Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Ann-Dorte Christensen & Lars Skov Henriksen

Hvad drejer det sig om? Det civile samfund kan forstås på flere måder: – Som et særligt område eller sektor i samfundet, der består af frivillige foreninger, non-profit organisationer og sociale bevægelser (som er hverken familie, marked eller stat). Det er det eneste sted i samfundet, borgerne samles frit og utvunget – Som en væsentlig del af det Habermas har kaldt den ‘borgerlige offentlighed’, det vil sige sociale bevægelser, medier, græsrødder, protestdemonstrationer, interesseorganisationer, kirker m. fl., som alle deltager direkte i den offentlige debat, men uden at være en del af det politisk-administrative system – som en slags metafor for et ”civiliseret” fællesskab, hvor normer om tolerance, ikke-vold, ikke-diskrimination, tillid, gensidighed og samarbejde, frihed og demokrati hersker Det civile samfund er en grundkomponent i det moderne samfund ved siden af stat og marked, som ofte overses …

Vidste I, at … over en tredjedel af danskerne laver frivilligt arbejde der findes over frivillige foreninger i Danmark i gennemsnit er hver voksen dansker medlem af mere end 3 foreninger hvis man omregner den frivillige sektors bidrag til samfundsøkonomien, så ville det være over 100 mia. kr.

Selve kurset vil blandt andet komme ind på: Teorier om det civile samfund Frivillige foreninger, demokrati og sammenhængskraft Forholdet mellem stat og organisationer Sociale bevægelser og politiske identiteter Social kapital Frivilligt arbejde i en individualiseret tidsalder Klassiske og moderne sociale bevægelser Global og transnational aktivisme Indvandrerorganisationer og indvandreres frivillige engagement Nye former for civilsamfundsaktiviteter: ‘virtual volunteering’, ‘corporate volunteering’, ‘episodic volunteering’ Nye partnerskaber og øget velfærdsmiks (mellem virksomheder, kommuner og frivillige organisationer fx)

Der vil være mulighed for at … arbejde både kvalitativt og kvantitativt formulere projekter i relation til eksisterende forskningsprojekter, se fx c/Forside c/Forside studere nationale såvel som internationale komparative problemstillinger forberede både praktik og speciale

Hvad har tdl. studerende arbejdet med? Frivillige mentorordninger for unge ledige eller kriminelle Strategiske partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer Ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde Hackerspaces som eksempel på ‘creative commons’ Social kapital, normer og kontrol i kolonihaver Frivillig indsats i offentlige institutioner (fx i folkeskolen) Virtuelt frivilligt arbejde (Lektier Online fx) … og meget mere... Se fx oversigten over universitetsspecialer på:

Er der arbejde i det her? Den frivillige eller tredje sektor er en stor arbejdsplads (også for praktik): – Sundheds- og sygdomsorganisationer (Kræftens Bekæmpelse fx) – Sociale organisationer (Mødrehjælpen fx) – Humanitære organisationer (Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp fx) – Idrættens organisationer (DGI fx) – Kulturinstitutioner, miljøorganisationer, boligorganisationer etc. – Sektorens egne paraply- eller støtteorganisationer (Frivilligrådet, Center for frivilligt socialt arbejde mv.) Kommunerne har fokus på dette område (og ansætter frivilligkoordinatorer og støtter oprettelsen af frivilligcentre) Konsulentvirksomheder (Rambøll fx) opdyrker nicher Kontakt: eller