Anbringelser i familiepleje – hvad ved vi om familieplejeanbragte børn og unge? Cisko konference Mie engen den 10. april 2018.

Præsentationer af emnet: "Anbringelser i familiepleje – hvad ved vi om familieplejeanbragte børn og unge? Cisko konference Mie engen den 10. april 2018."— Præsentationens transcript:

1 Anbringelser i familiepleje – hvad ved vi om familieplejeanbragte børn og unge?
Cisko konference Mie engen den 10. april 2018

2 Præsentation af mig selv
Resultater fra en landsdækkende undersøgelse om familiepleje lavet sammen med Inge Bryderup og Sune Kring

3 Undersøgelsens baggrund 1/3
Ændring i anbringelsesmønstrene: En konstant andel af danske børn og unge anbringes – cirka 1 % gennem mere end 100 år (Bryderup 2005) Start 1900-tal og frem: 15 % af alle anbringelser i familiepleje Stigning i 1970’-1980’erne til omkring 40 % Konstant i de efterfølgende to årtier Efter Strukturreformen (2007) og Barnets Reform (2011) stigning til 62 % af anbringelserne i 2015 Politiske ønske siden Barnets Reform i 2011: den mindst indgribende indsats først, dvs. forebyggelse i hjemmet før familiepleje, familiepleje før institutionsanbringelse osv. Decentralisering – fra stat til amter og kommuner. Strukturreform: De nye kommuner tilføres hovedparten af de specialiserede opgaver på socialområdet, som tidligere lå i amterne.

4 Undersøgelsens baggrund 2/3
Anbragte børn og unge fordelt på anbringelsesformer opgjort i procentandel af alle anbragte i perioden (Bryderup, Engen og Kring 2017, s.118) 51,4 % 43% Andet: kostskole, efterskole, eget værelse. I 2006 var 43 % af alle anbragte placeret i den almindelige familiepleje, mens der i 2015 var tale om 51,4 % af alle anbragte børn og unge. Samtidigt er døgninstitutionernes andel af de anbragte børn og unge faldet fra 23,9 % i 2006 til 20,3 % i 2015. Også andelen af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder er blevet reduceret fra 17,2 % af alle anbragte i 2006 til 12,7 % af alle anbragte børn og unge i 2015. Netværksplejen er steget fra en andel på 3,7 % i 2006 til 8,0 % i 2015, mens den kommunale familiepleje, der blev indført i 2010, udgør en andel på 2,9 % i 2015. Almindelige familieplejere med anbragte børn og unge, 51,4 % af alle anbragte (2015) Slægts-/netværksfamilier med 878 anbragte børn og unge (2015) Kommunale familieplejere, herunder såkaldte specialiserede familieplejere, med 314 anbragte børn og unge (2015)

5 Undersøgelsens baggrund 3/3
Vi havde ikke forskningsbaseret viden om: Hvad karakteriser de cirka almindelige familieplejere? Hvad karakteriser de i alt familieplejeanbragte børn og unge? Anbringes de børn og unge, som har de største vanskeligheder, hos bestemte typer af familieplejere, fx dem med lang erfaring og relevant uddannelse?

6 I den almindelige familiepleje anbringes ”mindre børn og børn med lettere vanskeligheder” (Socialministeriets hjemmeside, 2017) Hvorvidt holder denne antagelse?

7 Undersøgelsens metoder 1/2
Hele undersøgelsen er foregået i perioden fra 1. februar 2015 til foråret 2017 Udsendelse og besvarelser af spørgeskemaerne i 2016 Undersøgelsen bygger på to omfattende spørgeskemaer: Et spørgeskema om familieplejerne Et spørgeskema om de børn og unge, der anbringes i familiepleje Familieplejernes opfattelser af sig selv og af de anbragte børn og unge – ikke såkaldte objektive data FAMILIEPLEJERNE hvor længe de har været familieplejere uddannelsesmæssig baggrund oplevelse af støtte fra og samarbejdet med den anbringende kommune motivation antal anbragte børn BØRNENE hvilke aldersgrupper hvor længe de er anbragt deres særlige behov skolefaglige udfordringer samvær med forældre fraflytning, kontakt med familieplejen mv.

8 Undersøgelsens metoder 2/2
I alt familieplejere har besvaret spørgeskemaer (4.600 udsendt, heraf 300 fejlagtige mailadresser) Svarprocent mellem % I alt familieplejerne har udfyldt spørgeskemaer med oplysninger om i alt børn og unge, som de enten har eller har haft i døgnpleje Nogle kan have været anbragt for flere år siden Regnet på baggrund af udsendte og besvaret Besvarelse af et spørgeskema for hvert af de seneste tre børn og unge, de har haft anbragt hos familieplejerne inklusiv det barn/de børn og unge, som er anbragt hos dem på undersøgelsestidspunktet

9 Familieplejernes beskrivelser af de anbragte børn og unge

10 De anbragte børn og unges køn og deres alder ved anbringelsen
Lidt over halvdelen er drenge, lidt under halvdelen er piger Alder ved anbringelse: Omkring halvdelen af børnene var i alderen 0-5 år Omkring en tredjedel var i alderen 6-12 år Knap en femtedel var teenagere, da de blev anbragt Lidt flere piger end drenge anbringes i familiepleje, når de er mellem år Gennemsnitlige anbringelseslængde: 5 år Sammenfaldende med AST 2015 og landsgennemsnittet Hvad betyder den aldersfordeling? Teenagepiger kan bedre rummes i en plejefamilie?

11 Børnene og de unges særlige behov
Særlige behov ift. fysisk udvikling Særlige adfærds-mæssige behov Særlige behov ift. følelses-mæssig udvikling Særlige behov ift. sundhed Særlige behov ift. relationer til jævn-aldrende Særlige behov ift. relationer til voksne I høj grad 31,5 63,6 78,0 37,4 60,8 57,4 I lav grad 32,6 22,9 14,7 31,7 22,4 26,7 Ikke et særligt behov 35,9 13,4 7,3 30,9 16,8 15,9 I alt 100 “særlige behov” mener behov, der ligger ud over, hvad der almindeligvis kan forventes af et barn eller en ung på en bestemt alder. Vi kan således konkludere, at en stor del af de anbragte børn og unge – ifølge familieplejerne – har relativt store vanskeligheder inden for flere forskellige områder

12 Børnene og de unges behov og vanskeligheder
Ca. halvdelen af familieplejerne oplever, at børnene og de unge ofte havner i konflikter i hjemmet eller i skolen Godt en tredjedel vurderes til at reagere med slag, spark eller lignende i pressede situationer Over halvdelen af familieplejerne mener, at de børn og unge, der anbringes hos dem nu, er mere belastede end tidligere OBS: Spørgsmålet er kun stillet til familieplejere, der har haft 5 eller flere børn i pleje (N: 460)

13 Familieplejeanbragte børn og unges skolegang
To tredjedele er i den skolepligtige alder De fleste (65 %) af børnene og de unge går i en almindelig folkeskole Cirka en femtedel af modtager specialundervisning i folkeskolen En fjerdedel går på en specialskole (langt flere end blandt skolepligtige børn og unge generelt!) Godt en tredjedel af de familieplejeanbragte går på et klassetrin under barnets eller den unges alderstrin

14 Børn og unge med komplekse behov 1/2
Knap en tredjedel har en psykiatrisk diagnose (1.365 af alle de børn og unge) Kun en ganske lille andel af disse børn og unge har ikke problemer på mange/alle områder Skiller sig ud som en gruppe børn og unge, hvoraf en meget stor andel vurderes til ”i høj grad” at have særlige behov (74-90 %) ift.: følelsesmæssig udvikling adfærd relationer til både jævnaldrende og voksne skoleforhold og faglighed omkring halvdelen ”i høj grad” i forhold til fysisk udvikling og sundhed Stor overrepræsentation af forskellige psykiatriske diagnoser blandt de familieplejeanbragte børn og unge (39 % vs. ca. 5 %) Flest børn og unge er diagnosticeret med ADHD (10 %)

15 Børn og unge med komplekse behov 2/2
KONKLUSION Over halvdelen af alle familieplejeanbragte børn og unge kan karakteriseres som børn og unge, der har omfattende vanskeligheder og komplekse behov Langt flere af de familieplejeanbragte børn og unge kan beskrives med en høj grad af problembelastning på flere forskellige områder i forhold til følelsesmæssig, mental og social udvikling end tidligere antaget

16 Hvor anbringes børn og unge med omfattende vanskeligheder og særligt komplekse behov
Forventeligt at disse børn og unge er anbragt hos særligt erfarne familieplejere og familieplejere med en relevant uddannelse KONKLUSION Den store gruppe af børn og unge, der har omfattende vanskeligheder og komplekse behov er anbragt alle steder – hos familieplejere med og uden pædagogisk uddannelse, med og uden erfaring

17 Konklusioner Familieplejere i dag skal tage sig af en gruppe børn og unge, som har store vanskeligheder og komplekse behov – uanset erfarings- og uddannelsesbaggrund – uanset omfang og kvalitet af den efteruddannelse, supervision og støtte, de modtager Næsten halvdelen af familieplejerne oplyser, at deres uddannelse ikke har relevans for familieplejehvervet Omkring en tredjedel af familieplejerne får aldrig supervision i forhold til det barn/de børn og unge, de har anbragt Cirka en fjerdedel oplyser, at de i lav eller meget lav grad er tilfredse med både omfanget og kvaliteten af supervisionen i forhold til de anbragte børn og unge

18 Undersøgelsens perspektiver
Kontinuitet i anbringelser? Risiko for sammenbrud Anbringes der i dag børn og unge i familiepleje, som burde have været anbragt på en døgninstitution og haft et mere specialiseret tilbud?

19 Spørgsmål/kommentarer:
Tak fordi I lyttede! Spørgsmål/kommentarer: