Sundhedsstyrelsens gennemgang af akutberedskabet 2006,

Præsentationer af emnet: "Sundhedsstyrelsens gennemgang af akutberedskabet 2006,"— Præsentationens transcript:

1 Sundhedsstyrelsens gennemgang af akutberedskabet 2006,
Faglig høring – 1. februar 2007. Sundhedsstyrelsens gennemgang af akutberedskabet 2006, set med ortopædkirurgiske briller. Ledende overlæge Niels Dieter Röck, afd. O, OUH. På vegne af det ortopædkirurgiske specialeråd, Region Syddanmark.

2 Repræsentant for specialerådet, ortopædkirurgi.
Baggrund: Repræsentant for specialerådet, ortopædkirurgi. Ortopædkirurg, ledende overlæge Formand for arbejdsgruppen vedrørende modtagelse og primær håndtering af svært og multitraumatiserede patienter ved OUH Medlem af den regionale traumegruppe Medlem af ekspertgruppen (repræsentant for DOS) Medlem helikopter-undergruppen

3 Specialets hidtidige rolle (citeret fra SST’s specialevejledning):
Ortopædisk kirurgi: Ortopædisk kirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse og behandling af medfødte og erhvervede sygdomme i bevægeapparatet, såvel af traumatisk som af ikke traumatisk art, ved hvilke operative indgreb eller bandagering er et væsentligt led. På de ortopædkirurgiske afdelinger indlægges 60% akut. De ortopædkirurgiske afdelinger er almindeligvis tillagt ansvar for skadestuefunktionerne, der omfatter 3/4-1 mio. patientkontakter årligt. Ortopædisk kirurgi varetager som følge af skadestuetilknytningen også den primære modtagelse og visitation af den hårdt kvæstede patient. Som følge af dette er der et tæt og nødvendigt samarbejde med anæstesiologi og andre kirurgiske specialer. Der er tværfaglige traumecentre på level 1 niveau til modtagelse af multi-traumatiserede patienter på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Århus Kommunehospital og Aalborg Sygehus. Ortopædkirurgi har et tæt samarbejde med reumatologi, radiologi, neurokirurgi og på handicapområdet med pædiatri. Rehabilitering er en vigtig del af ortopædkirurgi og man må forvente udvikling af specielle rehabiliteringsenheder/- afdelinger med særlig indretning og viden på dette område. Tilføjelse: Desuden ofte behov for præoperativ medicinsk vurdering af de ortopædkirurgiske patienter, og ofte tæt samarbejde om beredskabsfunktionen

4 De akutte patienttyper vi er involveret i:
De svært syge og multitraumatiserede (relativt få) Velorganiseret, god kvalitet De mange skader (rigtig mange) God faglig kvalitet, men kapacitetsproblemer De uafklarede indlæggelseskrævende (mange) Kunne gå hurtigere og dermed bedre De med behov for præop. vurdering (en del) Kunne gå hurtigere og dermed bedre De der skal opereres ”akut” (mange) Kan ofte vente, og nedprioriteres derfor ofte

5 Akutgennemgangen, såvel som akutdebatten, er meget
fokuseret på ”toppen af isbjerget”. Men omhandler meget mere: Bedre tilgængelighed (alarmering, primær sektoren) Ønske om et enstrenget system Ønske om høj kvalitet (bedre forløb og større erfaring, tværfaglighed) Hurtigere forløb (bedre forløb og bedre ressourceudnyttelse) Forbedret uddannelse Rekrutteringsproblematikken (muligheder, besvær og behov) Og da kvalitet går frem for nærhed – kompenserende præhospital service

6 Hvis der ønskes: Høj kvalitet (bedre forløb og større erfaring, tværfaglighed) Hurtigere forløb (bedre forløb og bedre ressourceudnyttelse) Forbedret uddannelse (bed-side, mesterlære) Rekrutteringsproblematikken (muligheder, besvær og behov) Så kan vi se ”tegningen” i planen Og forstå behovet for kompenserende initiativer. - Men også se konsekvenserne: op-koncentrering - på det enkelte sygehus - mellem sygehuse – tidsmæssigt Men vi vil også få en bedre udnyttelse af ressourcer/faciliteter

7 Svarene på de konkrete spørgsmål:
En fælles akutmodtagelse med speciallæger tilstede døgnet rundt vil, alt andet lige, give en bedre kvalitet, både af behandlingen og uddannelsen. Det vil kunne bringes til at fungere – hvis det sker alle steder (kræver Musketer-ed). Ortopædkirurgien samarbejder primært med anæstesiologi, radiologi. kirurgi og medicin. (På højtspecialiseret sygehus med yderligere en række specialer).

8 Svarene på de konkrete spørgsmål fortsat:
Tidligere dimensioneringsberegninger har givet resultater der minder om de resultater kirurgerne når frem til. Men om eller er den nedre grænse er nok ikke så afgørende – men er snarere et spørgsmål om rationel udnyttelse af beredskaberne. Der er ikke evidens for at et befolkningsgrundlag på er det optimale. Men praksis har vist at det kan fungere, og det giver et godt og bredt funktionsgrundlag – og dermed erfaring. Der er evidens for at øvelse gør mester. Der er evidens for at god organisation giver bedre kvalitet. Der er evidens for at gode (accelererede) forløb giver bedre kvalitet (både faglig og patientoplevet) og bedre ressourceudnyttelse. Det synes ikke unaturligt at gyn./obs. og pædiatri hænger sammen.

9 Men vi har også indvendinger:
Vi ser gerne telefonvisitation, men er usikre på om primærsektoren reelt kan aflaste. Eller om der blot bliver tale om dobbeltydelser – eller tomme dobbeltydelser. (”Patienterne ved jo ikke, at de ikke fejler noget”) Vi finder det unaturligt, at næsten speciallæger ikke kan være den der har vagten.

10 Og så har vi nogle anbefalinger:
Hvis der ønskes færre og større akutcentre – skal det ske koordineret, hurtigt og ens (Musketer-eden igen – på regions- og landsplan). Af hensyn til sammenhængskraften i specialet, den faglige udvikling og kollegialiteten skal der fortsat være sammenhæng mellem elektive og akutte funktioner i de enkelte organisatoriske enheder. Og så er vi glade for at der nu kommer fokus på akutområdet, som er en stor del af vores hverdag.

11 Vedrørende traumecenterfunktion:
Vi opfatter det som afgjort at der er et level 1 center i regionen Vedrørende den præhospitale indsats: Såvel funktionen som forbedringer understøtter vi gerne, i et fortsat tæt samarbejde med hovedsageligt anæstesiologien. Mange vil også gerne deltage aktivt, hvis det ønskes.

12 Forandringer skaber jo altid tumult, men mon ikke
en fælles kurs kan skabe gode resultater. Tak for opmærksomheden