Modellering og digitale værktøjer i matematik oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ1.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
BUDGET, OPSPARING og LÅN
Advertisements

Andreas Nielsen – Kalbyrisskolen  Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men.
Matematik årsplan for 3.x
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Velkommen til workshoppen
PengeSpillet.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Fælles Mål 2009 – konklusioner
Evaluering.
Studieretningsprojekter
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Den nationale faggruppe Fagmoduler Matematik, 4. – 10. klassetrin.
Undervisning Klasseundervisning Elevernes oplæg Fælles læsning
5. dec. 2006Lis Lundby1 Bundet prøvefag 9. klasse – altså obligatorisk: Prøven i matematik består af to selvstændige dele med selvstændige karakterer Matematiske.
Kreativ digital matematik metode, læringsmål,matematiske begreber og spil Morten Misfeldt.
Forandringsprocessens risici og den indre sammenhæng i processen
Karl Henrik Flyums model
IT i undervisningen.
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
CAS i matematikundervisningen Middelfart
Studieretningsprojekter
Gratisprogrammer i matematikundervisningen
IT i fagteamet Sofielundskolen 5. December 2013 December 2013 Niels Jacob Hansen - Læreruddannelsen Holbæk - UCSJ 1.
Den nationale faggruppe Fagmoduler til yngste. Faggruppens overvejelser og principper Arbejdet blev som sagt skudt i gang ultimo november 14. december.
Fælles mål 2009 Isboden.
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
Årsplan – en kort en lang
FFM og årsplaner Vemmedrup
Matematik A på hhx v/fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver.
WORKSHOP 1A, DLF-kursus, Krogerup Højskole, 19. oktober 2015.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
WORKSHOP 1A, DLF-kursus, Brandbjerg, 25. november 2015.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Krogerup Højskole, den 19. oktober 2015.
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Ringsted, september 2015.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015.
Gunslevholm Torsdag den 19. marts 2015 Marts 2015 Niels Jacob Hansen - Læreruddannelssen UCSJ 1
ANDENGRADSLIGNINGS LØSER Excel Simpel Programmering 9-10 klassetrin.
Matematik og IT Læringscenter Randers v.fagpiloterne i Matematik.
Nyt om test og prøver Matematik i marts Sorø Den 26. marts 2015 Marts 2015 Niels Jacob Hansen - Læreruddannelsen UCSJ 1.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC.
Modelleringskompetence. Hvad har de her ting til fælles?
Evaluering.
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Matematikkens dag Andreas mogensen.
PROGRAM mandag den Kl.9:30-10:00
It i folkeskolens matematikundervisning
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
BUDGET, OPSPARING og LÅN
Metoden brugerstyret behandling
PengeSpillet 2018 #Pengeuge Til arbejdshæftet "Viden om penge"
Regneark.
Velkommen til fagligt samspil
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Test er en del af livet - hvilke krav kan vi stille?
Innovation i matematikfaget
Præsentationens transcript:

Modellering og digitale værktøjer i matematik oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ1

Kursusopslag Matematisk modellering i grundskolen handler i vid udstrækning om at kunne opstille og afkode matematiske modeller, der beskriver forhold fra virkeligheden. Brugen af digitale værktøjer i undervisningen giver mulighed for hurtigt at få svar på spørgsmålet: ”Hvad sker der, hvis…?” Matematisk modellering kommer i spil i de tilfælde, hvor matematik anvendes til at beskrive eller analysere en problemstilling fra omverdenen. Modeller kan også bruges til at forudsige, hvordan en given situation kan udvikle sig, eller hvordan et bestemt problem kan håndteres. Arbejdet med modellering kræver ofte værktøjer, der kan behandle store datamængder, eller værktøjer, der kan udføre mange beregninger, fx ved simulering af en problemstilling. Kurset vil veksle mellem oplæg, diskussion af muligheder og udfordringer for underviser og elever og eksemplarisk arbejde i at bruge digitale værktøjer til modellering af forskellige situationer, hvor en matematisk model kan være med til at give et mere kvalificeret svar på en problemstilling. oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ2

Kursusmaterialer oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ3

Dagens program  Velkommen  En kop kaffe!  Modellering - Hvad står der i fælles mål og læseplan?  En model for matematisk modellering  Brug af cas til modellering – Hvad koster det at holde kanin?  Kritisk modellering – artikel fra Samvirke  Trinvis fremskrivning i regneark  Simulering i regneark  Modellering med brug af GeoGebra  Evaluering af modelleringskompetence  Tak for i dag oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ4

Hvad koster det at lave en kop kaffe?  Hvilke forhold har betydning?  Hvilke variable er relevante?  Matematisk model  Modelresultat  Tolkning af resultatet  Justering af modellen oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ5

Fælles mål Modellering – trinmål efter 3. klasse Eleven kan undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af matematik Eleven har viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssituationer Eleven kan tolke matematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer Eleven har viden om sammenhænge mellem matematiske resultater og enkle hverdagssituationer oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ6 Modellering – trinmål efter 6. klasse Eleven kan gennemføre enkle modelleringsprocesser Eleven har viden om enkle modelleringsprocesser Eleven kan anvende enkle matematiske modellerEleven har viden om enkle matematiske modeller

Fælles mål Modellering – trinmål efter 9. klasse Eleven kan afgrænse problemstillinger fra omverdenen i forbindelse med opstilling af en matematisk model Eleven har viden om strukturering og afgrænsning af problemstillinger fra omverdenen Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder med inddragelse af digital simulering Eleven har viden om elementer i modelleringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering Eleven kan vurdere matematiske modeller Eleven har viden om kriterier til vurdering af matematiske modeller oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ7

Fælles mål Modellering – trinmål efter 10. klasse Eleven kan vurdere egne og andres modelleringsprocesser Eleven har viden om hele modelleringsprocesser oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ8

Læseplanen 1. trinforløb I 1. trinforløb skal undervisningen lægge vægt på elevernes anvendelse af matematik til undersøgelse og behandling af enkle hverdagssituationer uden for matematikken. I arbejdet med disse hverdagssituationer skal eleverne foretage oversættelser til matematikken og inddrage matematiske færdigheder og viden fra alle tre stofområder. oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ9

Læseplanen 2. trinforløb I 2. trinforløb lægger undervisningen vægt på, at eleverne bliver i stand til at gennemføre enkle modelleringsprocesser. Sådanne processer omfatter opstilling af en problemstilling fra omverdenen, oversættelse af problemstillingen til en matematisk model, matematisk behandling af modellen og tolkning af den matematiske model i forhold til den oprindelige problemstilling. oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ10

Læseplanen 3. trinforløb Elevernes modelleringsprocesser skal i dette trinforløb omfatte strukturering og afgrænsning af den del af omverdenen, de skal modellere, opstilling af en problemstilling, oversættelse af problemstillingen til en matematisk model, matematisk behandling af modellen, tolkning af den matematiske model i forhold til den oprindelige problemstilling og kritisk analyse af modellen. I arbejdet med modellering skal eleverne kunne inddrage digital simulering, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Det kan fx være i forbindelse med analyse af usikkerheden i en stikprøveundersøgelse eller i forbindelse med analyse af en vækstmodel ved hjælp af regneark. oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ11

Læseplanen 10. klasse I 4. trinforløb skal undervisningen i modellering lægge vægt på, at eleverne bliver i stand til at vurdere egne og andres modelleringsprocesser. Elevernes vurdering skal bl.a. finde sted i tilknytning til egne og andres præsentationer af deres arbejde med matematisk modellering og omfatter vurdering af:  Problemstillingen, der er opstillet.  Struktureringen og afgrænsningen af den del af omverdenen, der er modelleret.  Oversættelsen af problemstillingen til en matematisk model.  Den matematiske behandling af modellen.  Tolkningen af den matematiske model i forhold til den oprindelige problemstilling.  Den kritiske analyse af modellen oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ12

Problemstilling Matematisk system Matematisk model Modelresultat Handling Model af modellering Strukturering Afgrænsning Matematisering Matematisk behandling Kritisk analyse af modellen Tolkning af resultat oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ13

Hvad koster det at holde hund? Hvilke variable kan indgå? Race – størrelse – dyrlæge – købspris – forsikring – stamtavle – sterilisation – sundhedsforsikring – farve – køn – antal leveår – halsbånd – navneskilt – legetøj– osv. Afgrænsning og systematisering Engangsudgifter Variable udgifter oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ14

Matematisk model  Simpelt regneudtryk  Algebraisk udtryk med brug af variable  Regnearksmodel oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ15

Modelresultat oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ16

Handling Tolkning af resultatet – er det rimeligt? Hvordan kan modellen gøres bedre? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ17

Mål og tegn på læring for et modelleringsforløb Eleven kan  Opliste variable, som kan indgå i modellen.  Afgrænse, systematisere og strukturere de variable.  Opstille en beregningsmodel.  Bruge modellen til at beregne et modelresultat.  Forholde sig kritisk til det beregnede resultat.  Forholde sig kritisk til modellen. oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ18

Hvad koster det at holde kanin? Brug af cas! oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ19

Wordmat - videovejledninger Wordmat – Model Wordmat – Hvad sker der hvis …? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ20

Smath - videovejledninger Smath – Model Smath – Hvad sker der hvis …? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ21

Modelkritik oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ22

Formel til beskrivelse af vækst oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ23

Lineær vækst oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ24

Trinvis fremskrivning Niels Jacob køber en ny bil til kr. Han har kr. til udbetalingen og vil kunne betale 3000 kr. hver måned. Han mangler derfor at betale kr. De penge låner han, men der bliver lagt 2 % i omkostninger til de kr., så i alt låner han kr. Renten, som tilskrives månedligt er 5 % p.a. Hvor mange måneder vil det vare før lånet er betalt tilbage, når ydelsen er 3000 kr. pr. måned? Hvor meget skal Niels Jacob i alt betale i rente? Hvad nu hvis …? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ25

oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ26

Danmarks befolkningstal Tegn en kurve, der viser udviklingen i befolkningstallet. Opstil en matematisk model – vurder hvilken model der er mest rimelig! Hvor stort vil befolkningstallet være i år 2020, hvis udviklingen fra år 2000 fortsætter? Begrund dit svar. oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ27 GeoGebra Regneark

Simulering af meningsmåling Vælgerne skal i år til folkeafstemning om det danske retsforbehold over for EU. Spørgsmål: ”Hvad vil du stemme, hvis afstemningen var i dag?” JA 34 % Nej 33 % VED IKKE 33 % Hvor sikker kan man være på en meningsmåling? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ28

Simulering oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ29

GeoGebra oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ30

Plads til staldgødning oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ31

Vandstråle oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ32

Vandstråle Hvor langt ude ramme vandstrålen? Hvad nu hvis flasken står på gelænderet ved Rundetårn? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ33

Model med flere variable oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ34 Befolkningstal Fremskriv model 3 -1 år -10 år -25 år

Æske af papir på 29  21 cm Hvor stort kan rumfanget blive? Hvor stort er rumfanget hvis …? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ35

Hvor længe holder en tube tandspasta? Analyse – liste af variable, der kan indgå i modellen. Matematisk model Modelresultat Hvordan passer resultatet med virkeligheden? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ36

Hvilken model? Analyse – hvilke variable kan ligge til grund for modellen? Matematisk model Hvordan passer modellerne sammen? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ37

Hvor meget karton til 1 liter tetrabrik Analyse – hvilke variable indgår? Matematisk model Hvordan passer modellen med den virkelige brik? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ38

oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ39

Skitser et undervisningsforløb med fokus på modellering Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ40

Hvordan evaluere elevernes matematiske kompetence? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ41

Flere ideer til modelleringprojekter Indkøb Værelse Sommerferie Biltur Skolegården Budget oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ42

Tak for i dag  Forhold mellem kursusopslag og dagens indhold?  Relevans i forhold til undervisning!  Hvad var der for meget af?  Hvad var der for lidt af? oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ43