Erfaringer med at etablere et tværsektorielt projektarbejde   12:30-13:00 Frokost 13:00-13:20 Velkommen Carsten Hendriksen, forskningsleder i Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE) 13:20-14:20 Erfaringer med at etablere et tværsektorielt projektarbejde Ved fire projektledere, der har fået midler fra Tværspuljen Carsten Bogh Juhl, forskningsfysioterapeut på Gentofte Hospital Mette Merete Pedersen, Ph.d. studerende på Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Anita Mink, praktiserende læge i Frederiksberg Kommune Helle Vendel Petersen, seniorforsker på Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital 14:20-14:40 Pause 14:40-15:10 Aktionsforskning: En videnskabelig metode til at skabe bedre tværsektorielt samarbejde Ved John Andersen, professor på Roskilde Universitet 15:10-15:55 Drøftelse af konkrete projekter, der kan baseres på aktionsforskning Diskussion i plenum og i grupper 15:55-16:00 Afslutning Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE Tværsektoriel Forskningsenheds temaeftermiddag 25. november 2014

Velkommen til Tværsektoriel Forskningsenheds temadag 25. november 2015 Carsten Hendriksen, forskningsleder i Tværsektoriel Forskningsenhed

Udvikling i samarbejdet omkring genoptræning med kommunerne Forsknings -udviklingsfysioterapeut Gentofte Hospital Carsten Juhl, MPH, PhD Forskningsenheden i muskuloskeletal funktion og fysioterapi (FOF), Institut for Biomekanik (IOB), Syddansk Universitet (SDU) 3 3

Baggrund for tværsektorielt samarbejde om genoptræning 2006 Etablering af forsknings- udviklings samarbejde i fysioterapi mellem de 3 hospitaler i Københavns Amt – Glostrup, Herlev og Gentofte 2007 Almen genoptræning flyttes fra hospitaler til kommunale genoptræningscentre 2007 Etablering af genoptræningsdatabase for hoftefraktur i samarbejde mellem Glostrup, Herlev og Gentofte Hospital og 5 kommuner. Kommune samarbejde TFE 2014, Carsten Juhl

Kommune samarbejdsprojekter på Gentofte Hospital med projektstøtte 2007 Faldforebyggelse på skadestuen (Gentofte og Lyngby-Tårbæk Kommune) 2008 KOL-hjem-igen (Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner) 2010 KOL-EXA-REHAB (Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner) 2013 Hjerte-hjem-igen (Gentofte og Lyngby-Taarbæk) 2015 Godt liv med artrose i Danmark (Gentofte og ?? Kommune samarbejde TFE 2014, Carsten Juhl

Etablering af samarbejde Møder med diskussion af ide – protokol – gennemførsel af projekt - evaluering Identificer nøglepersoner i kommunerne – personlige kontakter Kurser temadage om test og træning Opkvalificering – kurser

Udfordringer Manglende finansiering af den kommunale del indsats. Meget fokus på drift –både hospital og genoptræningscentre. Forskningsenheder i fysioterapi på hospitaler er ofte små. Manglende forskningskultur

Erfaringer med at etablere et tværsektorielt samarbejde – træning på tværs af sektorer Mette Merete Pedersen; PhD student Clinical Research Centre, University of Copenhagen, Hvidovre; Physical Medicine & Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C)

Projektet Træning af ældre medicinske patienter (+65) under indlæggelse og efter udskrivelse Baggrund Ældre medicinske patienter (+65) står for godt halvdelen af alle indlæggelser i DK og ca 2/3 af alle indlæggelsesdøgn Indlæggelsesforløbet kan resultere i funktionstab og være præget af inaktivitet Status 1 måned efter udskrivning er prædiktiv for 1-års status Derfor: Vil vi fokusere på aktivitet og funktionsniveau under indlæggelse og den første måned efter udskrivelse Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Træning versus standard tilbud Daglig træning Træning 3x/uge Standard tilbud Standard tilbud 17 t/dag? x t/day 9 Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Tværsektorielt projekt Samarbejde mellem: Hvidovre Hospital, Københavns Kommune og Brøndby Kommune Kommunale terapeuter: Træningen i eget hjem Fysioterapien på Hvidovre Hospital: Træningen under indlæggelse Arbejdsopgaver: Vigtigt i forhold til samarbejde på tværs: Program der er implementérbart efter projektafslutning Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Etablering af samarbejdet Følgegruppe vedrørende Optimed-projekter: Gennemgang af alle Optimed-projekter med interesse for kommunerne Repræsentanter fra Københavns-, Hvidovre- og Brøndby Kommune, Hvidovre Hospitals ledelse samt Klinisk Forskningscenter Møder om projektet et år inden opstart (2013) angående muligheder for projektet og hvad der logistisk skulle tages højde for Løbende møder Ved projektstart (2013) kunne Københavns- og Brøndby Kommune stille terapeuter til rådighed Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Samarbejdet København: Projektgruppe vedrørende træningsprojektet: Ledelsen fra Genoptræning København Leder Træningscenter Vesterbro Leder og projektledere fra Klinisk Forskningscenter Overordnede beslutninger vedr. antal borgere, tidsramme, tilknyttede terapeuter etc. Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Samarbejdet Arbejdsgruppe af menige terapeuter og leder Brainstorm om træningsprogram inden opstart Arbejdsgruppe af menige terapeuter og leder Fælles udarbejdelse af program (medinddragelse) Gennemgang af program for opnåelse af konsensus vedr. udførsel af program Løbende møder ved opstart Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Samarbejdet Brøndby: Overordnede beslutninger vedr. antal borgere, tidsramme, tilknyttede terapeuter etc. via telefon/mail med ledelsen Møde med tilknyttede terapeuter inden opstart med henblik på introduktion til program, kommunikationsaftaler etc. Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Hvad fungerer / var godt? Sparring på tværs vedrørende indhold af projektet – fra skabelon til detailplanlægning Medinddragelse i udformning af indhold i træningsprogram Fælles pilottestning af program Møder løbende Plan for kommunikation – følges og fungerer Velvilje og interesse og engagement fra terapeuterne Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Hvad fungerer ikke /var svært? Ikke alt går som forudset – inklusion af patienter Forskellige organisationer – budgetår - rådighed Politiske beslutninger, der kan kollidere med forskningsdesignet TVÆRSPULJEN Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Do’s Vær ude i god tid Møder med alle involverede - mange Medinddragelse Information og kommunikation Klare aftaler om arbejdsfordeling Forudse, hvad der kan gå galt og hav en plan B - økonomi Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Ældre i plejebolig 50 - 80% af beboerne har en demenslidelse. Gennemsnitlig får en beboer 10 forskellige præparater. Gennemsnitlig levetid efter indflytning 2½ år. 10% af beboerne har kateter. Ca. 25 forskellige læger betjener et plejecenter. 35 % af landets plejecentre har ikke ansat sygeplejersker. 80% af alle indlæggelser sker akut – 33% er indlagt en dag.

Fattiglemmer fra Munkebo

Afskaffelse af plejehjemslæge Historik Afskaffelse af plejehjemslæge Alderdomsunderstøttelse Ændring i boligloven 1891 1976 1988 1996 Fattiggården Alderdomshjem Plejehjem Ældrebolig Plejebolig

Plejebolig anno 2014

Livsforlængede-behandling Udfordringen Speciallæge Sygeplejerske Læge Indlæggelse Sosu-hjælper Akutteam Borger Sosu-assistent Fysioterapeut Kommune Ble/kompression Embedslæge FMK Livsforlængede-behandling Dosis-dispensering Medicin gennemgang I sikre hænder Farmaceut Diætister Apotek Ernærings-screening Medicintilskud Faldregistrering

Livsforlængede-behandling Akutteam Læge Sygeplejerske Sosu-assistent Planlægning Indflytnings overdragelse Speciallæge Sosu-hjælper Borger Opsøgende- og kronikerbesøg Embedslæge Organisering Livsforlængede-behandling Fysioterapeut FMK Diætister Dosis-dispensering Fald-registrering Medicin gennemgang I sikre hænder Farmaceut Apotek Ernærings-screening Medicintilskud

Kommunikation mellem sygeplejersker over sektorgrænser Helle Vendel Petersen, Ph.D Vibeke Nørholm, Ph.D; Klinisk forskningscenter Hvidovre hospital

Baggrund Overgang mellem hospital og primærsektor kan være problematisk Patient Sundhedsprofessionelle

Vicedirektør Kirsten Breindal Ønske om fokus på og forbedring af patientforløb over sektorgrænserne Hvilken information mangler sygeplejerskerne Hvilke udfordringer oplever sygeplejerskerne

Kendte udfordringer Sammenhæng i patientforløb Tid (korte indlæggelser- hurtigt hjem) Hvem gør hvad –uklarhed om sygeplejerskers rolle i forløbet Kendskab til patienten

Kommunikation kan facilitere eller hæmme processen

Afklaring af interesse Skriftligt oplæg Vicedirektør Kirsten Breindal fremlagde for relevante ledere i Københavns kommune Første tilkendegivelse af interesse ”Go” til videre arbejde med projektbeskrivelse

Udarbejdelse af projektbeskrivelse Samarbejde med Tværsektoriel forskningsenhed – møder og e-mail-korrespondance Oplæg – tilbagemelding/kommentarer Fokusering og afgrænsning KBH kommune ikke inddraget i skriveprocessen

Indsendelse af projektbeskrivelse Endelig godkendelse af Kirsten Breindal og KBH kommune Underskrifter Prøv at være i god tid!

Første møde med KBH kommune Inden tildeling af penge Præsentere og drøfte projektet Afklaring af hvem skal være med - personer/områder/forvaltninger Plan B

Bevilling fra TVÆRS puljen

1. Møde efter bevilling Endelig afklaring af hvem deltager på det praktiske plan Forstå KBH’s kommunes organisering

SUF organisering Borgmester Sundheds- og Omsorgsudvalg Direktion Ledelses-sekretariat Økonomi-sekretariat Center for omsorg Center for sundhed Center for HR Center for administration Center for Kvalitet og sammenhæng 5 Lokalområdekontorer (myndighedsfunktion) Delt op i bydele Specialenheder Voksentandplejen Hjælpemiddelcentret Arbejdsmiljø København Døgnbasen 43 Plejecentre Aktivitetscentre Demenscentre Midlertidige døgnophold Centralkøkkenet Neurologi- og Rehabiliteringscenter Palliative afdelinger 5 Hjemmepleje Sygeplejeklinikker Sundhedshuse Træningscentre Forebyggelsescentre Ryg- og Genoptræningscenter Pladsanvisning af midlertidige pladser Udskrivelses-koordinatorer Genoptræning KBH hertil sendes GOP

Lokalområde VKV organisering Hospital Lokalområdekontorer VKV (myndighedsfunktion) Lokalområde chef Visitation Udskrivelses-koordinator Sygepleje-koordination Hjemmepleje Sygeplejeklinikker 1 Sundhedshus 2 Træningscentre 1 Forebyggelsescentre Ryg- og Genoptræningscenter 10 Plejecentre 3 Aktivitetscentre Demenscentre Midlertidige døgnophold 1 Akut plejeenhed Hj. Grupper Sygeplejegrupper

Hvem skal vi tale med i KBH’s kommune? Visitatorer Sygeplejekoordinatorer Akut plejeenhed Midlertidige døgnophold Hjemmesygeplejersker Udskrivelseskoordinatorer

Afklaring af roller i projektet Projektmedarbejder fra KBH kommune sundhedsfaglig konsulent Linda Rask Westergaard Nielsen - står for direkte kontakt og aftaler i KBH Hospital leder projektet og står for dataindsamling og analyser

Møder og aftaler Afklaring af deltagere i projektgruppe Afklaring af deltagere i styregruppe Planlægning af projektgruppe- og styregruppemøder Projektleder fra KFC indkalder til projektgruppe Vicedirektør KB indkalder til styregruppemøder

Fart på projektet!

Action research at nursing homes

The project ‘Quality in Elder Care’(QEC) A joint project between university action researchers and the union FOA at a public nursing home in Copenhagen. FOA urged their members to raise a public debate about progressive alternatives to the NPM regime The political context of the project: a negative discourse in the public media about neglect in elder care at public nursing homes. Scandals reported in the media. Employees accused of incompetence and inhumane care practices. The “New Public Management” regime: bureaucratic control systems based on standardized measurements of services in which social dimensions of care are not valued. Huge risk of reduced life quality of the residents and of stressing employees who value social and emotional needs of the residents.

The aim of the project: To change a negative spiral of increasing inhumanity in elder care, and to develop practical and collective utopias in order to improve human social relations for both residents and employees. Theoretical concepts: Empowerment is processes through which social groups improve their ability to create manage and control material, social cultural and symbolic resources (Freire). CUAR contributes to empowerment. (Horizontal and vertical empoerment) Kemmis concept of Practice ( path dependent habits and behaviour/ Bourdieus habitus) and the social, reflexive and collective morally obliging Praxis(result of critical and self critical reflection and dialogue.

Stage 1 planning and fine tuning the process plan Stage 1 planning and fine tuning the process plan. Meetings with Union representatives, the leader of the nursing home, the shop-steward and employees in the nursing home. Stage 2 group interviews and dialogues with employees and residents. Identification of problems: lack of resources, employee stress, inadequate care giving, a lack of real dialogue between employees and elderly, the residents isolated and with lack of influence on the nursing home.

Stage 3 a two-day future workshop/ meetings with the residents, colleagues and manager. The three CUAR phases ( a critique phase, a utopian phase and a realization phase). The problem catalogue was the basis of the critique phase The critique phase: The opening of a new communicative space making it possible collectively to criticize the conditions for the care work. In the utopian phase: a line of utopias of improving the quality of care (a new living room, the trip to the Island of Fanø, involving residents in decision making, asking the residents before serving the dinner). The realization phase: Task force groups were formed to develop the ideas and involve the residents and the manager.

Stage 4 of the project was improving and implementation the suggestions from the future workshop and resident interviews. Examples of innovation were: the “town square” ( restructuring the physical space the framing informal social life), residents being involved in staff recruiting meetings (influence on the nursing home), a new praxis of serving dinner, going more to the city

Summing up: The first step was to ‘collectivize’ the frustration and critique at the workplace: from individual disempowerment to collective empowerment/collective action for change. The second step was to articulate and develop concrete visions for alternatives (social quality in the care work) and the third step was to negotiate and implement changes. From practice to praxis.

Challenges, power and dilemmas To keep the focus on the integration of both the employees and residents’ needs and to empower the residents by involving them throughout the project. This also implicates to overcome and challenge “Dystopias” e.g problematic suggestions from some employees about putting all the elderly to bed early every night

COMMUNITY CENTER GELLERUP – SOCIAL INNOVATION OG KVALITETSUDVIKLING

COMMUNITY CENTER GELLERUP – SOCIAL INNOVATION OG KVALITETSUDVIKLING Forskningsperspektiv En fornyet rolle for biblioteker Community Center Gellerup Konceptet Brugerdreven innovation Anbefalinger fra evalueringen

FORSKNINGSPERSPEKTIV Forskningsgruppen MOSPUS ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC Social innovation og empowerment i marginaliserede boligområder Forståelse af mekanismer bag og effekter af marginalisering… … og udvikling og studier af innovative strategier og metoder i forhold til lokalsamfundsopbygning og integration Kvarterløft, boligsocialt arbejde, fremskudt jobformidling (SLIB)… og community centre

EN FORNYET ROLLE FOR BIBLIOTEKER International udvikling – fra ’bookcontainer’ til community center Biblioteket som institutionel aktør i lokalsamfundsopbygnings- og empowermentprocesser Danske pionerer: Gellerup, Vollsmose m.fl.

HVAD ER BEHOVENE I DE UDSATTE BYOMRÅDER? Bedre kontakt mellem (nye) borgere og offentligt system Bedre læse- og skrivefærdigheder og forebyggelse af frafald fra ungdomsuddannelser Styrkelse af arbejdsmarkedstilknytning Forbedring af IT-kompetencer – ’the digital divide’ Forbedring af sundhedstilstanden Opbygning af frivilligheds- og interkulturelle kompetencer Udvikling af medborgerskab

COMMUNITY CENTER GELLERUP Et multifunktionelt lærings-, rådgivnings- og aktivitetscenter Biblioteket deler lokaler med Sundhedshus, Folkeinformation, jobcenter, frivillighedshus (lektiehjælp, IT-guider, m.m.)

FREMSKUDT PLACERING OG ÅBNE TILBUD Fremskudt placering og åbne tilbud (ingen myndighedsfunktion) muliggør tæt kontakt til lokale borgere og formidling mellem borgere og system - ’lav henvendelsestærskel’

TVÆRSEKTORIEL ORGANISATION OG VIDENDELING Tværsektoriel organisation og videndeling muliggør helhedsorientering, bedre service og større ‘træfsikkerhed’ i forhold til borgerne – ‘tværsektorielle integrationskompetencer

SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE Samarbejde med frivillige muliggør bedre udnyttelse af ressourcer, udvidelse af aktiviteter og opbygning af frivillighedskultur

BRUGERDREVET INNOVATION OG SERVICEUDVIKLiNG Brugerens behov i centrum - på forkant med kvalitetsreformen Service som ’menneskelig interaktion’ Kvalitetsudvikling nedefra: i interaktionen mellem borgerne, frivillige og de ansatte

ANBEFALINGER FRA EVALUERINGEN Facilitering og velvilje fra centralt forvaltningsniveau Samarbejdet på ledelsesniveau Organisationsudvikling der prioriterer godt fælles arbejdsmiljø Fælles kompetenceudvikling for medarbejdere – en ’community center faglighed’

ANBEFALINGER FRA EVALUERINGEN At udvikle en rekrutteringsstrategi der klargør hvilke professionelle kompetencer som understøtter community center funktioner At skabe kreative rammer for dialogen med frivillige At udvikle simple evaluerings- og brugertilfredshedsredskaber som kan bruges internt og eksternt