131. marts 2015 KURSUSGANG 5. LOGOS OG AKADEMISK ARGUMENTATION

231. marts 2015 IDAG Opfølgning fra sidst /Lisbeth Argumentation og argumentation online Gruppe 4 præsenterer Birdsell og Groarke Øvelse: Politisk argumentation (Pia K)

331. marts 2015 DAGENS LÆRINGSMÅL kendskab til argumentationsmodel som analysemetode (retorik i praksis) diskussion af hvordan digitale ”tekster” både approprierer argumentationsmodellen (visuelt, tekstligt), og åbner rum for nye måder at argumentere på begynde optræning af evne til selv at anvende argumentationsmodellen som led i (jeres egen) akademiske argumentation

431. marts 2015 OPSAMLING fra sidst: VISUEL KOMM, GENRE OG NYE UDTRYK

531. marts 2015 VISUEL KOMM PÅ WWW Fagerjord blikfang illustration konnotation Thorlacius understøtter/kommunikerer sender-image understøtter funktionalitet (navigation osv) understøtter/skaber webgenre signalerer publikumsopfattelser (aktuelle trends i visuel aesthetics) visuel kommunikation (argumentativ, emotionel påvirkning) æstetisk differentiering (ethos-skabende)

631. marts 2015 (DIGITALE) GENRER/WEBSITETYPER Baseret på intention om effekt: politisk* (overbevisende) videnskabelig (informere, argumentere) personlig (brandende, følelsesmæssig identifikation) social (social bekræftigelse, møde nye mennesker) underholdende (underholdning, adspredelse) informativ (informere, oplysning) mindes/prise/hade/tilbede* (lejlighedstale) juridisk* (overtale, argumentere) brandende (imageskabende el.vedligeholdende) sælgende (overbevise om køb) NB! Ofte som hybrider!

731. marts 2015 RETORISK GENREANALYSE Genreanalyse: Genrebeskrivelse (fælles- og lighedstræk, hvordan imødegås situation?) (NB! Også ud fra een ”ytring”: hvordan man gør/kan gøre) Genredeltagelse (tilhører ytring genren? Hybrid?) Genreanvendelse (bedømmelse af ytrings brug af genretræk)

831. marts 2015 STIL & GENREANALYSE Fra Ida Engholm: ”Webgenrer og stilarter: om at analysere og kategorise websites” i Digitale Verdener, Engholm & Klastrup, Gyldendal, 2004

931. marts 2015 corporate website -> bankwebsite -> gammel bank vs ”ny” bank (Engholm 2004)

1031. marts 2015

1131. marts 2015 NYT DIGITALT UDTRYK: INTERAKTIV GRAFIK Interaktiv grafik - overblik, sammenligning (forskelle, ligheder, skala) - kan indføre temporalitet til billedoplevelsen - kan beskrive bevægelse - bruger bestemmer hvad der skal ses hvornår - hierarki af information Et godt eksempel: interaktiv visualisering af sitemap! Atlas: Valley of the Kings Fagergjord: ”Interaktiv grafik – et studie af fremtiden i dag” i Digitale Verdener (red. Engholm og Klastrup)

1231. marts 2015 Dansk Internet Award 2008 (årets bedste internetkampagner) NYT DIGITALT UDTRYK: INTERAKTIVT BANNER

1331. marts 2015 ONA AWARDS 2008/ MULTIMEDIA JOURNALISM WINNER

1431. marts 2015 ARGUMENTATIONSMODELLEN OG ONLINE ARGUMENTATION

1531. marts 2015 HVAD ER ARGUMENTATION kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt (Onsberg og Jørgensen, intro til Praktisk Argumentation, s 10)

1631. marts 2015 LOGOS OG ARGUMENTATION ”ofte fremstiller man det som noget positivt når der argumenteres ”logisk”, mens de to andre appelformer anses for underlødige. For retorikken er denne opdeling helt misvisende. I langt de fleste tilfælde vil man ganske vist forvente at logos dominerer over de to andre – også i praktisk argumentation. Men etos, og som regel også vet vist mål af patos, må være til stede hvis argumentationen skal lykkes.” (Onsberg og Jørgensen, s. 65) ”The problem of the communicator is to create a message that will guide the audience’s reasoning through a maze of attitudes to a particular conclusion. The function of the rhetorical thought process, then, is guidance, not demonstration.” (McCroskey, s. 109, i Introduction to Rhetorical Communication)

Toulmins analysemodel Hjemmel BelægPåstand Grundmodel Synspunkt som afsender søger modtagers tilslutning til. Findes ved at spørge: ”Hvad vil afsender have modtagers tilslutning til?” Det grundlag som afsender fremsætter som direkte støtte for påstanden. ”Hvad bygger afsenderen påstanden på?” Autoriserer at modtager kan acceptere påstanden på grundlag af Belægget. En grundantagelse som kommunikationsparterne formodes at dele. Er ofte implicit. ”Hvordan kommer man fra B til P?”.

Toulmins analysemodel Hjemmel Hvis man ikke har vælgertilslutning så taber man valget Belæg Han har mistet for mange vælgergrupper Påstand Anders Fogh taber Grundmodel A) ”Anders Fogh taber næste valg” B) ”Hvad får dig til at sige det?” A) ”Han har mistet for mange vælgergrupper” Afsender søger modtagers tilslutning til (påstand) Afsender søger at vinde modtagers tilslutning med (belæg)

Toulmins analysemodel Hjemmel Belæg Påstand Udvidet model Styrkemarkør Gendrivelse Rygdækning Tilkendegiver i hvor høj grad afsender er villig til at indestå for rigtigheden af påstanden. Forbehold og usikkerhedesmomenter. Foregriber modtagers eventuelle berettigede invendinger. Det konkrete grundlag for hjemlen

2031. marts 2015 ARGUMENTTYPER OG APPELFORMER logos-appel: rationel bevisførelse, saglig stillingtagen, neutral sprogbrug, opfattelsen af meddelelsens karakter (5 ”intellektuelle” argumenttyper) ethos-appel: belægget er, at man kan have tillid til den der taler, ie. appel gennem retors personlighedstræk, ”karakter”, image (både troværdighed, integritet) pathos-appel: inddrager modtagers øjeblikkelige stemning og følelser (hjemmel forudsætter implicit disse) ”over for velvillige modtagere er især patos af betydning, og mulighed for at vinde tilslutningen vil afhænge af afsenders evne til at bruge patos. Står man over for modvillige modtagere, er det sikrest at ty til logos” (Jørgensen&Onsberg, s. 65)

2131. marts 2015 ARGUMENTTYPER OG APPELFORMER Onsberg/Jørgensen skema: AppelformHjemmelsregel (slutningsform) Type IntellektuelYdre relationer (”forbindelse mlm fænomener i verden omkring os”) 1.Tegn (fx sygdomssymptom) 2.Årsag (hj=a fører til b) 3.Klassifikation (hj=klasseregler) 4.Generalisering (hj=en lig alle) 5.Sammenligning (paralel, analogi) EmotionelModtagers tillid Modtagers indre bevæggrunde 6. Autoritet (ekspert, kvantitet) 7. Motivation (tilbøjelighed hos modtager, f.x samvittighed, normer) ”den videnskabelige generalisering kræver så fuldstændig en opregning som muligt. I retorisk argumentation er et begrænset antal derimod oftest en fordel” (kap. ”Argumenttyper”, s. 51)

2231. marts 2015 VISUEL ARGUMENTATION Kjeldsen (kompendietekst) billedet som dokumentation/pseudo-dokumentation billedsymbolik kan hurtigt og umiddelbart opsummere fælleskulturelle betydninger og antagelser og tillade sig på grund af sin generelle mangetydighed at sige det, man ikke kan tillade sig at konkretisere i sproget argumentativ fortætning vi skal selv konstruere f.eks. hjemmel og påstand og involveres dermed aktivt i selve overbevisningsprocessen = stærkere effekt, i.e. billeders retorik og argumentation er ofte latent – ligesom billedet argumenterer både rationelt og emotionelt billedets argumentation kan kun afkodes set i sammenhæng med kontekst og retorisk situation (se også Kjeldsen 2007: ”Visual Argumentation in Scandinavian Political Advertising”)

2331. marts 2015 VISUEL ARGUMENTATION Anthony Blair: visual kommunikation er kun argumentation hvis man kan genkende argumentationens strukturelle elementer i billedet (altså kan identificere påstand(e), belæg, konklusioner osv) hvis billeder argumenterer, gør de det på samme måde som verbale argumenter billeders overbevisningskraft ligger ikke i deres argumentation men i at vi identificerer os med de værdier og følelser, de kommunikerer (Anthony Blair: ”The Possibility and Actuality of Visual Arguments” i Visual Rhetoric in a Digital World, ed. Carolyn Handa, 2004)

2431. marts 2015 ARGUMENTATION & METAFOR Charteris-Black (dagens tekst) metaforen vigtigt element i politisk argumentation og retorik argumentation fra bestemt parti bygger ofte på en underliggende konceptuel metafor (fx. politik er som krig) metafor bruges til at legitimisere eget parti og delegitimisere andre partier (repr. ved ”anti-metaforer), modsætningspar) (dagens øvelse: kan I identificere den konceptuelle metafor som Fremskridtspartiet bygger sin retorik på?)

2531. marts ARGUMENTATION & METAFOR

2631. marts 2015 ARGUMENTATION & METAFOR

2731. marts 2015 ”DIGITAL ARGUMENTATION” Nye former (det gamle på en ny måde) virale beskeder (spredning) + levende billeder, lyd osv (multimodalitet) overvældende mængde af info (kvantificering af belæg) Nye virkemidler linket som del af argument design som argumentation interaktiv grafik som dokumentation simulation & ”procedural retorik” (prøv selv)

2831. marts 2015 VIRAL ARGUMENTATION digital propagandaplakat?!

2931. marts 2015 TO TILBAGEVENDENDE PROBLEMER hvem argumenterer? (hvem er afsender, er han/hun troværdighed) hvad argumenterer? (præcis hvad består den retoriske ytring/det retoriske artefakt af? – er det hele websitet, en side på websitet, et billede på en side osv osv)

3031. marts 2015 Forsiden: generel info af interesse for alle Præsentation af væsentligste info Uddybning af væsentlig info A, ”arkiver” Specific information om konkrete detaljer/emner ved A FP N1 N2 N3 TOPISK SKRIVNING

3131. marts 2015 ”A PRAGMATICS OF LINKS” Linklæsning dobbelt ”fortolkende” effekt: 1)Skal jeg vælge linket/hvilket link skal jeg vælge? (hvad tror jeg ud fra fortolkning af den side jeg er på og linkets egen tekst, vil være mest interessant? 2) Når linket er valgt og destination nået, kobles afgangsteksten sammen med ankomstteksten og fortolkning revurderes evt. (Susana Tosca: ”A Pragmatics of Links”, )

3231. marts 2015 LINKKATEGORIER Det informative link MINIMUM PROCESSING EFFORT + MAXIMAL (INFORMATIONAL) COGNITIVE EFFECTS

3331. marts 2015 LINKKATEGORIER Det lyriske link INCREASED PROCESSING EFFORT + MAXIMAL (LYRICAL) COGNITIVE EFFECTS (Tosca: A Pragmatics of Links)

3431. marts 2015 Mit elskede er smuk som en rose Der er intet som næstekærlighed LINKET SOM BETYDNINGSSKABENDE

3531. marts 2015 Næstekærlighed: LINKET SOM BETYDNINGSSKABENDE A

3631. marts 2015 Næstekærlighed: LINKET SOM BETYDNINGSSKABENDE B

3731. marts 2015 LINKETS FUNKTION kan tilføje ”ekstra mening” til argumentation (ekstra betydning gennem analogi, kognitiv udfordring osv) kan i sig selv sende signal om videnskabelighed/redelighed kan i sig selv være et politisk udsagn (del af argument) kan gennem sammenkobling med reelt indhold fungere som belæg

3831. marts 2015

3931. marts 2015 LINK OG ARKIVMATERIALE

DESIGN SOM ARGUMENTATION

HJEMMEL Store kunder vælger seriøse partnere (Påvisning af kvalitet er bedre end snak om egne kvaliteter) BELÆG Vi har arbejdet for alle disse kunder PÅSTAND Vi er dygtige Argument

HJEMMEL Den der kan og tør lege med sit offentlige ”ansigt” er overlegen BELÆG Vores forside er uhøjtidelig men dygtigt lavet PÅSTAND Vi går seriøst, men utraditionelt og humoristisk, til opgaven Argument

4331. marts BELÆG: VISUALISERING

4431. marts som belæg BELÆG: VIDNESBYRD (NON-LINEÆR)

4531. marts 2015 SIMULATION SOM ”BELÆG” Påstand: ”du scorer med denne bil” - - belæg: ”jeg er eksklusiv, prøv selv! (hjemmel: kvinder foretrækker mænd med lækre biler)

4631. marts 2015 BILLEDMATERIALE SOM BELÆG

4731. marts 2015 LÆS LITTERATUR TIL KURSUSGANG 5 (SE KURSUSPLAN) GRUPPE 5 FREMLÆGGER RYAN (om modeller for interaktiv storytelling) EKSEMPLER PÅ LØSNING AF BUNDEN OPGAVE FRA SIDSTE ÅR NÆSTE GANG

4831. marts 2015 ØVELSER Vi mødes til startoplæg sharp her Gruppearbejde Gruppe 1 og 2 diskuterer, 3 og 4 osv. Fælles opsamling