Ansøgning om specialfunktioner Informationsmøde, SPPD 15. april 2009 Lone de Neergaard Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen

2 Specialeplanlægning – Lang tradition  1970’erne: Planlægnings- og visitationsudvalget – rapporter om udvalgte områder/funktioner  1989: SST skal gennemgå og fastlægge varetagelse af det (mest) specialiserede  1992, 1996 og 2001: SST Vejledning om specialeplanlægning  2007: Sundhedsloven: SST fastsætter krav til og godkender placering af …  Flere understøttende initiativer: fx Kræftplan II lægger vægt på samling for at sikre kvalitet

3 Sundhedsloven: Formål - Specialeplanlægning  Let og lige adgang  Høj kvalitet  Sammenhæng  Valgfrihed  Let adgang til information  Gennemsigtighed  Kort ventetid  Fokus på forebyggelse  Samme kvalitet uanset tid og sted ->  Kvalitet frem for nærhed Kriterier for vurdering  Kompleksitet  Sjældenhed  Resurseforbrug Understøtte  Forskning og udvikling  Uddannelse Andre overvejelser  Geografiske hensyn Øvelse gør mester

4 Sundhedslov § Specialeplanlægning SST – efter høring i Rådgivende Udvalg:  Fastsætter krav til og godkendelse af placering af specialfunktioner på offentlige og private sygehuse  Fastsætter krav til hovedfunktioner som grundlag for regionens planlægning  Kan inddrage godkendelse Regionsrådet:  Udarbejder sundhedsplan efter rådgivning fra SST  Udarbejder årlig statusrapport om specialfunktioner  Indgår aftaler om benyttelse af specialfunktioner på offentlige og private sygehuse

5 Specialeplanlægning - Begreber Hovedfunktion  Omfatter 90% af alle sygehusopgaver Specialfunktion  Omfatter  Regionsfunktioner – placeres på 1-3 sygehuse i hver region  Højt specialiserede funktioner – placeres 1-3 steder Stor forskel mellem fordeling inden for specialerne

6 Specialeplanlægning – Proces Gennemgang af alle specialer  Specialegrupper med sundhedsfaglig deltagelse fra relevante faglige selskaber og regioner  Tværgående regional baggrundsgruppe  Rådgivende udvalg: som fastsat i loven: SST (formand), SUM, regioner 5, DMS 4, sygeplejefagligt selskab 1

7 SpecialeRapport og SpecialeVejledning Specialearbejdsgruppe  Rapport efter fast disposition, sider: opgaver, udfordringer, organisering, krav mm. Sundhedsstyrelsen  Generel vejledning pba SUM bekendtgørelse  Specialevejledning, 5-8 sider: opgaver, udvikling, krav på hovedfunktions- og specialiseret niveau.  Efter ansøgningsproces + placering af regions- og højt specialiserede funktioner. Udmeldes elektronisk på

8 Specialeplanlægning – Formål: høj kvalitet Det overordnede mål - kvalitet - sikres gennem fokus på: Sundhedsfaglige kernekrav – skal opfyldes af alle offentlige og private sygehuse  Kompetencer, volumen, robusthed  Kompleksitet, samarbejde med andre funktioner  Dokumentation, kvalitetsopfølgning, akkreditering  Sammenhængende forløb

9 Specialeplanlægning - Øvrige krav Øvrige krav – skal opfyldes af offentlige sygehuse + private som indgår aftale med det offentlige  Uddannelse, forskning, udvikling, internationalt ”øje”  Forsyningsforpligtelse  Samarbejde om udbredelse  Vurdering af nye og særlige funktioner, MTV o.a.

10 Ansøgningsproces SST Generel vejledning: udmønter § 208 SST Specialevejledning for hvert speciale  Hver region ansøger for alle specialer samtidigt:  for hvert speciale oplysning om: hvilke funktioner, hvor, hvorledes opfyldes krav  Ansøgningsfrist 1. juni 2009  SST afgørelse oktober 2009: sikre bæredygtige enheder samt landsdækkende tilbud Specialevejledninger revideres hvert 3. år – evt. nødvendige justeringer dog løbende

11 Specialeplanlægning – status efterår 2008 Tidsplan fulgt Generel og stor opbakning til processen og eksplicit til samling af det sjældne og svære/komplicerede fra:  Faglige selskaber – ”god proces som vi kan arbejde videre med”  Regionerne – synliggøres bl.a. gennem implementering af SST rapporten ”Styrket akutberedskab” fra 2007, der anbefaler antal skadestuer reduceret fra ca. 45 til ”fælles akutmodtagelser”

12

13 Volumen – øvelse gør mester  Almindeligt accepteret, nu også evidens på person/afd./sygehusniveau  Gælder alle faggrupper  Gælder antal procedurer pr. person og pr. afd.  Min. antal afhænger af proceduren  Tommelfingerregel: 3 eksperter – hver 30 procedurer -> min 100 procedurer/afd.  Medfører samling af opgaver, centralisering  Problem: centralisering over for nærhed; fagligt ønske om at varetage det specialiserede

14 Samarbejde med andre specialer Samarbejde med specialer på samme niveau i stigende grad nødvendigt – fx multidisciplinære teams, MDT, ved kræft:  Udredning  Diagnostiske – billeddannende, laboratorier  Medicinske, kirurgiske  Behandling  Anæstesi, intensiv, blod  Medicinske, kirurgiske Afhængigt af funktionen krav om samme matrikel eller at afstand kan accepteres Af betydning for nutiden: behandling af den enkelte patient - og for fremtiden: forskning, udvikling og uddannelse

15 Forsyningsforpligtelse Ingen eksplicitte krav, men forventning om at  Specialiserede funktioner leveres døgnet rundt, året rundt – min. 3 eksperter  Hovedfunktioner tilsvarende med mindre andet specifikt planlagt, fx elektive funktioner Problem: at sikre nærhed og kvalitet i en tid med personalemangel og tiltagende krav om specialiserede ydelser

16 Dokumentation og kvalitetsudvikling Dokumentation – til brug for  egen afd., sygehus, region  nationale formål, fx LPR, kliniske databaser Kvalitetsudvikling – omfatter bl.a. programmer  i egen afd., sygehus, region  nationalt fx NIP, akkreditering - Danske Model Statusrapporter – fastsat i lovens § 208  krav/model under udvikling

17 Ekspertise  Rigtige faggrupper  Rigtig videre/efteruddannelse  Rigtigt antal til stede døgnet rundt, året rundt Problem: Mangel inden for alle faggrupper (som resten af samfundet) Mulige løsninger: færre akutte enheder, opgaveglidning, samarbejde i teams, attraktiv arbejdsplads, nytænkning