Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring 28.02.2014 Inklusionstilbud.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Politisk mål: Færre i segregerede undervisningstilbud
Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Fleksibel Skole på Ubberud Skole
Elevplaner: Lov f.o.m. 2007/08 Grundlaget nævnes også i ”En guide til arbejdet med elevplaner”, Aalborg Kommune. Brev til forældrene er undervejs, men.
HVORFOR GÅ I 10. klasse? For at blive afklaret med hensyn til valg af ungdomsuddannelse For at blive helt klar til fx en erhvervsuddannelse eller gymnasiet.
Siunnersuisarfik PPR-Syd Box 520 Tlf.:
Sprogvurderinger af 3-årige
Folkeskole-reformen August 2014.
Carbon20 projektet i Green Cities Kommunerne. CARBON 20 | 28. FEBRUAR | 2011 | INDLÆG | DEN GRØNNE DAG Carbon20 projektet har til formål: - at udbygge.
Specialundervisningens rammer
Fokus LedelsenBestyrelsen Klar til skolelivet Andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger (herunder modtageklasser)
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Hvorfor er der et misforhold.
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolen skal være mere rummelig, både hvad angår de svageste elever og de dygtigste "Regeringen har en klar målsætning om, at den almindelige folkeskole.
Program for orienteringsmøde d. 23. januar 2014 kl Velkomst og orientering/ Karin Hestbech 1. Elever og lærere fortæller om undervisning.
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
Praksis Kommunen modtager en almen genoptræningsplan fra hospital. Er kommunen enig i, at det er en almen genoptræning? Birgit Svarre, afdelingsleder PPR.
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
 Hanne Schøn  Socialrådgiver  Landsforeningen Autisme  Mor til 22-årig dreng med ASF  Og så alt det andet :-D.
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Uddannelse for unge med særlige behov Produktionsskoleforeningens konference, Middelfart den 12. juni 2007 Fagkonsulent Preben Siersbæk, Undervisningsministeriet.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Faglig inklusion. De politiske vinde Ca elever af de ca elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler, svarende.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Møde med SaSA d. 26. okt Hvem er vi?
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Inklusion: Workshop 2 ”Mangfoldighed skaber værdi” - modeller for organisering af inklusionsarbejdet på efterskolerne HUI LI, (CAND. MAG I PÆDAGOGIK OG.
Ny lov om tilskud til specialundervisning (Version ”Især for specialefterskoler”) Orienteringsmøder 2015 Vartov 26. maj kl Vrigsted.
Kursus for skolerevisorer Hotel Comwell, Middelfart 23. oktober 2012 Det aktuelle på efterskolefronten v/Jørgen Lycke.
SPS-ordningen Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand v. Sine Eggert, Økonomisk- Administrativt Center.
Overordnede juridiske rammer Overordnede økonomiske rammer ved Jørgen Lycke Kursus for Kursus for bestyrelsesmedlemmer Hornstrup Centret 5. – 6. november.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
NOGLE SUPPLERENDE OPSAMLINGER FRA KURSUS FOR NYE FORSTANDERE HJEMMESIDEKRAV OG LIDT OM INKLUSIONSTILSKUD OG SPS OBJ Oktober 2014Baggrundsinformation1.
Efterskoleforeningen Kursus for nye forstandere Liselund 2014 Anette Ingemansen Vicedirektør Nye forstandere 2014.
Ny lov om tilskud til specialundervisning (Version ”Især for almene efterskoler”) Orienteringsmøder 2015 Vartov 26. maj kl Vrigsted.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Inklusion og specialundervisning Nyt lovgrundlag vedr. specialundervisning: Betingelser, indfasning, administration, økonomi Opdatering om.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Hvor gør du af din bekymring for dit barns skolegang?
Program for orienteringsmøde d. 19. januar 2017 kl
Kursus for skolerevisorer Hotel Comwell, Middelfart 23. oktober 2012
Tilskud til inklusion og specialundervisning på almene efterskoler
Tilskud til inklusion og specialundervisning
Tilskud til inklusion og specialundervisning
Et kortfattet overblik over direkte statstilskud 2018
Inklusion i Folkeskolen
Specialundervisningens rammer
Camilla Green Schwarzbach og Signe Rørdam Thomsen
PPR og Familieindsatser
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Præsentationens transcript:

Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud og - tilskud 1

”Typer” af inklusion Inklusionstilbud og - tilskud2 Kognitiv Social Psykisk Fysisk Inklusion

Inklusion og specialundervisning Inklusionstilbud og - tilskud3  Nyt specialundervisningsbegreb i folkeskolen.  Frie skoler – skal ”stå mål med”  Lov om inklusion – på almene efterskoler – fra august  Lov om specialundervisning for alle efterskoler og inklusion på skoler med samlet tilbud træder forventeligt i kraft fra skoleåret 15/16

Nyt specialundervisningsbegreb Inklusionstilbud og - tilskud4 – i folkeskolen og i de frie skoler Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialpædagogisk bistand til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer.

”Inklusionselever”- på almene efterskoler fra 2013/ Inklusionstilbud og - tilskud5 ”Elever med støttebehov under 12 lektioner skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte, hvis deres behov ikke kan understøttes alene ved undervisningsdifferentiering og holddannelse med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning” Eleverne skal ikke indstilles til PPR For at opnå tilskud: Beskrevet i indholdsplanen og hjemmeside Minimum 5 årselever. Skriftlig plan/kontrakt Redegørelse til regnskab

Inklusionsloven af 21/12 – 2012, nogle obs’er Inklusionstilbud og - tilskud6 -En del af omlægningen af tilskud til specialundervisning -Tilskudsmidler, der ellers ville ende i driftstaxametrene -CPR-afhængig. Ja – og nej! -Inkluderet OG identificeret !

Elevfordeling – aktuelt og i runde tal Inklusionstilbud og - tilskud7 Elevgruppe ->”Almene”InklusionSpecialudv.I alt Særlig beh. efterskoler Ordblindeefterskoler Almene efterskoler Alle efterskoler

At fordele ca. 220 mio Inklusionstilbud og - tilskud8

PPR’s rolle Inklusionstilbud og - tilskud9 1.Uændret for specialefterskoler lige nu! 2.Almene efterskoler ikke PPR ved inklusion, men evt. ved: -Skoleledervurdering -Forældreønske -Grænsetilfælde 3. Konsultativ funktion? 4. Ikke til uddannelse el. konkret rådgivning fra UVM 5. PPR´s forankring hos elevens tidl. skolekommune.

Indholdsplan Inklusionstilbud og - tilskud10  Generelt syn på elevoptagelse, herunder inklusion som generelt begreb  Beskrivelse af specifikt inklusionstilbud, hvis tilskud (almene efterskoler)  Beskrivelse af specialundervisning, hvis aktuelt Et tilbud bliver til i en dialektisk proces mellem  pædagogisk idé (Hvad vi gerne vil og hvad vi har lærerkompetencer til) og  behov ( Hvilken hjælp skal der gives til den ansøgende elev for at kunne få et godt efterskoleophold)

Fordele – inklusionslov? Inklusionstilbud og - tilskud11  Administrativ lettelse for skoler, PPR og MBU  Mulighed for at tænke inklusion på en anden måde  Mindre individorienteret  Fleksibel anvendelse af inklusionstilskuddene  Proces, der sættes i gang

Hvad skal skolen vide? Inklusionstilbud og - tilskud12  Karakterer?  Tidligere modtaget støtte?  Tidligere haft udbytte af hvilke undervisningsmetoder? Særligt udstyr eller undervisningsmidler?  Sociale relationer til kammerater og voksne?  Styrkesider og foretrukne aktiviteter i undervisnings og fritid?  Motorik – fysiske aktiviteter?  Personlig og følelsesmæssig udvikling?

Dokumentation Inklusionstilbud og - tilskud13 A. Fra eksterne -Redegørelse fra forældre -Elevplan -Udtalelse fra tidligere skole -PPR, læge, psykolog -Myndigheder -Andet Tilladelse til at indhente oplysninger fra eksterne kan fremgå af skriftlig plan. B. Fra egen skole -Test -Faglærervurdering -Andet

Inklusionstilbud og - tilskud14 Data Grundlaget for vurdering af elevens behov Beskrivelse af eleven og elevens behov Beskrivelse af målsætningen for eleven Beskrivelse af inklusionstilbud og særlige tiltag Plan for evaluering Underskrifter Skriftlig plan

Elevoptagelsen Inklusionstilbud og - tilskud15 Hvordan skal skolen opdage et inklusionsbehov inden skolestart? Skal der være et egentligt skema, og hvor omfattende skal det være? Hvor meget skal forældre og eleven selv udfylde? Hvor meget skal det ligne optagelsen af elever, der ikke skal have støtte?

Andre forhold Inklusionstilbud og - tilskud16 Inklusionstilskud i relation til andre taxametre og tilskud  Tilskud efter § 25, 2  Tosprogede  Indvandrere  (Social taxameter)  Kommunale tilskud