Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afOscar Steffensen Redigeret for ca. et år siden
1
v. Lektor ph.d. Jan Toftegaard Støckel Ulfborg, d. 3. december 2013 Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Sårbare børn og unge i foreningslivet
2
1.Idrættens inklusions- og eksklusionsmekanismer 2.Vanskeligt stillede børn – vanskelig målgruppe 3.Eksisterende projekterfaringer 4.Hvilke samarbejder og hvordan? Præsentationens indhold
3
Livskvalitet i børnehøjde…. 90% klarer sig godt/meget godt 10% er marginaliseret (5% i meget høj grad) Største problemer for børn i Denmark Drilleri/mobning* 25% Uenigheder med forældre* 21 % Venneproblemer * 14% Sociale/følelsesmæssige bånd til andre * 13% Mgl kontakt med forældre* 12% Source: Children’s hotline, Børns Vilkår, 2007
4
Den sunde udvikling (Eriksons stadieteori) 0-1 år fundamental tillid 1-3 år selvstændighed 3-5 initiativ 6-12 år flid og pligtopfyldenhed 13-18 år identitet
5
Den usunde udvikling (Eriksons stadieteori) 0-1 år fundamental mistillid 1-3 år skamfuldhed eller tvivl 3-5 skyldfølelse 6-12 år underlegenhedsfølelse 13-18 år sammenblanding af roller
6
Forskningen viser at idrætten kan: Udvikle idrætslige færdigheder Forbedre selvtillid Udvikle kognitive kompetencer tilbyde positive rolle-modeller and mentorer Udvikle beslutsomhed Få unge til at føle sig specielle Skabe karriemuligheder Holde de unge væk fra gadehjørnerne Dække behovet for spænding Få unge mennesker til at føle sig handlekraftige og selvrådende Meets a need that youth have for risk-taking Increases feeling of connectedness Udvikle problemløsningsadfærd Fremme gruppekohæsion
7
Inklusion/eksklusion i foreningslivet anerkendelse Fysisk og social handlekom- petence Social netværk Udfordring mestring og kontrol Autonomi menings fuldhed Selvaccept og selvværd Fysisk sundhed
8
Eksisterende viden på området fra udsatte børn evalueringen Sikre, at vanskeligt stillede børn i højere grad involveres i idrætsforeningernes tilbud. 1.Idræt for anbragte børn og unge 2.Idræt for børn og unge af vanskeligt stillede forældre og børn af anden etnisk oprindelse end dansk 3.Idræt for børn med handicap 4.Idræt for børn med overvægt
9
Fysisk sundhed Meningsfuldhed Socialt netværk Autonomi Selvværd og accept Fysisk og social handlekompetence Anerkendelse Udvikling, udfordring og kontrol Organiseret idræt Almennyttige foreninger Idrætsforeninger Idrætssamvirke Idrætsorganisationer Kommunale forvaltninger Institutioner Ungdomsskoler Skoler SFO’er Børnehaver Øvrige interesseorganisationer Udsatte børns trivsel og idrætsdeltagelse
10
Evalueringens metode Data fra alle projekter: Projektansøgninger Statusrapporter Evalueringer Avisartikler Hjemmesider Udvælgelse af interessante projekter: Telefonsamtaler Interviews
11
Forskellige projektmetoder Tilpasset idræt og foreningsliv Støtte fra voksne (mentorer) Samarbejde mellem foreninger og kommunale institutioner Aflastning og støtte til foreninger i områder med mange vanskeligt stillede børn Projekter med blandede metoder
12
Fordele og ulemper ved forskellige typer af projekthavere Traditionelle idrætsforeninger + Inkluderer vanskeligt stillede i alm. Foreninger, lokal forankring, ildsjæle - ressourceproblemer (holdstørrelser), trænere med viden om målgruppen Kommuner + - Regional/national dækkende idrætsorganisationer + økonomi, faglighed, forankringssigte - mgl. lokal forankring, svag projektstyring, svag udnyttelse af potentialerne Foreninger med målgruppen som centralt fokus + Succes med projekter for målgruppen - Risiko for eksklusion i forhold til ‘almindelige’ børn
13
Idealistisk (idrætsdeltagelse som positiv social force) Instrumentalistisk (idrætsdeltagelse som metode) Disciplinerings- orienterede modeller Sport som karakteropbygning Sport som social kontrol overvågning resocialisering vejlednings/ ressource- orienterede modeller Sport som social mobilitet Sport som krog
14
”Et partnerskab er en struktureret, gensidigt forpligtnede og dialogbaseret samarbejdsform mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at løse konkrete problemer, udvikle nye processer eller aktiviteter ” (Jan Toftegaard Støckel efter Mette Hjære) En definition af tværsektorielt partnerskab... ”Et formaliseret samarbejde mellem ligeværdige”
15
Formaliseringsgrad Partnerskab Samarbejde alliance Netværk
16
4 vigtigste pointer Et formaliseret struktureret samarbejde mellem ligeværdige, hvor parterne har udbytte af deltagelse Vigtigste forudsætninger for succes: ressource- og målafklaring Ledelsesmæssig forankring Partnerskabsadfærd: Gensidig indsigt og forståelse for partneres forskellighed fra egen organisation Justering af samarbejdet Anerkendelsesformer og møder
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.