FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM : ° Partnervold – omfang ° Kort om forskellige former for partnervold ° Voldsudøverens.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
•Hvad kan man gøre for at stoppe volden i parforhold?
Advertisements

Psykisk arbejdsmiljø.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Parforhold; kommunikation og seksualitet
Oplæg til arbejdsgruppe vedr
Velkommen til 3 ugers kursus
EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
Rehabiliteringscenter for etniske kvinder i Danmark  Etableret som 4 årigt forsøgsprojekt i 2004  Finansieret af SATS puljen- statsmidler  Evalueret.
Projektleder: Klavs Serup Rasmussen Oplæg ved Kirsten Elise Hove
9. Laboratoriedag - eftermiddag. Fortsat udvikling ”At holde Gejsten Oppe”
Vold mod mænd - I hjemmet
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Workshop almene boligdage
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Psykoedukation til unge i OPUS
Håndtering af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap
Konflikter på nettet. Og hvordan du løser dem.
DES årskonference 2013 Regeringens evalueringspolitiske program og de store velfærdsområder.
Bekæmpelse af vold mod kvinder – Den nationale indsats
Integration på arbejdsmarkedet 19. juni 2008
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Konsensusprocessen.
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Misbrugende sundhedspersoner Addiktiv Sygepleje Landskursus 2012
Forskellige former for magt
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Rusmiddelnøgleperson- uddannelse transparenter Trin 2.
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Vejlederens kommunikation
Børn og unges sociale liv online Og hvilken rolle spiller læreren?
Børn og unges sociale liv online Hvilken rolle spiller forældrene?
Børn og unges sociale liv online
17. november 2009LOKK1 Kvinder på krisecentre Sekretariatsleder Lene Johannesson.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Konsensusprocessen.
Alkohol- og rusmiddelspolitik for Roskilde Kommune HR & Organisation.
Kærestevold ’Vold er ikke løsningen’, Nuuk 26. November, Nina Schütt.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
NQMV 2006 LOKK  LOKKs børnestatistik 2005 En undersøgelse om 1681 voldsramte børn på danske krisecentre.
Velkommen til SSP-aften om unge, alkohol og festmiljø i Allerød.
Vold i familien Nuuk 11.okt Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte, København Konsulent Sissel Lea Nielsen Tlf: + 45.
KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen Model U-turn Konference den 27. april 2015 Unge & Rusmidler –
PiSiu – Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd NFBO konference, aug Torben Weyhe – Medlem af PiSiu Christina Mølholm - sekretariatsmedarbejder.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
 Historie / erfaring.  Miljø terapi  Arbejde i grupper.  Gruppedynamiker.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
SSP Køge 1 Aftens program Intro om SSP, samt formålet med i aften Opdeling i grupper (dilemmakort) ej være sammen med egen familie) Find 3 ting, som gruppen.
Grønland 2009Vold er ikke løsningen1 Hvorfor går hun ikke bare Sekretariatsleder Lene Johannesson.
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
Introduktion til arbejdet med vold i familien, kærestevold og grænser Tør du tale om det?
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Program Velkommen Siden sidst Fagligt oplæg om behandling:
Antal besvarelser: 52.
Personlig stof- og alkoholpolitik
Børnebakkens Indsatser
Mere MOST - mindre fravær
MEDvirk NU - en digital tjekliste til at nå i mål med arbejdsmiljøet
Dialog mod Vold som business-case
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Flere gode år på arbejdsmarkedet
Sæt dit aftryk Undersøgelse
Bevidstgørelser og bekæmpelse af diskrimination
Fra anledning til udvikling
Præsentationens transcript:

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM : ° Partnervold – omfang ° Kort om forskellige former for partnervold ° Voldsudøverens profil ° Oplæg – Velkommen til Flemming Froider ° DISKUSSION med deltagelse af oplægsholder og med udgangspunkt i diskussionsspørgsmål ° Arbejde med materiale ° Opsamling og afrunding: formulering af ideer, viden, handlemuligheder og målsætninger for fremtidigt arbejde med emnet på arbejdspladsen

Partnervold - omfang Ca kvinder lever i et voldeligt parforhold og ca børn udsættes for vold om året (Kilder: Mænds vold mod kvinder, rapport 2007 og Ud af familiens vold, rapport 2011) Det betyder, at der minimum er partnervoldsudøvere – og det er kun medtalt vold i heteroseksuelle parforhold Vold findes i alle samfundslag – så det gør voldsudøvere også. Voldsudøveren kan altså være din kollega.

Hvad er partnervold? Der findes flere forskellige former: ° Psykisk, fysisk, seksuel, materiel og økonomisk vold ° Dvs. partnervold dækker over såvel meget grov vold, som mildere former for vold, og kan både være synlig og usynlig, direkte og indirekte. (kilde: Chris Poole,

Uddybning af voldsformerne Fysisk vold – er når man bliver slået, banket, skubbet, smidt med eller udsat for vold med våben eller andre genstande af ens partner Psykisk vold – er når man selv eller ens børn bliver truet med vold, råbt ad, konstant kritiseret, kontrolleret, nedgjort eller isoleret fra andre mennesker Seksuel tvang – er når man bliver tvunget til sex eller til at deltage i seksuelle handlinger man ikke har lyst til Materiel vold – er når ens ejendele bliver ødelagt eller der trues med at ødelægge dem Økonomisk vold - er når man mister muligheden for at bruge eller disponere over sine egne økonomiske midler, at have penge til mad m.m. (Kilde: Chris Poole,

Den mandlige voldsudøver - profil? ° Mandlige voldsudøvere er yngre end den generelle mandlige befolkning ° 2/3 af partnervoldsudøvere er år mod 1/3 af den samlede mandlige befolkning ° En langt større del af de årige voldsudøvere er udenfor arbejdsmarkedet (60%) mod 20% af den samlede befolkning ° Voldsudøvere har markant lavere uddannelse end mænd generelt ° Halvt så mange er gift sammenlignet med alle mænd i Danmark ° En større andel er indvandrere, 20% mod 6% af alle mænd i Danmark ° Manderådgivningen i Ringkøbing rapporterer, at kun 1 ud af 6 behandlede er faldet tilbage i vold 6 måneder efter afsluttet behandlingsforløb - Det tyder på at behandling virker (kilde: Mænds vold mod kvinder, 2007)

... Oplæg v. Flemming Froider

Diskussionsspørgsmål 1 og arbejde med materiale ° Hvordan håndtere, hvis du ved, at en kollega er voldelig over for hustru/børn/andre (eks. ofte har blå mærker efter weekendens byture) ° Hvordan håndtere, hvis du har mistanke om, at din kollega måske er voldelig overfor sin familie – kæreste, kone, børn? ° Hvordan tage snakken om vold op på arbejdspladsen? Hvordan bryde tabuet? - arbejde ud fra materiale om hvordan man tager fat på andre tabuiserede problematikker (materiale: Værktøjskasseudgivelsen) ° Hvad kan du/arbejdspladsen gøre for at hjælpe din voldsudøvende kollega? - TÆNK KONKRET

Mulige redskaber / handlemuligheder? ° Åbenhed – spørg dig frem (eks. om kollegaen har temperamentsproblemer, ofte store konflikter med partneren/familien og hvordan de løser dem?)? ° Rummelighed – ikke dømme, men sig, at han kan få hjælp til at styre sit temperament og løse konflikter på en måde, så ingen kommer til skade/bliver bange osv.? ° Tag initiativ til at finde behandlingsmuligheder i omegnen og giv ham foldere, telefonnumre osv.? ° Følg op på jeres samtaler – italesættelse af volden hjælper ofrene – måske hjælper det også udøverne? Omformede kerneredskaber fra udgivelse om voldsramte kvinder på Arbejdspladsen, kilde: pjecen Vold har mange Ansigter, LO og Dannerhuset, 2007

Redskaber fra udgivelse om alkoholmisbrug Sæt et mål for samtalen med din kollega Mål kan være 1. at sætte fokus på konsekvenserne af misbrug (eks. dårligere arbejdsindsats, tab af tillid, helbredsproblemer m.v.) 2. at tilbyde hjælp Forbered dig på samtalen 1. sæt dig ind i konsekvenserne af misbrug så du ved hvad du snakker om 2. vid hvor din kollega kan få hjælp Ved samtalen 1. vær konkret, for du vil møde forsvarsmekanismer og benægtelser 2. overvej om der skal være flere tilstede end blot dig og kollegaen? Kan ovenstående være brugbart ved samtale med kollega om vold? Kilde: Alkoholpolitik og Alkoholproblemer på Arbejdspladsen, Sundhedsstyrelsen, 2008

Diskussionsspørgsmål 2 Hvilke muligheder har man som TR / fagforening / arbejdsplads for at holde kontakt med kollegaer, som sendes ud på opgaver og som arbejder meget alene? Hvordan have øje for deres trivsel? - Det er et bredere spørgsmål end blot at handle om vold. Det angår almen trivsel og f.eks. også misbrugsproblemer (alkohol, narkotika, ludomani), mobning osv.

Opsamling … Og formulering af ideer, viden, handlemuligheder, målsætninger for dit fremtidigt arbejde med temaet.

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Tak for i dag!