Denitrifikation i rodzonen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Drivhusgasfluxe fra jorde Dette slideshow vil give dig en introduktion til de grundlæggende principper ved måling af drivhusgasfluxe fra jorden.
Advertisements

Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Gødskning efter Yara-N-Sensor
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Efterafgrøder og miljøet
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Praktiske erfaringer med mellemafgrøder fra projekt under Landcentret efterår 2009 v. Planteavlskonsulent. Hanne K. Kristensen Agri Nord.
Slutevalueringen af VMP II
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Nitrogen kredsløbet.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Markedsandele Rolf og Jonas.
Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø
Sygdomsforekomst i forskellige miljøer og sorter Netværksmøde Risø 10. november 2004 Mogens S Hovmøller Afd. for Plantebeskyttelse DJF-Flakkebjerg.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Et beslutningsstøttesystem for minimering af trykskader ved færdsel på landbrugsjord Jørgen Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Gødning Jordens salte.
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Landskonsulent Leif Knudsen
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Kvalitet af kartofler til fritering
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Foreliggende jordbundskortlægning og anvendelse af nye metoder
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Mineraliseringsindekser, NIR-analyse og kvælstofbehov Ingrid K. Thomsen Afdeling for Plantevækst og Jord Forskningscenter Foulum.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
10 års erfaringer med pløjefri dyrkning
Langvarige forsøg i Danmark: Gødningsforsøg ved Askov forsøgsstation
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø N-balance i kløvergræsmarker Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstoftab.
Dyb rodvækst og kvælstof- optagelse til 2,5 meters dybde Hanne L. Kristensen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev.
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Denitrification in the root zone
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Landmænds forurening af drikkevand
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
Har vi et problem og hvor?
GØDNING og grundstoffer
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Præsentationens transcript:

Denitrifikation i rodzonen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion Forskningscenter Foulum Denitrifikation i rodzonen N2 N2O Finn P. Vinther, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

Måling af denitrifikation NO3 N2O N2 Denitrifikation (nitrat) (lattergas) (frit kvælstof) I marken: Acetylen I laboratoriet: NO3 N2O N2 Denitrifikation (nitrat) (lattergas) (frit kvælstof)

Måling eller beregning af denitrifikation? Ressourcekrævende og vanskelig at måle Modellering ofte eneste udvej De fleste modeller kræver mange baggrunds- oplysninger, som ikke altid er lige lette af fremskaffe Simpel model til beregning af N2O-emission og denitrifikation – SimDen ….. Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om. som kun kræver oplysninger om tilført mængde og type af N jordtype (JB-nr.) eller jordens lerindhold

Denitrifikation = N2O * (N2/N2O) Denitrifikation = N2O * (N2/N2O) Princippet i SimDen Denitrifikation = N2O * (N2/N2O) Denitrifikation = N2O * (N2/N2O) Bouwman, 1996 Gødnings N2O-emission Baggrunds N2O-emission Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om. Samlet N2O emission = baggrunds N2O-emission + EF1.25 * N-input

Denitrifikation = N2O * (N2/N2O) Princippet i SimDen Denitrifikation = N2O * (N2/N2O) Litteraturværdier (ca. 500) : Gns. N2/N2O-forhold: ca. 3 Mætningsgrad < 60% N2/N2O-forhold 0 - 3 60% < Mætningsgrad < 80% N2/N2O-forhold 3 - 5 Mætningsgrad > 80% N2/N2O-forhold 5 - 10 Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

Jordens tekstur (lerindhold) Princippet i SimDen Denitrifikation SimDen Jordens fugtighed (Mætningsgrad) Jordens tekstur (lerindhold) Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

SimDen i praksis Eksempel: Baggrunds denitrifikation Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

SimDen i praksis Eksempel: Baggrunds + gødnings denitrifikation Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

SimDen i praksis Eksempel: Baggrunds + gødnings denitrifikation ved højere lerindhold Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

Beregner SimDen rigtigt? SimDen sammenlignet med målte værdier: Danske undersøgelser Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

Beregner SimDen rigtigt? Udenlandske undersøgelser Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

Beregner SimDen rigtigt? Udenlandske undersøgelser Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

Hvad kan SimDen bruges til? VVM vurdering, hvor man ønsker at vide hvad denitrifikationen bliver hvis f.eks. 100 kg NPK-N/ha erstattes med 140 kg N i gylle Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

Hvad kan SimDen bruges til? Kortlægning, som f.eks. her hvor SimDen er lagt ind i ”CT-tools”, ConTerra ApS Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om.

Afsluttende bemærkninger SimDen er baseret på gennemsnitsværdier, og beregner således denitrifikation for et klimatisk ”normalt” år, eller en gennemsnits denitrifikation over en årrække. Ønskes mere detaljerede skøn vedrørende f.eks. denitrifikationens årstidsvariation under bestemte klimaforhold, må dynamiske modeller som f.eks. jord-plante-atmosfære modellen Daisy tages i anvendelse. Denitrifikation i rodzonen: Rodzonen = øverste meter, svarende til den dybde vi normalt måler N-udvaskning i, og når vi taler om N-balancer er det også også den øverste meter vi taler om. SimDen kan hentes på www.agrsci.dk/simden. God fornøjelse og tak for opmærksomheden!