Kommuneqarfik Sermersooq Elevprofiler og restgrupper.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

Elevernes faglige resultater • Et spørgsmål om social baggrund • Samt individuelle forskelle i evner, motivation mv. • Og et beskedent, men signifikant,
November 2013 KANUKOKA Ældre Seminar 1 Arbejdet med de ældre Omsorgsarbejdet Generelt.
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING En ny evalueringskultur Stof til eftertanke og handling på de enkelte prøveafholdende skoler og alle øvrige.
Møde for bygdeskoleledere i Qaasuitsup Kommunea Ilulissat den november 2011 Midtvejsevalueringen.
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Opgaven jeg fik stillet
Forældremøde 8.klasse.
Kompetenceevaluering Forelæser: Hanne Kathrine Krogstrup
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Qaasuitsup Kommunia Prøveresultater 2010 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009.
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Kommuneqarfik Sermersooq Prøveresultater 2010 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009.
Uddannelsesparathed - hvad er det
UU-Vestegnen Vognporten Albertslund Tlf
Hvad kræver det? Parat til erhvervsuddannelse. Parat til… Erhvervsuddannelser? En konkret erhvervsuddannelse? Grundforløb? En bestemt indgang? En konkret.
Unge uden uddannelse  Problemet  Social baggrund  Skolen  Ungdomsuddannelserne.
Forældremøde 7. klasse.
UU vejleder Lene Skovgaard.
Qeqertarsuup Atuarfia
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
UTA- Årshjul. Optag på ungdomsuddannelserne 11. September 2013.
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Ekstraordinær indsats for årige Pulje til projekter, yderligere elevkvoter og vejledning i bygder.
Qeqqata Kommunia Elevprofiler og restgrupper. Hvad er en elevprofil?  En elevprofil er en meget bred og generel vurdering af elevens karakterer i fag,
Qaasuitsup Kommunia Elevprofiler og restgrupper. Hvad er en elevprofil?  En elevprofil er en meget bred og generel vurdering af elevens karakterer i.
Informationsaften på den nye distriktsskole i Skovlunde.
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Qeqqata Kommunia Prøveresultater 2010 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009.
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Prøveresultater 2008 Gennemsnitskarakterer i 10. klasse Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 27. juni.
Siden sidst fra Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Vejlederkonference Tirsdag den 18. november 2014.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Masterplan for infrastruktur Region Midtjylland Give en status for hvordan infrastrukturen ser ud i dag, Redegøre for de udfordringer, vi står overfor,
Kommuneqarfik Sermersooq-mi atuarfiit Skolerne i Kommuneqarfik Sermersooq
Statistik for geografer
Ekstraordinær indsats for årige Status og evaluering i plenum.
Kommuneqarfik Sermersooq Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Kommune Kujalleq Prøveresultater 2010 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Vejledning og undervisning UUV har som forsøg undervist i 6 moduler udviklet til Uddannelse og Job. I alt 46 lektioner, heraf fire lektioner som forlagt.
Uddannelse – dit barns fremtid
Rejseholdet - Grønland
Erhvervsrettet innovation - elektrikeruddannelsen Uge 26 – Aalborg Dag 2 1.
... Hvis du sender det til (mindst ) 2 venner... Får du 3 år med masser af held!!! ***
Forebyggelse af uddannelsesstop efter folkeskolen Restgruppeproblematik Meeqqat atuarfianiit ilinniagaqalernissamik qulakkeerinninneq. Elever fordelt på.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
19. januar 2015 Sammenhængskraft - fra udskoling til ungdomsuddannelse.
Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen u Den lokale erhvervsskole, daværende STI,
Grønlandske efterskoleelever Langt de fleste elever har et godt efterskole ophold i Danmark Det er en stor hjælp for senere uddannelsesforløb at de har.
UU-Vestegnen Kongsholmcentret Vognporten Albertslund Tlf Facebook Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Samarbejdet mellem efterskoler og UU Tvangsægteskab eller kærlighed… …...eller registreret partnerskab??
Århus Efterskole 21/
Kompetencer og Kapacitet i Erhvervslivet 2017
Majoriaq Nuuk Kommuneqarfik Sermersooq
Produktionsskoleseminar Nuuk, august 2017
Nov
Kommuneqarfik Sermersooq
V.M.–FORLØBET , SOM DET HÅNDTERES I MAJORIAQ NUUK
FA-mik misilitsitsisarnerit FA prøver
Pointer fra resultater på dagtilbudsområdet
Nyt fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Kort om resultatkontrakterne
Centrenes opgaver og ansvar ift. de unges uddannelsesparathed
”Unge Matematiksvage Mønsterbrydere”
UU – Uddannelsesstatistik
EGU – hvad virker? EGU – et godt redskab til inklusion af unge til
Afgangselever
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til Fremtiden
Reformer af erhvervsuddannelserne i et historisk perspektiv
Præsentationens transcript:

Kommuneqarfik Sermersooq Elevprofiler og restgrupper

Hvad er en elevprofil?  En elevprofil er en meget bred og generel vurdering af elevens karakterer i fag, som der er aflagt prøve i.  En elev kan opnå gode og dårlige karakterer side om side.  Der kan være store variationer fra fag til fag.

Elevprofilerne giver overblik  Ved en bred betragtning hen over fagene opnås en samlet vurdering af elevernes faglige og boglige evner  Der fokuseres ikke enkeltfag  Profilerne danner overblik over den mangfoldighed af færdigheder, som eleverne udviser  Men elevprofilen siger ikke noget om elevernes standpunkt i enkelte fag

Profiltyper  Der arbejdes her med 3 profiltyper:  Den ”stærke” elev  Den ”gode” elev  Den ”svage” elev

Beskrivelse af den ”stærke” elev  ”Stærke” elever er de elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12)  Bemærk, at GGS- skalaen anvendes

Beskrivelse af den ”gode” elev  ”Gode” elever er de elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive).

Beskrivelse af den ”svage” elev  ”Svage” elever er de elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på FX (0) eller derunder.

Karakterdatabasen  Inerisaavik har alle elevers prøvekarakterer i karakterdatabasen  Ud fra karakterdatabasen er alle elever på de enkelte prøveskoler sorteret i de 3 profiler: ”stærke”, ”gode” og ”svage” elever  Herefter er de fordelt på drenge og piger – ligeledes i 3 profiler  Ligeledes kan der vises et samlet kommuneresultat på profilerne og et resultat for hver by inkl. bygder

Status for elever i uddannelsesforløbet  Eleverne status med hensyn til uddannelse er sporet via tilgængelige dataregistre  Efterskolelever i Grønland og Danmark  Uddannelsesstøtteregistret (fx GU mm, erhvervsuddannelser)  Tilbage bliver en restgruppe  Eleverne kan være på Piareersarfik  Eller kan have job, heltids eller deltids  Eller andet

Elevprofiler samlet for Kommuneqarfik Sermersooq AntalProcentAkkumuleretLandsgennem snit ”Stærke”6623,9 22,5 ”Gode”18466,790,668,0 ”Svage”269,4100,09,5 Total276100

Elevprofiler fordelt på drenge og piger PigerDrengeI alt ”Stærke” ”Gode” ”Svage” Total

Elevprofiler fordelt på status i uddannelsesforløb Efterskole (GRL) Efterskole (DK) Studie- forberedende Uddannelser Erhvervs faglige uddannelser Rest- gruppe I alt ”Stærke” ”Gode” ”Svage” Total Procent af i alt 2,230,012,33,353,2100

Restgruppen på hver prøveskole  For at få et billede af restgruppen på hver skole skal den fordeles på følgende statuskoder:  1 Anden uddannelsesmæssig aktivitet  2 Lønnet heltidsbeskæftigelse  3 Lønnet deltidsbeskæftigelse  4 Ikke i beskæftigelse  5 Sygdom/graviditet  6 Andet  7 Ej oplyst

Restgrupperne i procent fordelt på byer  Ivittuut/Paamiut/Arsuk75,0%  Nuuk47,9%  ASK52,5%  USK42,9%  QOR40,0%  NUUS62,0%  KANG47,0%  Tasiilaq/Ittoqqortoormiit61,7%

Spørgsmål til gruppearbejde  Er skolelederen tilfreds med restgruppens størrelse på skolen?  Fungerer skolevejledningen om erhvervsvalg optimalt?  Hvordan kan der sættes nye mål for at nedbringe restgruppen?  Hvordan nås de nye mål?