Trivsel, sundhed og læring relateret til fysisk aktivitet blandt børn og unge Get moving-konference, vejle 24.11.2011 Lektor, ph.d. Karen Wistoft, Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) AU

Disposition Børns syn på krop og vægt Unges opfattelse af sundhed – skoleforskelle Hvad er strukturel forebyggelse? Hvad er sundhed pædagogisk set? Dominerende pædagogiske forestillinger Refleksiv sundhedspædagogik Løsningen?

Indledende spørgsmål Kan det lade sig gøre at arbejde strukturelt forebyggende med bevægelse og fysisk aktivitet blandt børn og unge? Hvad er forskellen på pædagogisk og strukturel forebyggelse? Hvad er sundhedspædagogik? Hvordan kan fysisk aktivitet være en ’meningsfuld omverden’ i børn og unges hverdag? Hvilke krav stiller det til de medarbejdere, der arbejder med fysisk aktivitet?

Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der mere eller mindre frit kan vælges Karen Wistoft 2011

Børns egne spørgsmål Hvornår føler man sig egentlig sund? Kan man se om man er sund? Er der nogen, der bestemmer, hvordan man er mest sund?

Psykologisk forskning viser Amerikansk psykologisk interventionsstudie blandt 120 piger i alderen 3-6 år viser at: En tredjedel af pigerne bekymrer sig dagligt om deres krop, udseende og tykkelse Halvdelen af pigerne bekymrer sig om deres krop, udseende og tykkelse mindst én gang om ugen Der er ikke noget, der tyder på, at pigernes bekymringsadfærd stammer fra tegnefilm (Disney), tv og andre medier Årsagen tillægges forældrenes kropsfiksering/-kontrol Tanleff-Dunn, S. (2010). Am I too fat to be a princess? Examining the effects of popular children's media on young girls' body image. British Journal of Development and Psychology, 28(2), 413-426.

Børns holdninger til overvægtige Allerede i 1960’erne viser amerikanske studier, at børn rangordner overvægtige venner lavere end handikappede (Maddox, 1968) Græsk nutidigt studie: 1861 børn bliver bedt om at rangordne billeder af hhv. normalvægtige, handikappede og overvægtige børn efter, hvem de helst vil være venner med. Børnene sætter de overvægtige lavest (Koroni, 2009) Børns (5-10 år) popularitet er direkte forbundet med deres BMI, så de overvægtige børn vælges fra ift. de normalvægtige. Børn med normalt BMI tillægges positive karaktertræk, og overvægtige børn tillægges i vid ustrækning negative karaktertræk (Kornilaki & Chlouveraskis, 2010)

Danske studier og interventioner Pædagogisk studie i 2. klasse på 3 forskellige skoler bekræfter, at eleverne vælger tykke fra som venner (Otte, 2010) Skolesundhedsplejen har i en lang årrække kendt til og arbejdet med overvægt og selvværd (Wistoft et al. 2008; Wistoft & Nordentoft, 2010)

Små børns sundhed Er i høj grad afhængig af de voksnes handlinger, normer og værdier (forældre, pædagoger, dagplejemødres) Er afhængig af muligheder/omverdenen Afspejler børnenes konkrete oplevelser hvor sansning og erfaring er centralt.

Unges sundhedsbegreb (Wistoft & Grabowski, 2010) Motion og frugt og grønt! Økologi og vitaminer Minus alkohol, rygning og tilsætningsstoffer Venner og familie (roller og gruppedynamik) Viden og erfaringer Sundhed er både noget ydre (udseende) og noget indre (ha’ det godt med mig selv)

Unge lever her og nu! På et spørgsmål om sundhed og hjertekarsygdomme: ”Det kunne være fedt, hvis man kunne lave en eller anden simulator, så man på en eller anden måde kunne mærke, hvordan det var. Hvis man kunne lave et eller andet apparat, så man kunne mærke, hvordan det ville være ti år senere, hvis man fortsatte med at gøre et eller andet. Jeg ved ikke, om man ville kunne lave det, men det ville da være interessant. Fordi jeg ikke tror, at man tænker over det, før man rigtig føler det eller ser det” (dreng 13 år) (Wistoft, Grabowski & Højlund, HF: 2008)

Det sociale – formålet med livet ”Tilbage til hvad er sundhed – hvad er resultatet, hvis man ikke får nok socialt: Ensomhed, depression, stress, angst, søvnløshed, hjerteproblemer højt blodtryk og selvmordstanker hver dag og sådan noget. Helt nede. Det ender i det der, hvor du har ikke noget mening med livet. For hvad er formålet med at have en uddannelse, hvis du ikke har nogle venner? Hvad er formålet med uddannelse, hvis du aldrig nogensinde får en kone eller en kæreste og børn?” (højskoleelev)

Konkrete aktiviteter ”Altså det kan godt være, at rygning og alkohol og for lidt motion er farligt, men hvis en kiks er farligt, så er alt jo. Så derfor tror jeg også, at hvis det skulle blive mere interessant i skolen, så vil man også gerne have nogle positive historier eller bare noget vi kan gøre for at føle os sundere” (dreng 15 år)

Skole A – Rudersdal Gennemgående negativ holdning til skolen, lærerne og undervisningen – ’fælles front’ Oplevelse af magtesløshed – at være forsømt Indtager mere alkohol og mange ryger – ligegyldighed… Gider ikke dyrke sport, da skolens idrætsanlæg er nedslidt og fodboldbanen er fyldt med huller Ignorerer eller nedprioriterer faktuel viden om sundhed til fordel for det negative fokus Tilhørsforhold og rolledannelser dominerer

Skole B – Rudersdal, tæt på skole A Ingen særlige frustrationer over sundhedsundervisningen Aktivt sundhedsfremmende skolemiljø For eleverne spiller deres faktuelle viden om sundhed en vigtig rolle Identitet og roller forbundet med at vide noget og med at deltage aktivt i undervisningen og ’skolelivet’ Gruppetilhørsforhold og roller er ikke i konflikt med hverken viden om sundhed eller sunde aktiviteter Eleverne har mange kreative forslag til, hvordan de kan lære mere om sundhed og leve mere sundt

Skole C – Christianshavn Mange elever har familier m. høj ’uddannelseskapital’ Eleverne reflekterer over ligheder og forskelle ift. deres eget og andres forhold til sundhed Det er ’cool’ at være anderledes og gøre noget andet end de andre – det forskellige har høj værdi Accept af faktuel viden – domineres ikke af roller Handleerfaringer er det dominerende (trække på erfaring med succes el. fiasko) Stærk individualisering – den enkeltes selvstændighed og ret til at gøre som man vil! Sundhed er ”ens eget ansvar”

Hvem er målgruppen? Alle unge er ikke ens! Almene, målgruppe-tilpassede eller indikerede tiltag? Vigtigt med en analyse og indkredsning af værdier, roller, normer og interesser Vigtigt at tage højde for sociale og kulturelle forskelle!

Sundhedsfremme og forebyggelse Forskellige målsætninger: Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv Mål: kapacitets opbygning Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes (+) Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mål: mindske risici Undgå at sygdomme opstår, ulykker m.m. (-) Strukturel forebyggelse Mål: begrænse forekomsten af risikofaktorer i omgivelserne Mindske tilgængelighed af usundt, udvide udbud og kvalitet af sundt, sunde valgmuligheder – trappe frem for rulletrappe! Midler: lovgivning, styring, regulering, ændring af fysiske rammer, sociale normer, udbud af varer og faciliteter samt skabelse af netværk

Sundhedspædagogik Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler Fx bevægelse og leg som forebyggende aktiviteter (mål: mindske risiko for dårligt helbred) Pædagogiske mål med sundhed som indhold Fx ’skolesport’ som dannende aktivitet (mål: kompetenceudvkling og dannelse)

Sundhedspædagogik i praksis Både et konkret pædagogisk arbejde med sundhed samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Pointen her: fysisk aktivitet kan reflekteres pædagogisk!

Typiske sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden der er på spil At sikre muligheder, som børn og unge kan bruge i forhold til at fremme egen og evt. også andres sundhed

Intentionelt arbejde En sundhedspædagog: vil noget med de børn og unge, hun/han arbejder med Og reflekterer over effekten eller resultatet med fokus på: Læring og forandring Ikke kun +/- fysisk aktivitet!

Sundhed – pædagogisk set Det enkelte barn/den enkelte unge: Skaber sin viden på baggrund af den mening, han/hun oplever i omverdenen (at vide) Vokser op og klarer sig i hverdagen, afprøver nye måder at gøre ting på – selv eller i fællesskab med andre (at kunne/gøre) Erkender sin vilje til livet – er bevidst om til det, det gerne vil (at ville)  Dette implicerer, at barnet eller den unge også kender til andres begrundelser for det, de gerne vil med det 

Erkendelsen At kunne (hvordan) At ville (hvorfor) At vide (hvad)

Afklaring ift. strukturel forebyggelse Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et folkesundhedsproblem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt risikoproblematik til børn og unge på baggrund af viden, der ikke matcher deres liv Dernæst må man skelne klart mellem sin egen og barnets/den unges opfattelse af det, der forhindrer et aktivt liv: Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og evt. begrænsninger, barnet (familien) eller den unge selv oplever, de har

Dominerende pædagogiske forestillinger Sundhed kan og bør reguleres udefra Sundhed kan kun reguleres indefra

To dominerende pædagogiske forestillinger Sundhed udefra Sundhed indefra Hvis vi kan motivere det enkelte barn tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori) Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Problem: virker sjældent Vi ønsker at opdrage barnet til selvomsorg/ selvregulering Klassisk humanistisk reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de professionelle?

Refleksiv sundhed Barnet kun kan regulere sig selv - når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv eller skelsættende måde (Wistoft, 2009) Den sundhedspædagogiske opgave bliver: At koble barnets selvregulering/læring til den faglige og pædagogisk viden/praksis Sammen at åbne for ny indsigt i forhold, der har betydning for dets mentale og fysiske sundhed At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

Den refleksive vej Det drejer sig ikke kun om aktivitet eller adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om: At skabe åbenhed og afklare værdier At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder At sikre fysiske og mentale udfordringer i forhold til trivsel, selvværd og tro på egne evner Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

Tre typer mål/midler Sundhed udefra Motivation Adfærdsmodificering Sundheds indefra Handleerfaringer Selvregulering Refeksiv sundhed Værdiafklaring Læring og forandring

Refleksiv aktivitet Implicerer overvejelser over, hvordan man får sat de bevægelsesmæssige udfordringer som indhold i den pædagogiske hverdag Og hvordan man derudfra former undervisningen eller hverdagen, så børn og unge lærer at forholde sig til bevægelse og aktivitet og tager stilling til, hvordan de selv kan være fysisk aktive på en god, inkluderende og balanceret facon

Selvrealisering - fællesskab

Når det glipper Børnene oplever: Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne være med på niveau med de andre Meningsløshed: ingen betydning, ingen sammenhæng, ingen positive visioner Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer hjemme, i fritidslivet eller på skolen Social fremmedgørelse: mangel på tillidsfulde relationer og involvering i fællesskabet omkring bevægelse/fysisk aktivitet

Hvad så med den strukturelle forebyggelse? Kan kobles til pædagogisk forebyggelse via: Blik for børnenes/de unges indsigt, værdier og opfattelser af at have det godt Refleksioner over deres læring og kompetenceudvikling inkl. evne til at forholde sig kritisk og sige ’nej tak’! Kvalificere deres idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejdet som i de fysiske aktiviteter Gennemføre inkluderende aktiviteter og løbende justere mål, indhold og form samt evaluere effekt ift. den specifikke målgruppe Udvikle egen (professionelle) evne til at bryde med normer, vante aktiviteter og på forhånd vedtagne sandheder!

Karen Wistoft 2011

Tak for opmærksomheden kawi@dpu.dk www.dpu.dk/om/kawi