- Esbjerg Kommune’s ungeindsats

Præsentationer af emnet: "- Esbjerg Kommune’s ungeindsats"— Præsentationens transcript:

1 - Esbjerg Kommune’s ungeindsats
Uddannelseshuset - Esbjerg Kommune’s ungeindsats

2 I skulle have hørt om : Esbjerg kommune: Nye former for samarbejdsrelationer: CPR tavler og ugentlige møder.  I stedet får I en fortælling om den erfaringsbaserede virkelighed, hvor tavlemål er erstattet af relationel koordinering, samt indsats- og effektmål : Målet med indsatsen i Uddannelseshuset. De Unge i Uddannelseshuset Virker indsatsen - kommer de unge i uddannelse? Medarbejderne i Uddannelseshuset – I skal møde repræsentanter fra de forskellige faggrupper Det tværfaglige samarbejde / den relationelle koordinering i Uddannelseshuset Projekt: Indslusning på arbejdsmarkedet, frivillige mentorer. Det der optager os nu! Dagsordenen for i dag

3 Vores mål: Uddannelse – Beskæftigelsesplanen 2016
”Flere unge i Esbjerg Kommune skal have en kompetencegivende uddannelse og blive uafhængige af offentlig forsørgelse”, jf. Esbjerg Kommunes ungestrategi 1/ Ca. 500 unge på uddannelseshjælp og ca. 500 unge uden ungdomsuddannelse/modtager ikke ydelse Flere unge skal hjælpes fra uddannelseshjælp/dagpenge og i gang med en uddannelse – som de kan gennemføre Via Uddannelsespålæg, vejledning og afklaring, forberedelse til uddannelse, håndtering af barrierer - og hjælp til fastholdelse i overgangen fra Uddannelseshus til uddannelse Færre unge skal ”ind i systemet”: Vi skal være med til at forebygge, at de unge falder ud af uddannelsessystemet – og ender i køen på jobcentret Via vejledning og afklaring, opsøgende indsats, alternative uddannelsesmuligheder - og et tæt samarbejde med grundskole, familie og forebyggelse og andre aktører om opfølgning og gode overgange Vores mål – Uddannelse

4 Projekt/ fastholdelses- Medarbejder
Ét Uddannelseshus – Mange faggrupper: UNG 15-17 års vejleder Unge vejleder BR Visitationen EGU Projekt/ fastholdelses- Medarbejder Psykolog PPK Konsulent /koordinator Administration Serviceassistent Et

5 Kontanthjælpsreformen – 1. jan. 2014. Fokus på uddannelse
Med kontanthjælpsreformen er der gennemført en række initiativer, som understøtter, at flere unge kommer i uddannelse og derved sikres en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Bla: At målet for alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse entydigt er uddannelse, og at de derfor modtager uddannelseshjælp frem for kontanthjælp. At alle uddannelseshjælpsmodtagere får et uddannelsespålæg, der danner rammen for arbejdet med uddannelsesrettede indsatser og understøtter målet om uddannelse. En styrket indsats med systematisk brug af læse-, skrive- og regnetest og undervisning for at forbedre de unges faglige kompetencer. Systematisk understøttelse af overgange fra uddannelseshjælp til uddannelse, blandt andet via en styrket dialog mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner.

6 Tværfaglighed er afsæt for opgaveløsningen
Ét Uddannelseshus – Flere grupper af unge: årige, UU unge 18-25 årige, UU unge 18-30 årige, unge på uddannelseshjælp Under 30 år, Dagpenge unge(uden uddannelse) EGU unge, Erhvervsgrunduddannelsen Tværfaglighed er afsæt for opgaveløsningen Et

7 Målet er altid uddannelse:
EUX (kombination erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse) Målet er altid uddannelse: Gymnasiale uddannelser (STX, HHX,HTX, HF) EUD(Erhvervsuddannelser): EGU(Erhvervsuddannelser): KUU(Kombineret ungdomsuddannelse): STU(Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov)

8 Hvad kendetegner de ikke uddannelsesparate unge, der er i risiko for ikke at få en uddannelse?
Har haft og har en skolegang præget af udfordringer Haft konflikter med lærere, mobning mv. Ofte mange afbrud Misbrug Misbrug, psykisk sårbarhed, sociale problematikker Har været kendt af familie og Forebyggelse Fravær og perioder uden skolegang Har mødt og møder mange forskellige professionelle Ofte været i gang med flere forskellige uddannelser/uddannelsesforberedende tilbud.

9 MÅL KLAR TIL UDDANNELSE
15-17 årige ikke uddannelsesparate unge: Administrationen 15-17 års vejledning- herunder KU(kombineret ungdomsuddannelselse) Tilbud til årige MÅL KLAR TIL UDDANNELSE Pligtbekendtgørelsen Psykolog Fritidsjob konsulent Fastholdelsesmedarbejder

10 MÅL KLAR TIL UDDANNELSE
UU vejledning, unge uden ydelse + 18 Administrationen UU vejledning Primært tilbud om vejledning – men også mulighed for at bruge ørige tilbud i huset MÅL KLAR TIL UDDANNELSE Tilbud om vejledning Psykolog Fastholdelsesmedarbejder

11 Uddannelsesparate unge, + 18 år – ydelsesmodtagere:
Administrationen Visitation Uddannelsesparate 90% Aktivitetsparate 10 % Tværsteam: Beskæftigelsesrådgiver UU vejleder, EGU-vejleder,praktikpladskoordinator Uddannelses-forberedende tilbud, eks FVU undervisning, Grib chancen; BRO, AMU MÅL KLAR TIL UDDANNELSE Uddannelsespålæg Psykolog Fastholdelsesmedarbejder

12

13 Med fælles indsats kommer de unge i uddannelse:
Beskæftigelsesrådgiver Eks. Ungekonsulent Psykiatrien Misbrug Læge UU vejleder Uddannelses forberedende tilbud Fastholdelsesmedarbejder Praktikpladskoordinator Psykolog

14 Indbyrdes Kommunikation
Det gode samarbejde jf. teorien om Relationel koordinering! To tæt forbundne dimensioner i samarbejdet omkring en fælles opgave Relationer Indbyrdes Kommunikation Det gode samarbejde

15 Relationers kvalitet kan beskrives ud fra tre elementer:
1. Fælles mål :  Er der et sæt klare fælles mål og har alle samme opfattelse af formålet med opgaven?  Uden fælles mål styrer hver part typisk efter egne mål og succeskriterier – uden sikkerhed for et godt samlet resultat. 2. Fælles viden:  I hvor høj grad kender de enkelte faggrupper og forstår hinandens faglighed, opgaver og vilkår (kender og respekterer dem) – hvordan hver især bidrager til helheden? - Svag indbyrdes forståelse og videndeling fører let til misforståelser og en mindre sammenhængende opgaveløsning. 3. Gensidig respekt  Oplever de forskellige faggrupper sig anerkendt af de øvrige for deres bidrag til den fælles opgaveløsning?  Manglende respekt smitter ofte negativt af på de andres engagement, det indbyrdes samarbejde og dermed på kvaliteten i den fælles opgaveløsning.

16 Kommunikation: Fire kendetegn for den velfungerende kommunikation.
HVORNÅR- Hyppig og rettidig: Kommunikerer de involverede tilstrækkelig ofte til at kunne løse deres fælles opgave? Er kommunikationen timet, så modtagerne kan nå at bruge den meningsfuldt i deres arbejde?  HVORDAN • Præcis og problemløsende Er kommunikationen målrettet til og forståelig for modtagerne? Er der fokus på at løse de problemer, der opstår, snarere end på at skyde skylden for dem på andre? Er kommunikationen for hyppig, for sjælden eller forkert timet, risikerer den at virke forstyrrende eller irrelevant for opgaven! Fælles viden om de andre funktioners bidrag til den samlede opgaveløsning gør det fx lettere for alle at kommunikere både rettidigt og præcist til de andre - For så ved man ret nøjagtigt, hvad de har brug for at vide, hvorfor – og hvornår det haster.

17 Den gode/onde spiral – påvirkning mellem de to dimensioner relation og kommunikation
Kilde: Relationel koordinering – Ledelse af et effektivt samarbejde

18 De unge kommer i uddannelse – tal 2016:
Mange unge går fra Uddannelseshjælp til Uddannelse 1/1-16 til 1/ unge i anden forsørgelse 267 unge på SU 100 lønnet selvforsørgelse Øvrige, KUU, EGU, Produktionsskole UU Unge: ca. 300 unge vejledt til uddannelse/SU ca 100 unge vejledt til KUU, EGU, Produktionsskole mv. Mange unge er fastholdt i Uddannelse   - Fastholdelse : 95 % 6 mdr efter Der er heldigvis meget, som vi lykkes rigtig godt med her i Uddannelseshuset. Jeg vil gerne fremhæve tre ting. 1. Vi bliver ved med at afslutte rigtig mange unge til Uddannelse. Alene i perioden fra 1. juli til 31. december 2015 sendte vi 299 uddannelsesparate unge i uddannelse. Det er lidt flere end sidste år. 2. Vi bliver også ved med at være gode til at fastholde de unge i Uddannelse. Af de 197 unge er der kun 14, der er kommet tilbage på Uddannelseshjælp igen inden for 6 måneder. 3. Vi har rykket os rigtig meget på andelen af Uddannelsesparate ift Aktivitetsparate – både i tilgang og i samlet bestand. Seneste måling viste, at 91 % af alle unge nyvisiterede blev vurderet Uddannelsesparate. Tendensen har været den samme i mange måneder nu. Samlet er vi derfor også næste oppe på en fifty-fifty fordeling – det er en ret markant udvikling på kort tid. Det giver så også nogle udfordringer – vil jeg komme tilbage til om lidt.

19 Det tager vi os ikke af i Uddannelseshuset
Udbetaling af uddannelseshjælp 225 timers reglen Jeg har et ønske om at også Udbetaling / Kontanthjælpsafdelingen kom ud i Uddannelseshuset Som opfølgning på de tre opmærksomhedspunkter : 3 ting, som vi er særligt optagede af for tiden

20 Mål for vejledningen Vejledningen skal blandt andet bidrage til:
at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet at alle unge gennemfører en uddannelse, der giver erhvervskompetencer at færrest muligt falder fra eller vælger om i uddannelserne. Vejledningen er i særlig grad målrettet unge, som har vanskeligheder ved at vælge, begynde på eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Individet Samfundet

21 Fastholdelsesaftale – Uddannelsesinstitutionerne, VUC og Uddannelseshuset.
Uddannelsesinstitutionen og uddannelseshuset kan beslutte at holde et fælles opstartsmøde med den unge forud for opstart op uddannelsen, hvis det vurderes, at der er behov for personlig overleverig. Evt. særlige aftaler om fastholdelsestiltag. Uddannelsesinstitutionen giver altid uddannelseshuset besked med det samme, hvis en ung ikke møder op til uddannelsesstart. Gennemførelse: Uddannelsesinstitutionen underretter altid Uddannelseshuset, hvis der under studieforløbet observeres tegn på, at den unge er i risiko for at falde fra uddannelsen. ……. Skal ske så tidligt som muligt, senest efter første advarsel/samtale med den unge. Uddannelsesinstitutionerne inviterer Uddannelseshuset til at deltage i eventuelle samtaler med den unge(trepartsmøde), hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at det er relevant.

22 EUD og SU reform Adgangskrav EUD:
Du skal mindst have karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller tilsvarende prøve Du skal have en uddannelsesaftale om praktik i en virksomhed. Kun 3 optag på et grundforløb SU til maksimalt 5 ungdomsuddannelser (med mindre du får et uddannelsespålæg i kontanthjælpssystemet)

23 Det optager os: Vores målgruppe og rette tilbud til de unge – hvad skal der til for, at de unge bliver klar til uddannelse – der er ikke nogen lette løsninger? Manglende fremmøde: Vi har endnu ikke knækket koden til at få de unge til at møde op til deres samtaler og tilbud - tilbud, hvor fraværet er op til 50% dagligt. / Et dialogmøde med Lokalpsykiatrien har været en øjenåbner. Ændret målgruppe – nye opgaver for medarbejdere, behov for at kigge på praksis og tilgang til opgaven Det tværfaglige samarbejde Hvad kan årsagen være til de unges udfordringer i forhold til fremmøde – hvilken indsats tror vi, at der skal til for at bryde den ”onde cirkel”? Som opfølgning på de tre opmærksomhedspunkter : 3 ting, som vi er særligt optagede af for tiden

24 Det gode samarbejde i Jobservice:

25 ER DER PLADS TIL FORBEDRINGER?
Det gode samarbejde i Jobservice: Kender vi og forstår egne og hinandens faglighed, opgaver og vilkår? Har I fælles viden, fælles mål og gensidig respekt i arbejdet med den enkelte borger? Vores kerneopgave er at få borger i uddannelse eller job – afstemmes mål og formål løbende? Oplever I, at de enkelte bidrag til opgaveløsningen bliver anerkendt og respekteret af alle faggrupper/de andre fagpersoner? Kommunikeres der tilstrækkelig ofte og med den rette timing i det tværfaglige arbejde? Er der fokus på at finde en løsning frem for at skyde skylden på hinanden? ER DER PLADS TIL FORBEDRINGER?

26 Frivillighed i beskæftigelsesindsatsen.
Et opgør med tanken om, at det offentlige kan og skal løse det hele En berøring for den unge med det almindelige liv En udvikling, hvor frivillighed bliver anerkendt som et vigtigt element i velfærdsløsningerne Frivillighedscharter, 1. juli 2013 frivillighedscharter har fokus på tillid mellem sektorerne, gensidighed og samarbejde. Chartret skal danne grobund for nye og blomstrende samspil mellem den frivillige verden og det offentlige lokalt rundt om i Danmark.  En krævende opgave, som både udfordrer kulturen og de normale arbejdsgange i jobcentret, Kræver en vedholdende, struktureret indsats med velfungerende metoder Vigtigt med løbende opfølgning og et tæt samarbejde med de frivillige Som opfølgning på de tre opmærksomhedspunkter : 3 ting, som vi er særligt optagede af for tiden

27 Frivillighed i beskæftigelsesindsatsen.
De frivillige mentorer kan jf. Marselisborg: Yde støtte og vejledning i forbindelse med motivation og afklaring, opstart og fastholdelse i uddannelse Kan styrke den unges netværk Kan agere rollemodeller Kan være bindeled mellem borgeren og myndigheden Arbejder også udenfor normal arbejdstid Kan være bisidder for borgerne Kan hjælpe med praktiske spørgsmål, eks. bolig/økonomi Kan bidrage med praktisk støtte Som opfølgning på de tre opmærksomhedspunkter : 3 ting, som vi er særligt optagede af for tiden

28 Opmærksomhedspunkter i samarbejdet med frivillige:
At der ikke overlades opgaver til de frivillige, der kræver en uddannelsesmæssig baggrund At de frivillige ikke kommer til at modarbejde lovgivning og bliver borgeren ”advokat” At der foretages klar forventningsafstemning med de frivillig om opgaver og roller At de frivillige støttes – fx. Hotline/erfaringsudveksling At de frivillige og borgerne får medbestemmelse At matchet mellem borger og frivillig foretages på baggrund af et grundigt forarbejde. At det er vigtigt med frivillighedspleje og erfaringsudveksling Som opfølgning på de tre opmærksomhedspunkter : 3 ting, som vi er særligt optagede af for tiden

29 Projekt indslusning på arbejdsmarkedet:
Formål: At etablere et korps af frivillige mentorer, der kan støtte uddannelsesparate unge over 18 år i overgangen fra uddannelseshjælp til erhvervskompetencegivende uddannelse.  et supplement til den uddannelsesfremmende indsats en ny, anderledes dimension til arbejdet med at klæde de unge på til uddannelse. at udvikle og afprøve metoder til rekruttering, matchning, kompetenceudvikling, opfølgning på progression 2 hovedgrupper af frivillige: Erhvervsledere og andre fremtrædende personer i det lokale erhvervsliv – som særligt skal støtte unge i forhold til praktik-/ lærepladser, erhvervserfaring, netværk mv. Personer med baggrund i uddannelsessektoren – som særligt skal støtte unge i at håndtere faglige, sociale og personlige udfordringer med henblik på at blive klar til uddannelse.

30 Mål samarbejdet ung og mentor:
Målgruppe: Uddannelsesparate unge mellem 18 og 29 år på uddannelseshjælp, som har begrænsede faglige færdigheder eller/og kommer fra hjem, hvor en eller begge forældre ikke har en uddannelse. De unge skal være motiverede for at få tilknyttet en frivillig mentor.  Mål samarbejdet ung og mentor: At de unge bliver parat til at påbegynde og fastholdes i erhvervskompetencegivende uddannelse. Kontinuerlig/ugentlig kontakt mellem den frivillige mentor og den unge, Kontakten bevares min. 6 måneder efter uddannelsesstart. Igangsætte en positiv og udviklende proces imod uddannelse via et samspil imellem støtten fra de frivillige, de øvrige uddannelsesfremmende aktiviteter og den tværfaglige indsats i Uddannelseshuset/Esbjerg kommune. 50 uddannelsesparate unge vil blive omfattet af en frivillig mentorindsats i projektperioden, 2 år.

31 Rekruttering: Metode: Rekruttering via blandt andet følgende netværk:
Esbjerg Lærerforening Erhvervsmentornetværket Opslag/annoncer i lokalaviser, på hjemmeside mv. Metode: Interview med potentielle mentorer(afdække deres profil, interesser, ønsker/forbehold mv.) Alle unge i målgruppen blive indkaldt til informationsmøder om mentorindsatsen Introduktions- og uddannelsesmøder for alle mentorer, der skal klæde dem på til rollen som frivillig mentor for de unge i målgruppen. Læringsmøder 3-4 gange årligt for de frivillige mentorer med fokus på erfaringsudveksling, netværksdannelse og oplæg om relevante emner/problemstillinger vedrørende unge og uddannelse. Hotline til de frivillige mentorer: Problemer, som den frivillige mentor og den unge ikke kan løse på egen hånd.

32 Første møde ung og mentor:
Projektleder aftaler første møde med den unge og den frivillige mentor, herunder hvor og hvornår Projektleder kan deltage i første møde, hvis den unge ønsker det Ung og mentor udfylder aftale skema: sikre afstemning af forventninger, konkrete aftaler for kontakt, og mål for samarbejdet

33 Tid til refleksion vedr. frivillighed i beskæftigelsesindsatsen.
Hvilken relation kan den frivillige mentorer/beskæftigelsesrådgiver have i forhold til den unge? Er det en forklædt spareøvelse eller et supplement til beskæftigelsesindsats? At de frivillige mentorer ikke får løn – gør det en forskel? Hvilke opgaver kan frivillige ikke løse sammen med den unge – dilemmaer? Barrierer og styrker i inddragelsen af frivillige mentorer ? Som opfølgning på de tre opmærksomhedspunkter : 3 ting, som vi er særligt optagede af for tiden