Selvforståelse Jesper Lau Guldager og Steffan Fausing

Præsentation  Steffan Fausing, Pædagog  Arbejder som fagkoordinator på Tørring Beskæftigelse og Uddannelse under SAU  Har arbejdet med selvforståelse sammen med mennesker med autisme i 5 år

Selvforståelseskursus Hvorfor Selvforståelseskursus?  Konkret ønske fra borgene på TBU  Mennesker med autisme har andre forudsætninger

Selvforståelseskursus Formål:  Skabe udvikling  Livskvalitet

 Personlig profil

Selvforståelseskursus Metode:  Kurset står på 3 grundpiller: - Konkret viden - Ressourcer - Motivation  Kurset er en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, gruppesamtaler, praktiske øvelser og socialt samvær med mulighed for relationsdannelse.

Selvforståelseskursus

Overordnet emne Autismeviden Undervisning om Theory og Mind Opgave Pause Undervisning om Central sammenhæng Opgave Pause Undervisning om Eksekutive funktioner Opgave Frokost Undervisning om Sensorisk bearbejdning Opgave Evaluering og afrunding af dagen

Selvforståelseskursus Intro + Hvem er jeg? Viden om autisme Hvad kan jeg gøre

Intro til kurset  Afklaring af forventninger til kurset

Evner Miljø Egenskaber KulturTid Selvtillid Selvværd Arv MIG Personlighedsblomsten

Autismeviden

Handle/trænings delen  Kropssprog, følelser, mimik og gestik  Kognitive samtale  Stresshåndtering  Social færdighedstræning

 Personlig profil

Udvikling og træningsplan: M B Gudenåkollegiets Selvforståelseskursus Marts 2015 – Maj 2015

Fokuspunkter for M: M har 2 fokuspunkter han skal arbejde videre med over længere tid efter Selvforståelseskursus.  1. Arbejde med stresshåndtering M er pga. sin autisme særligt disponeret for stress. Stresshåndteringen handler om de identificerede stressorer hos M og hvordan de evt. kan fjernes ellers kompenseres for.  2. Arbejde med socialfærdighedstræning Der er en sammenhæng mellem de sociale færdigheder M har brug for at træne og M tendens til et for højt stressniveau. Det drejer sig konkret om at arbejde med de 2 færdigheder; at sige fra og bede om hjælp.

Stresshåndtering:  Mål: Nedbringe Ms stressniveau  Metode: M kan ofte godt se sine egne advarselstegn på at hans stressniveau er for højt, men formår ikke at handle på dette. Derfor skal der arbejdes struktureret sammen med et professionelt personale omkring træningen af netop dette. M og personalet udvælger derfor i samarbejde en af de identificerede stressorer. Gennem samtale mellem personale og M vurderes der på hvordan der kan arbejdes med denne ene stressorer og om det er noget der kan fjernes eller om det er noget der skal kompenseres for ved hjælp af fx fysiske ændringer, omstrukturering af tanker, øget struktur eller tillæring af nye strategier. Personalet laver derefter et udkast til en måltrappe, som præsenteres for M. Personalet og M skal være enige om måltrappens indhold. Derefter udarbejdes GAS-skema til det første trin på måltrappen. Når måltrappen og GAS-skema er færdig aftales starttidspunkt og tid for første evaluering.

Stressorer Grundlæggende stress:  Søvnproblemer  Økonomi  Seksuelle frustrationer  Naboer  Rod i lejligheden – giver rod i hovedet  Når folk ikke forstår mig  Uoverskuelige (arbejds)opgaver  Ensomhed

Stressorer Situationsbestemt stress:  Larm  Fysiske ubehageligheder: hovedpine, forkølelse osv.  Pludselige forandringer  Arbejdsopgaver jeg ikke kan lide  Når folk siger noget jeg ikke forstår  Vejret  Uretfærdigheder og skuffelser  At skulle gå i bad  Ferier og højtider  Transport

Ms advarselstegn Tegn på at M er for højt i sit stressniveau og at der skal gøres noget anderledes for at sænke det igen.  Jeg skærmer mig  Jeg bliver mere træt  Jeg føler mig doven/mangler energi  Jeg stikker af/undgår ting  Jeg bruger mere tid på mine interesser  Jeg bliver mere aggressiv  Jeg føler mig utryg  Jeg får flere bekymringer  Jeg bliver irritabel  Jeg får flere negative tanker/tankemylder (pessimistisk)  Jeg føler mig ked af det

M´s advarselstegn Tab af konkrete færdigheder som er tegn på at M´s stressniveau er for højt  Hygiejne  Orden  Sprog (mister ord)  Nærvær  Hukommelsessvigt  Sociale færdigheder  Hverdagsfærdigheder

M´s kaostegn Akutte:  Angst-panikanfald  Forvirring/desorientering  Rod i dag og nat Langvarige:  Depression  Tankeforstyrrelser  Virkelighedsflugt

Arbejde med socialfærdighedstræning:  Mål: Træne at sige fra og bede om hjælp  Metode: M har 2 vigtige sociale færdigheder der skal trænes for at han kan arbejde med at få et lavere stress niveau og derved en højere trivsel i sin hverdag. Færdighederne kan med fordel trænes på TBUs metalværksted, hvor M oplever at hans stressniveau er lavest. M kan fx arbejde med at bede om hjælp til konkrete arbejdsopgaver, samt at sige fra overfor socialt samvær som M i den givne situation enten ikke ønsker eller ikke har overskud til. Personalet kan lave et udkast til en måltrappe, som kan sikre at M på sigt også kan træne de to færdigheder uden for TBU regi. Måltrappen præsenteres for M. Personalet og M skal være enige om måltrappens indhold. Derefter udarbejdes GAS-skema til det første trin på måltrappen. Når måltrappen og GAS-skema er færdig aftales starttidspunkt og tid for første evaluering.

Måltrappe

Successikringsskema Mål Hvis det går bedre end forventet Forventet mål. Det jeg tror jeg kan Hvis der sker noget uventet

Jesper Lau Guldager  Præsentation  Jesper før og efter selvforståelseskursus

Efter selvforståelseskursus  Implementering  Plakat

Afrunding og spørgsmål:  Tak for i dag!  Ved efterfølgende kontakt og spørgsmål: