Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kontanthjælpsreformens betydning for unge Specialkonsulent Anne Louise Hertz, BRHS Vejledningstemadag - fredag d. 29. november 2013

16 – 29-årige på kontanthjælp Østdanmark - Fuldtidspersoner

16 – 29-årige på kontanthjælp mere end 1 år – Østdanmark - Fuldtidspersoner

Unge kontanthjælpsmodtagere – ofte uden uddannelse – På landsplan

Unge kontanthjælpsmodtagere ringere fremtidsudsigter- – På landsplan

Reformens intentioner  Unge, der kan, skal  Unge, der ikke kan, skal have den rette hjælp og støtte  Unge skal i uddannelse  Unge skal ikke være i kontanthjælpssystemet  Unge skal gennemføre en uddannelse  Unge skal ikke kun påbegynde uddannelse

Veje til at nå reformens intentioner For alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse:  Alle unge skal mødes som uddannelsesparate – indtil det modsatte skulle vise sig  Al indsats har fokus på uddannelse  Unge skal være i et uddannelsesmiljø  Unge skal visiteres grundigere  Unge skal have tidlig indsats og tæt opfølgning  Unge skal have en aktiv indsats helt frem til uddannelsesstart  Mere fokus på overgange  Brobygning, informations – og dataudveksling, efterværn….

Grundig visitation Alle mødes som uddannelsesparat - endelig visitation efter 3 mdr.  Uanset visitation skal unge have tidlig indsats og tæt opfølgning  Læse-, Skrive & Regnetest  FVU/Ordblindeundervisning ved behov  AMS udvikler screeningsværktøj  AMS udvikler data til at følge udviklingen  Der evalueres tidligt – evt. praksisundersøgelse  Dataudveksling ml. jobcentre og uddannelses- institutioner om uddannelsespålæg IT-under- støttes på sigt.

Ret & pligt for unge Uddannelsesparate unge:  Ydelse svarende til SU-niveau  Indsats rettes altid mod uddannelse på ordinære vilkår  Uddannelsespålæg – trin 1  Skal have FVU og/eller ordblindeundervisning, hvis nødvendigt  Brobygningsaktiviteter, faglig og/eller social vejledning- og opkvalificering, virksomheds- praktik…. Åbenlyst uddannelsesparate unge  Nytteindsats

Ret & pligt for unge Aktivitetsparate unge:  Mulighed for tillæg så ydelsen svarer til i dag  Tværfaglig, helhedsorienteret indsats  Får ret til koordinerende sagsbehandler  Uddannelsespålæg – trin 1 påbegyndes  Får mentor med ugentlig kontakt, hvis de ikke kan deltage i andre tilbud  Skal have FVU og/eller ordblindeundervisning, hvis nødvendigt  Indsats rettes mod uddannelse – på sigt  Helbredsmæssige tilbud, faglig og/eller social vejledning og opkvalificering, forforløb til uddannelse, snusepraktik, virksomhedspraktik….

Unge i uddannelsesmiljø Unge skal være i et uddannelsesmiljø  Ungeindsatsen kan med fordel flyttes ud af jobcentret  I stedet placering på en uddannelses- institution/campus  Ungeindsatsen samles på tværs af forvaltningerne i kommunen  Pulje på 35 mio. kr i 2014 og 5 mio. kr. i 2015 til at støtte formålet

Brobygning til uddannelse  12 brobygningsprojekter på erhvervsskoler (130 mio. kr.) for unge med uddannelsesudfordringer  én fælles uddannelsesplan, evt. parallelindsats, FVU/OBO hvis behov, fast skema, tæt opfølgning, løbende optag og udslusning, én mentor, individuel praktikpladsstøtte, sikkerhedsnet  BRHS’s udviklingsprojekter  tæt samarbejde mellem JC, UU og skolerne, formaliserede samarbejdsaftaler, bedre forberedelse/- vejledning af den unge, fleksible tilbud, målrettede ’ventetidsforløb’ og konkret virksomhedskontakt styrker uddannelsesmotivationen ift. det ”rette” valg

Fastholdelsesprojekter Læring fra BRHS’s udviklingsprojekter:  Fokus på tidlig videndeling om frafaldstruede unge  Tidlig, tværgående indsats  Klar rolle- og ansvarsfordeling ift. fastholdelsesaktiviteter  Fokus på ’om-valgs-forløb’  Videndeling om den unges forløb, hvis der sker frafald = kvalificering af det videre forløb

Projekt Fastholdelse Køge, Greve, Solrød, Stevns, UUV Køge Bugt. Køge Handelsskole & EUC Køge Fastholdelsespakken:  Formaliseret samarbejdsmodel  Jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner  Unge med uddannelsespålæg, hvor der er øget risiko for frafald (uddannelsespålæg med bekymring)  Gode fastholdelsesmetoder samlet, videreudviklet og inkorporeret i modellen Opmærksomhedspunkter  Liste til vurderingen af frafaldsrisiko – og indsatsbehov  Økonomi (svært ved at klare sig på SU)  Manglende modenhed og afklaring om fremtidigt arbejdsliv  Psykisk skrøbelighed  Manglende socialt netværk  Manglende opbakning fra hjemmet  Manglende afklaring om uddannelsesretning.

Samarbejde mellem jobcentre, UU og erhvervsskoler  Hvad kræves af de unge for at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse?  Overgang mellem mentor og fastholdelses- initiativer på erhvervsskoler  Etablering af uddannelsesforberedende tilbud, fx brobygningsforløb  Om frafaldstruede elever

Udfordringer – i et vejledningsfagligt perspektiv… Hvordan får vi de unge ind i uddannelsessystemet – den indre motivation? Hvordan undgår vi, at de unge ’smutter’ ud til selvforsørgelse i ufaglærte jobs? Hvordan får vi sikret virksomhedsaktivering rettet mod uddannelse? Hvordan undgår vi, at de unge ’lader som om’ de er dårligere, end de reelt er? Hvordan kan vi få sikkerhedsnettet holdt fast under de unge – som vi kender (alt for) godt? Hvordan sikrer vi videndeling om den enkelte unge – mellem alle forvaltninger og alle ’aktører’?