TR´erne og offentlig kvalitetsreform Henning Jørgensen FTF, Aalborg, den

2 Den nye italesættelse – farlig? Før Nu  borgere brugere  undervisning læring  elever produktionsenheder  velfærd nytte  velstand bundlinien  offentlige goder output  kvalifikationer kompetencer  forfordeling individuelle incitamenter  makro mikro Det, der binder os sammen adskiller os fra hinanden

3 TR´erne må: binde det faglige arbejde stærkere sammen binde det fagpolitiske arbejde stærkere sammen binde hverdagens modernisering stærkere sammen med medlemsinteresserne

4 TR´erne, veje og vilkår VEJE: * det arbejdspladsnære arbejde * koble handlinger på tværs og op og ned * NPM-moderniseringen VILKÅR: - tid? - løn? - kvalifikationer? - udviklingsmuligheder? - opbakning?

5 Kvalitetsreform: Hvad kan du gøre som TR? Bliv nøglespiller ved at:  Skabe fokus på kvalitetens kerne  Være med til at finde den meningsfulde dokumentation  Udvikle kvalitetsbevidst styring  Sikre medlemmerne indflydelse  Bygge bro mellem politikniveau og medlemmer Og hvorfor er det vigtigt? For at varetage medlemmernes interesser bedst For at få faglig stolthed og arbejdsglæde tilbage Fordi FTF´ernes arbejde både har betydning på det individuelle plan, lokalt og for samfundsudviklingen

6 KVALITET - et begreb uden modhager - alle er for mere … - et problem er løs … - tilstand - balance: - Velstand - Velfærd

7 Fra velfærds- til kvalitetsdebat Velfærdsdebatten startede med: - Velfærdsstatens langsigtede finansieringsproblem - Globaliseringens ”udfordringer” Velfærdsforhandlingerne: - Fokus på øget arbejdsudbud - Skaffe flere penge til øgede offentlige udgifter nu Situationen lige nu: - Mangel på arbejdskraft - Enorme årgange, der runder de 60 år - Grupper, som har svært ved at finde beskæftigelse Kvalitets-debatten startede med: - VK-regeringens vælgerproblem med offentligt ansatte - Den offentlige sektors fremtidige rekrutteringsproblem

8 Arbejdsstyrkeprognose for perioden

9 Politikudviklinger Fra REFORMER til programmer og projekter Aktive politikker Firmatisering ”Value for money” PlanlægningEvaluering, Kontrol

10 Typer af offentlig sektor egenskaber statens rolle påvirkningsinstru- menter konfliktløsnings- mekanisme borgernes rolle kvalitetsbegreb AutoritetsstatForhandlingsstatMarkedsstat overhøjhed styring magt undersåt myndighedsbestemt part forhandling forståelse part fælles normer markedsagent udbud konkurrence købere/efterspørgere individuel tilfredshed

11 Moderniseringsprogrammer Oversigt over moderniseringsprogrammer Program”Modernisering af den offentlige sektor” (1983) ”Nyt syn på offentlig sektor” (1993) ”Med borgeren ved roret” (2002) Indhold  Budgetreform  Ledelsesreform (Fra chef til leder)  Regelforenkling  Markedsstyring  Ny teknologi  Kontraktstyring  Ledelsesfokus og statslig personale­politik  Offentlig-privat samspil  Info-samfund og det digitale Danmark  Regnskabsreform og resultatstyring  God offentlig topledelse og ny personalepolitik  Regelforenkling  Markedsstyring: privatisering, udbud, udlicitering  Fritvalgs-ordnin­ger Centrale aktører  Finansministeriet  Statsministeriet  KL og Amtsråds­ foreningen  Finansministeriet  Økonomistyrelsen  Erhvervsministeriet  Forskningsministeriet  KL og Amtsråds­foreningen  Statsministeriet  Finansministeriet  Personalestyrelsen  Økonomistyrelsen  Økonomi- og Erhvervsministeriet  KL og Amtsråds­ foreningen (Danske Regioner)  Personaleorganisationer

12 Realvækst i privat og offentligt forbrug respektive 2002 – 2005, %. (ekskl. pris- og lønstigninger)

13 Gennemsnitlige årlige vækstrater Tabel 1: Gennemsnitlige årlige vækstrater i offentligt og privat forbrug samt BNP (%) Offentligt forbrug Privat forbrug BNP ,41,22, ,52,92, ,02,01,4 (Kilde: Mod nye mål – Danmark 2015, 2007 og Danmarks Statistik)

14 Klassekvotienter i folkeskolen fra 2000/2002 til 2005/2006 Kilde: UVM og kommunale nøgletal og 2005 er regnskabstal er budgettal. Løbende priser.

15 Kommunale udgifter pr barn i pasningstilbud 2003 – 2006 Kilde: Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening. Jf. Politikken: Guide til politikernes talkrig om velfærden. 31. august og 2005 er regnskabstal er budgettal. Løbende priser

16 Kommunale udgifter pr borgere over 67 år, 2003 – 2006 Kilde: Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening. Jf. Politikken: Guide til politikernes talkrig om velfærden. 31. august og 2005 er regnskabstal er budgettal. Løbende priser.

17 Bedre velfærd og større arbejdsglæde, regeringen, august 2007  Brugerne i centrum  Målbare resultater og effekter – høj kvalitet  Standardiseret dokumentation, serviceinformation  Klare incitamenter til optimal arbejdstilrette- læggelse og effektiv ressourceudnyttelse OG  Større frihed til at tænke nyt  Brugerdreven innovation  Sammenhængende service  Attraktive arbejdspladser  Vækstfora og kvalitetsnetværk  Ansvarlig og professionel ledelse  Arbejdsglæde

18 Regeringens kvalitetsforståelse  den faglige kvalitet  brugerens oplevelse af servicen  organisatorisk kvalitet  forståelse indskrænkes til brugerniveauet  overser politisk bestemmelse af opgaver  lægger pres på medarbejderne og fagligheden  diskuteres mest ud fra social- og sundhedsområderne

19 Regeringens medicin for offentlig sektor  KONKURRENCE  - mellem offentlige og private leverandører  - mellem offentlige leverandører  - fritvalgsordninger  - benchmarking  KONTROL  - kontraktualisering  - brugerstyring  - dokumentationer og evalueringer  - resultatmålinger  - processtandardiseringer

20 Hvad kvalitet ikke er:  = KVANTITET  = STANDARDISERING  = UDLICITERING  = FRUSTREREDE OG STRESSEDE MEDARBEJDERE

21 KVALITET – af hvad?  servicens effektivitet  responsivitet (imødekomme ønsker)  produktivitet  ligebehandling  relevans  evne til at dække behov

22 Kvalitetens dobbelthed Kvalitet af den offentlige sektor Kvalitet i de offentlige ydelser

23 Det basale grundlag for offentlig sektor  OFFENTLIG ETOS :  særlige normer, værdier og arrangementer, der gør det muligt, at vi kan leve fornuftigt sammen

24 Kvalitet: Af hvad: - alle typer af offentlige aktiviteter må ses i lyset af den offentlige etos: ikke kun det effektive, men også det ligebehandlende, retfærdige og socialt fornuftige tæller - reel behovssikring sker gennem gode forudsætninger, processer og resultater for samspil mellem offentligt ansatte og borgerne - og gennem institutionernes brug af de offentligt ansattes forståelser, viden og kunnen For hvem: os alle - medborgerne

25 Politiske styringsforestillinger Traditionel parlamentarisk styring Fælles forhandlingsstyring New Public Management PolitikAutoritative regler fastlægges (lovgivning) Fælles opgaveløsningerOpstille mål og kvalitetskrav til off. service AdministrationSagsbehandlingFaglig ekspertiseMålrealisering (service/drift) Forholdet mellem politik og administration Adskillelse (over-/underordning) Arbejdsdeling på tværsAdskillelse og ikke-indblanding PolitikerrolleBeslutningstagereMedspillereStrateger (generelle målstyrere) AdministratorrolleEmbedsmændEksperter/konsulenterLedere og producenter BorgerrolleVælgere (”voice”/stemme) Berørte parter (”medansvar”) (For)brugere (”choice”/valg) OrienteringshorisontInteresser og behov (input) Gensidig forståelse, krav (proces) Individuel tilfredshed (output)

26 OFFENTLIGE AKTIVITETER  BRUGER-niveau: individuel nytte  INSTITUTIONS-niveau: udvidet nytte  SAMFUNDS-niveau: fælles værdi

27 Roller i forhold til det offentlige træk ved rolleBORGERKLIENTBRUGERKUNDE Hvem? allemodtagere af off. ydelser brugere af off. tjenester købere af off. service Opgaverstyring og produktion af kollektive goder produktion af individuelle goder Udøvende styringsniveau stat (kommuner/regio ner) stat/ regioner/ kommuner kommuner/ regioner (stat) kommuner/ regioner (stat) Legitimitetsgrundlagretfærdighedretfærdighed/ effektivitet effektivitet (retfærdighed) effektivitet

28 Roller i forhold til det offentlige: Klient:Rettighedssystem (modtagere af offentlige ydelser) Bruger:Privatiseret demokrati (individuel bruger) Kunde:Pengepung styrer offentlig service (køber af offentlig service) Borger:Fællesskab og retfærdighed (politisk myndighed)

29 KVALITET – for hvem? Borgerne PolitikerneDe ansatte Brugerne Folketing Professioner/ faggrupper II Forbrugerne Regeringen Lederne IIII

30 Kvalitet i offentlige ydelser noget særligt:  kan ikke standardiseres let  afhængig af de ansattes kompetencer  produktet produceres i samspil  særlige hensyn at tage til udsatte, syge, svage, børn, omsorgsbehøvende, fremtidige generationer  offentlig service gennemføres også på trods af ”brugernes” ønsker

31 Fælles kvalitetsdefinition Fælles kvalitetsdefinition ved politikere, ansatte og borgere/brugere

32 Medarbejderinddragelse:  at drage nytte af de ansattes faglighed og erfaringer  bedre organisering af arbejdet  direkte medindflydelse  bedre samarbejde  efteruddannelse  netværk  stærkere vidensdeling  bedre ledelse

33 Ledelse – hvordan?

34 Ledelse i det offentlige noget særligt  politisk ledelse (med politiske koder)  åbenhed og offentlighed  arbejde med pres og protest  lærings-ledelse (ikke management)  forståelse for videre samfundsansvar (fællesværdier)

35 Byg på de ansattes:  FAGLIGHED (forståelse og kunnen)  VIDEN (kundskaber og erfaringer)  ENGAGEMENT (motivation og idérigdom)  OMSORG (lyst til at hjælpe mennesker)

36 Til aftaler om:  indflydelsesreform  kvalificeringsreform  reel ytringsfrihedsreform  ansættelses- og arbejdstidsreform  belønningsreform  ledelsesreform  styrings- og målingsreform  værdireform

37 Fag-kollektivets kamparenaer Faglige Fagpolitiske Forvaltningspolitiske ”gå på tre ben”

38 Arbejdspladsniveauet  TR-arbejdets centralitet  TR’ernes opbakning  Arbejdspladskollektivets diskussioner

39 Hvad kan du gøre som TR? Bliv nøglespiller ved at:  Skabe fokus på kvalitetens kerne  Være med til at finde den meningsfulde dokumentation  Udvikle kvalitetsbevidst styring  Sikre medlemmerne indflydelse  Bygge bro mellem politikniveau og medlemmer Og hvorfor er det vigtigt? For at varetage medlemmernes interesser bedst For at få faglig stolthed og arbejdsglæde tilbage Fordi FTF´ernes arbejde både har betydning på det individuelle plan, lokalt og for samfundsudviklingen

40 TR-roller fremover a) GENERATOR b) RESULTATBRINGER c) BUDBRINGER d) AGITATOR

41 Regionalt niveau/lokalt niveau  Arbejdspladsovergribende politikformulering  Politisk indflydelse  Administrativ indflydelse  Mediemæssig indflydelse  Servicere TR’erne, klubber/afdelinger (TR- uddannelse, backing-up, information, etc.)  Hvad vil vi som lønmodtagergrupper?

42 Centralt niveau Hvordan placere sig politisk  Sætte politiske dagsordener  Politisere ledelsesretten  Politisere moderniseringer/kvalitetsdiskussion Faglige rammeaftaler  Strategisk handlekraft Fagets udvikling  Argumentativ handlekraft

43 Centrale fagforeningsopgaver  Strategisk-taktiske  Fagligt-professionelle  Kommunikativt-demokratiske

44 Hvilken faglig organisation? (organisatorisk strategi) Forhandlings- organisation Vidensorganisation Netværksorganisation Medlemsorganisation Samfundspolitisk organisation

45 Fagforeningsmedlemmer ”partnere” ”brugere” ” ejere ” ”kæmpere” Samarbejdspartnere Demokratiets herrer

46 Demokratisering – strategiske elementer set nedefra  byg forandringer op nedefra  få støtte ovenfra  mobilisér modmagt  stå vagt om ildsjæle med initiativ  skab forudsætninger fordemokratisk dialog  lav gadeteater!  aktioner!

47 Offentligt ansattes organisationer:  BIDSKE EGAVEDE EGEJSTREDE ”Den armé, vi skal skabe, skal være stærk og fast, thi den skal erobre en verden. Den skal være demokratisk ordnet, thi den skal udvikle mennesker” (Jens Jensen, L0´s 1. formand)