Robusthed på Lillebæltskolen

Præsentationer af emnet: "Robusthed på Lillebæltskolen"— Præsentationens transcript:

1 Robusthed på Lillebæltskolen
Morten Bonde Skoleleder

2 Lillebæltskolen Almindelig folkeskole med 500 elever Ressourcecenter
- AKT - Inklusion - Faglig støtte Tak fordi jeg måtte komme og fortælle lidt om hvordan vi har taget robusthedsprogrammet til os. Før jeg kommer ind på det mere konkrete arbejde og kommer med et par eksempler fra vores hverdag, vil jeg kort komme ind på konteksten for hvor jeg kommer fra og hvordan vi som skole er bygget op Lillebæltskolen er en ganske almindelig folkeskole i et ganske almindeligt parcelhuskvarter. Vi har 2 spor fra 0-9 kl. undtagen en enkelt årgang, hvor vi har 3 spor. 20 % af vores elever kommer fra andre skoledistrikter og vi er en forholdsvis populær skole. Vi scorer højt i trivselsundersøgelserne og der er en god trivsel både blandt elever og personale. Dermed ikke sagt, at vi ikke har elever med udfordringer. Ligesom på alle andre skoler er der elever der kan have svært ved at finde deres plads i fællesskabet eller have svært ved at komme i skole. Vi har også elever der kæmper med personlig, sociale eller faglige udfordringer. Vi oplever absolut også elever hvor forældrene har store krav og forventninger til deres børn. Det påvirker dem naturligvis. På skolen har vi et ressourcecenter som tager sig af alt vores AKT og inklusionsarbejde på skolen. Vi har 3 lærer og 3 pædagoger tilknyttet ressourcecenteret- Pædagogerne er fuldtid i ressourcecenteret mens lærerne blot har nogle timer. Derudover har vi et støttecenter som tager sig af den faglige støtte.

3 Implementering Introduktion til personale Introduktion til forældre
Ressourcecenter Inddragelse af AKT- og inklusionsmedarbejdere Implementerings-processen For lige at give jer et lille indblik i hvorfor vi begyndte at benytte os af robusthedsprogrammet bliver jeg nød til lige at gå et skridt tilbage. Tilbage i skoleåret oplevede vi en stigning af elever der på den ene eller anden måde havde ondt i livet. Det kom sig til udtryk ved lavt selvværd, manglende tro på sig selv, manglende selvtillid, øget fravær. Generelt elever der havde sværere og sværere ved at klare dagens små udfordringer. Det var hovedsageligt vores elever fra 4 klasse og opefter, hvor vi oplevede disse udfordringer. Vi havde drøftet meget i vores ressourcecenter hvordan vi skulle forholde os til problemstillingen, så det ikke altid var brandslukning, men at vi i stedet kunne begynde at lave en mere forebyggende indsats. Vi følte at vi stod med en udfordring, som vi var nød til at tage meget seriøs og som vi var nød til at gøre noget ved., hvis vi skulle kunne hjælpe vores elever i den rigtige retning. På samme tidspunkt blev vi kontaktet af Poul Bak som introducerede os til programmet. Med vores nyerhvervede kendskab til programmet lagde vi sammen med Poul bak en slagplan for, hvordan vi kunne få det bredt ud i en større sammenhæng på hele skolen. Vi introducerede først og fremmest programmet til det samlede personalet – for at give dem et kendskab til hvad og hvordan programmet kan bruges i deres daglige omgang med eleverne – sidegevinsten blev at enkelte af medarbejderne brugte det i forhold til deres eget arbejdsliv. Vi ville gerne skabe et fælles sprog omkring vores arbejde med eleverne og at hele medarbejdergruppen og ikke blot ressourcecenteret blev inddraget, har været med til at forankre programmet i hele organisationen. Det har været meget vigtigt i forhold til den samlede indsats på skolen. Herefter blev forældrene inviteret ind til en introduktionsaften, henholdsvis for indskolingseleverne og for udskolingseleverne. Dette med henblik på at få introduceret programmet til så mange forældre som muligt, samt at give dem mulighed for at få kendskab til nogle af de metoder vi benytter os af på skolen for at kunne hjælpe de enkelte elever med deres udfordringer, så de bliver mere robuste som muligt og klar til livets udfordringer. For os har det hele tiden været vigtig at forældrene er involveret i processen. At gøre eleverne robuste er ikke noget vi som skole kan gøre alene. Det er et samarbejde mellem skole og hjem. Ressourcecenteret Vores AKT og inklusionsmedarbejdere fik en lidt mere grundig introduktion og gik sammen med Poul Bak dybere ned i materialet, da vi forudså at det var dem der ville komme til at arbejde mest intenst med programmet. I vores ressourcecenteret begyndte vi at arbejde mere målrettet. I dag afholder vi ressourcecentermøder med deltagelse af inklusionsmedarbejderne og ledelsen ca. hver 3 uge, hvor programmet er blevet en fast del af mødet at vi sparrer og videndeler i forhold til de forskellige indsatser der er i gang. Her bliver det ligeledes taget op, når der er nogle af medarbejderne, der har haft forløb med enkelte elever, grupper eller klasser, hvor dele af robusthedsprogrammet har været inddraget. Nu er det blevet en naturlig del af skolens hverdag.

4 Robusthed i dagligdagen
Fokuserede forløb i forhold til enkelt elever Fokuserede forløb i forhold til grupper Fokuserede forløb i forhold til klasser Som jeg lige har nævnt er det blevet en naturlig del af vores samlede inklusionsindsats i forhold til nogle af de elever der er udfordret. Vi inddrager programmet på flere forskellige niveauer og kører således fokuserede og intensive forløb i forhold til enkelt både elever, mindre grupper eller klasser. Inden vi sætter et forløb i gang sparrer vi lige i inklusionsteamet om der er nogle af værktøjerne fra programmet vi kan inddrage og som giver mening i forhold til den enkelte indsats. Det er selvfølgelig alt afhængig af den enkelte indsats hvilke redskaber der inddrages, men for os har en af styrkerne ved programmet været, at det er så let tilgængelig og at det nemt kan tilpasses den enkelte indsats. Vi har for eksempel en pædagog som fast kører et forløb på 2. årgang med alle eleverne omkring tankernes hus og historien om tankernes tog. Hun bruger dels historierne fra robusthedsprogrammet, men har derudover sammensat et forløb, hvor hun inddrager eleverne meget i udarbejdelse af de materialerne de bruger med henblik på at visualisere tankerne og det ”tog” de arbejder ud fra. Eleverne er vilde med det og det har været med stor succes og for eleverne er det nu blevet naturlig del af deres skoledag. Og når der er en af kammeraterne der er negativ eller kommer i konflikt, at sige til hinanden: ”Du skal måske skifte tanketog”.

5 Robusthed i dagligdagen
Overgangen fra børnehaven til skole Forældresamarbejde Skolemøder/Tværfaglige møder Nogle af de andre måder vi inddrager programmet på i dagligdagen er blandt andet igennem vores samarbejde med nogle af de børnehaver der afleverer børn til skolen. Vi oplever ofte at der er mange elever der er udfordret når de kommer fra de små enheder i børnehaven til det noget større fællesskab i skolen med 26 elever i en klasse. Nye rammer og helt nye ting de skal forholde sig til. Derfor er vi så småt begyndt at introducere og gøre vores samarbejdsbørnehaver bevidste omkring programmet, så vi kan skabe en bedre overgang og i fællesskab være med til at gøre børnene mere robuste inden de kommer i skolen. Det er en udfordring for nogle forældre at skulle aflevere deres barn i skolen og give endnu mere slip end da de afleverede i børnehaven. Derfor introducerer vi også programmet for alle vores nye forældre på det første forældremøde i 0.kl. Det har som sagt været vigtigt at jo flere der arbejder ud fra samme kontekst og samme sprog, jo nemmere er det at arbejde med det enkelte barn. Ofte hører vi efterfølgende fra forældrene at der er nogle af dem, der har taget nogle af redskaberne med sig hjem og brugt dem hjemme i forbindelse med opdragelsen eller bare den generelle omsorg for deres eget barn. Derudover har vi robusthedsprogrammet fast med på et forældremøde på 4. årg, hvor vi ridser indholdet og mulighederne i programmet op for forældre. Det er altid godt med en genopfriskning af hvad der ligger i programmet, og hvordan de kan bruge det hjemme. På en skole med 500 elever kan vi ikke undgå, at der er elever og familier der er udfordret på den ene eller anden måde. Derfor afholder vi selvfølgelig også skolemøder og tværfaglige møder for at kunne hjælpe elever og familier bedst muligt. Også her er vores opmærksomhed indimellem rettet på nogle af de redskaber programmet har. Eksempel: For godt og vel et års tid siden oplevede vi en pige i 3. klasse fra en ressourcestærk familie, der stort set fra den ene dag til den andet fik skolevægring. Hun ville ikke i skole og sad hjemme og græd. Hun var vellidt i klassen, havde mange venner. Fagligt var hun godt med og der var således ikke noget der kunne pege på, hvad der pludselig havde udløst skolevægringen. Forældrene var pressede og brugte meget tid på at følge pigen i skole og sidde på skolen sammen med hende for at hun blot kunne være på skolen i få timer. Det var med andre ord en nedslidt familie. Ved det første møde mellem familien og skolen umiddelbart efter hun mere eller mindre var gået i baglås i forhold til skolen, besluttede vi os for at gå i gang med en hurtig massiv indsats omkring pigen. Vi introducerede forældrene til robusthedsprogrammet og blev enige om at både forældre og skole omkring skulle arbejde ud fra de redskaber, der er i robusthedsprogrammet. Vi lagde en plan for, hvad der skulle tages med og i et tæt samarbejde er det nu efter næsten 1½ år lykkedes os at få pigen tilbage på skolen fuld tid og hun løber glad rundt på gangene sammen med kammeraterne. Det er lidt en solstrålehistorie men lidt et typisk eksempel på, at vi ofte oplever, at når alle parter omkring den enkelte elev har kendskab til programmet og benytter sig af det, så når vi rigtig langt. Der er selvfølgelig også andre ting der spiller ind, men det er en del af den samlede indsats.

6 Når jeg i starten af oplægget kan sige at vi er en skole med god trivsel, tror jeg at det bl.a. skyldes vores brug af robusthedsprogrammet. Både elever, forældre og personalets bevidsthed om nogle af de redskaber der følger med programmet er med til at understøtte det trivselsarbejde vi ellers laver på skolen. Vi tror ligeledes at brugen af programmet også kan være med til at reducere antallet af konflikter blandt børnene. Statistisk set tænker vi at det vil være svært at måle, hvor mange af vores elever og i hvilken udstrækning robusthedsprogrammet, har været medvirkende til at hjælpe med at gøre vores eleverne mere robuste. Men som en del af den samlede indsats er det for os et godt redskab at tage udgangspunkt i. For os har succesraten været, at vi kan mærke at programmet sammen med mange af de andre tiltag vi gør skaber nogle rammer og giver elever, medarbejdere og forældre nogle redskaber, som de kan bruge fremadrettet. Der skal ikke være nogen tvivl om at det på vores skole opleves som meningsfuldt at benytte programmet både for elever og personale, samt for de forældre der tager det til sig. Jeg vil gerne slutte af med at sige tak til Poul Bak og hele holdet bag robusthed.dk for havde det ikke været for dem, havde jeg ikke kunne stå her i dag og fortælle om hvordan det er lykkedes for os at hjælpe både elever og forældre med nogle af de udfordringer der dukker op i løbet af livet. Trivsel for alle