NFBO konference august 2014 Børns stemmer  Anette Baadsgaard, daglig leder CSO, Rigshospitalet, København  Mimi Strange, direktør, Januscentret, København.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
Advertisements

Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
NFBO konference august 2014 Børns stemmer
Skoleforhold og Læring. Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel.
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Erik Christiansen, Klinik for Selvmordstruede, Årsmøde 2008 Selvmordsforsøg blandt børn og unge Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen Klinik for selvmordstruede.
Løft Sløret - for seksuelle overgreb Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet Karin Sten Madsen Kristina Marie Uddin.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten, Alkoholkoordinator Alkoholbehandlingen, Kolding Kommunes Misbrugscenter, Elvej 2a, 6000 Kolding
Nothing about us, without us - om vigtigheden af inddragelse af børn Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt Grønland, august 2014.
Dorthe Holm HVASKO.dk Pædagogisk vejledning Dorthe Holm.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
ERFARINGER MED AT STØTTE DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE MELLEM DANSKE KOMMUNER OG POLITI Oplæg NFBO 22 – 25 maj 2016 Birgitte Roth Hansen, specialkonsulent.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb.
Børnehusmodellen i Danmark – et initiativ i Overgrebspakken til beskyttelse af børn mod overgreb. NFBO konference, Nuuk, august 2014 Anette Hammershøi.
Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge i dagtilbud, på skoler og anbringelsessteder NFBO konferencen, Nuuk, august 2014 Merete Bonde.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
Børns Beredskab mod vold og overgreb Kuno Sørensen | Psykolog Gitte Jakobsen | Socialrådgiver, cand.scient.soc. Stærke sammen i resiliente læringsmiljøer.
 Barnet fortæller 47,1 %  Forældre 35,0 %  Andet familiemedlem 1,8 %  Andre børn 1,7 %  Hospital/læge 2,4 %  PPR/socialforvaltning 1,3 %  Institution/skole.
Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research UNGES SÅRBARHED, TANKER OM SELVSKADE OG SELVSKADENDE ADFÆRD Kolding 13. oktober 2011.
Hjælp til en god debat om forældresamarbejdet John Andersen UdviklingsForum.
Velkommen Social kritik – og faglighed, der forpligter. Børns og unges invitationer til ny- orientering.
Undervisning for pårørende Unipolar depression Hvordan påvirkes familien?
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
CSR - HR Beskæftigelsesrådets handicapkonference december 2008  Præsentation af Coop/CSR  Erfaringer med ansættelse af personer med.
Kandidatspeciale Klinisk Biomekanik Institut for Idræt & Biomekanik.
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Forældres oplevelse af tidlig udslusning Anne Boier Sørensen, Adjunkt, Cand. Cur., Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, VIA Program for Patientologi Internationale.
Respekt for Grænser Fakta
Pædofili og seksuelle krænkelser i idrætsforeninger
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Ordenes betydning Alkoholiker
Systematisk energieffektivisering af tekniske installationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
2 Kvalitative og kvantitative metoder
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Hvor meget hjælper familier i dag?
Det man ikke ser har man ikke ondt af
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
Stinne Aaløkke Ballegaard Seniorprojektleder, antropolog
Anbringelser i familiepleje – hvad ved vi om familieplejeanbragte børn og unge? Cisko konference Mie engen den 10. april 2018.
Er KRAM en skam? Signild Vallgårda
Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Introduktion til kurset
Boostcamp for unge med autisme – erfaringer og refleksioner
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Børns stemmer Mikkel Balslev Afdelingsleder.
Dialog mod Vold som business-case
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Om feedback til terapeutisk arbejde på SEOP
Stine Reinholdt Hansen, Stig Toke Gissel og Morten Puck
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
Sofie Kryger Jurist 28. november 2018 justitia-int.org
CAMILLAS HISTORIE Dilemmaøvelse.
Peer to peer - det relationelle møde båret af egne erfaringer.
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Borgermøde.
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Skole-hjemsamarbejde
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Værktøj 5: Lederens opgaver med stress - stressforebyggende lederstil
Hvordan motiverer vi de unge?
En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Præsentationens transcript:

NFBO konference august 2014 Børns stemmer  Anette Baadsgaard, daglig leder CSO, Rigshospitalet, København  Mimi Strange, direktør, Januscentret, København

 Hvad ved vi om afsløring af børn og unges overgreb på andre børn? Mimi Strange  Hvad ved vi om børn og unges afsløring af sexuelle overgreb? Anette Baadsgaard Program

Disclosure Mimi Strange, direktør, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision

Agenda 1. Introduktion af tema 2. Hvordan afsløres overgreb begået af børn/unge? 3. Studier af disclosure 4. JanusCentrets database og studie af disclosure 5. Voksnes erfaringer – en retrospektiv case

Disclosure Afsløring af seksuelle overgreb Børn og unges afsløring af sexuelle overgreb begået af andre børn/unge Hvem afslører overgrebene og hvordan afsløres de? Forældres og fortrolige voksnes betydning for børn og unges afsløring af sexuelle overgreb Kønnets og alderens betydning for afsløring

Temaets betydning for opsporing af sexuelle overgreb Hvis vi vil opdage sexuelle overgreb mod børn så tidligt som muligt og forebygge at de sker, er viden om hvordan overgrebene kommer til vores kendskab, af vital betydning

Temaets betydning for opsporing af sexuelle overgreb - Mange faktorer har betydning for hvornår og hvordan sexuelle overgreb mod børn opdages: Faktorer Krænkers alder Krænkers køn Offers køn Voksnes kompetencer og viden Tilknytning til primære omsorgsperson er Offers alder

Definition af disclosure Internationale studier peger på, at begrebet disclosure i forbindelse med seksuelle overgreb skal forstås bredere end blot, at ofret betror sig til en anden person Studierne omhandler hovedsagligt disclosure efter seksuelle overgreb begået af en voksen krænker Disclosure i forbindelse med seksuelle overgreb børn og unge imellem er endnu ikke særlig belyst

Børns alder og disclosure Studier peger på at især de yngste børn foretager ”ubevidst disclosure” gennem handlinger og/eller tale, som ikke har til hensigt at afsløre overgrebene Afslører ikke alderssvarende viden om sexuelle emner Udviser sexuelt bekymrende adfærd Stiller spørgsmål som vækker bekymring eller nysgerrighed

Ønske om at betro sig og angst for at gøre det Andre studier identificerer en gruppe af børn/unge, som har et ønske om at afsløre overgreb, men som ikke føler sig i stand til at betro sig til nogen direkte I stedet forsøger de sig med en mere indirekte form for disclosure ved at signalere, at noget er galt, typisk gennem handlinger. Disse forsøg på nonverbal disclosure lykkes dog ofte ikke Barnet er ofte afhængig af den voksnes kompetencer til at opfatte de indirekte signaler og reagere hensigtsmæssigt på dem

Sexuelt bekymrende adfærd og sexuelt bekymrende viden Ikke alderssvarende sexuel adfærd ses både hos sexuelt misbrugte og ikke misbrugte børn Adfærden ses osse hos børn udsat for fysisk og psykisk omsorgssvigt Sexuelt misbrug kan ”uddanne” børn i sexualitet og disponere dem for at agere sexuelt Ikke alderssvarende viden om sexuelle emner er et mere sikkert resultat af sexuelt overgreb end ikke aldersvarende sexuel adfærd

JanusCentrets disclosure studie Indsamling af oplysninger To kilder: kvantitativ analyse (database) og litteraturstudie I JanusCentrets kvantitative studie forstås disclosure i bred forstand som måden, hvorpå der er fremkommet oplysninger om, at et seksuelt overgreb har fundet sted, og herunder hvem, der har været drivkraft i denne afsløring Kvantitative data er indsamlet af centrets psykologer i forbindelse med psykologisk udredning og behandling af børn/unge med sexuelt grænseoverskridende adfærd Disse oplysninger er indsamlet og registreret i Centrets database i variablerne ”Hvem afslører overgrebet?” og ”Hvordan afsløres overgrebet?”

Første danske sample Klienterne Januscentret har i 11 år indsamlet viden om børn og unge (4-18 år) med sexuelt bekymrende, -grænseoverskridende eller - krænkende adfærd overfor andre børn 290 klienter som har begået overgreb mod 411 ofre 90% af klienterne er drenge med en gennemsnitsalder på 13,2 år på henvisningstidspunktet Gennemsnitsalder ved første overgreb er 12,2 år 10% piger med en gennemsnitsalder på 11,8 år på visitationstidspunktet 62% af pigerne har været udsat for sexuelle overgreb, mens dette gælder for 30% af drengene

Første danske sample Ofrene Ofrene er fortrinsvist børn under 12 år; gennemsnitsalder 8,7 ved første overgreb Gennemsnitsalderen er 9,4 på henvisningstidspunktet 57 % piger og 43 % drenge

Sted for krænkelser/overgreb: Offer og klients fælles hjem: 11% Klients hjem: 16% Offers hjem: 26% Skoleregi: 21% På anbringelsessted: 13% Relation mellem offer og klient ( n= 407)

Disclosure er typisk forbundet med offeret- ikke med krænkeren Det er meget sjældent at krænkeren selv afslører hvad der foregår – frivilligt og af egen drift For børn og unges vedkommende sker det oftere at omverden får en mistanke og/eller vished Da disclosure typisk er forbundet med ofret frem for krænkeren, har vi i databasen ikke oplysninger om disclosure for samtlige af klienternes overgreb Dette skyldes at ofrene sjældent kommer i JanusCentret Dette studie af disclosure er således baseret på de 319 ofre, hvor det har været muligt at fremskaffe oplysninger om, hvem der har afsløret overgrebet og hvordan. Disse sager udgør 78 % af det totale offersample på 411 ofre

Disclosure: Hvem afslører overgrebet (n=319)

Disclosure: Hvordan afsløres overgrebet (n= 297)

Meget unge børns utilsigtede afsløring af overgrebs-oplevelser International forskning peger på, at især yngre børn afslører overgreb utilsigtet Samtidig forstår de yngre børn muligvis heller ikke altid, hvilke konsekvenser det kan have for krænkeren at blive opdaget, hvilket kan gøre det lettere at fortælle om overgrebet Langt de fleste af de seksuelle overgrebssager, som er henvist til JanusCentret, er foregået mellem børn som har en nær familiær eller venskabelig relation Dette kan omvendt gøre det sværere for ofret at afsløre overgreb, fordi den positive del af relationen ønskes bevaret

Køn og Disclosure

Færre drenge end piger afslører offererfaringer Den lavere andel af drengeofre, som har afsløret overgrebet til en forælder, som blev fundet i JanusCentrets sample, ses osse i internationale forskningsresultater Forskningen peger på, at drenge sjældnere afslører overgreb end piger Forskningen peger desuden på, at drenge i højere grad afslører til professionelle, politiet eller retten mens piger oftere afslører overgreb til forældre/familie eller venner Studier peger på, at politianmeldte sager med drenge oftere henlægges end sager med pigeofre Andre studier finder, at drenge oftere forsinker disclosure end piger og antager, at det kan skyldes frygt for at blive opfattet som homoseksuel (når krænkeren er af hankøn) eller frygt for at blive stigmatiseret som et offer (i modstrid med den maskuline kønsrolle). Dette er i overensstemmelse med hvad klinikere rapporterer i behandling af drengeofre

Senere disclosure hos drenge end hos piger Studier peger på, at politianmeldte sager med drenge oftere henlægges end sager med pigeofre Andre studier finder, at drenge oftere forsinker disclosure end piger og antager, at det kan skyldes frygt for at blive opfattet som homoseksuel (når krænkeren er af hankøn) eller frygt for at blive stigmatiseret som et offer (i modstrid med den maskuline kønsrolle) Dette er i overensstemmelse med hvad klinikere rapporterer i behandling af drengeofre

Barrierer hos børn Studier har vist at barrierer for disclosure kan være: Barrierer Manglende opmærksomhed fra omgivelser Intrafamiliær eller anden tæt relation til krænker Ansvars- påtagelse ift. overgrebet Manglende tiltro til at der er hjælp at hente Frygt for konsekvenser Manglende støtte fra forældre

Relation til forældre har stor betydning for børns afsløring af overgreb Forskningsresultater peger på at forældrene spiller en meget stor rolle for om et barn eller en ung fortæller om sexuelle overgreb JanusCentrets tal viser at de sager, som henvises til centret, i høj grad er de sager, hvor barnet selv har fortalt om overgrebene og typisk til forældrene

Der sker formentlig mange overgreb mod børn som aldrig bliver afsløret eller først bliver det langt senere Data i det første danske sample er naturligvis ikke repræsentative for antal overgreb imellem børn og unge Studier peger på at mange voksne, som har været udsat for sexuelle overgreb i barndommen enten aldrig afslører overgrebene eller først gør det som voksne

Læs mere om JanusCentrets disclosurestudie Se også JanusCentrets 10 års Jubilæumsstatusrapport (

Tak for opmærksomheden