Ida Sofie Nygaard Næstformand, SFSP Sygeplejerske, VIA Aarhus Sabina Bay Hermansen Formand, SFSP Medicin m. Industriel Specialisering, AAU.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Praksisrettet og udfordrende efter – og videreuddannelse i VIA
Advertisements

Den Danske Kvalitetsmodel
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Præsentation af Patientens bog
Sygeplejerske Hvad siger Henderson? Hvad er en sygeplejerske?
Patientforløbet blødende ulcus Implementering set i et fagligt, organisatorisk og patientoplevet perspektiv Dorthe Oxholm Klinisk sygeplejespecialist.
Mulige fremtidsperspektiver Introduktion
’Pårørende Empowerment’ Sundhedsfagligt Forum torsdag den 30. maj 2013
Sygeplejeruddannelsen
Professionsidentitet – og masteruddannelse
Sygeplejerskeuddannelsen
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Følge- Op.
CUPP konference Roskilde 9. november 2010 Sundhedsuddannelserne Campus Næstved.
Kliniske retningslinjer!
Klik for at redigere i masteren ”Har vi tilstrækkeligt med personaleressourcer til at løfte kræftbehandlingen i 2025?” Kræftens Bekæmpelse og DMCG konference.
Patientoplevet kvalitet - Erfaringer fra Danmark
Kompetent til at støtte livet med kræft
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Kodeks for offentlig topledelse
Lægedage Almen medicinsk uddannelse Nuværende uddannelsesforhold.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Hvordan ser det ud i dag?.
Patientens svære kamp – patientinvolvering i praksis - TAK
Læring og forbedring af patientsikkerheden
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
Modul E Implementering og evaluering. Indhold Læringssættet Undervisning i egen afdeling Implementering Jeres opgave.
Velkommen til valgfaget: ”Kliniske retningslinjer – kvalitetsudvikling herunder implementering, sundhedsinformatik og evidens Udarbejdet af Lea D. Nielsen,
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
Indhold, indsatser, implementering
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer
Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Patientoplevet Kvalitet - Fra måling til konkret handling i ambulatoriet Afdelingschef Morten Freil.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Sygepleje og fagidentitet
1 ▪ Velkommen til Kick-off I dag tager vi et afgørende skridt  Mere sikkerhed for vore patienter  Mere sikkerhed for vores personale.
Årsmøde 27. april Dagkirurgi og hjemmepleje v/ sundhedschef Annemarie S. Zacho-Broe Aarhus Kommune.
Sundheds- og sygdomssociologi
Hvilke erfaringer, udfordringer og dilemmaer har vi i kommunen? Lisbeth Holm Risikomanager.
Studievalg Nordjylland Martin Rovs Hansen Vejleder Studievalg Nordjylland Tanja Andersen.
Hvorfor er Region Sjælland den bedste videreuddannelsesregion for yngre læger? Yngre Læge-dag - Lørdag den 28. maj 2011 Preben Cramon - Sundhedsfaglig.
Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.
Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Uddannelsespolitisk oplæg.
Lægelig direktør Dorthe Crüger PhD MHM Sygehus Lillebælt Patientsikkerhed – back to basic.
Ingelise Juhl, Sundheds- og omsorgschef ,Syddjurs kommune
Kommunernes udfordringer - lægernes opgaver De sundhedsfaglige opgaver på det kommunale område FAKL 2. maj 2013 Mads Koch Hansen.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Behovet for at undervise personale i risikovurdering v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Region.
Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed Birgit Viskum Formand Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet
Hvordan forenes sundhedsfagligt arbejde med kvalitetsudvikling? Inspirationen til temaet for Kvalitetsdag 2016 #kvalitetsdag_2016.
Emnespecialisering i Sundheds- og sygdomssociologi
Spændingsfelt Sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed
Lars Hvilsted Rasmussen
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Hvad er vigtigt for dig?-dag
Hvad er vigtigt for dig?-dag
Forbedring af ældres tandsundhed på plejehjem i Aalborg kommune
Erfaringer og refleksioner fra opstart, implementering og vedligehold af simulatorenheden Learning lab. Jeanette W. Kirk, udviklingskonsulent og ph.d.
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Viden indbygget i hverdagen - arbejdet med standarder og kvalitet
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Hvorfor en Sundhedsplatform?
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske,
Bydækkende netværk for kliniske vejledere
Hvorfor rammedelegation
Præsentationens transcript:

Ida Sofie Nygaard Næstformand, SFSP Sygeplejerske, VIA Aarhus Sabina Bay Hermansen Formand, SFSP Medicin m. Industriel Specialisering, AAU

Vi er et tværfagligt netværk af og for studerende, der arbejder for et sundhedsvæsen hvor patienten er i centrum. Ergoterapi Folkesundhedsvidenskab Jura Lægesekretær Medicin Medicin m. Industriel Specialisering Sociologi Statskundskab Sygeplejerske Udspringer fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Påvirke fremtidens sundhedspersonale, og bidrage til en kultur hvor der åbent og frit kan tales om f.eks. utilsigtede hændelser, læres af dem og derigennem fremme patientsikkerheden.

Patientsikkerhed, kvalitets- og forbedringsarbejde Tværfagligt miljø i studietiden Studerende instinktivt inddrager og tænker på patientsikkerhed daglige arbejde.”daglige arbejde.” ”En sundhedssektor hvor man som borger er tryg og sikker, og hvor tværfaglighed er en integreret del af det daglige arbejde”

Motivere og inspirere vores medlemmer til at forholde sig kritisk og refleksivt til deres egen faglighed samt til den plads de indtager i sundhedsvæsenet. Lokalgruppemøder i studiebyerne Aalborg, Aarhus og København. Gå-hjem oplæg om f.eks. fejlmedicinering. Studenterkonference i patientsikkerhed, Nordisk Summer School om patientsikkerhed og kvalitetsforbedring, Deltagelse i udenlandske konferencer i Orlando, Paris og Stockholm.

Status over angivet undervisning i patientsikkerhed på de danske grunduddannelser I alt er 92 grunduddannelsers mål- og kompetencebeskrivelser gennemgået, fordelt på 66 universitets-, 11 professionsbachelor- og 15 erhvervsuddannelser. Uddannelser rettet mod stillinger med primær patientkontakt F.eks. Jordemoder, Læge, Lægesekretær, Paramediciner, Psykologi, SOSU, Sygeplejerske. Uddannelser rettet mod stillinger med sekundær patientkontakt F.eks. Farmaceut, Laborant, Medicotekniker, Socialrådgiver, Sundhedsteknologi. Uddannelser rettet mod ledelse og organisation af sundhedsvæsenet F.eks. FSV, Jura, Sundhedsfaglig kand., Klinisk sygepleje, Sundhedsledelse og økonomi.

Systematisk gennemgang af undervisningsbeskrivelserne i form af officielle uddannelsesbekendtgørelser, studie- eller uddannelsesordninger. Vurdering af graden af undervisning i patientsikkerhed som er angivet er gjort pba. hvad der eksplicit fremgår i undervisningsbeskrivelserne for uddannelserne Patientsikkerhed nævnt i mindre grad, større grad eller slet ikke. Søgeord der dækker patientsikkerhedsbegrebet Fejl Forbedrings(metode) Forebygge Kvalitets(sikring, -forbedring, -udvikling) Patient Risiko(styring) Sikker(hed) Utilsigtede (hændelser)

Primær patientkontakt (n=43) Ledelse og organisation (n=31) Sekundære patientkontakt (n=18)

Vurderet uddannelserne som de er beskrevet i undervisningsbeskrivelserne og sammenlignet med WHOs guidelines. Patientsikkerhed nævnt i større grad på uddannelser rettet mod primær patientkontakt F.eks. Sygeplejerske: ”identificerer mulige dilemmaer og magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer samt i strukturelle forhold i sundhedssektoren og handler ud fra gældende etiske retningslinier, regler om patientsikkerhed og miljømæssige risikofaktorer” ”At forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling” Patientsikkerhed nævnt i større grad på uddannelser rettet mod sekundær patientkontakt F.eks. Sundhedsteknologi: ”Efter projektenheden skal den studerende kunne løse instrumenteringsopgaver relateret til måling af elektrofysiologiske variabler under hensynstagen til patientsikkerhed” Patientsikkerhed nævnt i større grad på ledelse og administrationsuddannelser F.eks. Medicine with Industrial Specialisation: “Demonstrate understanding of basic concepts and terminology in quality and patient safety” “Demonstrate knowledge and overview of the methods used for quality development in health care”.

Implementering af patientsikkerhed i højere grad så studerende løbende får kompetencerne til at tænke patientsikkerhed. Grunduddannelserne bør danne fundament for at inddrage patientsikkerhed. Der efterlyses at de studerende opnår ens kompetencer og uddannes til at arbejde i det samme ”system”. Hvis det sundhedsfaglige personale i dag skal opnå større viden og kompetencer i patientsikkerhed er der mulighed for efteruddannelse.

Tak for opmærksomheden facebook.com/studerende.for.sikre.patienter Studerende for Sikre Patienter (SFSP)