Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fugle og konsekvensvurderinger
Advertisements

De seneste ændringer af jord-forureningsloven Ulla Højsholt Funktionsleder Jord & Affald Miljøstyrelsen.
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
mellem Miljøministeriet og KL
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Hvordan kan caretakerne og de nye miljøcentre arbejde sammen?
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Status og forventet tidsplan Forvaltningen er pt. ved at lægge sidste hånd på et forslag til vandhandleplan. Den videre proces: • 31. majKlima- og Miljøudvalget.
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
Landbrugsrådgivning øst Sjællandske Familielandbrug
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? FREMTIDENS KVALITETSSIKRING: HVAD VI VED STØTTER KVALITET Miljøvurderingsdag
Oplæg – Aalborg Kommune, Jette Jensen Hvordan løfter vi mængden af overtrædelsessager affødt af Naturstyrelsens § 3 opdatering ?
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vurdering af kriterier.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Skov- og Naturstyrelsen
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Vandrammedirektivets plancyklus
Regler om drift af naturarealer
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Indtryk fra studietur til Holland og Tyskland Natura 2000 i andre EU-lande Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Naturhensyn - genopretning Tanker fra en kommune Anja A. Hansen Naturmedarbejder, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Naturplaner på ejendomsniveau
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Ændret vedligeholdelse - forberedende arbejder i Silkeborg kommune Tilsyn/vandstandsmålinger.
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
EU, globaliseringen og den danske velfærdsstat
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
MVJ - Mål og forventninger
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Direktør Flemming Nielsen Friluftsrådet - den 28. april
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Den Danske Naturfond Status og perspektiver. Fondens etablering  Natur- og Landbrugskommissionen – april 2013  Principaftale – nov  Finanslovsaftale.
ATV-møde den 25. november 2009 Advokat Mads Kobberø.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
§ 12 Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Møde i Det Grønne Råd den 7. december 2016
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Landbrugsrådgivning øst Sjællandske Familielandbrug
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Underretning, handleplan, børnefaglig undersøgelse mv
Natura 2000-områder Sammensat af :
Terrestriske naturdata i amterne
Flagermus Viborg d. 30. jan 2019.
Præsentationens transcript:

Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005

Disposition 1. EU’s naturdirektiver - kort introduktion 2. Hvad betyder direktiverne for dansk arealforvaltning? 3. Hvad betyder direktiverne for den enkelte lodsejer Plantekongres 12. Januar 2005

Fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet EU-landene skal beskytte naturtyper, dyr og planter og deres levesteder ved: - at udpege og forvalte Natura 2000-områder - at beskytte arter mod efterstræbelse - at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus Plantekongres 12. Januar 2005

Beskyttelse af områderne Krav om konsekvensvurdering (også aktiviteter udenfor) Tilladelser o.lign. må ikke gives, hvis arter eller naturtyper kan påvirkes negativt (regler især i Bkg. om internationale naturbeskyttelsesområder) Plantekongres 12. Januar 2005

Anmeldelsesordning Almindelige skift i jordbrugsdrift og andre aktiviteter kan også påvirke Natura områderne Visse aktiviteter i områderne skal anmeldes, før de iværksættes, også selvom de ikke kræver tilladelse. (nye regler i naturbeskyttelsesloven og skovloven) Plantekongres 12. Januar 2005

Krav om aktiv indsats - krav om at gribe ind for at undgå forringelser og forstyrrelser (nye regler i naturbeskyttelsesloven og skovloven) - krav om aktiv indsats for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus (pleje, naturgenopretning) (nye regler om Natura 2000-planer i miljømålsloven og skovloven) Plantekongres 12. Januar 2005

Natura 2000-planer - indeholder vurdering af tilstand, mål for den fremtidige tilstand af arter og naturtyper og et 6-årigt, bindende indsatsprogram (konkretiseres i handleplaner) - binder myndighederne (ej lodsejerne) og revideres hvert 6. år. 1. plan i søges gennemført med aftaler, men myndighederne kan træffe afgørelse, hvis aftale ikke opnås - gennemføres ved at økonomiske midler målrettes mod Natura 2000-områderne (MVJ, naturgenopretning m.m.) Plantekongres 12. Januar 2005

Lodsejeren og habitatdirektivet - ansøgninger om aktiviteter, der kan påvirke Natura 2000-områder, vil blive konsekvensvurderet - visse aktiviteter, der ikke kræver tilladelse, skal anmeldes - Natura 2000-planer medfører evt. behov for ændret drift - erstatning ved tab Plantekongres 12. Januar 2005

Samlet konklusion Habitatdirektivet har stadig stigende betydning, især i forhold til Natura områder ved: - skærpede krav til fremtidige aktiviteter der kan påvirke områderne - krav om systematisk, aktiv indsats for bedre natur i områderne - at have højeste nationale prioritet Plantekongres 12. Januar 2005