NFBO – konferencen 2014, Nuuk, Grønland Gruppebehandling - evaluering, effekt og kvalitet Pia Rathje, psykolog, Børneteamet, Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet. Psykolog Helene Almind Jansen, Sexologisk Klinik, PCK, psykolog Bjørt Lind, Børne – og Ungdomspsykiatrien i Næstved, begge tidligere CSO.

Studiet og gruppebehandlingens kontekst Siden 2001 har Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet tilbudt gruppebehandling til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Tilbuddet har været et supplement til den lægelige, den individuelle psykosociale behandling, som barnet og dets familie har modtaget i Børneteamet. Studiet udspringer af ønsket om at evaluere gruppetilbuddet. Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling, CSO, Rigshospitalet

Antal gruppemøder og mødernes varighed Den åbne gruppe: I den åbne gruppe af 2 timers varighed har deltagerne været i gruppen fra 4 – 31 gange med et gennemsnit på 10 gange pr. deltager. De lukkede grupper: Børneteamet har gennem tiden eksperimenteret med varigheden, men der har som hovedregel tale om relativt korte forløb på fra 7 til 15 gange af to timers varighed. I alt 8 grupper med 4 – 9 deltagere, 3 forældregrupper Alle grupper har været ledet af to behandlere. Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling, CSO, Rigshospitalet

Antal børn i gruppe 71 børn været i et gruppebehandlingsforløb ledet af centerets psykologer. 49 % deltog i den åbne gruppe fra 2001 til % deltog i én af de lukkede grupper, hvor deltagerne startede og sluttede på samme tidspunkt og antallet af møder var fastlagt. Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling, CSO, Rigshospitalet

Gruppedeltagenes alder og køn 94 % (67) af deltagerne var piger 6 % (4) drenge 76 % (54) var i alderen år da de deltog. Fordelt på 4 grupper 24 % (17) var i alderen 6-13 år da de deltog. Fordelt på 4 grupper

Henvisningsårsag og de seksuelle overgreb 54 % blev henvist til gruppebehandling efter en voldtægt eller et voldtægtsforsøg. 20 % har været udsat for overgreb fra en voksen inden for familien. 8 % har været udsat for overgreb fra et barn eller en ung i familien fx fætter eller bror. 9 % havde været udsat for seksuelle overgreb af en voksen eller ung uden for familien. 1 % havde været udsat for overgreb af et eller flere andre børn under 15 år uden for familien.

Overgrebets karakter - stor variation 60 % har været udsat for et enkeltstående overgreb. For 6 børn skete overgrebet mellem 2 og 4 gange. For 19 % foregik overgrebet mere end 5 gange. 4 % rapporterede, at overgrebene foregik dagligt. 7 % husker ikke, hvor mange gange.

Overgrebets karakter samt vold og trusler Overgrebene bestod for 63 % i vaginal penetration og for 19 % i anal penetration. 23 % havde været udsat for orale overgreb, mens 19 % fortalte, at de skulle masturbere på egen eller krænkers krop. 6 % rapporterede tillige at være blevet forevist pornografisk materiale 67 % oplevede fysisk vold eller verbale trusler i forbindelse med overgrebet/overgrebene.

Spørgeskemaundersøgelsens formål Det primære formål har været at undersøge: - Gruppedeltagernes oplevelse af gruppeforløbet, herunder erindringen om udbyttet af forløbet og oplevelsen af organisering og afvikling. - Om gruppedeltagerne har haft yderligere behov for behandling efter endt gruppebehandling. - Hvordan de vurderer deres generelle trivsel på undersøgelsestidspunktet - Om de fortsat har symptomer, der kan relateres til overgrebet. Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling, CSO, Rigshospitalet.

Udarbejdelse af spørgeskema For at udarbejde det bedst mulige spørgeskema blev en projektgruppe bestående af 10 kliniske personaler og forskningsmedarbejdere udpeget. Der blev foretaget to interviews (valideringsinterview) med tidligere gruppedeltagere, henholdsvis en af de ældste og en af de yngste deltagere. Særligt fokus på den måde, hvorpå spørgsmålene er konstrueret på (konstruktionsvaliditeten) og på om spørgeskemaet indeholder de relevante emner, som projektet ønskes at undersøge (indholdsvaliditeten).

Etiske overvejelser og sårbare målgruppe Kunne vi ”forstyrre” deltagerne efter så mange år? Kunne vi tillade os at ”rippe op” i det gamle traume? Ville undersøgelsen bidrage til en retraumatisering ? Spørgeskemaet skulle stiles til såvel børn som unge! De ældste deltagere er voksne i dag, for de store børn skulle henvendelsen gå igennem forældrene! Ville forældrene acceptere eller afvise henvendelsen? Hvad kunne børnene og de unge overhoved huske? Kunne vi tillade os at spørge til deres aktuelle trivsel? Havde de været udsat for yderligere overgreb? Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling på CSO, Rigshospitalet

Spørgeskemaundersøgelsens elementer Spørgsmål om oplevelsen af gruppeforløbet Screening med traumetjekliste: Harvard Trauma Questionnaire (HTQ)part IV modificeret af Ask Elklit til 18 spørgsmål baseret på DSM IV kriterierne for PTSD – diagnosen. Spørgsmål til aktuel trivsel inspireret af Scott Millers: Child Outcome Rating Scale (CORS) Aktuelle sociodemografiske data (boforhold, arbejde og uddannelse) Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling, CSO, Rigshospitalet

Resultat af spørgeskemaundersøgelsen Vi fik svar fra 30 gruppedeltagere. Omkring halvdelen af alle de forespurgte. 11 besvarelser fra deltagere i den åbne gruppe. 19 besvarelser fra piger fra de lukkede grupper. Pigerne fra den åbne gruppe er i dag i 20´erne. Alle pigerne fra de lukkede grupper er yngre. Nogle forældre ville ikke involvere deres børn. Flere unge hilste undersøgelsen velkommen. Syntes, at det var på tide, vi spurgte. Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling, CSO, Rigshospitalet

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 1. Hvad synes du om antallet af møder? Lige tilpas: 73 % (22) For få: 13 % (4) For mange: 3 % (1) Ved ikke: 10 % (3) 2. Hvad synes du om længden af møder? Lige tilpas: 73 % (22) For korte: 10 % (3) For lange (7 % (2) Ved ikke: 10 % (3) 3. Hvad synes du om antal deltagere? Lige tilpas: 70 % (21) For mange: 20 % (6) For få: 3 % (1) Ved ikke: 7 % (2) Forskel på svar fra åben og lukkede grupper: 1/4 af de, der har deltaget i de lukkede grupper, svarer at der var for mange deltagere i gruppen Der var lukkede grupper med deltagere og stabilt fremmøde. Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling, CSO, Rigshospitalet

Hvordan oplevede du samværet med de andre gruppedeltagere? A. Jeg følte mig tryg: 14 i høj grad, 14 i nogen grad og 2 i ringe grad B. Jeg følte mig hørt: 17 i høj grad, 10 i nogen grad og 3 i ringe grad C. Jeg følte mig forstået: 18 i høj grad, 11 i nogen grad og 1 ved ikke D. Det de andre snakkede om var relevant for mig: 15 i høj grad, 10 i nogen grad, 4 i ringe grad og 1 ved ikke E. Jeg oplevede mig som en del af gruppen: 17 i høj grad, 6 i nogen grad, 6 i ringe grad og 1 ved ikke Åben gruppe vurderer samværet mest positivt Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandlingen, CSO, Rigshospitalet

Hvordan oplevede du behandlerne? Psykologerne skabte tryghed: 20 i høj grad, 9 i nogen grad, og 1 i ringe grad Jeg følte mig hørt: 21 i høj grad, 8 i nogen grad og 1 i ringe grad Måden at arbejde på passede til mig: 18 i høj, grad 7 i nogen grad og 5 i ringe grad Jeg følte mig forstået: 18 i høj grad, 9 i nogen grad, 1 i ringe grad og 2 ved ikke Det vi lavede og talte om var relevant: 21 i høj grad, 6 i nogen grad og 3 i ringe grad Psykologerne virkede forberedte fra gang til gang 23 i høj grad, 4 i nogen grad og 3 i ringe grad

Aktiviteter i de lukkede grupper Stamtræ/genogram – Identitet, relationer, tilknytning og beskyttelse Før, under og efter tegneøvelser - Identifikation af følelser Formidlingsøvelser: Narrativer om: Hvem eller hvordan er jeg? – Selvopfattelse/fremtræden Feedbackrunder: Hvad er jeg god til fx i gruppen? - Personlighed og udvikling Øvelser og reguleringsformer i relation til angst, mareridt og flashback Runder om modstand og angst - Skyld og skam Aktiviteter med krop og bevægelse - Integritet og grænsesætning Breve, der skrives, men ikke sendes - Relation til krænkeren Drømmerejser og fremtidsbilleder - Håb for fremtiden

Hvad har været brugbart ved behandlingen? Øvelser og opgaver: 37 % ja, 13 % nej, ved ikke *) Siden sidst runden: 30 % ja, 20 % nej, ved ikke *) Oplæg fra psykologerne: 33 % ja, 20 % nej *) At høre de andres fortælling: 87 % ja, 7 % nej Mødet med de andre deltagere: 90 % ja, 7 % nej At få sat ord på overgrebet: 63 % ja, 13 % nej *) Det sociale samvær i pauserne: 43 % ja, 27 % nej *) Her er mange ”ved ikke – svar” især fra den åbne gruppe, fordi den psykodynamiske behandlingsmetode ikke bruger disse indslag. *) Der var større varsomhed i de lukkede grupper for at undgå traumatisering af resten af gruppedeltagerne – variation i overgreb stor.

Behov for psykologhjælp senere i livet I hvor høj grad har gruppe været en hjælp for dig? I høj grad: 14, I nogen grad 13 og I ringe grad: 3 (åben/lukket ens svar) Har du været udsat for andre seksuelle overgreb eller seksuel grænseoverskridelse efter du endte gruppeforløbet? 5 svarer ja (heraf 4 fra den åbne gruppe) og 25 svarer nej Har du efterfølgende modtaget psykologhjælp for andet end det seksuelle overgreb? 17 har (73 % fra åben gruppe og 47 % fra de lukkede grupper) og 13 svarer nej Synes du, du fortsat har brug for psykologhjælp i forhold til det seksuelle overgreb? 19 svarer nej, 4 ja (1 fra den åbne og 3 fra de lukkede) og 7 ved ikke Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandlingen, CSO, Rigshospitalet

Hvor mange har fortsat PTSD symptomer? Over 1/3 af pigerne har fortsat PTSD symptomer 19 (63.3 %) har ikke diagnosen PTSD 11 (36.6 %) kan få stillet diagnosen PTDS Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling, CSO, Rigshospitalet

Harvard Trauma Questionnaire (HTQ) 1. Tilbagevendende tanker eller erindringer om overgrebet 2. Føler i glimt, at det er lige som om noget fra overgrebet gentager sig 3. Gentagne mareridt om overgrebet 4. Føler mig uengageret eller isoleret fra mennesker 5. Ude af stand til at vise følelser 6. Bliver nemt forskrækket 7. Svært ved at koncentrere mig 8. Besvær med at falde i søvn 9. Følelsen af at være på vagt 10. Føler mig let irriteret og har let ved at blive vred 11. Undgår aktiviteter, som minder som minder om overgrebet 12. Ude af stand til at huske dele af overgrebet 13. Mindre interesse i dagligdags aktiviteter 14. Føler jeg ikke har nogen fremtid 15. Undgår tanker eller følelser forbundet med overgrebet 16. Pludselige følelsesladede reaktioner, når jeg bliver mindet om overgrebet 17. Pludselige fysiske reaktioner, når jeg bliver mindet om overgrebet 18. Besvær med at udføre arbejde eller dagligdags gøremål

Hvordan vurderer pigerne trivslen i dag? For at stille diagnosen PTSD er der også krav om, at der scores højt på et funktionskriterium. Meget få af pigerne synes at have besvær med dagligdags gøremål, kun få har mindre interesse for dagligdags aktiviteter og de fleste oplever at have en fremtid. Omkring 50 % scorer 7, 8 eller 9 på en skala fra 1 – 9, når de svarer på trivslen aktuelt i forhold til sig og livet samt familie, venner og nære relationer. Over ½ er i gang med en gymnasial uddannelse Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling, CSO, Rigshospitalet

Foreløbige konklusioner Helt overskyggende fremhæver gruppedeltagerne det brugbare i at mødes med andre piger i samme situation, spejlingen og bevidningen. Over en 1/3 har fortsat traumesymptomer, hvilket understreger alvoren i de mén overgrebene giver. Traumesymptomerne handler om at være mere på vagt og om følelsesmæssige reaktioner ved minde om overgrebet, hvilket resulterer i undgåelse. Alligevel vurderer over halvdelen den aktuelle trivsel i den gode ende af rating skalaen og mange er i uddannelse eller arbejde. Studie om effekt og kvalitet i gruppebehandling, CSO, Rigshospitalet

Tusind tak for opmærksomheden Psykolog Pia RathjeStudie om effekt og kvalitet i gruppebehandlingen, CSO, Rigshospitalet