Spiller musikken i DSS? Trine Bruun Sørensen. Om mig selv Uddannet på musikkonservatoriet Pæd. Uddannelse: Instrumental soloundervisning Hørelære hold.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Informationsmøde på Lindebjergskolen
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
(Rullende) Indskoling
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Informationsaften Aftenens program:
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Møde for nye forældre på Åløkkeskolen d. 31/10 – 2013.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Temamøde 4 Spil forældrekortet og øg elevernes læring.
Den åbne skole.
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Inspirationsdag om musik med børn (2-10 år)
Et udviklingsprojekt. Udfordringen For musikskolerne Musikskolerne har mistet næsten 18% af sine elever i perioden 2005 ( ) til 2010 ( ) Og.
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Tilfredshedsundersøgelse
2014. Skolen inddeles  Indskoling – 0.-3.kl med følgende lærer: Annette, Tina, Henriette, Julie, Lisbeth, Eigil, Hans-Jørgen, Andres, Louise, Janne og.
VISION Det bedste til vore børn! Oplæg til Pædagogisk Råd.
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
GRUPPEDRØFTELSER En af forældrene bedes lave notater på det omdelte papir. Vælg eventuelt en ordstyrer blandt forældrene.
Velkommen til informationsaften på Enghaveskolen.
Læring og inklusion i skolen
Folkeskolereform 2014.
FÆLLESSKAB GLÆDEANERKENDELSE LÆRING Vores F L A G Ådalskolen og SFO Kvædehuset.
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Når fritiden kobler til læring- Muligheder i SFO v/ Thomas og Benny Espergærde Skole og SFO 4 blev til én – nye muligheder.
INDSKRIVNINGSMØDE.
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Program Velkomst Digital indskrivning Forårssfo på Holluf Pile Skole
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
”The missing link” i den danske musikuddannelse og
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Visionsdagen Hvad kom der ud af dagenHvad kom der ud af dagen Lærernes oplevelse af dagenLærernes oplevelse af dagen Det opfølgende arbejdeDet opfølgende.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Spørgeskema som evalueringsværktøj for ledelsen Nordvestskolen Tommy Sørensen©
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
LP på CPH WEST Læringsmiljø – og pædagogisk analyse Symposium for forskere og fagfolk Fastholdelseskaravanen Der er blandt undervisere på erhvervsskoler.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
 Kreativitet  Ansvarlighed  Glæde  Tryghed  Nysgerrighed.
Pagten har forvandlet sig. Pagten ALLE VIL LYKKES.
Hvilken professionalisering ønsker vi? Den upåagtede faglighed i vuggestuer Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn Sommer og.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Fællesmøde for forældrene på Damhusengens Skole
Fuglevængets værdier Mangfoldighed Rumlighed Livsglæde
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
”The missing link” i den danske musikuddannelse og
Inspirationsworkshop med fokus på
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Nye muligheder og potentialer
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Spiller musikken i DSS? Trine Bruun Sørensen

Om mig selv Uddannet på musikkonservatoriet Pæd. Uddannelse: Instrumental soloundervisning Hørelære hold Undervisningserfaring fra musikskoler, musikkonservatoriet, private regi, pædagogiske events Cello + sammenspil, Hørelære/musikteori, musik i BH. DSS – Stryg og leg, Julemusical, Musik og religion

Spiller musikken en rolle i DSS? Spiller Den sammenhængende skoledag en rolle for mig? Ny virkelighed Elevernes skoledag bliver længere. Mindre tid og overskud til fritidsaktiviteter. Vi må komme til dem – UV og rekruttering. Hele tænkningen om bredere pædagogiske sammensætninger. Sammenhængende arbejdsdag som musikskolelærer.

Pædagogiske overvejelser Pædagogiske kompetencer. Hvad kan jeg selv, hvad kan jeg med andre, og hvad kan jeg ikke. Behov for uddannelse? Forandring af dimension. Hvordan kan jeg blive en del af DSS? Hvordan kan min musik, min undervisning og mine kompetencer give størst mening for i sidste ende eleverne? Virkeligheden er et væld af pædagogiske situationer: Soloelever Mindre hold, ensembler/grupper Større instrumentalt baserede hold eller kor Andre hold – kor, grundskolebaseret rytmikpræget Klasseundervisning i musik Musikalsk supplement i skolens fagundervisning

Muligheder og udfordringer i samarbejdet Uddannelsesmæssige grundlag for mine musikskolekolleger: Udøvende Udøvende med en del pædagogik Pædagogik med en del udøvelse DSS giver mulighed for tæt samarbejde ml. skolernes musiklærere, faglærere, pædagoger. Alle med hvert deres udgangspunkt, interesse og behov. Med alle vores forskellige baggrunde og ideer giver det en kompleks virkelighed, som under de rigtige omstændigheder vil kunne danne grundlag for det ideelle samarbejde. Møde mellem kompetencer. Det ideelle samarbejde er ikke nødvendigvis kompetencedeling. Det ville ret uinteressant hvis vi stiler efter samme kompetencer. Det gode samarbejde er en udvikling, en organisk proces, som vi skal fodre med viden og nysgerrighed. Fælles formål. Sikre børnenes læring og dannelse i forskellige læringsmiljøer. I DSS kan vores UV tilføres en anden pædagogisk dimension. I DSS kan vi tilføre skolens UV en anden musisk/kreativ dimension. Vi bliver alle en vigtig del af børnenes læring og hverdag.

Hvad skal der til for at det lykkes? Forudsætninger Sikres rette kvalifikationer med mulighed for pædagogisk efteruddannelse i klasseundervisning og inklusion afhængigt af den pædagogiske sammenhæng og situation. Mod og omstillingsparathed. Selverkendelse, selvtillid, mod og tryghed til at sige til og fra Arbejdsvilkår. Sammenhæng i undervisningsdagen, reduktion af visse typer undervisning, arbejdstider, fysiske rammer, stabilt skema Tid til udvikling, herunder møder i lærerteams, skoleteams, Forventningsafstemning om bl.a. formål ml. skolelærere, SFO, musikskolelærerne, ledere. Opbakning fra skole/SFO/forældre. Rekruttering, dagligdagen – sende børnene afsted, betaling. Dilemma – betalingshold i SFO-regi. Fysiske rammer. Passende størrelse lokale, sikker opbevaring af instrumenter. Elever får en længere skoledag. Give musikskoleelever mulighed for undervisning og øvning i skoletiden. Lektiecafé har man hørt om – Øvecafé… Udnytte ideer og erfaringer fra allerede igangværende samarbejder, fx Max Musik, musikkaravanen, kompagnonundervisning Underviserne, personale i planlægningen. Ikke kun ledelses- og politisk plan på ønskebasis.

Eksempler på aktiviteter/konkrete ideer Stryg og leg – Musikalsk læringsmiljø på Risingskolen. Samarbejde med SFO/Skole. Ejerskab – SFO sender elever og vælger elever sammen med forældre – Ingen forældrebetaling. Udgangspunktet er det musiksociale. Goddagsang – fokus, fællesskab, relationer Udpakning af instrument – ansvar Synge/Spille – Fællesskab, remse – kropslighed, vente på tur, bytte instrumenter, solo for hinanden/anerkendelse og rummelighed Teknik/motorik, klang/sanser/udtryk/følelser Farvelsang. Som goddagsang, men med instrumenter. Risingnisserne – eksisterende tradition. Julemusical. Stryg og leg er blevet en del af det. Tæt samarbejde med musiklærerne. Møder og ideudveksling. Stryg og leg – betalingshold. Rekruttering er udfordringen, SFO ”forstyrres” – manglende ejerskab. Musik og kristendom. Tilføre en faglig læring en musikalsk/kreativ dimension. Soloundervisning Kor Sammenspil