Skal lægerne prioritere? Mads Koch Hansen, Formand Lægeforeningen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Advertisements

Når sammenhæng er bundlinje. Det glade budskab! Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre forskningsdesign 1 år39 %4-12 % 2.
Klinisk forskning - i dag og i morgen Torben V Schroeder Overlæge, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet og Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns.
SPOT på dansk v/ Uddannelsesleder Helle Rasmussen Sundhed og Omsorg – Aarhus Kommune.
Titeldias med kant Indsæt TITEL og EMNE 1. Klik på fanen INDSÆT i topmenuen 2. Klik på Sidehoved og Sidefod 3. Dobbeltklik i feltet med INDSÆT TITEL og.
Velfærdseksperimentarium, Odense Samarbejdsforum for frivilligt socialt arbejde Den 14. marts 2013.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
Waste identification tool Læringsnettverk for ledelse af patientsikkerhet d. 5. november 2013.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Implementering af udrednings- og rehabiliteringsforløb Lars Gregersen 13. november 2015.
Ansøgning om specialfunktioner Informationsmøde, SPPD 15. april 2009 Lone de Neergaard Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
Tværfaglig tænkning i opgaveløsningen Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Korsør d hvordan spiller vi hinanden gode?
Lægeforeningen Fremtidig prioritering af medicinske behandlinger Jens Winther Jensen.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
17. Januar 2007 Karine Bech Dialyse ved kronisk nyresvigt Perspektivering Karine Bech Overlæge, dr.med. Hvidovre Hospital Formand for projektgruppen.
Velkommen Lise Høyer Lægeforeningen Midtjylland Medlemsmøde Torsdag den 4. februar 2016 kl – Aarhus Universitetshospital, Skejby, Aarhus N.
Plan for den ældre medicinske patient Seminar om fremtidens indsats for ældre medicinske patienter Danske Regioner maj 2009 Pernille Slebsager.
Sundhedsaftalernes betydning for sammen- hængende forløb og sektorovergange Martin Sandberg Buch, senior projektleder, cand. scient. adm. Christina Holm-Petersen,
Kvalitet i Dagplejen Christina Barfoed-Høj, specialkonsulent, Socialministeriet. 18. maj 2010.
Rationel farmakoterapi Speciallægeuddannelsen i almen medicin.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Lektion 5.
Reorganisering af samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland Ole Thomsen, Sundhedsdirektør i Region Midtjylland.
SundhedsITnet - Shared Care Udkast til projektforslag Finn Kensing.
Fremtidens matematik, marts 2015 Carl P. Knudsen Hvad er DASG ?
1 INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK - ET SAMARBEJDE MELLEM REGION SYDDANMARK, REGIONENS KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Charlotte.
Er patienterne klar til telemedicin? Morten Freil Direktør
Forslag fra arbejdsgrupperne
Effektivisering Kredsmøde BL’s 4. kreds 8. marts 2017.
I hvilken grad vurderer du, at sundhedsdata er med til at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer (kommuner, regioner)?
En nordjysk investering – Vejle
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Behov for et servicetjek Fællesmødet 31. oktober 2015
MTV – speciallægekursus i samfundsmedicin
Vi fletter sammen om hjerterehabilitering
VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Kvalitet i plejen.
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
Projektbeskrivelse: Udarbejdet i af
Tværfagligt samarbejde om udsatte unge
Fælles ledelsesgrundlag
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Sundhedsstyrelsens gennemgang af akutberedskabet 2006,
Rammer for bedre hverdagsrehabilitering
Den Nationale Guideline for Organdonation
Kobling af økonomistyring og digitalisering
Fremtidens sundhedsvæsen – nyeste udspil fra Danske Regioner
En vision for almen praksis
Bilag 1a: Organisering Jobcenteret Regionen
Den Danske Kvalitetsmodel
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
(Strategispor og strategiske indsatser)
samarbejdsaftalen for traumatiserede flygtninge og krigsveteraner
Vi får det vi måler på! Hvad måler vi på? januar 2019.
Region Midtjyllands opgave
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Danskernes digitale bibliotek
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Danskernes digitale bibliotek
Implementeringsplanen – hvad er den og hvad skal den bruges til?
Sammenhængende borgerforløb i Furesø Styring på tværs
Danskernes digitale bibliotek
Sundhedsfaglig udredning Funktionsmæssig afklaring Egen læge Diagnose
Præsentation af fælles proces myndighed og Familiehus
Danskernes digitale bibliotek
Ældre Sagens Distriktsdag, den
Præsentationens transcript:

Skal lægerne prioritere? Mads Koch Hansen, Formand Lægeforeningen

Læger.dk Dagens oplæg Skal lægerne prioritere? Principper for prioritering Redskaber, der kan hjælpe med at prioritere

Læger.dk Hvorfor prioritering? Større efterspørgsel end ressourcer -> prioritering

Læger.dk Mål med prioritering Mål: Mest sundhed for pengene Behov: Styrkelse af den politiske prioritering

Læger.dk Det ligger i lægeløftet ”…bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse…”

Læger.dk Skal lægerne prioritere? NEJ Prioriteringen er politikernes ansvar, da de fastlægger de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer. MEN Lægerne skal bidrage med det faglige beslutningsgrundlag der giver mulighed for politiske beslutninger og så er der hverdagen… Rationel klinik er ikke det samme som prioritering.

Læger.dk LFs principper for prioritering Politikerne fastsætter de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, og har det overordnede ansvar for prioriteringen i sundhedsvæsenet. Lægens rolle er at tilvejebringe det faglige beslutningsgrundlag Alle borgere skal have den sundhedsfaglige hjælp, som de har brug for uanset økonomisk formåen. Prioriteringen i sundhedsvæsenet skal ske åbent og transparent (LF foreslår fire redskaber til bedre prioritering)

Læger.dk 4 redskaber til prioritering LF foreslår fire konkrete redskaber, der vil give bedre behandling og styrke prioriteringen. 1. Stærkt tværfagligt beslutningsgrundlag 2. Nationale kliniske retningslinjer - Farvel til forældet behandling 3. Beløn den bedste kvalitet i behandlingen 4. Ny udredningsret og behandlingsgaranti

Læger.dk 1. Stærkt tværfagligt beslutningsgrundlag Gennemgang af tilgængelig faglig viden Økonomiske beregninger Organisatorisk sammenhæng Læger må acceptere, at der ikke findes evidens for organisering og indretning af sundhedsvæsenet på samme måde, som for medicinsk og anden behandlinger

Læger.dk Gode erfaringer fra England NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence) Systematisk gennemgang af faglig evidens Gennemarbejdede faglige retningslinjer Fri adgang via Tilknyttet institut for prioritering Generel pligt til at følge anbefalingerne

Læger.dk 2. Nationale kliniske retningslinjer Behov for Nationale Kliniske Retningslinjer, der indeholder den beskrivelse af den fagligt bedste udredning, behandling, rehabilitering mv Løbende faglig opdatering IT-understøttet (mere end blot visitationsretningslinjer) Stort potentiale, og relativt lille investering Mangler politisk beslutning og penge til drift

Læger.dk 2. Farvel til forældet behandling Kliniske retningslinjer er vigtige, fordi kompleksiteten i sundhedsvæsenet aldrig har været større. Flere kendte diagnoser og behandlinger I 1937 få diagnoser, der kunne behandles, og få lægemidler. I 2011 flere end diagnose, mere end medicinske præparater og mere end kirurgiske og medicinske behandlinger. Mere personale er involveret i behandlingen I 1970 var der 2,5 behandlere per patient. I slutningen af 90’erne flere end 15.

Læger.dk Nationale kliniske retningslinjer – projektmodel med prioritering Arbejdsgruppe 1 Økonomianalyse- arbejdsgruppen Metode- arbejdsgruppen Sekretariat National Styregruppe Arbejdsgruppe 2Arbejdsgruppe 3Arbejdsgruppe n

Læger.dk Vi kan jo godt - Skærpelse af den rationelle farmakoterapi Fælles rekommandationsliste for lægemidler der anvendes i såvel primær- og sekundærsektor Et tilskudssystem der understøtter Den Nationale Rekommandationsliste Opbakning til Tilskudsnævnets revurderingsproces Overvejelse om organisatorisk sammenlægning RADS, IRF, medicin tilskudsnævnet og MTV- instituttet.

Læger.dk 3. Beløn den bedste kvalitet i behandlingen Sæt kvalitet i fokus – ikke (altid) aktivitet Udfordringen er sammenhæng og udbredelse af den bedste behandling

Læger.dk 4. Ny udredningsret og behandlingsgaranti Positivt, at regeringsgrundlaget lægger op til en ny differentieret behandlingsgaranti. LF mener, at alle patienter bør være sikret behandling indenfor 1-3 måneder. LF mener, at alle patienter bør være udredt indenfor 1 måned. Hvis det ikke er muligt, bør der være lagt en plan for udredning. LF ønsker en mere ambitiøs pligt til udredning, end den der er lagt op til. Nationale kliniske retningslinjer helt nødvendige.

Læger.dk Budskab – fire konkrete redskaber, der vil give bedre økonomi og kvalitet 1. Stærkt fagligt beslutningsgrundlag 2. Nationale kliniske retningslinjer - Farvel til forældet behandling 3. Beløn den bedste kvalitet i behandlingen 4. Ny udredningsret og behandlingsgaranti

Lægeforeningen