1 Om pædagogik Pædagogikken i Thorning Skoles Specialafdeling bygger på 5 principper: 1.Hånden under barnet. Lærere og pædagoger skal sikre barnet nærvær,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Final take - Værdigrundlag Maj 2007
Advertisements

Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten, Alkoholkoordinator Alkoholbehandlingen, Kolding Kommunes Misbrugscenter, Elvej 2a, 6000 Kolding
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
Skaleringer Progressionsmåling og dialogredskab. Skaleringer som dialogværktøj
Forældreinfomødet mandag Skovvejens Skole Velkomst v/ distriktsskoleleder Gitte Graatang Aftenens emner: En fusioneret skole – første.
Oplæg om Arbejdsglad Hvad gør os arbejdsglade?. Introduktion Yngre Læger har sat fokus på, hvad der giver medlemmerne en god arbejdsdag Medlemmerne har.
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Projektpræsentation Filmprojekt Stil skarpt – og se dig selv tydeligere Jørgen Dan Pedersen.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Forældre er en aktiv ressource i inklusionsopgaven i børnehuse og skoler.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
Med læreplanstemaer som fokusområder Pædagogisk idræt Alsidig personlighedsudvikling At arbejde med barnets alsidige personligheds-udvikling er basis,
Respekt for Grænser Fakta
Hvor gør du af din bekymring for dit barns skolegang?
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
“Thi Kristi kærlighed tvinger os” (2 Kor 5, 14).
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Tænketankens vision i en skolekontekst
Alle rettigheder forbeholdes
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Unge på kanten af fællesskabet
Det gode møde i folkeskolen
Robusthed på Lillebæltskolen
Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
”Hvordan man kan få glæde af i engelskundervisningen”
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
Til ambassadører: Hvordan kan Colibo understøtte jeres behov?
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Stinne Aaløkke Ballegaard Seniorprojektleder, antropolog
EASY-A og Elevplan – undgå dobbeltarbejde
Inklusion i Folkeskolen
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Personlighed og Kompetencer
Akutberedskabet i Region Hovedstaden
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Tendenser i forældresamarbejdet
VESTERBRO UNGDOMSGÅRD
Samtale om folkeskolen i
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Skolebestyrelsesmøde
Skolebestyrelsens principper
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Formålet med kommunikationsstrategien
Jonna Jepsen Specialkonsulent, underviser og forfatter
Alle rettigheder forbeholdes
Velkommen til Risskov Skole
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Livets tog Forfatter ubekendt.
Præsentation af 7. kl. Skoleåret 2019/20.
Og hvordan de kan påvirke top- og bundlinje
Hvordan kan man støtte sit barn i at blive skoleparat
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Livets Ord Juni 2019 “I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner.” Ap. G. 1, 8.
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Præsentationens transcript:

1 Om pædagogik Pædagogikken i Thorning Skoles Specialafdeling bygger på 5 principper: 1.Hånden under barnet. Lærere og pædagoger skal sikre barnet nærvær, tryghed, tillid og glæde ved at lære. 2.Hånden over barnet. Lærere og pædagoger skal sikre barnets rammer og grænser, så barnet aldrig lades i tvivl. Intet barn skal vælge aggressivitet som problemløsning. 3.Relationer omkring barnet. Ethvert barn har ret til gode venskaber. Lærere og pædagoger skal sikre disse. Klasserne indrettes herefter. 4.Kognitiv tilgang til barnet. Barnet skal have hjælp og guidning til at leve og handle efter et harmonisk indre liv. Lærere og pædagoger skal kunne arbejde kognitivt.

2 Om problembørn Hvad enten hverdagen står på jubilæum, lejrskole, eftermiddagsmad, fællessamling, musik, mosaik, mooncars, matematik eller mælkeoptælling, stiller vi børnene overfor skolens dom. Resultaterne kan aflæses i elevplanerne, hvori barnets forældre kan læse, hvordan barnet klarer sig i de daglige gøremål. Problemer er lette at spotte; ressourcer er svære at tydeliggøre. Men hverdagen i vores specialafdeling mærkes ikke at domsfældelser, som det ellers er praksis mange andre steder. Børnene har lov at fejle eller tage tid om udvikling, og derfor falder så mange tilpasningsbesværede børn til hos os. Der er styr på relationerne, der er fokus på ressourcerne og selv vores mest handicappede børn (hvis vi vel at mærke har handicappede børn i afdelingen) bliver dømt som mennesker og ikke som problemer.

3 Om inklusion ”Talent skal ikke holdes nede” Ethvert barn kan inkluderes; skolens opgave er at gøre det. Alle børn i Thorning Skole Specialafdeling oplever længere eller kortere perioder i tæt samarbejde med grundskolens klasser. Enhver inklusion bygger på peer-to-peer-samarbejde mellem afgivende speciallærer og modtagende klasselærer. Peer-to-peer er et IT-udtryk som handler om at flytte filer direkte mellem to computere (og altså udenom centrale servere). I pædagogisk sammenhæng handler strategien om at lade inklusionen foregå mellem afgivende og modtagende lærer; uden brug af ledelse, psykolog, konsulent, mv.

4 Høringssvar Thorning Skole Om ny evaluering Hvordan kan man konstruktivt evaluere mennesker på et område, de svært magter? Kan man give børn med svære indlæringsvanskeligheder karakterer? Ved udskoling udarbejdes en personlig portefølje med elevens projektopgave og evaluering af elevens faglige standpunkter.

5 Om kultur En god medarbejderkultur tager meget lang tid at udvikle. En god blanding af erfaring, ildsjæl og engagement karakteriserer medarbejderne i Thorning Skoles Specialafdeling. Medarbejderne arbejder i faste teams med ugentlige møder – ud fra en helhedstanke. Barnets hverdag skal præges af sammenhæng mellem skoletid og fritid. Lærere og pædagoger arbejder derfor tæt sammen. Ansættelsen af nye medarbejdere har fokus på faglighed, specialfaglighed og ikke mindst social kapital. Hvert enkelt barn skal mødes af overskud hver dag. Ledelsen skal altid være medarbejdernes forlængede arm, så dagens konflikter altid er løst inden barnet kører hjem.

6 Om 2+2=5 Specialafdelingen er et helhedstilbud, hvor lærer og pædagoger arbejder sammen om faste grupper af børn henover hele dagen. På den måde sikres et solidt samarbejde og et højt fagligt niveau omkring hvert enkelt barn. Klassestørrelsen i specialafdelingen er højere end i traditionelle specialklasser, og klasserne dannes på et princip om harmoni. God dannelse kan ikke foregå i små enheder. Børn har brug for andre børn. Lærere og pædagoger bliver bedre, når de ikke står alene om opgaven. Derudaf udspringer team’et. Voksne har brug for voksne. Klassestørrelsen og teamsamarbejdet hænger uløseligt sammen i helhedstilbudet.

7 Om forældresamarbejde ”Vi har i specialafdelingen et godt og tæt samarbejde med forældrene. Det har vi skabt gennem: den tætte daglige kontakt via dagbøger eller forældreintra. Vores forældre udtrykker stor tilfredshed med det høje informationsniveau, da de derved får en fornemmelse af, hvordan barnets hverdag har været, og hvad det har lavet. Forældrene får hermed også mulighed for at skabe en dialog med barnet om dets dag og forstå barnet de dage, hvor det måske er sur eller ked af det, når det kommer hjem. At møde vores meget forskellige forældre med tillid og respekt, dog med øje for barnets trivsel. At vise vores rummelighed og glæde over for deres barn, og ved at søge for at dele glæder og bekymringer. En positiv atmosfære hvor humor og lysten til at være sammen er bærende. Vores forældre giver udtryk for den dejlige positive stemning der er i specialafdelingen - den smitter ! At afholde diverse arrangementer hvor afdelingens forældre kan finde sammen i et fællesskab omkring det at have et barn med generelle indlæringsvanskeligheder og snakke med ligestillede. Samtidigt giver disse fællesarrangementer vores elever en mulighed for at føle glæden ved fællesskabet og at være sammen med mor og far om noget dejligt.”

8 Om indskoling ”I indskolingen på Thorning Skole har vi glade børn – helt fra skolestart. Børnene bliver hurtigt trygge i klassen og blandt klassens voksne. De gamle elever i klassen er gode til at indlemme de nye i flokken. Her kan elever med lidt skoleerfaring give noget til de nye og dermed selv vokse. Vi voksne viser fra start, at vi vil børnene. Vi er der for at hjælpe dem videre. Også når de har det svært og prøver af, om vi er der, også når det ikke er nemt. Og det er vi. Børnene mærker det og bliver trygge og klar til at udfolde sig. Eleverne gør hurtigt fremskridt både fagligt og socialt. De finder venner og legerelationer evt. med hjælp fra de voksne. De lærer at læse, hver på sit niveau. De er hurtigt klar til at deltage i arrangementer i større forsamlinger og uden for skolens område. Det er vigtigt for os at give eleverne en masse gode oplevelser og det får de!”

9 Om udeskole ” Hverdagens dansk og matematik foregår denne dag i naturen og på naturens betingelser. Foruden masser af faglige opgaver, skal der laves mad og samles brænde, og naturen skal selvfølgelig efterlades i samme stand, som når vi ankommer. Et vigtigt aspekt ved udeskolen er også sammenhold. Der er ikke noget der lykkes, hvis ikke man ikke samarbejder. Disse erfaringer kan overføres til skoleregi. Dagene på udeskole er ikke bare lærerige og anderledes. Der er færre konflikter mellem børnene, og humøret er oftest helt i top – uanset vejret. Det er lettere at have ADHD på 2000 m2 end på 20 m2.”