Lisbeth Hove Lærer (1980) TEACCH instruktør (1994)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Særlige børn på Sankt Ansgars Skole
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Når lærere samarbejder med forældre
Læringsstile og lektier
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
TIP TEAMET Teamet for inkluderende pædagogik
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Systemvalg Oversigt og teknikker Kapitel 2.
Hjerneskadecentret Bomi
Fælles forældremøde Thurø
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Dansen omkring handicapbegrebet
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Augustseminar 2014 Nyborg d. 14. august.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Lærerprofessionen.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Inklusion og inkluderende processer
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Hvad vil det sige, at man har ADHD? Det vil sige, at man har problemer med at: være opmærksom opfatte fortolke huske planlægge orientere sig kunne styre.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Inklusion og Specialviden
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Sundhed i naturen Kirsten Heide & Gitte Balle. Socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 & dagtilbud efter § 104.  Støtte, vejledning eller hjælp.
DIDAKTIKLABORATORIE Et laboratorium der arbejder med at udvikle et planlægningsværktøj. ”Et værktøj”, der kan hjælpe os til at se, hvordan Ord som ”Leg-
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Bachelorprojektvejledning?
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Den pædagogiske læreplan
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
Flere gode år på arbejdsmarkedet
Kommunikationsbøger i Phrase-it
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Lisbeth Hove Lærer (1980) TEACCH instruktør (1994) Special lærer udd. Tale/sprog og Neuropædagogik (2003) Undervisningsvejleder Fensmarkskolen (2008)

TEACCH- hvad, hvorfor og hvordan. Det er noget med mange systemer, plastikkurve, boardmaker billeder, det er det der gør børnene til små robotter m.m. Der er med andre ord mange fortællinger og opfattelser af, hvad TEACCH er. Hvad er TEACCH programmet? Hvordan er det opbygget? Hvilke grundlæggende tanker der ligger bag? Hvorfor har den pædagogiske praksis visualisering og struktur som bærende elementer?  

Omkring 1990 Theo Peeters holder et oplæg på konference i Århus….... senere Skive konferencen om TEACCH filosofien. Uta Frith: En gådes afklaring i 1989 ICD 10. Lorna Ving Triaden 1994. Psykotiske børn bliver betegnelsen bliver til gennemgribende udviklingsforstyrrelse/børn med autisme. Rainman 1988 Theo Peeters: Fra teoretisk viden til pædagogisk praksis i 1997 Pædagogiske praksis under stor forandring

Selvstændighedsbegrebet Gentagelser Rutiner Fysisk og verbal støtte Den voksne en central og styrende person Selvstændighed som langsigtet mål

TEACCH Treatment and Education of Autistic and other Communication handicapped CHildren

TEACCH organisationen Grundlagt i 1972 Eric Schopler Køleskabsforældre (Kanner) Neurobiologisk forstyrrelse Forældre som samarbejdspartnere Familie og individ baseret udgangspunkt Livslang handicap Alle funktionsniveauer alle aldre alle aspekter af livet. Autismen som kultur

TEACCH organisationen i dag Forskning Diagnostisering Vejledning til mennesker med autisme og deres familier Vejledning til professionelle på skoler, bo og arbejdssteder Sociale grupper Uddannelse af fagpersoner i ind og udland. (fx TEACCH ugekurser).

Kerneværdier T Teaching Undervisning E Expanding Udvikling A Appreciating Værdsætte C Collaborating Samarbejde C Cooperating Fælles tilgang H Holistic Holistisk

Kulturen autisme (på baggrund af forsknings baseret viden om grundlæggende psykologiske forstyrrelser) Relativ styrke i at bearbejde visuel information sammenlignet med auditiv bearbejdning- især sprogligt. Opmærksomhed mod detaljer, men svært ved af forstå, hvordan disse hænger sammen. Svært ved at forbinde tanker, materialer og aktiviteter. Opmærksomhedsproblemer (nogle er meget let distraherbare, andre har svært ved skift i opmærksomheds fokus). Svært ved forståelse af tid. Nogle går for hurtigt frem andre for langsomt, eller har problemer med at forstå, hvor langt de er i en proces (start, midt, slut). Kommunikationsproblemer som varierer efter udviklingsniveau, men altid med begrænsninger i den sociale brug af sproget (pragmatik) Tendens til af blive bundet til rutiner, med det resultat at aktiviteter er svære at generalisere. Forstyrrelse af rutiner kan virke ophidsende, forvirrende og ubehagelige. Stærkt styret af interesser og impulser, stort engagement i favorit aktiviteter, som kan være svære at slippe. Foretrækker visse sanseindtryk mens andre virker ubehagelige.

Kulturen autisme Se verden gennem den autistiske linse. Vi skal se os som brobyggere. Isbjerg modellen.

Isbjerg metaforen

Structured TEACCHing pædagogisk praksis Udviklet på baggrund af erfaringer. Hvad hjælper personer med den særlige læringsstil som kendetegner mennesker med autisme. Visuel støtte frem for afkodning af intentioner, tale-sprog, organisere, planlægge. Ikke en læseplan, men en ramme at arbejde indenfor.

Visualiseret/struktureret pædagogik et fælles sprog!! Fysisk struktur I n s t r u k i o Dag s kema Kommunikation Sociale færdigheder Selvhjælpsfærdigheder Leg / fritids-aktiviteter skolefærdigheder adfærd Arbejdssystemer

Selvstændighed og visuel struktur Rutiner Gentagelser Individuelt udformet visuel støtte nedtoner fysisk og verbal støtte Selvstændighed bliver kortsigtet og langsigtet mål Barnet bliver aktivt og selvstyrende

Mål med Structured TEACCHing tilpasse omgivelserne mod: Barnets: Selvstændighed Flexibilitet Generalisering Kontrol over eget liv God selvfølelse

Udgangspunkt i barnet: Omhyggelig og løbende observation og vurdering (ASSESSMENT) Stærke sider og interesser. Uvillighed som følge af manglende forståelse. Forældresamarbejde.

Derfor visualisering og organisering i det fysiske miljø og ved opgaver/aktiviteter Skaber klarhed om forventninger Kompenserer for vanskelighed med at prioritere mellem meningsbærende informationer i miljøet Skaber sammenhæng Indarbejder hensigtsmæssige rutiner som kan generaliseres Hjælper barnet fra at være bundet til rutiner mod større fleksibilitet og selvstændighed

TEACCH træningskursus. Viden om handicappet Struktureret pædagogik Kommunikation Leg/fritid og Sociale færdigheder Afprøvning i forskellige miljøer Emner som bliver gennemgået og afprøvet på et TEACCH ugekursus med assessment som omdrejningspunkt. Observationer ikke tro/håb/synsninger

Theo Peeters Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Teorierne, der forsvares og bruges i denne bog, har en bred videnskabelig baggrund. Jeg forsøger at videregive en arbejdsfilosofi til fagfolk, hvorfra de kan udvikle en undervisningsmetodik.

TEACCH i DK i dag. Christine Winkler og Susanne Stampe Har ændret vores måde at tænke på Udgangspunkt i personens behov Forståelse for handicappet Skabe mening for personen Udvikle selvstændighed med livslangt perspektiv for øje Forældre som samarbejdspartnere Metode overvejelser Har givet os fælles begreber med fælles sprog Kan igangsættes of forvaltes af primær personer Er afhængig af tænkning, metode og forvaltning Ressource overvejelser Uddannelse (teoretisk og praktisk) Tid til observation, drøftelser, forberedelse og samarbejde.

God praksis Pædagogiske vejledere Fensmarkskolen