Skole og Skoling- konference 9.februar 2016 Skolefravær Årsager og indsatser Johanne Jeppesen Lomholt Adjunkt, Aarhus Universitet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Emotionel og adfærdsmæssig funktion hos børn af forældre med kræft
Advertisements

Skoleforhold og Læring. Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel.
KØBENHAVNS KOMMUNE Forvaltning Afdeling / kontor 17. september 2016 Forældre- og elevarrangement tirsdag 23. februar 2016.
Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven.
VERSITET LOUISE BØTTCHER, LEKTOR I NEUROPSYKOLOGI, AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET OKTOBER 2015 UNI DE MINDRE SYNLIGE OG DE VIRKELIG USYNLIGE SIDER.
Erik Christiansen, Klinik for Selvmordstruede, Årsmøde 2008 Selvmordsforsøg blandt børn og unge Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen Klinik for selvmordstruede.
Helhedsorienteret indsats Møde i økonomiudvalget 8. februar 2016.
Socialtilsyn Midt SL februar Socialtilsyn Midt – hvorfor er vi her? Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark! Vi garanterer, at der.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten, Alkoholkoordinator Alkoholbehandlingen, Kolding Kommunes Misbrugscenter, Elvej 2a, 6000 Kolding
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
HANDLING OG PLAN1 Kvalitetssystem – indsatser og selvevaluering Krav – ideer fra sidst: Kvalitetssystem udvikles i samarbejde mellem skoler og SIIP Systemet.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
Klar til 10. Klasse! Præsentation. Plan for indskolingen Indmeldt Forældre/elev/skole-møde I DAG! Indslusningssamtaler Brev om endelige valg – 1. juni.
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb.
Forældreinfomødet mandag Skovvejens Skole Velkomst v/ distriktsskoleleder Gitte Graatang Aftenens emner: En fusioneret skole – første.
Børns Beredskab mod vold og overgreb Kuno Sørensen | Psykolog Gitte Jakobsen | Socialrådgiver, cand.scient.soc. Stærke sammen i resiliente læringsmiljøer.
Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research UNGES SÅRBARHED, TANKER OM SELVSKADE OG SELVSKADENDE ADFÆRD Kolding 13. oktober 2011.
Folkeskolereformen en god skole skal gøres endnu bedre Velkommen til et nyt spændende skoleår på Vibenshus Skole Forældreinformation om FSR – lærernes.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
10. klasse og 10. klassecentre resultater fra forskningen
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Persondata – kortlægning af skolens behandling
Samarbejde for trivsel i skolen i Danmark
Forældres oplevelse af tidlig udslusning Anne Boier Sørensen, Adjunkt, Cand. Cur., Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, VIA Program for Patientologi Internationale.
Elever løser opgaver i fællesskab og er sammen om en aktivitet
Hvad er et forældrepålæg
Hvor gør du af din bekymring for dit barns skolegang?
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Ekstern resultatopsamling i 2013 af Deloitte
Find trafikpolitikken her: (skriv URL)
- for samarbejdspartnere
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Alle rettigheder forbeholdes
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Skolernes kvalitetsrapport
Målet med at give nogle elever en transitmentor
- en spændende kundskabs- og teknologikonkurrence for børn og unge
Robusthed på Lillebæltskolen
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
”Hvordan man kan få glæde af i engelskundervisningen”
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
Anbringelser i familiepleje – hvad ved vi om familieplejeanbragte børn og unge? Cisko konference Mie engen den 10. april 2018.
FSAIO ‘s Efterårs Fagdag 6 Oktober 2017
Inklusion i Folkeskolen
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Tendenser i forældresamarbejdet
Find trafikpolitikken her: (skriv url)
Broen til Bedre Sundhed
Børns stemmer Mikkel Balslev Afdelingsleder.
Skolebestyrelsesmøde
Dialog mod Vold som business-case
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Jonna Jepsen Specialkonsulent, underviser og forfatter
Hvordan data fra brugerundersøgelser kan præsenteres og håndteres
Alle rettigheder forbeholdes
Velkommen til Risskov Skole
Alle rettigheder forbeholdes
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
arbejdspladsvurdering (apv) februar – 13. marts 2019
Velkommen Ny Studieordning fra efteråret 2019 Kort introduktion og oversigt i forhold til studieordning Princip fordeling for kliniske undervisnings.
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Præsentation af fælles proces myndighed og Familiehus
Sundhed i Aabenraa Kommune
Præsentationens transcript:

Skole og Skoling- konference 9.februar 2016 Skolefravær Årsager og indsatser Johanne Jeppesen Lomholt Adjunkt, Aarhus Universitet

Hvorfor fokusere på skolefravær? Kritiske konsekvenser Prædiktor for frafald i skolesystemet Prædiktor for sociale, økonomiske og helbreds problemstillinger som voksen Har en indvirkning på klassekammeraternes fravær To dages fravær om måneden svarer til et års tabt undervisning i løbet af en skolegang

Prævalensen af skolefravær Gennemsnitlig fravær i 2012/2013: 11.5 skoledage/200 skoledage (5.8%) Fravær noteres i dage- ikke timer

Typer af fravær 1. Lovlig fravær a)Fravær på grund af sygdom eller andre lovlige grunde b)Fravær med tilladelse fra skolelederen (ferie) 2. Ulovlig fravær

Skolefravær Faktorer ved barnet Faktorer ved forældrene Faktorer ved familien Faktorer ved klassen Faktorer ved skolen Faktorer ved samfundet

Skolefraværsprojektets partnere Aarhus Universitet KORA Aarhus Kommune Projekt leder: Prof. Mikael Thastum, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Formålet med studiet: Hvilke risikofaktorer er der for skolefravær hos elever fra klasse med elever, forældre og lærer som informanter? FOKUS I DAG: Hvad karakteriserer elever med problematisk skolefravær

Projektets design I.Spørgeskemaundersøgelse på 5 aarhusianske folkeskoler: I.Elever II.Forældre III.Klasselærer II.Fraværsdata fra Aarhus Kommune III.Register data (er endnu ikke færdig analyseret) Undersøgelsen fandt sted i vinter/forår 2014

Spørgeskema til klasselæreren (teamet) For hver elev udfyldte de: a)Strength and difficulties questionnaire (SDQ) b)Spørgsmål om forælder-lærer samarbejde, Samt forælder involvering Om hele klassen udfyldte de: a)Trivsel i klassen b)Hvordan læreren håndterer fravær

Spørgeskema til forældrene Via intranettet var en forælder inviteret til at deltage: I.Strength and difficulties questionnaire (SDQ) II.Spørgsmål om forælder-lærer samarbejde, samt forælder involvering III.Opdragelse IV.Barnets: helbred, angst symptomer V.Årsager til fravær(school refusal assessment scale)

Elevernes besvarelse Udfyldte spørgeskemaet i klassen på IPads/bærbare Forskningsassistenter administrerede dataindsamlingen på skolen Børn i klasse udfyldte ikke skemaet

Spørgeskema til eleverne I.Trivsel (WHO-5, SDQ) II.Angst III.Trivsel i skolen (lærer, klassekammerater, venner, mobning) IV.Opdragelse V.Fritid VI.Helbred og smerter VII.Årsager til fravær(school refusal assessment scale)

ELEVER Inkluderbare klasse n= 2021 ENDELIGE ANTAL n= 1731 (86%) Alder: år ♂ = 877 (50.7%) ♀ =854 (49.3%) Ikke-deltagere -Skiftet skole -Ønskede ikke at deltage -Intet svar fra forældrene -Ikke identificerbare navne

Inkluderbare klasse n=2473 FORÆLDRENE n= 1104 (45%) LÆRERNE n= 2108(85%)

Gennemsnitlig antal fraværsdage (1% af skoledage)

Resultater Højere fravær Lavere trivsel Lavere skole-hjem samarbejde

Kun sygefravær Højere sygefravær Lavere trivsel Lavere skole-hjem samarbejde

Kun ulovligt fravær Højere ulovligt fravær Lavere trivsel Lavere skole-hjem samarbejde

Kun lovligt (andet) fravær Ingen sammenhæng. Tendens til: Højere fravær Højere forælder-lærer samarbejde Mere pro-social adfærd hos eleven

Børn med problematisk fravær Problematisk fravær kan defineres på mange måder. Vores definition: Mere end 10% skolefravær i perioden august 2013-april 2014 (164 skoledage) Vi inkluderede kun fravær kategoriseret som enten ulovligt eller pga. sygdom

Elever med problematisk fravær Ældre (12.8 år mod 11.6 år) Flere fra skilsmisse hjem (53 % mod 31%) Flere overvægtige (16% mod 4%)

Elever med problematisk fravær Lavere forældre-lærer samarbejde, samt deltagelse Flere med kontakt til PPR (36% mod 11%) Lavere fagligt niveau Flere I specialklasse (23% mod 6%)

Elever med problematisk fravær Lavere trivsel på WHO-5 Flere med emotionelle problemer eller problematisk adfærd Flere med kronisk sygdom (45% mod 22 %) og smerter Højere score på social fobi (forælder- rapporteret)

Opsamling Sammenhæng mellem fravær og barnets trivsel Forskellige informanter -> forskellige resultater Der er forskel på fravær. Forskellige sammenhænge alt efter kategori. Obs. På sygdomsfravær og ulovligt fravær Børn med problematisk fravær er en sårbar gruppe.

Understøtter resultaterne ikke bare, hvad vi ved? Undersøgt på baggrund af en stor gruppe af danske elever i folkeskolen Flere informanter og registerdata Gode fraværsdata Resultaterne kan bruges til at rette interventioner mod de rette børn

Indsatser overfor fravær Undervisningsministeriet stod i 2011/2012 bag kampagnen 'Det er bedst, når alle er her'.

Eksampler på indsatser I Danmark SMS ved fravær Mobile vækkeure (morgenvækning eller transport) Familieklasser/familieskolen Visuelle udtryk, for at vise eleverne, at de er ved at komme for sent Socialrådgivere på skolen AKT-teamet (fraværstanter) Systematisk gennemgang af fraværsmønster Projekt wake-up call (København) Projekt Skulk (Aarhus)

Indsatser internationalt Stor diversitet i studier af indsatser overfor fravær Få studier udført ved lodtrækning og kontrolgrupper Få studier udenfor USA Studierne har været fokuseret på en selekteret gruppe eks. børn med skolevægring eller “pjækkeri”

Nyt projekt: Back2School Aarhus Universitet og Aarhus Kommune Ledet af Prof. Mikael Thastum, Psykologisk Institut, AU Støttet af:

Skole og Skoling- konference 9.februar 2016

Skole og Skoling- konference 9.februar 2016 Skolefravær Årsager og indsatser Johanne Jeppesen Lomholt Adjunkt, Aarhus Universitet