Tilskuerens rolle Hvordan får filmmusikken mening? –Musikken kan have rent formelle funktioner Sammenbinde tid, rum og begivenhed Bruges til at ”erstatte” svag handling (fx brug af popnumre) –Musikken vil blive brugt til mere end det, men hvad??? Hvordan ved vi om den refererer til: ”atmosfæren” – intersubjektivt i fiktionsuniverset En persons subjektive tilstand – intrasubjektivt –”- –Tilskueren skaber mening – musikken ”passer” altid Diegesen består ikke af lyd, musik og billede Den bliver til hos tilskueren af –”- ((( Digital lyd – lektion 4 )))

Tilskuerens rolle Hvad gør tilskueren ved musikken? –Specificering og kontekstualisering af den musikalske ekspressivitet er en vedvarende aktivitet. Både prospektiv og retrospektiv Inden for begrænset tidsløb Skiftende opmærksomhedsfokus Skiftende perceptionsmåder –Musikken er ikke primært narrativ, men snarere noget der gør at vi mere præcist kan forholde os til narrationen som realiseret fortælling.  1)Musikken har som regel aldrig kun én funktion.  2)Tilskuerens perception af musikken kan ændre karakter selvom musikken ikke gør det. ((( Digital lyd – lektion 4 )))

Tilskuerens rolle Langkjær (2000): –Tilskueren relaterer og forstår musikkens ekspressivitet i forhold til: A)En fiktiv persons subjektive tilstand B)Den dramatiske situation C)Tilskuerens overordnede sympatistruktur ((( Digital lyd – lektion 4 )))

Tilskuerens rolle Ad A) –Hvordan kan vi tilskrive personerne følelser? Vi ved jo det er fiktion! a)Variabel persondybde b)Variabel adgang (direkte eller indirekte) c)Variabelt antal (en eller flere personer) - Musikkens ekspressivitet kan på én gang karakterisere en given person i filmen og specificeres af denne. - typisk to forhold: - personens opmærksomhedsstruktur - personens emotive evalueringer ((( Digital lyd – lektion 4 )))

Tilskuerens rolle Ad B) Den dramatiske situation Ex: Musik udmåler tid, giver situation tidslig retning. Musik kan fastholde vores opmærksomhed på noget vi ikke længere kan se. –Kan musik beskrive handlinger? (som i Mickey Mousing) Kun redundans i samtidighed ((( Digital lyd – lektion 4 )))

Tilskuerens rolle Ad C) Tilskuersympati Tilskuerens forståelse af musikken afhænger af hans sympati for personerne i filmen. ((( Digital lyd – lektion 4 )))

Lyden som fortælleteoretisk element Hørelsen vs. synet –Vi kan lukke øjnene, men ikke hørelsen –Hørelsen placerer os i centrum af vores omverden – antropocentrisk –Med synet står vi udenfor og kigger ind –Hørelsen er omnidirektionel –Lyden kan fortælle noget andet end synet – fx døde tings materiale –Lyden er altid fortællende ((( Digital lyd – lektion 4 )))

Lyden som fortælleteoretisk element Semiotisk vinkel: –Ikoniske lyde Alle naturlige lyde og efterligninger af lyde der findes i virkeligheden –Symbolske lyde Konventionelle eller arbitrære forbindelser Ingen naturlig forbindelse mellem lyden og det symboliserede –Indeksale lyde Refererer til eller indikerer en (skjult) sammenhæng mellem to fænomener ((( Digital lyd – lektion 4 )))

Lyden som fortælleteoretisk element Lyden fortæller –Om sig selv (klang, ”farve”, frekvens, etc.) –Om sin kilde (hvad er kilden? Hvad ligger uden for lyden selv? Hvordan er den blevet til? Hvad er kildens substans?) Disse informationer har været nødvendige for vores overlevelse –Noget taktilt ((( Digital lyd – lektion 4 )))

Lyden som fortælleteoretisk element Handlingssammenhænge Miljø/kontekst –Lyden fortæller også om sine omgivelser Rummets størrelse Form Materiale Keynote sounds og soundmarks ((( Digital lyd – lektion 4 ))) AktionslydSignallyd Siger noget om kildenUdtalt kommunikativ funktion i forhold til adressat Én der råberÉn der har brug for hjælp BildørMercedes bil MotorcykelHarley