: PowerPoints Videoer Dokumentsamlinger I-bøger Test

Z-iværk: lær selv

Instruktivistisk materiale med konstruktivistisk forløb

Tjekspørgsmål

Medicinregning : repetition og træning

Visiteringstest

Underviserens rolle Ekspert Motivere/inspirere eleverne Differentiere materialet Vejlede eleverne Evaluere læringsudbyttet

Samarbejdsformen Kooperativ Arbejdsdeling Ét samlet mål for samarbejdet udstukket af arbejdsfordeler Individuelle del-opgaveløsninger Individuelle del-mål

Kommunikationsformen Monologisk UnderviserElever

4. E-læringens form Socialkonstruktivisti sk

Socialkonstruktivistisk

Materialerne Lær selv med andre: Praksisorienterede og aktiverende Eksempler: Wikis Blogs Google Docs

Vi laver det sammen og deler

Underviserens rolle Konsulent Deltager i praksisfællesskabet Deltager i differentiering af materialet Deltager i vejledning af eleverne Deltager i evaluering af læringsudbyttet

Samarbejdsformen Kollaborativ Ingen arbejdsdeling Ét samlet mål for samarbejdet udstukket i fællesskab Fælles del-opgaveløsninger Fælles del-mål

Kommunikationsformen Polyfon/flerstemmig UnderviserElev

4. E-læringens form konstruktivistis k

Konstruktivistisk

Materialerne Lær selv: Problemorienterede og aktiverende Eksempler: Læringsobjekter Simulationer Spil Test

Matematik til IWB: Matematik til IWB: Tilstedeværelse

Case simulering ShopitShopit

Underviserens rolle Rammesætter/vejleder Overordnet udvælgelse af stof Igangsættelse af aktiviteter Vejlede eleverne på deres opfordring

Samarbejdsformen Individuelt Ingen arbejdsdeling Individuelt samlet mål Individuelle del-opgaveløsninger Individuelle del-mål

Kommunikationsformen Dialogisk Underviser Elev

Det nedre evaluerings- loop

Det øvre evaluerings- loop