Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

”Jeg var ude hele tiden og spille fodbold og køre rundt på stjålne cykler, og tit kom jeg hjem sulten som en ulv og flåede køleskabsdøren op og tænkte: Åh, bare det er noget, bare der er noget! Men nej, ingenting, kun det sædvanlige mælk, smør, et brød og i bedst fald juice. ….. og så selvfølgelig øl, Pripps blå og Carlsberg, six packs med det der plastik omkring. Nogle gange var der ikke andet, kun øl, og maven skreg”

Fritidsaktiviteter, både de organiserede og de uorganiserede, kan fungere som vigtige åndehuller i en vanskelig hverdag. Fritidsaktiviteten kan fungere som en platform, hvor børn med svære opvækstvilkår kan lægge deres baggrund fra sig for en tid og gå i ét med den identitet, som fritidsaktiviteten definerer for dem. Et engagement i en fritidsaktivitet kan også være en måde at lære sig selv at kende på, finde sin identitet, udtrykke sine følelser eller præstere noget og dermed opnå anerkendelse fra andre børn og voksne ….. (Karen Margrethe Dahl, SFI, 2007)

Hvem er det? Hvorfor en særlig indsats? Udsatte børn? Hvem er det? Hvorfor en særlig indsats?

De udsatte grupper Gruppetilgangen: Børn fra dårligt stillede familier Børn med indvandrerbaggrund Børn fra udsatte kvarterer og ghetto-områder Den individuelle tilgang: Børn med manglende sociale kompetencer De ”skæve” og anderledes Børn med en diagnose (fx ADHD) Børn der ikke trives

To begrundelser for særlige indsatser Ønske om lighed i deltagelsen i fritid, foreningsliv mv. Fritidsaktviteter tillægges en særlig værdi for gruppen, fx: Overvægtige og fysisk inaktive: Bedre helbred Anden etnisk herkomst: Integration ADHD-børn: Koncentration

Inklusion og integration

Inklusion og integration? Pædagogisk tilgang Lægger vægten på miljøet Integration Sociologisk tilgang Lægger vægten på den enkelte i forhold til samfundet At høre til og yde til et fællesskab, ligeværdighed At blive accepteret og føle sig værdsag

Hvad er social integration? Pluralistisk integration: Gensidig tilpasning mellem majoritet og minoritet Plads til forskellighed Det handler om hele mennesket Inspireret af Per Schultz Jørgensen

Den ulige deltagelse

Børns deltagelse i idræt i udsatte boligområder   Pige Dreng Alle Forening eller idrætsklub 18 59 37 Kommunal institution 10 9 Kommercielt tilbud 6 5 Anden organisering 22 16 19 På egen hånd /selvorganiseret Total – N = 536 465 1.001 Kilde: Undersøgelse af idræt i udsatte boligområder, gennemført i 2011 (Ibsen et al. 2012)   Pige Dreng Alle Jeg går til idræt, sport eller motion flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt 15 53 34 Jeg går til idræt, sport eller motion i min fritid, ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger 20 16 18 Jeg er aktiv (løber, går, cykler, spiller bold eller andet), men jeg går ikke fast til noget i idrætsforening/klub 40 21 31 Jeg deltager i mange aktiviteter, men ikke idræt, sport eller motion 8 3 6 Jeg bevæger mig ikke ret meget, men ser tit TV, spiller computer, hører musik eller andre stillesiddende akt. 13 P < .001 Kilde: Undersøgelse af idræt i udsatte boligområder gennemført i 2011 (Ibsen et al. 2012)

Forklaringer Baggrund Erfaringer Muligheer

Baggrund Etnisk og kulturel baggrund Socioøkonomisk baggrund Forældrenes interesse

Andel af drenge og piger – med bopæl i udsat boligområde - som dyrker idræt, opdelt efter hvor forældrene er født (pct.) Dyrker idræt Idræt i forening

Etnisk / kulturel baggrund Drenge fra familier, hvor begge forældre er født i et andet land end Danmark, er lidt mere idrætsaktive end drenge fra familier, hvor én eller begge forældre er født i Danmark. Piger med en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk er meget mindre idrætsaktive, end piger med en dansk baggrund er. Deltagelse i idræt i forening hænger også stærkt sammen med pigernes etniske baggrund. Men den etniske baggrund har ingen statistisk signifikant betydning for, om pigerne er fysisk aktive.

Kulturel integrations betydning Tysk undersøgelser tyder på, at graden af kulturel integration har mindre betydning for idrætsdeltagelsen hos drenge med en indvandrerbaggrund, end det har for pigernes idrætsdeltagelse. Samtidig finder den tyske undersøgelse, at kulturen fra nogle af de lande, hvor indvandrerne kommer fra, på den ene side forstærker drengenes deltagelse i sport (pga. en maskulin kultur som sport ofte forbindes med), mens den modsat svækker pigernes idrætsdeltagelse. Endvidere viser undersøgelsen, at jo højere forældrenes uddannelsesbaggrund er, jo højere er deltagelsen i idrætsforeninger, og samtidig falder forskellen mellem andelen af drengene og andelen af pigerne, som er idrætsaktiv i en forening

Skoleelevers idrætsdeltagelse opdelt efter forældrenes beskæftigelse (pct.)

Forældrenes socioøkonomiske position Der er svag tendens til, at børn af forældre, der har et arbejde, er mere idrætsaktive, end børn af forældre, hvoraf begge ikke har et arbejde. Deltagelse i idræt i forening og deltagelse i kommercielle idrætstilbud hænger også sammen med forældrenes socioøkonomiske position. Divergerende internationale studier vedrørende dette. En svensk undersøgelse kan således ikke bekræfte den socioøkonomiske positions betydning, når der i analyserne er taget højde for de andre forholds indvirkning.

Forældrenes idrætsinteresse Piger af forældre, der ikke er idrætsaktive, er meget mindre idrætsaktive, end piger af forældre, der er idrætsaktive. Sammenhængen er især stærk på deltagelse i foreningsidræt Denne sammenhæng gælder også for drengene, men er mindre stærk.

Muligheder Organiserede tilbud / muligheder Tilgængelighed til facilieter

De organisatoriske og fysiske rammer Lille viden om betydningen deraf Mindre betydning end den sociale og kulturelle baggrund Men undersøgelser viser store forskelle på idrætsdeltagelsen: Mellem boligområder Mellem kommuner Selvom der er taget højde for forskelle i beboersammensætningen Men vi ved ikke præcist, om disse forskelle skyldes forskellig tilgængelighed til idrætsfaciliteter, organiserede tilbud mv. Økonomiske barrierer, mangel på faciliteter og idrætstilbud samt kulturelle barrierer eller normer tillægges lille betydning af pigerne selv. Internationale undersøgelser finder lignende resultater.

Tilgængeligheden til idræt

Andel børn som er idrætsaktive i seks udsatte boligområder (pct.)

Andel af børn i udsatte boligområder som dyrker idræt i forening (pct

‘Tilgængelighed’ Fysisk tilgængelighed (til et ‘sted’, hvor barnet kan være aktiv) Afstanden til en idrætsfacilitet har mindre betydning end tidligere antaget Organisatorisk tilgængelighed: Fx foreninger med forskellige aktivitetsformer Organiseringsformer som opleves som ‘acceptable’, imødekommende mv. ‘Psykisk tilgængelighed’ (følelse af tryghed) spiller en større rolle for pigerne end for drengene

Erfaringer / oplevelser Holdning til idræt i skole og fritid Træneroplevelser ‘Det sociales’ betydning Mestring Trivsel

Holdninger, sociale faktorer og trivsel Piger med en meget negativ holdning til idræt i skolen er mindre tilbøjelige til at dyrke idræt i fritiden, end piger med positive oplevelser er, hvilket man ikke finder blandt drengene. Negative træneroplevelser får i højere grad pigerne til at stoppe med idræt. Piger tillægger de sociale sider af idrætsdeltagelsen større betydning for deres deltagelse, end drengene gør. Især pigerne kan godt kan lide aktiviteter, hvor det i højere grad er det sjove end konkurrence og mestring af færdigheder, som vægtes. Svært at afgøre, om deltagelse i idræt har ført til god trivsel, eller om det er dårlig trivsel, som får nogle piger til at stoppe med at gå til idræt.

Foreningerne

Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø (2010) Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Kampen for og om værdierne Lokalsamfund Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

Børns deltagelse i foreninger Meget høj andel af børn deltager i foreninger Især i idrætsforeninger: 8 ud af 10 skoleelever går til idræt i en forening Noget færre til spejder og andre fritids- og kulturaktiviteter Udsatte grupper er mindre aktive Piger af forældre med anden etnisk herkomst Børn af forældre med lav socioøkonomisk position Børn af forældre som er passive fritidsforbrugere Men selv for disse grupper en forholdsvis høj deltagelse i sammenligning med andre lande Der er forholdsvis høj ‘skjult inklusion’

Foreningers holdninger til udsatte børns deltagelse ‘Alle er velkommen, som gerne vil … ’ Men næsten alle idræts- og fritidsaktivitets-foreninger er ‘aktivitets-styrede’ og sjældent ‘målgruppe-styrede’ Mange skjulte ‘koder’, normer og strukturer, som er en barriere for nogle børn

Bedre ‘rekruttering’ Børn begynder at gå til en aktivitet i en forening (primært) fordi Forældrene ansporer dem til det Kammerater gør det Især den første er sat ud af kraft for mange udsatte børn Derfor ‘ekstern hjælp’: Samarbejde med skole (bygger bro til forening) Fritidspas ol. kommunal ‘brobygning’ Bedre opsøgning i udsatte boligområder Fx afholde aktiviteter i boligområdet

Tilpasning af foreningen Aktivitetsmæssig tilpasning Særlige aktiviteter som bedre matcher en særlig gruppe Tilpasning af måden aktiviteterne foregår på Men generelt så ønsker disse børn at gøre det samme som alle andre børn Organisatorisk tilpasning Etablering af særlige hold Samarbejde med skole eller institution Kulturel tilpasning Foreningskulturen Adfærden

Mellem assimilation og inklusion Aktivitetsmæssig tilpasning lav høj Organisatorisk tilpasning Gensidig social tilpasning Forskellige former for tilpasning kan fremme udsattes deltagelse. Modellen kan anvendes til at diskutere en forenings indsats ift målgruppen – her er det vigtigt at lave en resourceafklaring og forholde sig til om man kan og vil tilpasse.

Voksende samarbejde mellem foreninger og kommunale institutioner Undersøgelse af foreningslive på Fyn, Langeland og Ærø

Men meget forskellige forventninger til ’samskabelsen’ Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver

Er det så vigtigt at børnene går til en aktivitet i en forening? Foreningerne tillægges en stor betydning for børnenes liv: Demokratisk skoling Trivsel Sundhed Men i nogle sammenhænge overdrives foreningernes betydning: Forholdsvis lille betydning for hvor fysisk aktive børn er Usikker hvilken betydning det har for deres trivsel Måske først og fremmest værdi for den sociale integration

Hvordan? Hvad virker?

Andre aktiviteter? Som regel vil børn og voksne, der ikke går til idræt, helst gå til det samme, som de idrætsaktive gør. MEN ….. ’Idræts- og fritidspræferencerne’ varierer med social og kulturel baggrund. Kulturelt tilpassede aktiviteter og aktivitetsvalg Mange idræts-inaktive har ikke fået så mange erfaringer med forskellige idrætsformer. Nogle har også negative erfaringer med idræt og andre fritidsaktiviteter. Nogle skal derfor opleve og erfare særlige fritidsaktiviteter, fx overvægtige (aktiviteter hvor ’præstationen’ er mindre afgørende) piger med anden etnisk / kulturel baggrund

Den sociale opbakning Social støtte fra familie, venner, skole eller arbejdsplads er har afgørende betydning for, at individer lever et fysisk aktivt liv. Det karakteriserer mange af de ’særlige grupper’, at de har svage netværk, ikke har et arbejde, har svage familierelationer, oplever ensomhed mv. Tillid, netværk og en positiv opfattelse af de sociale omgivelser har en positiv betydning for den fysiske aktivitet. Det at dyrke en aktivitet med mennesker, som forstår ens situation, og måske endda selv er eller har været i samme situation, betyder for mange mere end selve det at dyrke idræt (men gælder måske især for voksne).

Billigere eller gratis aktiviteter? Et fælles kendetegn ved de fleste ’udsatte børn’ er, at forældrene typisk har en forholdsvis dårlig økonomi Det er en udbredt opfattelse, at gratis eller reduceret deltagerbetaling / kontingent får flere til at deltage. Mange steder har man givet mulighed for at give nogle børn reduceret kontingent. Men vi ved faktisk ikke, hvor vigtigt det er?

Information Undersøgelser tyder på, at det ikke er mangel på information, der er hovedproblemet for socialt udsatte og andre særlige grupper: Oplysningskampagner skal opleves som ’meningsfulde’ i forhold til den livssituation personen står i – og ikke opleves som endnu en udstilling af, hvor ’forkert’ man lever.

’Metoden’ Støtte fra en voksen (fx lærer, ’mentor’) Giv deltagerne indflydelse Vedvarende ’projekt-udvikling’, tilpasning af aktiviteterne, tage ved lære osv. Inddrage lokale ressourcer Tryghed: Fysisk, socialt og kulturelt

Andre organiseringsformer? Er den typiske foreningsorganisering et problem? ’Aktivitets-udvikling’ frem for ’person-udvikling’. Snævert afgrænsede aktiviteter. Frivillig arbejdskraft. Usikkert om andre organiseringsformer er bedre? Kommunale institutioner (heldagsskole, fritidsklub, sundhedscenter mv. – hvor ’målgruppen’ kommer) Partnerskab mellem kommunal institution og forening. Inklusion eller eksklusion (særlige foreninger eller hold)

Fordele ved ’eksklusion’ (særlig forening for målgruppen) Fællesskab for ligestillede på egne betingelser Træning og konkurrence med andre med samme handicap, etniske baggrund, fysiske forudsætninger Kan sammen skabe bedre vilkår for idræt for den pågældende gruppe faciliteter rekvisitter træner synlighed Kan skabe formel integration (lige muligheder)

Fordele ved ’inklusion’ (integreret i almindelige foreninger) Flere muligheder for at dyrke en fritidsaktivitet (i princippet) Kan dyrke aktiviteten ’lokalt’ Dyrke aktiviteten sammen med børn uden det samme ‘stempel’ Modvirke ’offer-fællesskab’ Kan skabe reel integration Den generelle holdning i foreninger er, at der skal være plads til alle Men få har fokus på sundhed, handicap, integration mv.

Nærhed til gode faciliteter? Idræts-muligheder i de bolignære omgivelser Idrætslegepladser / play spots ’nær-idrætsanlæg’ En positiv vurdering / oplevelse af det område, man bor i, har betydning for hvor fysisk aktiv man er. Faciliteter der er tilpasset målgruppens særlige behov, fx Handicappede Kvinder med muslimsk baggrund Overvægtige

Økonomisk tilgængelige Acceptable for målgruppen Til rådighed Tilgængelige Økonomisk tilgængelige Acceptable for målgruppen Meningsfulde for målgruppen

Til rådighed (’available’) At målgruppen kender til aktiviteten / tilbuddet Kræver ofte et mere opsøgende arbejde end normalt At aktiviteten opleves som realistisk i den konkrete livssituation Midlertidige projekter skaber let en usikkerhed

Tilgængelig (’accessible’) Aktiviteten opfattes som en reel mulighed I sammenhænge hvor målgruppen kommer fx en fritidsklub eller et boligområde Forankres i omgivelser, som er kendte og trygge for målgruppen Et tilhørsforhold og en tillid til de mennesker, som står for aktiviteten

Økonomisk tilgængelig (’affordable’) At deltagerne er i stand til at betale for at være med kontingent, til udstyr mv. For visse grupper er prisen for at deltage en reel barriere Ofte er det dog andre barrierer, som er årsag til den manglende betalingsvillighed

Acceptabel (’acceptable’) Hvad der for barnet – og forældrene - opleves som foreneligt med normer og værdier fx idrætsaktiviteter der skal forenes med forventninger til piger af anden etnisk herkomst end dansk At fritidsaktiviteten opfattes som et relevant og acceptabelt middel i forhold til målet

Meningsfuld (’appropriate’) Aktiviteten skal opfattes som meningsfuld i forhold til målgruppens opfattelse af ’det gode liv’, traditioner og livsverden (især familieværdier) For mange er idræt fx ikke en del af ’det gode liv’ Idræt er ikke noget, der umiddelbart forekommer naturligt. Inddragelse af ’brugergruppen’ i udformningen af aktiviteten er derfor afgørende.